Atuagagdliutit - 17.01.1963, Blaðsíða 6

De sociale forhold i Grønland
til debat i folketinget
Uddrag af debatten ved første behandlingen af Socialistisk Folkepartis
forslag om, at statskassen skal yde 80 pct. af landskassens udgifter til
offentlig forsorg.
Et medlem af Socialistisk Folke-
partis folketingsgruppe, Holger Vivi-
ke, har foreslået en ændring i lov om
de offentlige grønlandske kasser, så-
ledes at 80 pct. af landskassens udgif-
ter til offentlig forsorg udredes af
statskassen. Forslaget har været til
behandling i folketinget, hvor grøn-
landsminister Mikael Garn, de for-
skellige partiers ordførere og det
grønlandske medlem Nikolaj Rosing
havde lejlighed til at fremkomme med
deres syn på dette aktuelle problem.
Vi skal her gengive uddrag af folke-
tingsdebatten.
Grønlandsminister Mikael Gam:
Jeg vil gerne understrege, at jeg
fuldt ud er klar over, at det grøn-
landske socialvæsen ikke er tids-
svarende, og at der tiltrænges re-
former på dette område.
Som Holger Vivike imidlertid vil
vide, fremgår det af Grønlands-
kommissionens betænkning af 1950,
at der i kommissionen var enighed
om, at Grønlands landsråd måtte
have en afgørende indflydelse på
dannelsen af de fremtidige sociale
forsorgsregler, idet man bedst
herved kunne sikre, at de sociale
bestemmelser blev udformet i nøje
overensstemmelse med befolknin-
gens samfundsopfattelse.
I overensstemmelse hermed har
landsrådet i samlingen 1951 udfærdi-
get vedtægter om aldersrente, om
børneforsorg, om udbetaling fra det
offentlige i trangstilfælde. Principper-
ne i disse vedtægter svarer til prin-
cipperne i den danske sociallovgiv-
ning på de tilsvarende områder, af-
passet efter de særlige grønlandske
forhold, hvorved jeg dog gør opmærk-
som på, at vedtægten om aldersrente
dog blev udfærdiget, før vi hernede
fik gennemført love om folkepension.
Ifølge vedtægten om hjælp fra det
offentlige, skal trangstilfælde afhjæl-
pes, og der er ikke fastsat nogen
grænse for hjælpens størrelse. I ved-
tægten om aldersrente og invalideun-
derstøttelse er der derimod fastsat,
hvilke beløb, der skal udbetales mod-
tagerne. Disse beløb er senere regu-
leret opad i overensstemmelse med
prisstigningerne.
Landsrådet har allerede i samlingen
1962 haft lejlighed til at gøre sig be-
kendt med socialinspektør Kaj V. Pe-
tersens udkast til nye socialforsorgs-
bestemmelser, og landsrådet har til-
trådt de principper, efter hvilke ud-
kastene er opbygget. Specielt har
landsrådet tiltrådt, at retsprincippet,
som gælder hernede, i vidt omfang
foreslås indført til afløsning af for-
sørgelsesprincippet. Den endelige be-
handling af de foreslåede udkast til
nye socialforsorgsbestemmelser vil —
ser det da ud til — finde sted i lands-
rådets samling i 1963.
Hvis Grønlands landsråd erkender,
at landskassens indtægter ikke slår
til til dækning af udgifterne ved de
opgaver, herunder sociale opgaver,
som er henlagt til de grønlandske
kommuner, kan landsrådet under på-
beråbelse af en særlig lovbestemmel-
se i særlige tilfælde anmode staten
om et tilskud. Det fremsatte lovfor-
slag synes derfor unødvendigt, idet
der allerede findes lovhjemmel til at
yde statstilskud til landskassen, og
udnyttelsen af denne hjemmel vil na-
turligt kunne finde sted ved bevilling
på finansloven.
