Atuagagdliutit - 17.01.1963, Blaðsíða 10

Et løfte blev brudt
Da meddelelsen om økonomakursus
i sin tid blev offentliggjort, har sik-
kert mange unge og ældre kvinder
glædet sig til at være med. Og da det
blev meddelt, at kurset alligevel ikke
blev til noget, var skuffelsen stor —
ikke mindst hos os, der nu kan beteg-
nes som ikke helt unge kvinder, nem-
lig husmodre. I dagens Grønland må
husmoderkursus jo betragtes som en
af de mest nødvendige foranstaltnin-
ger i uddannelsesøjemed. Betydningen
af en sådan uddannelsesforanstaltning
bliver ikke mindre — set fra sund-
hedskravenes side, og behovet for en
sådan uddannelse hos unge husmodre
er stort, også på baggrund af de man-
ge beskæftigelsesmuligheder, der uden
tvivl vil dukke op med årene. Et af
de ofte tilbagevendende spørgsmål i
dag er spørgsmålet om, på hvilken
måde de grønlandske kvinder kan op-
læres, således at de opfylder kravene
som en god og moderne husmoder. Vi
ved i dag, at der i Grønland findes
mange danske husmodre, der kun
venter på lejlighed til at hjælpe deres
grønlandske medsøstre. Sådanne kvin-
der kan være til meget stor hjælp for
os grønlandske husmodre.
Nogle kan måske spørge, om der
virkelig findes sådanne danske kvin-
der med sådanne idealistiske indstil-
linger. Der findes uden tvivl mange
danske husmodre i vort land med
vilje og ønsker om at række en hjæl-
pende hånd for os grønlandske kvin-
der — bare de får en mulighed her-
for. Mange danske husmodre kan for
eksempel danne foreninger med vejle-
dende og oplysende formål. På den
måde kan disse danske kvinder også
få mange minderige timer, som de
efter tilbagekomsten til Danmark vil
mindes med glæde.
Det aflyste husmoderkursus er som
sagt en stor skuffelse for mig selv og
uden tvivl for mange andre husmødre
i Grønland. Vi ikke helt unge hus-
mødre -—- selv vi, der er omkring de
30, har gang på gang oplevet, hvor
hjælpeløse vi er, når vi står overfor
nye ting og nye arbejdspladser. De få
grønlænderinder, der har den fornød-
ne uddannelse, kan som regel ikke få
afløsere, når de rejser, eller når de
flytter fra et sted til et andet. Denne
konstante mangel på uddannede hus-
mødre eller økonomaer har medført,
at mange ældre kvinder fortsat for-
bliver på forskellige arbejdspladser —
selv om de på forskellig vis har vist,
at de er blevet for gamle til at blive
foretrukne. Skylden for alt dette kan
ikke søges hos de grønlandske kvinder
alene. Både regeringen og vore an-
svarlige myndigheder må bære sin
del af ansvaret. Mange danske ansvar-
lige har endnu ikke forstået, at unge
grønlænderinder har vilje til at sam-
arbejde med deres mænd.
Lad os håbe, at det påtænkte og
udsatte økonomakursus vil blive til
en realitet i det nye år.
Dorthe M. Nathansen,
Frederikshåb.
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabrieius & J. Lemkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angatdlassineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg - Amerika Linie
»SØBY« motorer
Semi-diesel fra
6—150 hk
Benzinmotorer fra
6—12 hk
Luftkølede benzin-
motorer fra 2—4 hk
motorit benzinatortut
silåinarmik
nigdlarsautigdlit
Moderne
FISKESTÅLKUTTERE
indtil 200 tons
SØBY MOTORFABRIK
& STAALSKIBSVÆRFT
A. C. Jørgensen
Tlf. 123 — Søby Ærø
man ser
...friskhed - renhed
Macs
... Ete mærker det straks -
på MACS rene,
forfriskende smag
... De ser det straks -
på det rene,
friske MACS smil!
gør gule tænder hvide
Imod Grønlands tilslutning
til fællesmarkedet
Spørgsmålet om Grønlands tilslut-
ning til Fællesmarkedet på lige fod
med Danmarks eventuelle tilslutning
har været genstand for overvejelse
inden for landsrådet i de senere år,
ja, man er endog kommet så vidt, at
mange medlemmer har udtrykt ønske
om tilslutning. Spørgsmålet har dog
aldrig været redegjort for landets be-
folkning, og dog mener vi, at det før-
ste og vigtigste skridt måtte have væ-
ret at forklare den grønlandske be-
folkning, hvad hele spørgsmålet drejer
sig om.
