Atuagagdliutit - 17.01.1963, Blaðsíða 27

jutdlikune nerivat diår tar pit?
namagtisimaleråine neriungnaertariaKarpoK issitdlunit sule ig-
dligugkaluarpata
måna kingumut ukioK Kångiussiga-
lugtualerparput uvdlualukasit jutdli-
siorérsimavdluta. inuit Kavsimitauva
aitsumingr.ik ilåtigut imaKa asilagi-
ssaKarniardlutik nerutugingnigkung-
naersimåpat, tåssale nerivdluaraluar-
nermik. inuit ilaKarsimagunarput uv-
ngersamingnik Kasuterissarianalersut
sukangavatdlårnera erKigsiungnaeru-
tigissaleramiko. inoKåsajungnarsivor-
dlo ugtoraluardlutik Kaortik enitdlu-
go malugigåt OKimaitdleriarsimavdlu-
tik. soruname inoKarpoK taimatut o-
Kimaitdliatdlangnertik iluaKutiglnar-
tugssaugåt amale inoKarpoK oKimait-
dleriartariaeruterérnikunik.
„silarssup ajungeKutaisa" taima å-
ssiglngitsigissumik avguagausimane-
rånut pissutaussut amerdlaKaut. ta-
matumane inup sumik suliaKarnera a-
perKutit ilagissorujugssuvåt, tåssame
aperKutaussarmat suliame sume su-
livfeKarneK nukingitdlo tamatumane
atugagssat KanoK amerdlatiginersut,
sordlume inuit inugtut «anoK pissuse-
Karnerat ama aperKutaussorujugssu-
ssok. tåssale tamatigut tunuleKutau-
ssok unauvoK kaloriat KanoK amer-
dlatigissut pigssarsiarineKartarnersut.
OKauseK tåuna kalorie ugtutauvoK i-
nussutigssat Kanox amerdlatigissut pi-
ssagkavut ugtordlugit. «anoK amer-
dlatigissut pissariaKartinerivut åmalo
nerissavtigut inussutigssat KanoK a-
merdlatigissut pisinaugivut erssersit-
dlugit. inussutigssat åssigingitsut pi-
sartagkavut åssigtngitsunik amerdlå-
ssuseKartunik inussutigssaKarput. inu-
ssutigssat ilaKarput puatdlarnarneru-
ssunik avdlanut naleridutdlugit. tauva
takulåriartigo sordlit tamåkununga i-
launersut.
kaloriat KanoK amerdlatigissut
pissariaKartipavut?
åssersutigssaKarumavdluta pissaria-
KarsinauvoK ilisimåsavdlugo kaloriat
KanoK amerdlatigissut atorfigssa«arti-
nerivut. inuk inersimassoK oKineru-
ssumik suliaKartoK sordlo agdlagfing-
miuvdlune uvdlormut kalorianik
2400-nik pissariaKarpoK. tauvale su-
livfingmine nukerssortariaKartarsi-
PiaKigune pissariaKagai 3000—3500-t
migssånisåput. inugdle utoncauneru-
ssok uvdlormut 1800-t migssåinane pi-
ssariaKartitsivoK. arnap inersimassup
PissariaKagai uvdlormut 2200—2600-t
migssårnput, tåssa suliamik Kano« nu-
kerssornartigissumik suliaKarnera a-
PerKutauvdlune. inusugtOK 14—18-inik
ukiulik 3100-t migssiliordlugit pissa-
riaKarpoK mérardlo 10—12-inik ukiu-
lik 2500-t migssiliordlugit pissariaKar-
dlune. méråraK 4-nik ukiulik 1600-t
migssiliordlugit pissariaKarpoK kisit-
sisit taiorneKartut uvdlormut neri-
ssartagkavtigut pissariaKartarpavut,
tåssa uvdlormut nerissartagkavta Ka-
noK kaloriaKartigissusiat nåpertordlu-
go pigssarsiarissaravtigik.
