Atuagagdliutit - 17.01.1963, Blaðsíða 7

landsrådsudtalelse. Her berøres et
Principspørgsmål, som man ikke uden
videre må løbe over, før landsrådet
udtaler sig klart om dette.
Som forslagsstillerne kan forstå,
er jeg iøvrigt principielt enig i
forslaget, men det er tidspunktet
og den manglende hensyntagen til
den gængse praksis, der gør, at
jeg ikke kan give tilslutning til
det.
Nytårshilsen til alle
spejderne i Grønland
Fra den nye formand for Spejdernes Grønlandsudvalg, divisionschef
Erik Duch, Def Danske Spejderkorps, har vi modtagef følgende nyfårs-
hilsen:
Grønlandsminister Mikael Garn:
Jeg vil over for Holger Vivike ind-
rømme, at der kan findes børn i
Grønland, måske i denne vintertid,
der fryser, og der kan også findes
børn, som ikke får mad nok 3«ver dag,
men når man har set, hvordan det har
udviklet sig i Grønland — og det er
ikke længere siden end mine første år
deroppe, da man kunne høre om bo-
pladser, der næsten kunne udrvddes
af sult, hvis der ingen Forbindelse var
og fangsten svigtede — så kan man
sige, at i dag er der ingen, der sulter
og fryser. Det mener jeg ikke bogsta-
veligt, for selvfølgelig kunne man fin-
de børn, der fryser og får for lidt at
spise; men det er ikke som i gamle
dage, hvor sulten betød døden i givet
fald.
Det er en smuk tanke, der er kom-
uiet frem her om at ville hjælpe grøn-
ænderne. Den kommer bare ligesom
en koldbøtte i det arbejde, der er i
gang fra landsrådets side.
Holger Vivike: Nu er der her un
denne forhandling henvist til s
kundskaben. Vi har jo sagkundska
Giønland, fordi denne socialinspek
ra Randers er deroppe, og han
evet interviewet i Grønlandsposl
an fastslår hårdnakket, at man s
er fryser, hvilket den højtær
minister benægter.
En dansk embedsmand fremkomr
1 med sådanne udtalelser til
avis, hvis han ikke har syn for sag
°g jeg må indrømme, at jeg har
meie tillid til hans udtalelser end
en højtærede grønlandsministi
nar denne vil påstå, at der ikke er 1
om at sulte og fryse i Grønland
et er rigtigt, at det har været væ
.ør’ men det er jo ikke en samm
ligning at drage.
Man skal afvente landsrådets f
andlinger, man skal afvente i
handhnger i Grønlandsudvalget
SIgfs det. Jeg er snart ved
e, at Grønlandsudvalget af 1
aldrig nogensinde var blevet ned:
* e grønlandske landsråd bety
. nemlig, at en masse ting bli
nvist til at vente, til G-60 er i:
g ’ °g ^er i folketinget kan man 1
r enenVist til’ at det er noget, s
i skal ordne. I Grønland nær
ttø11 ,S*°r *dlid Hl udvalget af 1!
, • Va get har nu arbejdet i tre år,
eget har ikke engang barslet
us endnu. Vi må håbe, at det 1
ars e til forsommeren, for besva
,Cr bjerget. Men i hvert tilfæ
lirlo er grønlænderne mere og mere
liden td G-GO, °g »år man kan br
Grønlandsudvalget af i960 til ligefi
at forsinke udviklingen — jeg
mSk^b^ at d6t S8r man ~ var
udvalg 6’ at Vi ikke havde fået
Man siger, at vi vil gå uden
landsradet. Der er jo den kede:
ting, at formanden for det gr
landske landsråd er landshøve
gen, han er født medlem, han
ikke valgt af nogen, men udpe
at Grønlandsministeriet. Det er
kolonitradition, vi har bibehold
°g hvis der er nogen, der har ]
lanrt* ^ hv0r vanskeligt det er
andsradet at arbejde, så prøv at
se hvnr!fSalen °g tag Ekstrabladet
af’ h dan det går med indførel
1 .i!,VTerl°ven i Grønland. ;
. e e t°r 7—8 år siden, og hverl
- sradet blevet spist af med
forklaringer 0g andet.