Ved hjælp af alle forhåndenværende
midler må man forsøge at give den
grønlandske befolkning et korrekt bil-
lede af det faktiske forhold i forbin-
delse med fællesmarkedet. Det er
tvivlsom om alle grønlændere er klar
over, at Grønland muligvis vil blive
indrulleret, dersom Danmark skulle
tilslutte sig fællesmarkedet. Jeg vil
derfor gerne opfordre alle, der har
den rette forståelse af hele spørgsmå-
let til at give en orienterende rede-
gørelse for befolkningen både i ra-
dioen og pressen. Det kan nemt blive
en slem streg i regningen, hvis grøn-
lænderne føres bag lyset under falske
forudsætninger. Landshøvdingen er
nok den rette mand til at give os fyl-
destgørende oplysninger i Grønlands
Radio for eksempel. For mine egne
bange anelser har jeg følgende grunde:
Vort hovederhverv er som bekendt
baseret på fiskeriet. Men helt op til
90 procent af udbyttet af fiskeriet i
farvandene omkring Grønland er alle-
rede selve landet uvedkomment. Som
følge af fremmede fiskeres så effek-
tive udnyttelse af Grønlands fiskerig-
domme, er det meget indlysende at
tro, at vort lands eventuelle indlem-
melse i fællesmarkedet vil betyde
fremmede fiskeres yderligere udnyt-
telse af fiskebestanden i vore far-
vande. Det er muligt, at vi med tiden
vil være i stand til at anskaffe os sø-
gående fiskefartøjer, men det tager
sin tid, og hvem ved, hvorvidt vi til
den tid overhovedet har chancer for
at fange nogen fisk.
Rejefelterne i Diskobugten vil sik-
kert blive et let bytte for fremmede
fiskere og på den måde ødelægge en
stor del af den lokale fiskerbefolk-
nings bedste indtjeningsmuligheder.
Størstedelen af vor fiskeproduktion
er den dag i dag baseret på saltfisk,
men den form for fiskeproduktion bli-
ver uden tvivl mindre indbringende i
fremtiden som følge af anlæggelse af
flere og flere fiskefabrikker og be-
folkningens koncentration i større en-
kelte byer. Saltfisk er vort bedste ken-
dingsmærke for mange lande uden for
Grønland, også for de lande, som mu-
ligvis bliver medlemmer af fælles-
markedet. Men om nogle år får fiske-
produktionen en anden karakter, idet
hele produktionen gradvist vil blive
omlagt til frysning, fordi den slags
fiskeprodukter er dyrere og mere ra-
tionel end saltfisk, og det er den slags
fiskeprodukter, vi har at faldbyde til
ikke-medlemmer af fællesmarkedet.
En af de mest farlige sider ved hele
fællesmarkedsspørgsmålet er den så-
kaldte „arbejdernes bevægelighed in-
den for medlemslandene" samt „ret-
ten til at starte erhvervsvirksomhed,
hvor som helst". Jeg tror, at alene
disse to ting trænger til meget mere
uddybning, end tilfældet hidtil har
været. Der er fare for, at grønlænder-
ne bliver fortrængt af fremmede men-
nesker. Hvis dette sker, må vi være
forberedt på at konstatere, at vore
samfundsmæssige og sociale forhold
— som i forvejen ikke er noget at
råbe hurra for — bliver endnu ringere.
Som afslutning på denne artikel vil
jeg gerne sige, at det ser ud til, at
vort landsråd er taget ved næsen af
danske embedsmænd i ministeriet, da
rådet i sin tid skulle forhandle med
dem om fællesmarkedsspørgsmålet.