imigagssat
tauva inussutigssat åssigingitsut Ka-
noK amerdlatigissunik kalorianik piv-
fiusinåupat? imerneKarsinaussut er-
Karsautigalugit imåipoK: imuk imiar-
torfingmut 130-t migssiliordlugit ka-
loriånagfiusinauvoK inussutigssat é-
ssiglngitsut ardlagdlit saniatigut, pils-
Perilo 150-inik kaloriaKarpoK soda-
vandilo 100-nik, kisiåne kingugdler-
me tåssane avdlanik inussutigssanik
PeKångilaK. kaffe tilunit titorfingmut
mussutigssaKångila« akerdlianigdle
sukut alugssautérKamut akuliuneKar-
tartut tamarmik 25-nik kaloriaKartu-
tut nautsorssutariaKarput. kakao ti-
torfingmut 120-nik kaloriaKarpoK ki-
salo tamatumuna inussutigssat avdlat
pingårtut ardlagdlit pigssarsiarineKar-
sinéuput.
igfiaK
inuit amerdlaKissut nerissaisa uv-
dlormut ilagiuartagåt Kularnéngitsu-
mik tåssauvoK igfiaK. Kanordlime ig-
fiaK inutigssaKartigå? kilitaK ivssu-
vatdlångitsoK 120-nik kaloriaKarpoK
igfia« kaKortordlo 70-inik. rundstykke
100-nik kaloriaKarpoK. igfiugkat ma-
marsågkat avdlauneruvdluarput. 1
stk. wienerbrød 170-inik kaloriaKar-
poK sandkage 220-nik, isvaffel 50-inik
kågérKatdlo 40-nik. kågiitdlume ma-
marsågkat puatdlautaunerpaussarput.
kisalo igfiaK margarinalik puniligdlu-
nit kaloriarpagssuamik naleKartar-
poK. margarine puneK ivssuvatdlå-
ngitsoK 60—80-it inornagit kalorianik
naleKartarpoK, tåssalo nerissat igfiar-
tugkat tarnuteKartitdluartaråine puat-
dlapatdlangneK ajornångeKaoK.
itagdlersutit
igfianut Kagdlersutaussartut åssigl-
ngitsorujugssusiinåuput, taimatutdlo
Kagdlersutit kaloriait åma åssiglngit-
sorujugssussardlutik. tinguliaK igfiap
kilitåta agfånut 35-nik naleKarpoK
spegepølsit avdlatdlo taimaeKatait 70-
inik. månik 80-it anguvdlugit kaloria-
nik naleKarpoK tåukulo saniatigut i-
nussutigssat avdlat ardlaitaKissut. i-
mugssuaK åma perKingnartuvoK 80-it
anguvdlugit kaloriaKardlune. kisiåne
KagdlersuteKarsinaussarpugut inussu-
tigssaKarnerujugssuarnik, sordlo ig-
fiaK KaKortordlunit italiamiutut su-
lianik salåtilik 300-t anguvdlugit kalo-
riaKarsinaussarpoK, tåssalo ingminut
OKimaigilersimagåine tamåko nerina-
vérsårtariaKarput. igfiaK rejelik eKa-
lungnigdlunlt KagdlersugaK ajungine-
ruvoK 50-it migssiliuinardlugit kalo-
riaKarame.
uvdloKerKasiutit
aKigssertorniaråine siatamik naut-
sorssutigissariaKarpoK kaloriaKaru-
mårtoK 250-it migssiliordlugit, tåssalo
agpap agfå pigåine kaloriaKaKatiga-
lugo. kisalo savat, tugtut nerssussua-
merngitdlunit åma aKigssitutdle kalo-
riånagfiusinåuput, pulukiminerdle
350—450-it inornagit kaloriånagfiusi-
nauvdlune. puissip arferuvdlunit ne-
Kå 300-t anguvdlugit kaloriaKarput.
aulisagkat nerpé neKinit kaloriakine-
russarput kisiåne tåssa nerivfigssame
aulisagartorsimagåine neKitorsimav-
dlunilunit kaloriat tungåtigut åssigig-
kajugpoK.
grønsagit
inussutigssat kaloriaKarpatdlångit-
sut pigssarsiariumagåine grønsagit
ujartarianarput taimatutdlo paornat.
guleruarujugssuaK 45-t migssiliuinar-
dlugit kaloriaKarpoK taimatutdlo hvid-
kålip agfå kuartialunit kalorianik tai-
ma amerdlatigissunik pivfigineKar-
sinauvoK. tåssa avdlatut OKardlune
grønsagit amerdlanerit 100 gram-imik
OKimåissusigdlit 40-t migssiliuinardlu-
git kaloriånavfiusinåuput, paornat 100
gram 50—60-it anguvdlugit kaloria-
Kardlutik. sordlo åssersutitut lbile a-
tauseK 50-it migssiliordlugit kaloria-
KarpoK appelsinalo 60-it anguvdlugit.
