Atuagagdliutit - 17.01.1963, Blaðsíða 11

G RØN LANDSPOSTEN
akissugss. åricigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 845894
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, teleton Rungsted 1199
Årsabonnement ............ kr. 25,00 mngme sinerissap
Løssalgspris ............. kr. 1,00 kujatdliup naKiteriviane
pissarfagaKarneK uk........ kr. 25,00 . . ,
... naKitigkat
pisiarineKarnerane ....... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI — GODTHÅB
To nye kommunalbestyrelser
avdlångutsailiuinigssaK erninaK
ilimanarsissoK
nunavtine katerssugausivigtågssamik pilerssårutit Københavni-
me akuerinenarérsut, landsrådip akuerssinigsså kisime utar-
KineKalerdlune
J- P. Den første januar 1963 blev en
mærkedag i Grønlands historie. Fra
og med denne dag er Grønland for al-
vor samlet under eet. Den dag trådte
den af landsrådet i 1962 vedtagne an-
ordning om indførelsen af kommu-
nalbestyrelser i Nord- og Østgrønland
i stedet for distriktsråd og fangerråd
i kraft. Dermed er et levn fra koloni-
tiden afskaffet, hvor en repræsentant
for staten havde det afgørende ord
i de to råd.
Den vigtige begivenhed må hilses
med glæde, og der er grund til at lyk-
ønske Thule og Østgrønland med den
nye status, som åbner vide perspek-
tiver for et godt og frugtbringende
samarbejde med kommunalbestyrel-
serne på vestkysten.
Det er befolkningen i de to lands-
dele, der har ønsket denne nyord-
ning. At man er tilfreds med den op-
nåede status, fremgår af en artikel i
Angmagssalik lokalavis:
„I næsten 70 år har vi været af-
skåret fra at tage aktiv del i vore
egne anliggender. Vi er blevet betrag-
tet som børn, der trænger til en vær-
ge, og som er for små til at have egne
meninger.
Men nu har vi fået en ny status. Vi
har fået medbestemmelsesret. Vi har
fået ansvar.
Dette føles som at komme i de voks-
nes rækker, og vi er ikke blinde for,
af den nye status forpligter. Det
skridt, der nu er taget, omfatter vi
med glæde og taknemmelighed. Det
kan bringe os en bedre og lykkeligere
fremtid. Men midt i glæden må vi
ikke glemme, at al begyndelse er
svær, og at vi sikkert ikke bliver for-
skånet for misforståelser. Store opga-
ver venter nu på os“.
J P. januarip autdlancautå 1963 nu-
navta OKalugtuarissaunerane uvdlu-
vok pingårtoK. tåuna autdlarnerfiga-
lugo atulerpoK iperKussut 1962-ime
landsradimit isumaKatigissutigineKar-
toK Thuleme Tunumilo kommunal-
bestyrelseKalernigssånik, fangerrådi-
mut distriktsrådimutdlo taorsiutdlu-
git. tamatumunåkut taimaitineKarpoK
nålagauvfingmit sivnissussup rådine
taukunane angnerussumik OKausigssa-
Kartusimanera, nunasiaitarnerup na-
lånit amiåkussoK.
pisimassoK pingårtoK tamåna nuå-
narutigissariaKarpoK pissutigssaicar-
Pordlo Thule Tunulo nutåmik åruig-
ssussivfigineKarnerånik, Kitåne kom-
munalbestyrelsit suleKatigivdluarnig-
ssanut avKutigssaKalersitsissumik,
PivdluarKusavdlugit.
nunap ingmikårtuine tåukunane i-
nuit nangmingneu kigsautigisimavåt
faimatut nutåmik åruigssussinigssaK,
tamånalo nåmagisimårneKartoK ma-
mngnarpoK Angmagssagdlup avisiane
agdlautigissame:
„ukiune 70-ingajangne méricatut
PårssissoKardluta ineriartortineKarsi-
mavugut, nangmineK isumarput ma-
hgdlugo tamatigut ingerdlasimanata
— ingerdlatitsissoKardlutale.