Her sidder en dansk jurist, s
selvfølgelig varetager minister
interesser, han er trænet, og
vi sa har Grønlandsudvalget
1960, hvor man kan putte forsi
lige ubehagelige ting hen, er
grænser for, hvor langt man 1
komme. Jeg synes, det er ved
tangere hykleri, når man taler
at gå uden om landsrådet, om,
landsrådet først skal forlange o.
Nu er grønlænderne ikke me
krævende, det er et beskedent :
kefærd, men det synes jeg, at
her benytter os lige lovlig meget
lovforslagets overgang til anden
ehandling vedtoges uden afstemning.
Kære grønlandske spejderkamme-
rater:
Så skal vi til at begynde på et nyt
år, og jeg vil gerne sende alle grøn-
landske spejdere, rådsmedlemmer og
Formanden for Spejdernes Grøn-
landsudvalg, divisionschef Erik Duch,
D. D. S.
Danmarkime spejderit grønlandsud-
valgiåne formandiussoK Erik Duch,
D. D. S.
forældre en nytårshilsen. Først vil jeg
takke alle de af jer, som jeg i som-
mer var sammen med under min rejse
i jeres smukke land. Både min kone
og jeg fik så megen hjælp og blev så
venligt modtaget, at vi rejste hjem
med længsel i vore hjerter efter igen
at vende tilbage til Grønland — jeg
håber det sker inden alt for længe.
Hvad blev så mit indtryk efter
rundrejsen? — Godt og dårligt i blan-
ding. Med glæde så jeg, at spejder-
arbejdet i mange byer er virkelig
godt, enkelte steder fuldt på højde
med spejderarbejdet i syddanske byer;
jeg traf dygtige og energiske førere
og godt arbejdende forældreråd, der
med støtte af skolefolk og myndig-
heder i byerne virkelig betød noget
for spejderne. I har jo muligheder for
spejderarbejde i Grønlands storslåede
natur, som vi ikke har her sydpå, de
muligheder må I udnytte. Spejder-
huset i Holsteinsborg har jeg aldrig
truffet bedre nogetsteds, det er lige
akkurat som et samlingssted for byens
ungdom skal være.
De mindre gode ting var de byer,
hvor føreren var borte, hvor endnu
enkelte spejdere gerne ville fortsætte
arbejdet, men manglede støtte fra alle
sider. Det var synd, her måtte folk i
byen kunne træde til og holde sam-
men på det smuldrende arbejde ved
at hjælpe spejderne, indtil en ny fører
viser sig.
Jeg syntes ikke altid det er gået op
for befolkningen, hvor nødvendigt og
betydningsfuldt det er, at der findes
gode spejdertroppe i byen.
Det er en svær opgave at få spejder-
troppe i alle grønlandske byer og store
udsteder, for vi mangler jo førere og
spejderhuse og penge, men jeg tror,
at flere og flere mennesker både her-
hjemme og oppe hos jer er klar over,
at det er nødvendigt at få gang i ar-
bejdet med ungdommen, og mange
gode kræfter er derfor rede til at
hjælpe os.
Lad mig appellere til alle udsendte
syddanskere, som har haft med ung-
domsarbejdet at gøre, om at tage ak-
tivt del i spejderarbejdet og hjælpe
troppe i gang. Vi ved alle, at de i for-
vejen er hårdt belastet med arbejde i
Indkøb af trælast fra Canada
Vi har fra KGH’s direktør, Hans
C. Christiansen, modtaget følgen-
de redegørelse om problemerne i
forbindelse med indkøb af træ-
last fra Canada:
I artiklen „Skal stenhuse indgå som
en type i boligstøttebyggeriet herop-
pe?" i GRØNLANDSPOSTEN, nr. 25
fra 6. december 1962, kommer arkitekt
Hans Geisler ind på, at han for længe
siden har henledt Handelens opmærk-
somhed på den canadiske træeksport,
og at man har lovet ham besked om,
hvad der kommer ud af en undersø-
gelse, vi har foretaget for at trænge
til bunds i spørgsmålet.
