Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 17.01.1963, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 17.01.1963, Blaðsíða 20
s z\ •pjoCjuiøJXS japuøs i ueq ja njq -pn jb§ jaxag •snq ;jo;s ^agaui x3 xiX CaA jojs ua pe uaq uap jajøq es go ‘uapjoC t?d pau jauiuioq uauiqseui up ‘quinq jagis xaa •pjoCjuiøjjs Japuøs Ja X3a uapjoC ed asnq agueui jas usq go ‘uagi laflH'HOjI DNIN -DAH X3inqs (xodiqi — xodjeuinBx) jas^j np ■apjofj go apiafj aguEui jas usq go japajBgp gx jagjfi ubh '-I3UJIX z 1 uaBuqBXBO i jaAÅjj jsjog •„oqsja“ ja }op ‘as ueq jaxag uaui ‘ajin I3*?3«! ja x3a 'qiqs ann l3 Jauiuioq jaa (qnxpjagueq) uapiofj J9A0 pn ap jøa^ij bs 'uaqqixnq go uaqjiq go uajoqs esgo jas ubh 'Jssfaj jøjag (xbujSu-) tpjoj ‘addo ja xagBid qasnq paA gs[j x3 ja jaer ‘snq ;is jas ubh 'buis xagaui ja auasnq apv ’uaXq fd pau Jas go pn jaggiq ubh qanpuiA fd puba aqqi jap ja ‘do auaufø aaqqnx ueq Ba 'uaq auis i ((BAiuingtx) ;sbj japioq usq go ‘auaufø jaqqnx jaxad -jaxad lix japuis xo;s uapuB uap Bd pusui qÆf ua uaui ‘usq jagis ‘Bqjq 'aujanpuiA ed puba jas jaxag go ‘xgpjnq xagauj uaButxexeo jaxfas gqaspnjd •uauABq je pn jaxfas uauiqseui go ‘(xodjexpxne) lajiejs uaioxoH •jaxfas UBq ep ‘jaq -uia go I3AJBJ jagis ubh 'uajøp jaqqnx pueui ua go ‘uauiqseui i apui jaqsauuaui apB ja nji dananod QNINDAH :ie)s (HBSsnis;nMBUJBSix!) qxT>fs l3 Bd "aqqi usq eui iaa qaJBgio ua agiCi xia usq uauj ‘agusq xagaui aqqi ja ubh ’uaAeui uio (xesjagun) uiaj ua jags; ubh 'anpuiA axux x3 paA jappis ubh •uaueixBxeo i pui JBg jaxad •(qnxns) jagutA ajoxs ap Bd jappis aci Maaoxoui ajojs ox Jeq uaa uaXJajjnq aguBUi go ‘aAOiq paut aqqæs agUBuz esgo ja jaa ‘uap i (moxjexjoxjessiui -gu;x) ajaA^xj g go (HossnBfi) jajagBsssd OZ Jaa auiqseui-aAjCxj -ioxs ua Ja euixexeo ua 'J3X°d xn jaquiA jaxsajM go auaujøq ‘joxm ‘jua ‘punjpno •(HOAiJaxBinB) jaquiA go uapeq i j^js jaxad 'U3BUIXBXB0 x;x pn peq apix uap jaxfas ntø •aijos Jagts ‘„jau -oiq zi ia (xodiedis) jøJBds ^s ‘x§n?3P J9 X3d“ •uaj -øjjneqa jagis ‘„uanqxsex i pui ajiøq exe; ajs -JØJ uap ipjoj ‘(xoAjxiqe) axBxaq aqqi xeqs aa“ •snq saijos xn uapq jajøq bs go ‘pui Bsgo jaui -uioq jaxjajjnq sjaxad uap i pui JBg ajapuæx -uøjg ajx ap go ‘bxbx uapuB ua Jautuioq nn •ausqoA OS So ujøq 001 J8A0 ja jaa ■Jaqsauuaui agusut ap Bd jas jaxad •jaiiq ox ap Bd jas ap go ‘uagoq i uagi jøAijqs puæui ox aa aqqi aijos japæjg nu go ‘aijos 3o subh psui Bsgo jaxnx auaxuafxaqixqod "Soq ua i jaAijqs ap go ‘jbj -øjjnBqa ox ap paui jbxbx axuafxaqixxiod ox aa ■axuafxaqiiqod ox paui pq ua jauiutoq nu uaui ‘uagi qæA jajøq Japq aJX aa •nu aqqi (xodJBuns) japøxq asæu suajøjjnBqo •agXs uagui ja jaq uaui ‘jaqsauuaui agXs paui ajøq UBq aa 'JaauBxnquiB ja x3a uaxiqxsBx paA jaddoxs japq apøj ajx aa 'qæA JBg jaqsauuaui apv uaxxq apøJ aJX Jauiuioq np nqBa ‘nqng •uaxjajjnq i do qsijiøi auis jbxuibs jaxad •„qsjox ua ja na "(xossnqnq) x^aq-ioj jajøq na“ :JaqBJ ubh ‘IBg xaSaui Ja ubh 'uanq -XSBX IXX uaq JBg bxbx siaxad BJJ uajøjjnBqo 'XaJBgia ua apuaq jaAig subh ’JapsBJg go unq Jappis jap go ‘uagi uaxiq i pui JBg aijos go subh ’Japæ-iS unq uaui ‘nu aqqi jagtjqs aijos 'Bg usq jaqsauuaui ajij ap axxe uaui ‘ajøq aqqi UBq uafig uapBg Bd pn ajjB JBg aa •jauijg JaJ3d S° subh uaui ‘uajøjjnsqa go aijos (iioabixpaiu) jaguqs njsi •uapBg Bd pn (HOABqBSSgE) japnj qsij -jøj suBq go jaqqXjs i JBg j-iajjnq sjajad So ‘asæu uis jbxs uajøjjnsqa ‘(HodJOJasB) xSBiapø jaAijq uajiq ‘(xodJOJasB) jaqqXjs i JBg janpuiA qiqXSBi ua i pui uajiq jajøq nn igusg •„agusq ajaøA aqqi iEqs na 'JøjjnBqa gijg^p Xagaui ua ja gap“ Magis go jauijg uajøjjnsqa uaui ‘jagijqs UBq go ‘agusq ja Jaxad "XSn -jnq