Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 17.01.1963, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 17.01.1963, Blaðsíða 12
Flytningen til byerne fra udsteder og bopladser skaber nye problemer Hjemkonsuleniordning nødvendig til forebyggelse af slumkvarferer. Et område, hvor udsendt arbejdskraft ikke kan anvendes. Af socialinspektør KAJ V. PETERSEN Under den omstillingsproces, som i disse år finder sted i det grønlandske samfund, opstår mange sociale proble- mer. I denne artikel skal behandles nogle af de vanskeligheder, der op- står for familier, som i kraft af den stedfindende befolkningskoncentra- tion flytter fra udsteder og bopladser til byerne. Det er ofte svært for disse familier at tilpasse sig det nye miljø og den nye leveform. Dette er ikke et specielt grønlandsk problem. Det findes i alle lande, hvor industrialisering og by- dannelse finder sted. Også i Danmark har man dette problem, fordi indflyt- ningen fra landdistrikterne til byerne stadig står på. I 1930-erne fandt en stor indvand- ring sted, ikke fordi der var bedre beskæftigelsesmuligheder i byerne end på landet, for der herskede stor arbejdsløshed overalt, men fordi man- ge fandt det lettere at leve i byerne som arbejdsløse end på landet, hvor de sociale hjælpeforanstaltninger ikke var så udbyggede som i byerne. Og mange, der var henvist til at leve af offentlig hjælp, følte sig ikke så ilde- sete i byerne som på landet, hvor alle kender hinanden. Flere familier fik i disse år så svære sociale skader, at de og deres efterkommere den dag i dag er en alvorlig belastning for samfun- det. Også i tiden efter den anden ver- denskrig har der fundet en stor ind- vandring sted til byerne som følge af mekaniseringen i landbruget, der har overflødiggjort en stor del af land- brugets arbejdskraft. Det er gennem- gående den fattigste del af landbe- folkningen, de, som ikke ejer jord, der bliver skubbet ind til byerne som følge af denne udvikling. Og en del af disse fattige familier fra landdistrik- terne har vanskeligheder med at til- passe sig livet i byerne og udgør så- ledes et socialt problem. Heldigvis har den gode beskæftigelsessituation som følge af industriens vækst i de senere år gjort det lettere at løse dette problem. Men der findes stadig en del familier, der lever under så dårlige forhold, at det offentlige må sætte ind med særlige hjælpe-foran- staltninger. Det er ikke muligt inden for denne artikels ramme at komme ind på alle de foranstaltninger, som det offentlige sætter ind til hjælp for vanskeligt stillede familier. Det drejer sig om husvildeforsorgen, socialfilantropisk boligbyggeri, forebyggende børneværn m. m. Her skal kun omtales en enkelt foranstaltning, hj emkonsulentordnin- gen, fordi den må have en vis inter- esse for de grønlandske forsorgsud- valg og må kunne indføres i de grøn- landske byer. BANGE FOR AT MØDE KRITIK OG BEBREJDELSER I den foregående artikel omtaltes Mødrehjælpen, der støtter alle van- skeligt stillede mødre. Der findes imidlertid en kategori af mødre, der ikke søger Mødrehjælpens bistand. Det er de svagt begavede, de udygtige og dem med manglende ansvarsfølel- se. De ønsker ikke at lægge deres elendighed frem for nogen, fordi de er bange for at møde kritik og be- brejdelser for den dårlige tilstand, deres hjem og børn er i. Derfor bliver det som regel børneværnsudvalget, der må tage sig af sagen, når tilstan- den for børnene bliver så alvorlig, at der er tale om vanrøgt. Tidligere slut- tede den slags sager som regel med, at hele børneflokken blev fjernet fra hjemmet og anbragt på børnehjem, en løsning, der både samfundsøkono- misk og menneskeligt er uheldig. Den årlige driftsudgift til en plads på et børnehjem i Danmark er efter- hånden kommet op på 6—7000 kr., hvorfor det er en meget dyr foran- staltning at anbringe en børneflok