I hr. Geislers udtalelse skinner det
igennem, at han synes, det går lang-
somt med vor undersøgelse. Vi kan
være enig i, at undersøgelsen har ta-
get tid, men man må huske, at sagen
slet ikke er så enkel og ligetil.
Allerede i december 1960 kom vi i
forbindelse med canadiske tømmer-
firmaer, men der vistes fra disses side
ingen synderlig interesse for at kom-
me til forretning, formentlig ud fra
den betragtning, at sagens gennem-
førelse ville møde så store vanskelig-
heder, at de indledte drøftleser intet
ville føre til. Gennem den danske am-
bassade i Canada har vi først for ny-
lig opnået kontakt med interesserede
firmaer, og derefter har vi modtaget
sådanne tilbud, at vi kan skønne over,
hvilke realiteter der kan bringes ud
af sagen.
Hvad disse realiteter angår, kan vi
meddele følgende:
De priser, som vi kan købe træ til
i Canada, synes ikke afskrækkende,
men der er andre forhold, som volder
vanskeligheder, og det er, at det grøn-
landske forbrug af træ er opdelt på
mange forskellige kvaliteter og di-
mensioner, hvortil kommer, at det
skal bruges så mange forskellige ste-
der i Grønland. Forudsætningen for
at opnå en økonomisk fordel ved at
lade leverancen ske fra Canada er, at
der kan afskibes store laster af ens-
artet træ, men det forudsætter igen,
at der foranstaltes en sortering og vi-
deresendelse et eller andet sted i
Grønland. Træet vil lide meget ved
at skulle losses i én havn og sendes
videre med kystbefordring til andre
havne, og hertil kommer store prak-
tiske vanskeligheder og meget bety-
delige omkostninger. Det er således
ikke et købsproblem eller et spørgs-
mål om tilførsel fra Canada til Grøn-
land, der hindrer tankens udførelse.
Det er et spørgsmål om fordelingen af
træet i Grønland. Dertil kommer, at
en effektiv kvalitetskontrol med det
købte træ vil være vanskelig at gen-
nemføre.
På denne baggrund er vi også denne
gang kommet til det resultat, at tah-
ken ikke kan realiseres på nuværende
tidspunkt. Om disse forhold har vi for
kort tid siden udarbejdet en udførlig
redegørelse, der er sendt til landshøv-
dingen over Grønland til brug ved
landsrådsmødet denne sommer, idet
problemet om canadisk træ drøftedes
i samlingen 1962 og gav anledning til
en forespørgsel til Handelen.
nalunaerKUtsiortup issarussiortartuvdlo tuniniarpai
ikitaut atavigsumik nalunaenaitårartalik (åssi-
lineKarsimassutut ItoK) ...................... kr. 42,50
ikitaut atavigsumik nalunaerKUtårartalik (nu-
tåK ingmikut pinersågaK) ..................... kr. 52,50
nalunaerKutåraK uvdlorsiutitalik 21-nik uja-
ragtalik .................................... kr. 55.00
nalunaerKutåraK (folkeuret) ukiunut 25-nut
KularnavérKUsigaK ............................ kr. 67,50
nalunaerKutårKap kalungnere Goldin ........ kr. 7,85
issarussat modernit igalårtagdlit.... kr. 18 åma 25,00
issarussat kussanarsågkat igalårtagdlit ...... kr. 33,00
issar uar siniaruvit ukiutit nalunåikit imalunit nakorsa-
mit agdlagartaK nagsiuguk.
akit agdlagartåt nagsiukumaneKarpoK. erKaimajuk
utertineKarsinaungmata amalo tamåkuninga påsisima-
ssaKardluartup KularnavérKUsinera
piniagkat X-ilerdlugo nalunaerKUtseruk. agdlagfigiguv-
tigut akisa agdlagartait nagsiutisavavut.