xaSaui jajøq ap go ‘japq agusui ja jaa •apBg joxs ua Bd jajøq uapg VXV) Ud J vuijvp3 Ud i xn) ug Peter siger farvel Peter rejser til Danmark i juli måned. Han har to kufferter og en kasse med. Han har nyt tøj og ny frakke. Han er meget fin. På jakken sidder et lille mærke (ilisarnaut — sar- KarmioK). Det er en isbjørn, og på mærket står GRØNLAND. Nu kan alle mennesker se, at han kommer fra Grønland. Peters far og mor og tre søskende (xatångu- tigit) kommer ned til havnen. Peters mor græder. Hun er bange, fordi han skal flyve. Peters far er glad. Han er glad, fordi (pissuti- galugo) Peter skal til Danmark og lære at male. Peters lillebror har en pakke cigaretter til Peter. Lillebror sælger (tunivå) flasker i KGH. Så får han penge, og køber, en gave (tunissut) til Peter. Nu kommer Peters mester også. Han har også en gave til Peter. Det er et kort (nunap åssi- nga) over Danmark. Peter siger tak, og han er meget glad. Han ser på kortet, og lægger det i sin kuffert. Peters mormor (ånå) kommer også. Hun har nogle små blomster i et papir. Hun græder meget. Hun er gammel. Henne bag (tunuane) 100 tomme ølkasser står Gudrund. Gudrund er 16 år, og hun elsker Peter. Peter ser på Gudrund, og Gudrund ser på Peter. Nu kommer flyve-maskinen. Den lander (nu- nipox) på vandet, og en lille båd sejler ud til maskinen. I båden er 4 mænd. De kommer ud til maskinen, og de henter (aivå) mange kuf- ferter og ni sække med post. De henter også 3 mænd og 4 kvinder. Nu kommer båden ind til havnen, og Peter tager sin billet. Han giver den til en KGH- mand. Nu siger Peter farvel til de tre børn. Han kysser sin mor og mormor, og han smiler (ku- ngujugpoK) til sin far. Så løber han hen til Gudrund bag ølkasserne. Hun får et lille kys, og han får nogle blomster. Hun græder meget, og han græder lidt. Peters mester griner (ig- dlarpoK) og siger hm. hm. Så griner Peter også. Soft es hus Sofie bor i et stort hus. Der er 12 etager (ku- lerit), og Peter synes, huset er så højt som et fjeld (KåxaK). Der er mange trapper i det hus, tænker (erKarsarpox) han. Men de går ikke på trapper. De går ind i en elevator. Det er en lille stue. Nu trykker Sofie på en knap, og så kører den lille stue op. De tre grønlændere går ud igen, Peter griner. Han siger: „Det er let at komme op“. Nu går de ind i Sofies lejlighed (ineKarfik). Det er på 10. etage, og Peter kan se langt fra vinduet. Sofie peger og siger: „Der er Råd- huset, og der er Tivoli, og der er Sverige". Peter ser de mange huse. København er en stor by. I Sofies lejlighed er der et køkken og lo stuer og et lille soveværelse og et bade- værelse (uvf arfik). Sofies mand er mekaniker, men han er ikke hjemme. Han arbejder nu. Han kommer hjem klokken fire. Peter ser hele huset. Det er me- get pænt. Sofie har mange pæne møbler (pe- Kutit) og fine billeder. „Sådan vil jeg også bo“ siger Peter. „Men jeg vil bo i Grønland, når jeg er blevet maler". „Jeg vil også gerne bo i Grønland", siger Sofie. Nu laver Sofie mad. Hun har et fint køkken, og hun kan hurtigt lave mad. Peter går ind i badeværelset. Det er helt hvidt. Der er koldt vand og varmt vand, og det er let at blive ren. Peter tænker på det lille vandhus og de to spande hjemme i Grøn- land. Nu råber Sofie: „Maden er færdig, kom nu“. De tre grønlændere spiser tørfisk og spæk (oi-ssok), men bagefter spiser de jordbær. „Mælken smager ikke godt", siger Peter. Hans griner og siger: „Den kommer ikke fra en dåse, den kommer fra en ko“. Peter siger: „Dåsemælk smager bedre". Men Hans og So- fie siger: „Nej, komælk smager bedst".

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.