månale pårssissivta nangminérsi-
nangorsorilersimavåtigut. kajungeri-
ssavut ornigsinaulisavavut — uanoK
iliornivutdlo nangmineu akissug-
ssauvfigilisavdlugit.
inugtut inersimassutut issigineKa-
mrnerup nuånårneK ajungitsumigdlo
angussaKarumavdlune ilungersorne-
rulerneK maligtigissåinarpå. avdlori-
ai'nigssaK tamåna måna pilersou nuå-
hårnardlunilo KujanarpoK. ajungit-
sorpagssuarnik nagsatagssaKarpoK.
faiméikaluartordle åma igdlua’tungå-
'gut autdlarKåumut påsinerdluine-
^artarumårtoic ilimanauteKarpoK. su-
mgssat angnertut sujunivtimput".
fangerrådimit distriktsrådimitdlo
uden tvivl medføre en række vanske-
ligheder for de to distrikter. Grøn-
lands samling skete med landsrådets
fulde støtte, og bag dette ønske står
hele Grønlands befolkning. Her fra
vestkysten må man vise de to nye
kommunalbestyrelser al mulig op-
mærksomhed og støtte for at undgå
misforståelser og for at spare med-
lemmerne for al for store begynder-
vanskeligheder.
I mere end ti år har kommunal-
bestyrelsesordningen virket på vest-
kysten. Der er høstet betydningsfulde
erfaringer, og der er opnået gode re-
sultater. Efter at Thule og Østgrøn-
land har fået deres plads i det kommu-
nale fællesskab, er et samarbejde med
kommunalbestyrelserne på vestkysten
blevet en nødvendighed. Det kan ske
ved, at man arrangerer studierejser
til vestkysten for de nye kommunal-
bestyrelsesmedlemmer. Initiativet
hertil må komme fra kommunalbe-
styrelserne på vestkysten. Lad kom-
munalbestyrelserne i fællesskab invi-
tere et par medlemmer fra de to di-
strikter på studiebesøg nu til som-
mer. Lad gæsterne blive vist rundt
på de forskellige produktionssteder
og overvære kommunalbestyrelses-
møder for at få et indblik i, hvordan
arbejdet foregår i kommunalbestyrel-
serne.
Den nye ordning må også indebære
en tiltrængt vekselvirkning mellem
befolkningerne. Vi ønsker at lære be-
boerne i Thule og Østgrønland nær-
mere at kende, og dette er uden tvivl
gensidigt.
En betingelse for mere jævn kon-
takt er en hyppig forbindelse med de
to distrikter, og vi ser nu frem til en
forbedring af kommunikationsmidler-
ne for at dette ønske kan blive til
virkelighed.
kommunalbestyrelsinut ikårsårneK
KularnångilaK distriktine tåukunane
ajornartorsiutinik Kavsinik nagsata-
KarumårtoK. nunavta atautsimut kå-
tunera pisimavoK landsrådip taper-
sersuivdluarneratigut, kigsautigissar-
dlume tamåna nunavta inuisa tamar-
mik peKatauvfigåt. mångånit Kitånit
kommunalbestyrelsertåt téuko mar-
dluk sumiginartariaKångivigpavut ta-
matigutdle tapersersortariaicardlugit
påsinerdluinerit pingitsorneKarsinaor-
Kuvdlugit ilaussortatdlo nutåt aut-
dlarKéumut ajornartorsiutigssaicar-
batdlårKunagit.
ukiut Kulit sivnerdlugit Kitåne
kommunalbestyrelseKarneK atasima-
vok. pingårtunik påsissaKartoKarsi-
mavoK angussaKardluartoKarsimav-
dlunilo. måna Thule Tunulo kommu-
naleKarnerme penataulermata pissa-
riaKalerpoK Kitåne kommunalbesty-
relsinit suleKatigineKalernigssåt, ta-
månalo norKåissutigineKartariaKarpoK
Kitåne kommunalbestyrelsinit. kom-
munalbestyrelsit atautsimordlutik
Thulemit Tunumitdlo ilaussortartånik
aussamut aggersitseriånguardlit Kitå-
ne pissutsinik påsiniaissugssanik. ti-
kerårtitat KimerdlortineKardlit nior-
Kutigssiorfingnik åssigingitsunik,
kommunalbestyrelsitdlo atautsimine-
rine peKatautineKardlutik, kommu-
nalbestyrelsine suleriauseK påsissag-
ssarsiorfigalugo.