på 6—8 børn til forsørgelse på et børne- hjem. Og for forældrene resulterer en sådan udgang af sagen ofte i, at det stempel, som de har fået på sig som uegnede til at forsørge deres børn, berøver dem den sidste rest af selvrespekt, så de synker ned i en til- stand af alkoholisme, prostitution og lediggang. Selv om børnene på et børne- hjem får deres materielle behov dækket, lider de under savnet af deres forældre og bliver institu- tionsprægede med de deraf føl- gende tilpasningsvanskeligheder senere i livet. Et barn kan vanske- ligt undvære den følelsesmæssige tilknytning til hjem og forældre, hvis det skal udvikle sig harmo- nisk. NØJES IKKE MED AT BRUGE PEGE- FINGEREN I de senere år er man derfor kom- met ind. på at oprette en hjemkonsu- lentordning til hjælp for disse svage hjem. Den består i, at kommunen an- sætter det fornødne antal hjemkonsu- lenter, kvinder, der har en uddannelse som husholdningslærerinde eller i mangel heraf en uddannelse som hus- moderafløser suppleret med andre former for uddannelse. De har til op- gave at lære husmoderen at passe njem og børn, og ae nøjes ikke med ai bruge pegenngeren, men tager selv fat med alle de huslige sysler som madlavning, rengøring, syning o. s. v.. Det er naturligvis ikke meningen, at de sKal passe nuset for husmoderen, men de sical sætte hende igang og vise nende, hvordan det skal gøres. uet er en meget vanskelig opgave, som Kræver megen takt og menneske- lig lorstaeise. Uet nytter iKke at møue op mea krum og loruømmeise. nus- moueren skal opmuntres, og nar nun roses ror seiv net minuste lremskriut, kan man etternanuen give nenae troen pa, at hun kan magte sin op- gave. orte er uet vanskeligt i uegyn- ueiseii at ra nusnioueren lu at nu- ue sig i iijemkonsuientens regel- mæssige uesøg, saieues ul uet uail ouve nødvendigt at rorkiare nenae, at nuii ma roiuuse, at Dømevær- net vu ijerne Dornene ira hjem- met, nvis nun note gar ind i et samaruejae mea njenikunsmenten om loroearing ar lornoidene. Hvis Dørnefiokken er kommet op pa ti—8 stykker, oegynaer njemkonsuien- ten oite mea at søge at overtale mo- deren tit at laae sig sterilisere, idet erraringen viser, at det er at overor- dentlig stor betydning for husmoderen at blive oefriet ror frygten ror at iå flere o ørn. opgaven begynder at Diive overskuelig og overkommelig for nen- ae, nar hun ved, at nu kommer der ikke flere børn. Det er i visse tilfælde nødvendigt, at hjemkonsulenten besø- ger hjemmet igennem flere år, før den fornødne stabilisering af forholdene er opnået. En dygtig, heldagsbeskæftiget hjem- konsulent kan overkomme 10—20 hjem ad gangen. I flere tilfælde er det nødvendigt og hensigtsmæssigt som offentlig hjælp at yde familien møbler, senge- tøj og husgeråd, ligesom det kan være nødvendigt at skaffe familien en bed- re bolig. Disse materielle ydelser kan ofte hjælpe en familie over det døde punkt, så husmoderen får lyst til at holde hjemmet og børnene rent og pænt. En særlig vigtig opgave består i at lære husmoderen at lægge budget, så hjemmets ofte beskedne indtægt bliver anvendt på den mest hensigtsmæssige måde, og især at der bliver indkøbt de føde- midler, der giver den største næ- ringsværdi i forhold til prisen. At hjemkonsulenten også må inddrage manden i opgaven at bygge hjem- met op siger sig selv. Hvis han er blevet forfalden til misbrug af al- kohol, må han sendes til behand- ling for sin alkoholisme. UD AF SVIKMØLLEN Uanset at det naturligvis ikke er nogen helt billig foranstaltning for det offentlige at yde en indsats af den -søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren mild fllalåiizas er svaret 10 stk. kr.4,00 kan se De kah Leciton er ved Deres nangmineic takusinauvat — agtordlugulo malugismauvat KaKorsaut Leciton amingnut Kanon pitsautigisson! nangminérdluiil fakusmauvdlugulo malugismauvat