Kular nav érKusigkat. iluaringikåine utertineKarsinaussut
AXEL HANSEN - Vigerslev Allé 7 - København Valby
Grønland, men vi ved også, at travle
folk altid er aktive folk, som er i stand
til at gøre en ekstra indsats.
Hvorfor er det så vigtigt, at vi får
mange spejdere? Jo, spejderarbejdet
er det bedste, vi kan tilbyde grønland-
ske piger og drenge med henblik på
at skabe en ungdom, der fremover
bliver i stand til at løse de mange og
store opgaver, jeres landsdels hastige
udvikling kræver løst. Spejderarbej-
det er så mangfoldigt, og så udviklen-
de, det kan tilpasses allevegne efter
de forhåndenværende forhold, og de
af jer, som har haft en god spejder-
tid, vil have venner og hjælpere over-
alt. Specielt er det en meget stor
hjælp for de mange unge grønlænde-
re, der kommer herhjem på uddan-
nelse, at de straks bliver modtaget af
kammerater, kommer ind i spejder-
troppe og har hjem, der står åbne for
dem nårsomhelst — det er sandelig en
uvurderlig ting.
Hvilke planer har vi så for 1963?
Vi skal konsolidere arbejdet i de
byer, hvor det er godt i gang.
Vi skal søge at fremskaffe spejder-
huse i alle de byer, hvor man endnu
mangler huse.
Vi skal søge at oprette troppe i de
byer, som ingen troppe har.
Vi skal have lavet interesserede for-
ældreråd til at hjælpe arbejdet i gang,
og så skal vi lave ulveflokke for dren-
gene fra 8—12 år og tilsvarende af-
delinger for de små piger.
Og vigtigst af alt: Vi skal uddanne
førere i Grønland.
Vi vil søge at gennemføre fører-
kursus i Holsteinsborg for drenge og
i Godthåb for piger i sommeren 1963
— formentlig omkring 15. juli. — Vi
håber at få de nødvendige bevillinger
til rejser og udgifter. Sagen er så vig-
tig, at vi næppe vil møde vanskelig-
heder.
Trods alle mangler er jeg impone-
ret over, at det i løbet af de forholds-
vis få år vi har haft spejdere i Grøn-
land er lykkedes at nå så meget, som
allerede er nået, flere steder er spej-
dertroppene blev et helt uundværligt
led i byernes tilværelse. Lad os nu
alle hjælpe hinanden og tage fat i det
nye år, så vi kan forøge antallet af
spejdere til gavn for det grønlandske
samfund og de unge selv.
Til slut mit nytårsønske — som er
let at opfylde — skriv mange breve
til mig, fra alle dele af Grønland, vi
er så langt fra hinanden, og det er
vanskeligt at følge, hvad der sker.
Derfor skriv til mig om stort eller
småt, om glæder og sorger, om ture
og møder, om alt hvad I laver. Så
langt mine evner rækker vil jeg søge
at skaffe den hjælp, I beder om, og
ihvertfald kan jeg love at ethvert
brev bliver besvaret straks.
Spejdere er glade og frejdige men-
nesker, smøg så ærmerne op og tag
fat, der er nok at gøre, og vi kan
gøre det.
Godt nytår allesammen.
Med spejderhilsen,
Erik Duch.
Prisstigninger på
sukkervarer og tobak
KGH har fra og med den 1. januar
1963 foretaget prisforhøjelser for en
række varer i butikkerne. Forhøjel-
serne skyldes stigninger på en række
af KGH’s omkostningskonti samt be-
tydelige stigninger i indkøbspriserne
på en række vigtige varer som suk-
ker, mel, udenlandsk kul og uden-
landske isenkramvarer.
Inden for KGH ville man imid-
lertid meget nødigt forhøje priser-
ne på varer som kul og mel, og
derfor har man måttet finde andre
muligheder, navnlig varer, som
ikke rammer livsvigtige nærings-
midler eller varer, der anvendes i
erhvervsbrug.