åricigssussinerup nutåp åma nagsa-
tarissariaKarpå nunap inuisa sunivi-
geKatigingnerulernigssåt pissariaKali-
vigsimassoK. kigsautigfirput thulemiut
tunumiutdlo ilisarinerulernigssåt ku-
larnångilardlo åma kitåmiut ilisari-
nerulernigssåt tåuko ilalernartikåt.
atåssuteKarnerulernigssamut aper-
KutaussoK tåssa Thulemut Tunumut-
dlo avKutit akulikinerulernigssåt, Ki-
lanårutigårputdlo avKutit pitsångor-
saivfigineKarnigssåt kigsautigissaK ta-
måna piviussungorsinaorKuvdlugo.
nunavtine avdlångutsailiuinermik i-
natsisigssaK nutån itsarnitsat pivdlu-
git soKutiginauteKarsirmussunut ta-
manut tungatineuartugssaK Kanigtu-
kut ilimanarsisimavoK. inatsit taimdi-
toK ukiune kingugdleme nunavtine
sanaortorfiulersimaKissume pissaria-
KalivigsimavoK. månåkut nunavtine
avdlångutsailiuinermut atatitdlugo i-
natsiseuaraluarpoK, tåunale taimåg-
dlåt tungatineuardlune itsarnitsat
pivdlugit soKutiginauteKardluinartu-
nut.
katerssugausivingme inspektør Hel-
ge Larsen nålagauvfiup katerssugau-
sivigssuaningånérsoK avisime „Infor-
mation“ime aperssorneKardlune OKar-
simavoK Kalåtdlit-nunåne avdlångut-
sailiuinigssamik inatsisigssaK suliari-
neKarérsimassoK pissortatdlo tamatu-
munga akuerssinigssåt kisime utarKi-
neKalersimassoK. nålagauvfiup kater-
ssugausivigssuata tungånit tamåna
pivdlugo OKaloKatigineKarsimavoK nu-
navtinut ministere Helge Larsenilo o-
KarsimavoK ilimagigine avdlångutsai-
liuinigssamik inatsisigssaK ungasi-
ngitsukut atulerumårtoK.
agdlautigissame tåssane åma Helge
Larsen oKarsimavoir Kalåtdlit-nunå-
ne katerssugausivigtågssap titartagar-
tai måna inerdluinarérsimasimassut.
katerssugausivigssap torKavigsså ini-
mingnerneKarérsimavoK, Helge Lar-
senilo OKarsimavoK akornutigssaKåså-
ngigpat erininarsingitgOK katerssugau-
sivigssaK sananeKalerumårsimassoK.
pilerssårut nåpertordlugo katerssu-
gausivigssaK Nungme inigssineKartug-
ssauvoK pisorKanik Kajangnarsissunik
KajangnaitdlisaivfigtaKåsavdlune åssi-
livfigtaKåsavdlunilo. nålagauvfiuvdlo
katerssugausivigssuata tungånit isu-
En ny fredningslov for Grønland,
der omfatter alle steder af arkæolo-
gisk interesse, er nu snart på trapper-
ne. En sådan lov er hårdt tiltrængt i
Grønland, hvor der bygges meget i
disse år. Der findes i dag en fred-
ningslov for Grønland, men den gæl-
der kun enkelte steder af særlig ar-
kæologisk interesse.
Museumsinspektør Helge Larsen,
Nationalmuseet, har i et interview i
dagbladet „Information" udtalt, at en
ny fredningslov for Grønland for-
længst er udarbejdet og kun venter
på at blive accepteret myndighederne.