Ka- Korsaut kussanarsinartoK Leciton atortarugko émit KanoK pitsångortigisassoK. Leciton-KaKorsautip Ké- pernerata nerumigtungup tipigeKissuvdlo émit narKa tikivigdlugo saligfåsavå, tamatumungalo peKatigititdlugo amerigsautip Lecithinip émit nutamik inussutigssaKalersItésav- dlugol her antydede karakter, er det allige- vel langt billigere end at anbringe børnene på børnehjem for slet ikke at tale om, hvad det vil koste det of- fentlige, hvis man ikke foretager sig noget. I så fald vil der i tidens løb komme store udgifter til sygebehand- ling af såvel forældrene som børnen v Disse vil vokse op til at blive under- lødige mennesker, der vil falde sam- fundet til byrde ved ringe arbejds- indsats, kriminalitet, alkoholisme og vil ofte selv stifte dårlige hjem, så svikmøllen fortsætter. Og endelig skal dette problem ikke anskues udelukkende ud fra de øko- nomiske konsekvenser for det offent- lige. Det drejer sig om menneske- skæbner. BEHOVET FOR HJÆLP STØRRE I GRØNLAND I Grønland vil der i høj grad være brug for en indsats af den skitserede karakter. Der findes adskillige hjem i Grønland, hvor børnene vokser op under uforsvarlige forhold, underer- næring, urenlighed, utilstrækkelig be- klædning o. s. v.. Hvis der ikke bliver gjort en effektiv indsats på dette om- råde, vil mange af disse børn få svært ved at indtage deres plads i fremti- dens Grønland. De vil belaste samfun- det på forskellig vis, og i det mindste vil deres indsats i opbygningen af det nye Grønland blive særdeles beske- den. Behovet for hjælp til husmodre, der ikke kan klare deres opgave, er rela- tivt større i Grønland end i den øv- rige del af riget. Man ser tydeligst be- hovet for en vejledende og opdragen- de indsats hos nogle af de familier, der flytter ind til byerne fra udsteder og bopladser. Hvis de får et nyt hus, forstår de ofte ikke at bebo det. De har ingen møbler til stuerne, som bliver til pulterum, og familien klum- per sig sammen i køkkenet. Det pæne nye hus bliver i løbet af kort tid gri- set og uhumsk. Familien føler sig underlegne overfor de andre familier i byen, der holder deres hjem pænt og ordentligt, og denne underlegen- hedsfølelse kan medføre alkoholmis- brug og andre uheldige følger, som yderligere vanskeliggør familiens til- pasning til det nye miljø. Ofte må de på grund af restancer fraflytte huset og flytter så hen i et dårligere hus. Den slags familier vil have tilbøjelighed til at søge sammen i særlige kvarterer i byen, og så har man slumproblemet med alt, hvad det betyder af menneskelig elendighed. Det er langt vanskelige at rette en familie op, hvis den bor i et slum- kvarter, hvor de andre familier lever under tilsvarende forhold. Derfor sæt- ter man i Danmark ind på at skaffe familien en anden bolig i et bedre kvarter, når hjemkonsulenten begyn- der sin virksomhed. I stedet for at sætte den grøn- landske familie ud af det nye hus, skulle man altså sætte et opbyg- nings- og opdragelsesarbejde ind. UDSENDT ARBEJDSKRAFT UDELUKKET Men også på dette område støder man på vanskeligheden med skaffe kvalificeret arbejdskraft til at tage hjemkonsulentarbejdet op. Konsulen- ten skal naturligvis være grønlandsk- talende, så man kan ikke gøre sig håb om at klare sagen ved hjælp af ud- sendt arbejdskraft. Der er ikke anden vej frem end at sende egnede grønlænderinder til Danmark til uddannelse som hjemkonsulenter, hvilket mest hensigtsmæssigt kan gøres ved, at de pågældende først gennemgår en teoretisk uddannelse som hushold- ningslærerinder og derefter arbej- der i et par år i tilknytning til en købstadskommunes hjemkonsu- lentvirksomhed. Ved deres tilbage- komst vil de så kunne uddanne andre til dette arbejde. KVALITET FREM FOR ALT FORLANG SPECIALBROCHURE HOS RADIOHANDLEREN IMPORT: FRODE HCMØV X, CO., KBHVN. K. 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.