Jeg finder i almindelighed, at
det fremsatte forslag om, at stats-
kassen skal yde landskassen et til-
skud på 80 pct. af landskassens ud-
gifter til offentlig forsorg nemt vil
kunne skade en kommende mere
gennemarbejdet og sagligt rigtig
ordning, og at forslaget derfor
næppe bør gennemføres nu. I øv-
rigt bør et lovforslag som nærvæ-
rende formodentlig ikke gennem-
føres uden forudgående behand-
ling i Grønlands landsråd.
Holger Vivike: Jeg er ikke i besid-
delse af den samme tålmodighed som
den højtærede minister for Grønland,
simpelthen fordi det er et trist fak-
tum, at i denne stund og i tiden frem-
over sidder der medborgere på Grøn-
land, som sulter og fryser, medborge-
re, som er handicappet af invaliditet
eller alderdom, arbejdsløshed o. s. v.
Så kan man jo henvise til, at der skal
foregå noget i landsrådet, og at der
skal foregå en del i Grønlandsudval-
get af 1960.
Men det er jo menneskelige lidelser,
der skal betale for vor sendrægtig-
hed, og der kan gå lange, lange tider,
inden disse menneskers lidelser bliver
lindret, hvis vi skal gå den vej, som
den højtærede minister foreslår.
Det forslag, vi har fremsat, skal
ikke bare betragtes som havende et
humanitært sigte, men det vil, hvis
det gennemføres, komme til at spille
en meget stor rolle i Grønlands er-
hvervsmæssige udvikling. Men men-
neskematerialet er det vigtigste i den-
ne udvikling, og som det går deroppe
i øjeblikket, ødelægger man godt men-
neskemateriale.
Vi må også huske på, at der i Grøn-
land er forholdsvis mange flere børn
end i Danmark, der er født uden for
ægteskab. Det er jo ikke usædvanligt
at et pigebarn på 23—25 år har tre
børn uden at være gift. og at disse
unge kvinder ikke kan klare disse
børn. Derfor er det så meget mere
nødvendigt, at der er midler til at
hjælpe dem, så at børnene ikke alle-
rede forsumper som små.
I Danmark er det sådan, at kom-
munerne får en meget stor refusion
af staten til social forsorg, til folke-
pension og en del andre ting, så hvor-
for skal de grønlandske kommuner
ikke have en sådan refusion, hvorfor
skal der være forskelsbehandling?
Grønlænderne er lige så danske, som
vi, der bor i det sydlige Danmark, så
hvorfor behandle dem dårligere?
K. Axel Nielsen, Socialdemokratiet:
Mit parti nærer den største sympati
med alle egnede bestræbelser for at
ligestille den grønlandske befolkning
med den syddanske. Vi glemmer imid-
lertid ikke, at en del af de forskellig-
heder, der består, eksisterer, fordi
Grønland selv har ønsket det. Det er
muligt, eller endda sandsynligt, at
man fra Grønlands side har tænkt
sig, at denne tilstand, hvorunder for-
skelligheder særligt vedrørende for-
valtning, skatteforhold, sociale for-
hold, retsvæsen m. v. består, skal væ-
re en overgangstilstand, men så længe
den består, må vi fra den sydligere
del af riget respektere den og affinde
os med den særlige forfatningsretlige
stilling, Grønland har.
Efter denne er det ikke rimeligt,
at vi pånøder Grønland en social-
lov, som Grønland endnu ikke selv
har fremsat ønske om. Ja, jeg vil
nærmest finde det en smule takt-
løst, om vi — og det er jo forsla-
gets reelle indhold — tilkaster
Grønland' en slump penge til af-
hjælpning af den fattigdom, som
sikkert består hos visse dele af den
grønlandske befolkning.
Søren Andersen, Venstre: Venstre
er positivt indstillet over for den
fremtidige udvikling i Grønland, men
en eventuel ændring af den sociale
lovgivning må ske som et led i den
øvrige lovgivning vedrørende Grøn-
land. Jeg ved ikke, om tiden er inde
allerede nu til ændringer i det store
lovkompleks, der gennemførtes gen-
nem vistnok 8 love i 1950.