Fra Nationalmuseets side har man
forhandlet med grønlandsministeren,
og museumsinspektør Helge Larsen
tror, at den nye fredningslov kommer
inden længe.
I det samme interview udtaler mu-
seumsinspektør Helge Larsen også, at
tegningerne til et nyt museum i Grøn-
land ligger færdige i alle detaljer.
Man har forlængst sikret sig grunden
til bygningen, og museumsinspektø-
ren mener, at hvis alt går vel, varer
det ikke længe, før man kan begynde
opførelsen af landsmuseet, som efter
planen skal placeres i Godthåb. Det
bliver et rigtigt arbejdende museum
med konserveringsafdeling og foto-
grafisk afdeling. Og det er National-
museets tanke, at det nye museum i
Godthåb skal virke som landsdels-
museum med egen inspektør.
Planerne om et nyt museum i
Grønland er allerede accepteret i
alle enkeltheder blandt de ansvar-
lige kredse i København. Det ene-
ste, der mangler, er, at det grøn-
landske landsråd giver sin tilslut-
ning. Som bekendt blev tanken om
et landsdelsmuseum afslået under
landsrådets samling i sommeren
1962.
Virkeliggørelsen af museumstanken
og den nye fredningslov skal til sin
tid sikre, at de kulturhistoriske vær-
dier i Grønland bliver bevaret for ef-
terslægten. Der er således gjort et
stort arbejde fra Nationalmuseets si-
de for at redde resterne af den stolte
fangerkultur, og vi heroppe er for-
pligtet til at vise interesse for vor
maliorKutigineKarpoK Nungme kater-
ssugausivigtågssaK Kalåtdlit-nunånut
tamarmut tungatineKåsassoK nangmi-
nerissaminik inspektøreKåsavdlune.
Københavnime akissugssåussuse-
Kartut akornéne måna akuerine-
Karérsimåput Kalåtdlit-nunåne ka-
terssugausivigtårnigssamik piler-
ssårutit, amigautaussoK kisimiuler-
dlune nunavtine landsrådip tama-
tumunga akuerssinigsså. sordlo na-
luneKångitsoK nunamik tamåkissu-
mik katerssugausiveKalernigssamik
erKarsaut itigartitsissutigineKarsi-
mavoK landsrådip 1962-ime ausså-
kut atautsiminerane.
katerssugausivigtågssamik erxar-
sautip piviussungortineKarneratigut
avdlångutsailiuinigssamigdlo inatsisi-
Jc alåtdlit piniartut am er nik tunissa-
mingnik tapisiagssait ilerKussoK nå-
pertordlugo jutdlilernerane tuniune-
uarput Kalåtdlit-nunåne pisiniarfe-
Karfingne åssigingitsune.
katitdlutik piniartut 1311 tapisiput
38.227,50 kr-nik amerdlatigissunik.
Upernavik erKåmiuilo tamatu-
munåkut sujuartuput, piniartut 259
tapisigamik katitdlugit 11.548 kr-
nik, tapisinerpåK 245 kr-sivdlune
egen historie og støtte Nationalmu-
seet og dets folk i deres bestræbelser.
Som man sikkert vil huske, har
A/G i efteråret rettet en appel til sine
læsere om at støtte museumssagen. Vi
har opfordret læserne til at „grave"
gamle brugsgenstande og ting frem
fra glemslen og aflevere dem til kom-
munalbestyrelserne eller lærerne. Vi
har hidtil forgæves ventet på en reak-
tion fra læsernes side. Interessen for
museumssagen synes ikke at være
stor heroppe. Det ser ud til, at be-
folkningen i Grønland deler landsrå-
dets opfattelse med hensyn til denne
for landet og dets historie ellers så
vigtige sag.