Det er efterhånden almindelig kendt,
at mange af vore repræsentanter i mi-
nisteriet har svært ved at hævde sig
i kraft af deres egen overbevisning.
Dette kan måske forklares ved, at de
fleste medlemmer af landsrådet efter-
hånden er statsansatte (tjenestemænd),
hvis forhold til staten er meget ømt-
findtligt. Vi har heldigvis valg i dette
år 1963, og vi må besinde os og se at
vælge de rigtige mænd. Vi har efter-
hånden mange stærke organisationer,
landsforeninger med dygtige repræ-
sentanter, som ikke har med statens
forvaltning at gøre. Vi må vække disse
menneskers politiske interesser.
Vi befinder os på skærfyldte far-
vande med defekt radar og rejsens
heldige udfald er kun et spørgsmål
om dygtighed og nøje omtanke.
Seth Lennert,
Godthåb.
Grønlandske håndværkeres uddannelse
I en stort opsat artikel for den 22.
november bringer „Grønlandsposten"
en omtale af det prisværdige initiativ
af uddannelsesrådet, der har oprettet
en dagskole for teoretisk undervisning
af 28 „tillærte" grønlandske håndvær-
kere.
Samtidig med at man må glæde sig
over uddannelsesrådets hurtigtvirken-
de plan, vil det sikkert være korrekt
af hensyn til såvel læsere i Grønland
som i Danmark at fremkomme med
nogle yderligere oplysninger om ud-
dannelsen af håndværkere i Grønland
siden kommissionsbetænkningen af
1950.
I artiklen omtales bl. a.:
„at det er første gang i Grønlands
historie, at der skal undervises på en
teknisk skole med grønlandskfødte
lærere".
„at hidtil har lærlingeuddannelsen i
Grønland været mere eller mindre til-
fældig" — —-------„men de mangler
den teoretiske del af håndværkerud-
dannelsen. Som følge heraf har de
ikke haft mulighed for at aflægge
svendeprøve. En undtagelse er ba-
gerne".
„Efter planen skal den ny tekniske
dagskole afsluttes med svendeprøve"
-------„Det første kuld af grønland-
ske håndværkere med dansk svende-
prøve bliver måske en realitet i løbet
af et halvt års tid".
De på den omtalte dagskole funge-
rende grønlandskfødte lærere har —
så vidt det forståes — gennemgået et
særligt kursus i Danmark og det er
overordentlig prisværdigt og glæde-
ligt, at dette er sket.
Det bør dog ikke helt glemmes, at
vi på Holsteinsborg Tekniske Skole
har beskæftiget en velkendt grøn-
landsk montør og nuværende formand
på værftet her — Svend Olsen — der
efter i fire år fra 1947, sammen med
mange samtidige „tillærte" håndvær-
kere fra Værftet, at have gennemgået
den fulde teoretiske undervisning for
maskinlærlinge, siden da har virket
på skolen, først som tolk og hjælpe-
lærer og fra 1959 som selvstændig
lærer i projektionstegning og fagteg-
ning for maskinlærlinge.
Det er sikkert rigtigt, at håndvær-
keruddannelsen i Grønland hidtil de
fleste steder har været noget tilfældig,
men man kan næppe sige, at den teo-
retiske uddannelse har manglet, idet
der i dag fungerer tekniske aftensko-
ler i så godt som alle vestkystens byer
fra K’utdligssat til Julianehåb med
ialt ca. 150 elever, beskæftiget med
teoretisk uddannelse, og flere af dem
har virket de sidste 8—10 år.
I Holsteinsborg og bl. a. i Egedes-
minde har undervisningen skam ikke
hvilet på tilfældigheder.
Fra 27. januar 1947 har der i Hol-
steinsborg fungeret en regulær teore-
tisk undervisning for maskinlærlinge
og skibstømrerlærlinge. Denne under-
visning er sket i nøje overensstemmel-
se med de for uddannelse af danske
tilsvarende lærlinge givne forskrifter,
idet Teknisk Skole her har stået i nær
forbindelse med tilsynet med den tek-
niske undervisning i Danmark og si-
den da har været medlem af Teknisk
Skoleforening, der bl. a. indtil central-
skoleordningen i Danmark, har ud-
sendt samtlige eksamensopgaver, der
også i alle årene er blevet benyttede
ved afslutningerne her og på andre
steder på kysten.