Når det til sin tid vil være rimeligt
at ændre i lovgivningen om Grønland,
vil det vel også være naturligt, at det
grønlandske landsråd er spurgt . g har
udtalt sig, og det er jo forøvrigl også
sådan, at samme råd ikke har benyt-
tet de muligheder, der allerede findes
i loven om de grønlandske kasser med
hensyn til at søge bevilling på den
danske finanslov.
Mit parti må derfor betragte det
som noget forhastet, overilet og ufor-
beredt, at dette lovforslag er kastet
på folketingets bord.
Asger Jensen, Det konservative Fol-
keparti: Det har jo ikke været nogen
hemmelighed, at der arbejdes med en
social reform i Grønland, og vi har
vel alle været interesseret i at følge,
hvordan dette arbejde skrider frem,
og været interesseret i, at der også
på Grønland skabes rimelige sociale
forhold.
Men der er jo ikke fra Grønlands
side bedt om, at vi hernede skulle be-
gynde med at gribe ind i forholdene.
Man har anmodet om at få en erfaren
social praktiker til at hjælpe grøn-
lænderne med selv at stille forslag
om, hvordan disse problemer skal lø-
ses, og jeg er enig med den højtære-
de grønlandsminister og andre ærede
ordførere i, at det bør vi respektere,
og at vi bør afvente den tid, hvor
grønlænderne selv kommer med deres
forslag.
Jens P. Jensen, Radikale Venstre:
På mit partis vegne vil jeg gerne
drøfte en sociallovgivning, der vedrø-
rer grønlandske forhold og det grøn-
landske folk, men jeg tror, at man,
før en sådan lovgivning gennemføres,
nødvendigvis først må søge råd og
vejledning hos de grønlandske myn-
digheder og dem, der har et sikkert
kendskab til grønlandske forhold og
dermed forudsætninger for at forstå
de særlige forhold, og afvente deres
udtalelser. Jeg vil støtte tanken om,
at der nedsættes et udvalg, der kan
drøfte forholdene.
Nikolaj Rosing, Grønland: Når man
har fulgt dagbladenes kommentarer
med fede overskrifter til socialinspek-
tør Kaj Petersens udtalelser i efter-
året om socialforsorgen i Grønland og
den store sociale nød, som hver arti-
kel beskrev, vil man kunne forstå
fremkomsten af det foreliggende lov-
forslag. Ved fremkomsten af dette
forslag kunne der tænkes den mulig-
hed, at nogen kunne have den opfat-
telse, at jeg som repræsentant for
Grønland i det høje ting har forsømt
det arbejde, der er betroet mig, og at
der som følge heraf måtte komme et
forslag som det foreliggende fra et
andet medlem eller nærmest fra et
helt parti. I det følgende håber jeg
at kunne fremføre mine gode grunde
til ikke at gøre det.
Har man fulgt landsrådsforhandlin-
gerne og i det hele taget den grøn-
landske udvikling i løbet af den sid-
ste halve snes år, vil man hurtigt
konstatere, at der ikke alene er be-
hov for en større hjælp til de mest
trængende, men også er behov for en
reform i socialforsorgen. Dette hænger
sammen med den kendsgerning, at der
er sket en strukturændring i det
grønlandske samfund. Der er sket en
forskydning i befolkningen, således at
den efterhånden samler sig og bor i de
såkaldte bymæssige bebyggelser. Et
bysamfund er skabt, levevanerne
ændret, pengeøkonomien fortrænger
efterhånden naturaløkonomien, et lille
fanger- og fiskerfolk er nu på vej til
et industrialiseret samfund. Mens ud-
viklingen går, og befolkningen lever
i bysamfund, dukker efterhånden
problemer af social karakter op, de
problemer, som kaldes udviklingens
skyggesider.