inuit amerdlasut isumaKarput nautsiat
puatdlarnartussut. kisiåne tåssa tai-
måingilaK, tåssame nautsiaK angisoK
60 gram migssiliuinardlugo OKimåi-
ssuseKarpoK kaloriaKardlunilo 50-it
migssiliordlugit. puatdlarnarsinaussoK
tåssa miseraK nautsianutdlo atordlu-
arneKartartoK.
kisitsisit taiorneKartut kaloriat piv-
dlugit navsuiautausinåungikaluarput
tamåkissumik, tåssame taiorneKartut
åssersutigssåinåuput nerissartagkat
KanoK inussutigssaKartigissusiånut.
sanigorsarneK
inussugut pingårtumik imaKa arnat
ilåtigut isumaliulersarput puatdlar-
patdlålersugut sanigorsartariaKalersu-
gutdlo. taimatutdle sanigorsarniartar-
nerit amerdlaKissutigut inup kajumi-
DAGENS FISKERET
Wieneromelet
Der koges en grød af 100 gram ris og 3/i liter mælk, som efter færdig-
kogningen tilsættes 125 gram smeltet margarine og 4 æggeblommer, en
ad gangen. V* kg kogt, kold saltfisk hakkes fint med en kniv og blandes
forsigtigt i dejgen sammen med ‘U teske peber. Til slut piskes de fire
æggehvider, så de er ganske stive og blandes forsigtigt i dejgen. Et ild-
fast fad smøres med fedtstof og drysses med rasp. Fiskedejgen kommes i,
der drysses et tyndt lag rasp over og øverst fordeles lidt margarine i
småbidder.
Omeletten bages i en ovn ved jævn varme, ca. 170 grader, i ca. 1 time,
til den er smukt gyldenbrun og gennembagt. Inden serveringen pyntes
omeletten med 100 gram tørrede, udblødte æbler, der ristes let i marga
rine.
gd.
gungnaerneranik agdlåtdlo ilåtigut
perKitdlineranik kinguneKarsinau-
ssarput. puatdlarpatdlårsimaneK aju-
gauvfiginiardlugo avKutigssat pitsau-
nerssaråt nerissartagkat arritsumik i-
kiliartortinigssåt, pingårtumigdlo ne-
rissagssat puatdlarnartut mingneru-
ssumik nerissarnigssåt. taimatut sani-
gorniarneK arritsuararssuåinarmik ki-
nguneKarsinaugaluarpoK perKingnig-
ssardle erKarsautigalugo pitsauner-
pauvoK. tamanitdle pitsaunerpåK tå-
ssauvoK sianigisavdlugo oKimaitdliar-
tulinginigssaK. inup 25-t migssilior-
dlugit ukioKalerdlune oicimåissusia i-
nunera tamåt atassugssatut nautsor-
ssuneKartarpoK, tåssalo tamåna angu-
neK ajornångila« nerivdlune Kårsit-
dlarértitdlune nererKingniartångikai-
ne nerissagssatdlunit sule igdligiga-
luaråine.
GD.
uvdlormut aulisagartugagssaic
Wieneromelet
Kanorteruassut 100 gram migssåne uneuasåput lU literimik imulerdlu-
git, Kalarérnerisigutdlo margarinamik augtisimassumik 125 gram aku-
neuasåput måningnigdlo (augpalugtortainik) sisamanik månit tåuko aug-
palugtortait atausiåkårdlugit ikissardlugit. tauva aulisagau 1ls kg utau
nigdlertordle akuliuneKåsaoK aserorterdlugo Kasilitsunik alugssauteruap
agfånut akuvdlugo arritsumik supamut akuliuneudsavdlune. tauva månit
tåuko sisamat kokortortait aulaterdlugit (piskerdlugit) igånut akuliune-
Kåsåput. tauva pugutarssuau ivssusoK punermik margarinamigdlunit ta-
neriardlugo raspimigdlo nåkalagterivigalugo atorneicåsaoK. uniagkat iki-
neicarérpata raspimik såtunguamik Kagdlerneudsåput taimatutdlo mar-
garinamininguit utagssap Kanut tamanut tamaunga nåkalagterneKåsåput.