I årenes løb har ca. 225 elever be-
søgt skolen i Holsteinsborg og heraf
har 88 fået afgang efter at have gen-
nemgået hele den 4-årige undervis-
ningsplan og har således ved den nye
G.A.S. overenskomst kunnet opnå det
eftertragtede 1-krones tillæg til time-
lønnen.
De mange besøgende i forhold til de
færre afgåede begrundes i, at vi jo
også har undervist mange andre fag
end de nævnte to, men kun har kun-
net afslutte undervisningen for disse,
samtidig med, at en del har afbrudt
deres lære eller er rejst bort.
Af disse „tillærte" med fuld dansk
teoretisk uddannelse har et antal på 9
skibstømrerlærlinge og 4 maskinlær-
linge siden 1959 opnået dansk svende-
brev efter bestået svendeprøve i fuld
overensstemmelse med danske for-
skrifter, idet værkstederne på Hol-
steinsborg Skibsværft for længst er
godkendte til uddannelse af håndvær-
kerlærlinge efter danske forskrifter.
— En lignende godkendelse er opnået
for værkstederne på bådebyggeriet i
Egedesminde og vil formentlig også
kunne opnåes for værksteder i andre
byer i Grønland.
For at opfylde betingelserne for af-
læggelse af svendeprøve for maskin-
lærlinge har Værftet tillige indført
den nu i Danmark obligatoriske 11
ugers praktiske forskole for dette fag.
Da man i 1947 oprettede den første
tekniske aftenskole på Grønland i
Holsteinsborg var det navnlig fordi
man her havde — og stadig har — de
største og mest moderne værksteder
for uddannelse af skibstømrere og
maskinarbejdere, værksteder, der er
langt bedre end mange tilsvarende
værksteder i Danmark, der har op-
nået godkendelse som uddannelses-
sted. — Her mødtes desuden lærlinge
fra hele landet, både Øst og Vest.
Foruden de nævnte fag har vi her gi-
vet bygningstømrere, bødkere, malere
og mekanikere en ikke helt udtøm-
mende teoretisk uddannelse og vore
bagerlærlinge får fuld teoretisk un-
dervisning i forbindelse med praktiske
kurser.
Når man har ønsket at lægge den
bebudede nye håndværkercentralskole
i Godthåb er det altså ikke hensynet
til stedet for den praktiske undervis-
ning, der er det afgørende, hvilket for-
mentlig ved en kortere dagundervis-
ning per læreår næppe heller spiller
så stor rolle, men ønsket om en cen-
tralisering af undervisningen i hoved-
staden. Spørgsmålet om kvalificerede
faglærere vil dog måske da blive et
problem.
Til slut vil jeg påpege det modsæt-
ningsforhold, der består imellem det
meget skriveri om manglende hånd-
værkeruddannelse og det faktum, at
når man efterlyser lærlingeemner, kan
man søge længe, og de man endelig
får er ofte meget ringe med hensyn
til forkundskaber, hvilket giver dem
store vanskeligheder ved at få det
fulde udbytte af den teoretiske under-
visning. Holsteinsborg Tekniske Sko-
les allerede tidligt fremsatte ønske om
en efterskoleeksamen som mindste
teoretiske krav for opnåelse af lære-
plads er således ikke uberettiget, om-
end for tiden noget strengt.
Mathias J. Mathiesen,
Teknisk Skole Holsteinsborg.
ingeniør, forstander.
Svendborg
A. E. SØRENSEN
REDERI
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s bu-
tikker.
Forlong blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
Grønlands-
pakning
(ine tynde
uden reservoir
ingminut igdler-
sornlarit —
ABIS-ip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
nåmagpoK onaruvit pi-
ngasunik korsungnik na-
nortalingnik piniara-
luartutit.
10