Atuagagdliutit - 17.01.1963, Blaðsíða 20

s
z\
•pjoCjuiøJXS japuøs i ueq ja njq -pn jb§ jaxag
•snq ;jo;s ^agaui x3 xiX
CaA jojs ua pe uaq uap jajøq es go ‘uapjoC
t?d pau jauiuioq uauiqseui up ‘quinq jagis xaa
•pjoCjuiøjjs Japuøs Ja X3a uapjoC ed asnq
agueui jas usq go ‘uagi laflH'HOjI DNIN
-DAH X3inqs (xodiqi — xodjeuinBx) jas^j np
■apjofj
go apiafj aguEui jas usq go japajBgp gx
jagjfi ubh '-I3UJIX z 1 uaBuqBXBO i jaAÅjj jsjog
•„oqsja“ ja }op
‘as ueq jaxag uaui ‘ajin I3*?3«! ja x3a 'qiqs
ann l3 Jauiuioq jaa (qnxpjagueq) uapiofj
J9A0 pn ap jøa^ij bs 'uaqqixnq go uaqjiq go
uajoqs esgo jas ubh 'Jssfaj jøjag (xbujSu-)
tpjoj ‘addo ja xagBid qasnq paA gs[j x3
ja jaer ‘snq ;is jas ubh 'buis xagaui ja auasnq
apv ’uaXq fd pau Jas go pn jaggiq ubh
qanpuiA fd puba aqqi jap ja ‘do auaufø
aaqqnx ueq Ba 'uaq auis i ((BAiuingtx) ;sbj
japioq usq go ‘auaufø jaqqnx jaxad -jaxad lix
japuis xo;s uapuB uap Bd pusui qÆf ua uaui
‘usq jagis ‘Bqjq 'aujanpuiA ed puba jas jaxag
go ‘xgpjnq xagauj uaButxexeo jaxfas gqaspnjd
•uauABq je pn jaxfas
uauiqseui go ‘(xodjexpxne) lajiejs uaioxoH
•jaxfas UBq ep ‘jaq
-uia go I3AJBJ jagis ubh 'uajøp jaqqnx pueui
ua go ‘uauiqseui i apui jaqsauuaui apB ja nji
dananod
QNINDAH :ie)s (HBSsnis;nMBUJBSix!) qxT>fs l3
Bd "aqqi usq eui iaa qaJBgio ua agiCi xia usq
uauj ‘agusq xagaui aqqi ja ubh ’uaAeui uio
(xesjagun) uiaj ua jags; ubh 'anpuiA axux x3
paA jappis ubh •uaueixBxeo i pui JBg jaxad
•(qnxns) jagutA ajoxs
ap Bd jappis aci Maaoxoui ajojs ox Jeq uaa
uaXJajjnq aguBUi go ‘aAOiq paut aqqæs
agUBuz esgo ja jaa ‘uap i (moxjexjoxjessiui
-gu;x) ajaA^xj g go (HossnBfi) jajagBsssd OZ
Jaa auiqseui-aAjCxj -ioxs ua Ja euixexeo ua
'J3X°d xn
jaquiA jaxsajM go auaujøq ‘joxm ‘jua ‘punjpno
•(HOAiJaxBinB) jaquiA go uapeq i j^js
jaxad 'U3BUIXBXB0 x;x pn peq apix uap jaxfas ntø
•aijos Jagts ‘„jau
-oiq zi ia (xodiedis) jøJBds ^s ‘x§n?3P J9 X3d“
•uaj
-øjjneqa jagis ‘„uanqxsex i pui ajiøq exe; ajs
-JØJ uap ipjoj ‘(xoAjxiqe) axBxaq aqqi xeqs aa“
•snq saijos xn uapq jajøq bs go ‘pui Bsgo jaui
-uioq jaxjajjnq sjaxad uap i pui JBg ajapuæx
-uøjg ajx ap go ‘bxbx uapuB ua Jautuioq nn
•ausqoA OS So ujøq 001
J8A0 ja jaa ■Jaqsauuaui agusut ap Bd jas jaxad
•jaiiq ox ap Bd
jas ap go ‘uagoq i uagi jøAijqs puæui ox aa
aqqi aijos
japæjg nu go ‘aijos 3o subh psui Bsgo jaxnx
auaxuafxaqixqod "Soq ua i jaAijqs ap go ‘jbj
-øjjnBqa ox ap paui jbxbx axuafxaqixxiod ox aa
■axuafxaqiiqod ox paui pq ua
jauiutoq nu uaui ‘uagi qæA jajøq Japq aJX aa
•nu aqqi (xodJBuns) japøxq asæu suajøjjnBqo
•agXs uagui ja jaq uaui ‘jaqsauuaui agXs paui
ajøq UBq aa 'JaauBxnquiB ja x3a uaxiqxsBx paA
jaddoxs japq apøj ajx aa 'qæA JBg jaqsauuaui
apv uaxxq apøJ aJX Jauiuioq np nqBa ‘nqng
•uaxjajjnq i do qsijiøi auis jbxuibs jaxad
•„qsjox ua ja
na "(xossnqnq) x^aq-ioj jajøq na“ :JaqBJ ubh
‘IBg xaSaui Ja ubh 'uanq
-XSBX IXX uaq JBg bxbx siaxad BJJ uajøjjnBqo
'XaJBgia ua apuaq jaAig subh ’JapsBJg go
unq Jappis jap go ‘uagi uaxiq i pui JBg aijos
go subh ’Japæ-iS unq uaui ‘nu aqqi jagtjqs
aijos 'Bg usq jaqsauuaui ajij ap axxe uaui
‘ajøq aqqi UBq uafig uapBg Bd pn ajjB JBg aa
•jauijg JaJ3d S° subh uaui
‘uajøjjnsqa go aijos (iioabixpaiu) jaguqs njsi
•uapBg Bd pn (HOABqBSSgE) japnj qsij
-jøj suBq go jaqqXjs i JBg j-iajjnq sjajad So
‘asæu uis jbxs uajøjjnsqa ‘(HodJOJasB) xSBiapø
jaAijq uajiq ‘(xodJOJasB) jaqqXjs i JBg janpuiA
qiqXSBi ua i pui uajiq jajøq nn igusg
•„agusq ajaøA aqqi iEqs na 'JøjjnBqa gijg^p
Xagaui ua ja gap“ Magis go jauijg uajøjjnsqa
uaui ‘jagijqs UBq go ‘agusq ja Jaxad "XSn
-jnq xaSaui jajøq ap go ‘japq agusui ja jaa
•apBg joxs ua Bd jajøq uapg
VXV) Ud J
vuijvp3 Ud i xn) ug
Peter siger farvel
Peter rejser til Danmark i juli måned. Han
har to kufferter og en kasse med. Han har
nyt tøj og ny frakke. Han er meget fin. På
jakken sidder et lille mærke (ilisarnaut — sar-
KarmioK). Det er en isbjørn, og på mærket
står GRØNLAND. Nu kan alle mennesker se,
at han kommer fra Grønland.