Disse forhold må have været meget
iøjnefaldende for socialinspektøren,
som har mange års arbejde bag sig, og
de konstaterede tilfælde må jo have
været grelle, da han i hånden har det
meget udviklede danske socialvæsen
som sammenligningsgrundlag.
Sådanne problemer kan jo ikke
løses bare ved en bevilling, men
både ved bevilling og en moderni-
sering af den sociale forsorg, del-
er udarbejdet efter tidens og ud-
viklingens behov, samt ved en
større indsats i opbygningsarbej-
det.
Som det vil erindres, har jeg for et
år siden under behandlingen af et
forslag til lov om ændring i lov for
Grønland om indførselsafgifter berørt
dette spørgsmål. Jeg mente, at man i
stedet for at forhøje indførselsafgif-
terne burde aflaste landskassen med
hensyn til dens sociale udgifter ved
eventuel indførelse af en refusions-
ordning, som svarer til forholdene en-
ten her i Danmark eller på Færøerne,
og udtalte, at en ny sociallovgivning
var tiltrængt. Samtidig måtte jeg den-
gang erkende, at den syddanske so-
cialforsorg ikke burde indføres uæn-
dret, fordi den er alt for indviklet og
vanskelig at administrere. Jeg fandt
det vigtigt og rimeligt med en simpli-
ficering og tilpasning af reglerne,
hvilket nu er ved at ske.
Det er en almindelig praksis her i
tinget, når det drejer sig om et grøn-
landsk lovforslag, at dette skal være
færdigbehandlet i landsrådet, og at
landsrådets udtalelse vedrørende lov-
forslaget foreligger klart. Til det fore-
liggende forslag er der ikke indhentet
inuit tamarmik ikuatdlagtornigssamut sitdli-
mateKartariaKarput. igdlume pigissatitdlunit
ikuatdlåsagaluarpata nutåmik igdluliornigssa-
mut nutånigdlo pisårtornigssamut akigssaxar-
tariaxarputit. ikuatdlagtornigssamut sitdlima-
sertisimaguvit taimailiornigssamut akigssaxå-
sautit.
kæmnere OKaloKatigigasuarniaruk; „Kgl.
Brand“-ime sitdlimasertinigssamut ikiorsi-
nauvåtit.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalåfdlit-nunåne 1882-imit sitdlimasissarfoK
med omløbssmøring, hærdede
lejesøler og lejer af kobber-
bly bronce.
Dieselmotorer
4-taki, 10—225 HK
Marine-molorer
enten med skrue med vendbare
blade og reduktionsgear
eller med fast skrue og reverse-
reduktionsgear.
Sfafionære motorer,
Diesel-generatorer
og andre dieselaggregater.
Verdenskendt —
den er bedst og den er dansk.
kåvingnermigut iMater-
tartoK lejesøleré må-
ngersagkat, lejere kd-
ngusangmik aKerdlorta-
lingmik broncemigdlo
sandt.
DIESELMOTORIT
4-fakt, 10—225 HK
Marine-moforit
ulutitertagkanik sarpigdlit reduk-
tionsgearigdlitdlo imalunit au-
la jangigkanik uteriarsinaussu-
nigdlo sarpigdlit reduktions-
gearigdlit.
motorit aulajangersimassumik
inigssisimassut, Diesel-genera-
torit motorérKatdlo avdlat die-
seliussut.
silarssuarme tamarme nalune-
KångitsoK — pitsaunerssaussoK
danskitdlo suliåt.
A/s HERMAN SVENDSEN
GLOSTRUP DIESELMOTORFABRIK
GASVÆRKSVEJ 3, GLOSTRUP
TELEGRAMADRESSE: SVENDSENHERM.
EINAR STORR
Trikotage en gros
Nørregade 26 — København K.
Alt i trikotage
til damer, herrer, børn og baby
Import — Eksport Telegramadresse: ESTORR
6