omeletiliagssaK kissarssutip igfiorfiatigut 170 gradinik kiåssusilingme
åssigiginarmik kiåssusilingme „igfiorneKåsaon" tamarme unigsså kajor-
tinigssålo tikitdlugo. nerissagssau savssaigdUutigineuartinago ibilinik 100
gram panertunik pinersausersorneKåsaoK, ibilitdlo tåuko margarinamut
ikivdlugit siaussarneKarsimåsåput (risternenarsimåsåpui).
GD.
Spiste De for me
i julen og nytåret?
Det gælder om at holde op med
øjnene gerne vil have et stykke
Nu har vi igen taget hul på et nyt
år, efter en lang række juledage, hvor
mange har brugt en hel del tid til at
glæde deres gane og ladet større eller
mindre mængder mad komme inden
for vesten. For nogen har det måske
haft den virkning, at livremmen må
spændes ud, for at man kan have det
behageligt. Og mange, der står op på
vægten, må med rynket pande kon-
statere, at der er lagt et par kilo for
meget til ens korpus. Der er en del
mennesker, som kun har godt aj at få
noget mere sul på kroppen, men der
er nok lige så mange, der allerede har
sul til overflod.
Årsagerne til, at „verdens goder" i
denne retning er så ulige fordelt er .
mange. Det har noget at gøre med ar-
ten af ens arbejde, — om der skal
bruges mange kræfter eller kun få;
det er også noget af en temperament-
sag — er man et iltert gemyt, eller
tager man det hele mere sindigt. Og
der er en hel del andre ting, der også
spiller ind. Men i alle tilfælde har det
noget med kalorier at gøre. Kalorier
er en målestok for, hvor megen ener-
gi, vi bruger, og for hvor megen ener-
gi vi får ved at spise vor mad. De
forskellige fødevarer, vi sætter til
livs, giver forskellige mængder kalo-
rier. Nogle fødevarer „feder" mere
end andre. Så lad os se lidt på, hvor-
dan dette forholder sig.
HVOR MANGE KALORIER SKAL
MAN HAVE!
Som et sammenligningsgrundlag vil
det nok være rart at vide, hvor mange
kalorier vi i grunden har brug for.
En voksen mand med lettere legem-
ligt arbejde, f. eks. en kontormand,
har brug for ca. 2400 kalorier om da-
gen. Har han derimod brug for mange
kræfter til at passe sit arbejde, så må
han have 3000—35000 kalorier. Der-
imod har et ældre menneske kun brug
for ca. 1800 kalorier om dagen. En
voksen kvinde har brug for 2200—2600
kalorier — alt efter hvor mange kræf-
ter hun må bruge til sit arbejde. En
ung mand på 14—18 år skal dagligt
have ca. 3100 kalorier, et barn i 10—12
års alderen skal have ca. 2500 kalorier
og et 4 års barn skal have omkring
1600 kalorier. Og disse forskellige
mængder kalorier må vi hver dag
have gennem den mad, vi spiser.
DRIKKEVARER
Hvor mange kalorier er der da i de
forskellige fødevarer? For drikkeva-
rerne ser det således ud:
at spise, når maven er mæt — selv om
mere.
1 glas mælk giver 130 kalorier sam-
men med en masse værdifulde næ-
ringsstoffer, mens 1 pilsner giver 150
og en sodavand 100 kalorier, og her
findes ellers ingen næringsstoffer. 1
kop kaffe eller te giver ikke nogen
kalorier, men for hver teske sukker,
der kommes i, må man regne med 25
kalorier, og en kop kakao giver ca.
120, men da får man også en del be-
tydningsfulde næringsstoffer.
BRØD
Brød er vist en daglig spise for de
fleste mennesker. Hvordan ser resul-
tatet ud i den afdeling? En ikke for
tyk skive rugbrød giver 120, en skive
franskbrød 70 og et rundstykke 100
kalorier. For den søde afdeling af
brødet er det straks værre, se blot
her: 1 stk. wienerbrød 170, 1 stk. sand-
kage 220, 1 isvaffel 50 og en småkage
40 kalorier. Det er den slags, der kan
sætte sig på sidebenene. Smør eller
margarine til brødet giver også mange
kalorier. Et ikke særlig tykt lag smør-
margarine giver 60—80 kalorier, og
plejer man at bruge så meget at det
bliver „tandsmør", kommer man nemt
op på det dobbelte.