Peters far og mor og tre søskende (xatångu-
tigit) kommer ned til havnen. Peters mor
græder. Hun er bange, fordi han skal flyve.
Peters far er glad. Han er glad, fordi (pissuti-
galugo) Peter skal til Danmark og lære at
male.
Peters lillebror har en pakke cigaretter til
Peter. Lillebror sælger (tunivå) flasker i KGH.
Så får han penge, og køber, en gave (tunissut)
til Peter.
Nu kommer Peters mester også. Han har også
en gave til Peter. Det er et kort (nunap åssi-
nga) over Danmark. Peter siger tak, og han er
meget glad. Han ser på kortet, og lægger det
i sin kuffert.
Peters mormor (ånå) kommer også. Hun har
nogle små blomster i et papir. Hun græder
meget. Hun er gammel.
Henne bag (tunuane) 100 tomme ølkasser står
Gudrund. Gudrund er 16 år, og hun elsker
Peter. Peter ser på Gudrund, og Gudrund ser
på Peter.
Nu kommer flyve-maskinen. Den lander (nu-
nipox) på vandet, og en lille båd sejler ud til
maskinen. I båden er 4 mænd. De kommer ud
til maskinen, og de henter (aivå) mange kuf-
ferter og ni sække med post. De henter også
3 mænd og 4 kvinder.
Nu kommer båden ind til havnen, og Peter
tager sin billet. Han giver den til en KGH-
mand.
Nu siger Peter farvel til de tre børn. Han
kysser sin mor og mormor, og han smiler (ku-
ngujugpoK) til sin far. Så løber han hen til
Gudrund bag ølkasserne. Hun får et lille kys,
og han får nogle blomster. Hun græder meget,
og han græder lidt. Peters mester griner (ig-
dlarpoK) og siger hm. hm.
Så griner Peter også.
Soft es hus
Sofie bor i et stort hus. Der er 12 etager (ku-
lerit), og Peter synes, huset er så højt som et
fjeld (KåxaK). Der er mange trapper i det hus,
tænker (erKarsarpox) han. Men de går ikke
på trapper. De går ind i en elevator. Det er
en lille stue. Nu trykker Sofie på en knap, og
så kører den lille stue op. De tre grønlændere
går ud igen, Peter griner. Han siger: „Det er
let at komme op“.
Nu går de ind i Sofies lejlighed (ineKarfik).
Det er på 10. etage, og Peter kan se langt fra
vinduet. Sofie peger og siger: „Der er Råd-
huset, og der er Tivoli, og der er Sverige".
Peter ser de mange huse. København er en
stor by. I Sofies lejlighed er der et køkken
og lo stuer og et lille soveværelse og et bade-
værelse (uvf arfik).
Sofies mand er mekaniker, men han er ikke
hjemme. Han arbejder nu. Han kommer hjem
klokken fire. Peter ser hele huset. Det er me-
get pænt. Sofie har mange pæne møbler (pe-
Kutit) og fine billeder. „Sådan vil jeg også bo“
siger Peter. „Men jeg vil bo i Grønland, når
jeg er blevet maler".
„Jeg vil også gerne bo i Grønland", siger Sofie.
Nu laver Sofie mad. Hun har et fint køkken,
og hun kan hurtigt lave mad.
Peter går ind i badeværelset. Det er helt
hvidt. Der er koldt vand og varmt vand, og
det er let at blive ren. Peter tænker på det
lille vandhus og de to spande hjemme i Grøn-
land.
Nu råber Sofie: „Maden er færdig, kom nu“.
De tre grønlændere spiser tørfisk og spæk
(oi-ssok), men bagefter spiser de jordbær.
„Mælken smager ikke godt", siger Peter. Hans
griner og siger: „Den kommer ikke fra en
dåse, den kommer fra en ko“. Peter siger:
„Dåsemælk smager bedre". Men Hans og So-
fie siger: „Nej, komælk smager bedst".