Men kan vi være det bekendt?
tågssap atulerneratigut isumangnait-
dlisaivfigineKåsåput nunavta kulturi-
kut OKalugtuagssartånut tungassut pi-
ngåruteKartut tåmatsailiorneKarnig-
ssåt. taimaingmat nålagauvfiup ka-
terssugausivigssuata tungånit angner-
tumik suliniartoKarsimavoK piniartu-
tut kulturitorKap amiåkue ånåuniar-
dlugit, uvagutdlo pissugssauvfigårput
OKalugtuagssartarput soxutigingning-
nermik erssersitsivfigisavdlugo nåla-
gauvfiuvdlo katerssugausivigssuar-
miut norKainiarneråne tapersersusav-
dlugit.
erKaimaneKåsagunarpoK A/G ukiar-
me atuartuminut sågfigingnissuteKar-
mat katerssugausivigtårniarneK taper-
sersorKuvdlugo. atuartuvut kajumig-
sårsimavavut atortorissat pisorxat
torKortauginartut sarKumerdlugit
kommunalbestyrelsinut iliniartitsissu-
nutdlunit tuniutarKuvdlugit. manamut
utamisimagaluarpugut tamatumuna
Kanon pissoKarnigssånik. katerssu-
gausivigtårniarneK nunavtine soKuti-
gineKangårunångilaK. sordluna nu-
navta inuisa landsrådé isumaKatigi-
gait, suliagssat tamåna nunavtinut o-
xalugtuarissauneranutdlo taima pi-
ngårtigigaluartOK sumiginardlugo.
issornauteKångilale taimatut ilatsi-
ndsaguvta?
tapisiakinerpårdlo 2,50 kr-sivdlu-
ne.
Upernaviup tugdlerssorpå Angmag-
ssalik, tagpavane piniartut 252 katit-
dlugit 8.887,50 kr-sivdlutik, tapisiner-
påK 305 kr-nik.
tugdliuvoK Scoresbysund, tåssane
piniartut 123 katitdlutik 6.312,50 kr-
sivdlutik tapisinerpåK 267,50 kr-nik.
tJménaK nr. 4-uvok, piniartut 223
katitdlutik 4.370 kr-sivdlutik, tapisi-
nerpåK 260 kr-nik.
Ausiait nr. 5-iuput, piniartut 213
katitdlutik 4.185 kr-isisimavdlutik,
tapisinerpåK 140 kr-nik.
Ilulissane piniartut katitdlutik 900
åma 1000 kr. akornéne amerdiatigi-
ssunik tapisiput, K’eKertarssuarme ta-
pisiat åma taima amerdlatigalutik,
nunaKarfingnile avdlane tapisiarine-
Kartut mingneruput.
puissit aminik 13-igssånik Køben-
havnime akitsorterivdlune tuniniaineK
tungavigalugo tapisiagssat aulaja-
ngerneKarsimåput, taigorneKartutdlo
takutipåt Kalåtdlit-nunåta ilaine su-
ne piniartut inutigssarsiornerup sule
malungnauteKardluarnera. åssersuti-
tut taineKåsaoK Påmiune piniartOK a-
tausinaK amernik tapisisimangmat
5,00 kr-sivdlune.
Manitsume piniartut 15 katitdlutik
157,50 kr-siput, tapisinerpåK 50 kr-
sivdlune.
Nanortalingme piniartut Kulit ka-
titdlutik 50 kr-siput, tapisinerpåK 10
kr-sivdlune.
sordlo Kulåne takuneuarsinaussoK,
åmit pdssutdluagkat akitsorterinerme
akilersitdluarneuartarpata, tamåna
kalåtdlit piniartut iluaKutigissiigssau-
våt. sic.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De fuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Overgangen fra fangerråd og di-
striktsråd til kommunalbestyrelser vil
kommunalbestyrelsit nutåt mardluk
En ny fredningslov
snart på trapperne
Planerne om et nyt museum i Grønland allerede accepteret i København.
Man venter kun på, at landsrådet giver sin tilslutning.
puissit aminik tapisiat
kalåtdlinut piniartunut
puissit aminik akitsorterivdlune tuniniainermit tapisiagssat 38.227,50
kr. piniartunut 1311-nut jutdlip sujuningua tuniiineKarput
11