PÅLÆG
Pålægget til brødet kan være meget
forskelligt, og mængden af kalorier,
der følger med, er lige så forskellig.
Leverpostej til Vs stykke rugbrød gi-
ver 35 og spegepølse eller andre slags
pølser giver 70, og så er der ikke fråd-
se med pålægget. 1 æg indeholder 80
kalorier og mange gode næringsstof-
fer. Osten er også sund, den giver ca.
80 kalorier til et stykke mad. Men vi
kan nemt vælge pålæg, der giver me-
get mere, et stykke med italiensk sa-
lat eller andre slags mayonaisesalater
giver omkring 300 kalorier, så det skal
man helst gå uden om, hvis vægten er
blevet for høj. Et stykke med rejer
eller laks er mere beskedent, her føl-
ger ca. 50 kalorier med.
ET MÅLTID MAD
Hvis man nu sidder og drømmer om
en lille stegt rype så må man regne
med, at den giver ca. 250 kalorier, og
nogenlunde det samme antal kalorier
får man, når man sætter en halv alk
til livs. En servering af lam, renskød
eller kalv giver også omkring 250
kalorier, mens flæskesteg kommer op
på 350—450 kalorier. Og sæl- eller
hvalkød giver ca. 300 kalorier for en
portion. Fiskekød er fattigere på kalo-
rier end kød fra pattedyr og fugle,
men tilgengæld spiser man i reglen
mere fisk end kød, så når man har
spist sin middag, enten den har be-
stået af kød eller fisk, har man fået
omtrent lige mange kalorier.
GRØNSAGER
Hvis man alvorligt vil finde frem
til fødevarer, der er kaloriefattige, så
må vi finde grønsagerne og frugten
frem. En pæn stor gulerod giver ca.
45 kalorier, og det samme får man fra
'U hvilkålshoved, ja de fleste grøn-
sager giver omkring 40 kalorier fra
100 gram, og frugt giver 50—60 kalo-
rier for 100 gram. F. eks. 1 æble giver
50 kalorier og 1 appelsin 60 kalorier.
Mange mennesker er af den opfattelse
at kartofler er noget, der feder. Det
er nu ikke rigtigt, for en pæn stor
kax’toffel vejer ca. 60 gram og giver
ca. 50 kalorier. Det, der feder, er sov-
sen, der i rigt mål kan følge med kar-
toflerne.
Disse få tal er jo langt fra alt, hvad
der kan siges om kalorier, det har kun
været et lille strejftog hen over menu-
kortet.
SLANKEKUR
Af og til får vi mennesker, — måske
navnlig kvinder, den ide, at vi vejer
for meget, og så går man i gang med
en eller anden skrap „slankekur" for
hurtigt at finde den slanke linie. Den
slags kan tit komme til at gå slemt
ud over humøret og undertiden også
helbredet. Den bedste måde at tabe
de overflødige kilo på, er ved grad-
vist at spise mindre, og navnlig spise
mindre fed mad. Det går nok lidt
langsommere på denne vis, men det
er afgjort det sundeste. Allerbedst er
det dog at passe på, at man ikke kom-
mer til at veje for meget. Den vægt,
man har i 25 års alderen, må man
helst holde hele resten af livet, — og
det kan lade sig gøre, når man holder
op med at spise, når maven er mæt, —
selv om øjnene gerne ville have et
stykke mere.
gd.
Et GRAM, der
sælger mere ...
GRAM SELVBETJENINGS-
KØLEDISK, type DS 3
(Tredækker) — en elegant,
rummelig disk, der præ-
senterer varerne på en
indbydende måde.
nigdlafSrfllsivIk
pislagssanik nangmlneic
tigdricalvfik,
GRAM, type DS 3
ilisivik initflK pingasunik
Kulerlk niorKUtigssanut pi-
lerinarsautauvdluartok.
mange KILO'6'*
KB-p frokostimut imiårå -
kimikitsoK mamartordlo
BRODRENE GRAM A/S - VOJENS
23