KGH’s forslag med hensyn til for-
højelsen blev drøftet i november må-
ned af landsrådets forretningsudvalg,
som gav sin tilslutning til prisfoi-
høj eiserne for afgiftsvarernes ved-
kommende.
Følgende varer er fra og med den
1. januar 1963 forhøjet:
Hugget melis Va kg., der forhøjes med 10 øre til kr. 0,85 pr. pk.
stødt melis 1 , „ »i » 5 „ » 1,40 „ kg
flormelis Va „ , „ » „ 15 » »> 5> 0,90 „ PS-
gran. melis 1 „ , „ » » 10 „ » 1,55 „ kg
mørk farin Va „ , „ » }} 15 „ „ 0,90 „ ps.
kandis 1 „ , „ „ 30 » i) JJ 3,30 „ kg
sirup ds. , „ H 50 » 3,00 „ ds.
Mineralvand (dansk vand, citron-
vand, hindbærlimonade, appelsinvand,
grape tonic og cola) som forhøjes med
5 øre pr. flaske, og æblemost, der for-
højes med 10 øre pr. flaske.,
cigarer, cerutter og røgtobak, der
forhøjes til de i den øvrige del af
Danmark gældende priser, f. eks. Golf
cerutter, der stiger 6 øre fra 42 til 48
øre, samt
kosmetiske artikler.
Priserne for cement, mursten og Rockwool er ændret således:
cement, Portland, ............ fra kr. 11,75 til kr. 13,75 pr. sæk
cement, Rapid, ................ „ „ 12,25 „ „ 14,25 „ „
mursten, flammede ............... „ 0,50 „ „ 0,60 „ stk.
mursten, klinker, ............ „ „ 0,55 „ „ 0,65 „ „
Rockwool 50 mm...................... 9,50 „ „ 7,85 „ m2
Rockwool 100 mm, ............. „ „ 19,00 „ „ 15,75 „ „
Baggrunden for disse prisændringer
er dels de i begyndelsen af 1962 sti-
gende indkøbspriser på cement og
mursten og dels ændringer i fragt-
raterne.
Grønlandske produkter:
havkatfilet, frossen, ..........
torskefilet, frossen, ..........
hellefisk, røget, ..............
hellefisk, ræklinger, ..........
Priserne på disse varer er forhøjet
under hensyn til omkostningerne ved
fremstillingen og til de priser, som
opnås ved salg til eksport.
Herudover er der kun foretaget
Ud fra den betragtning, at det ville
være uheldigt at komme med en pris-
forhøjelse midt i byggesæsonen, be-
sluttede KGH sig til at stille prisæn-
dringerne i bero indtil 1. januar 1963.
.. fra kr. 2,00 til kr. 2,40 pr. Ib.
.. „ „ 1,50 „ „ 2,25 ,, „
.. „ „ 4,00 ;, „ 5,00 „ kg
. . „ „ 4,00 „ „ 5,00 „ „
prisændringer — forhøjelser og nogle
nedsættelser — inden for meget få
varer og praktisk talt alle uden for
de store, daglige forbrugsartikler.
GLADE MÆND
OG KONER
Hopla - man kom-
mer i perlehumør,
barépå en enkelt
skefuld
KRUSCHEN-salt
i morgenkaffen!
Man bli’r let i
hovedet, slank om
maven, og kvik
over det hele.
Humørfolk verden
rundt ta’r
KRUSCHEN.
- Prøv selv!
tager KRUSCHEN hverdag
angutit arnatdlo
uvdlut tamaisa KRUSCHENpissarpåt!
nukigssaK namagtoK - Kruschen-ip tara-
juinik alugsaut atausTnardlunit uvdlskut
kavfisugagssas akulårsimagaine taigssdun-
gitsumik isumagigsinartarpoK. niaKorig-
sinartarpoK, nakitdlinartarpoK, sutdlo ta-
marmik cKaitdlisardlutik. silarssuarme i-
nuit isumagigsårtortaisa KRUSCHEN
nerissarpat.
KRUSCHEN
7