Atuagagdliutit - 17.01.1963, Qupperneq 12

Flytningen til byerne fra
udsteder og bopladser skaber
nye problemer
Hjemkonsuleniordning nødvendig til forebyggelse af slumkvarferer.
Et område, hvor udsendt arbejdskraft ikke kan anvendes.
Af socialinspektør KAJ V. PETERSEN
Under den omstillingsproces, som i
disse år finder sted i det grønlandske
samfund, opstår mange sociale proble-
mer. I denne artikel skal behandles
nogle af de vanskeligheder, der op-
står for familier, som i kraft af den
stedfindende befolkningskoncentra-
tion flytter fra udsteder og bopladser
til byerne.
Det er ofte svært for disse familier
at tilpasse sig det nye miljø og den
nye leveform. Dette er ikke et specielt
grønlandsk problem. Det findes i alle
lande, hvor industrialisering og by-
dannelse finder sted. Også i Danmark
har man dette problem, fordi indflyt-
ningen fra landdistrikterne til byerne
stadig står på.
I 1930-erne fandt en stor indvand-
ring sted, ikke fordi der var bedre
beskæftigelsesmuligheder i byerne
end på landet, for der herskede stor
arbejdsløshed overalt, men fordi man-
ge fandt det lettere at leve i byerne
som arbejdsløse end på landet, hvor
de sociale hjælpeforanstaltninger ikke
var så udbyggede som i byerne. Og
mange, der var henvist til at leve af
offentlig hjælp, følte sig ikke så ilde-
sete i byerne som på landet, hvor alle
kender hinanden. Flere familier fik i
disse år så svære sociale skader, at de
og deres efterkommere den dag i dag
er en alvorlig belastning for samfun-
det.
Også i tiden efter den anden ver-
denskrig har der fundet en stor ind-
vandring sted til byerne som følge af
mekaniseringen i landbruget, der har
overflødiggjort en stor del af land-
brugets arbejdskraft. Det er gennem-
gående den fattigste del af landbe-
folkningen, de, som ikke ejer jord,
der bliver skubbet ind til byerne som
følge af denne udvikling. Og en del af
disse fattige familier fra landdistrik-
terne har vanskeligheder med at til-
passe sig livet i byerne og udgør så-
ledes et socialt problem. Heldigvis
har den gode beskæftigelsessituation
som følge af industriens vækst i de
senere år gjort det lettere at løse
dette problem. Men der findes stadig
en del familier, der lever under så
dårlige forhold, at det offentlige må
sætte ind med særlige hjælpe-foran-
staltninger.
Det er ikke muligt inden for denne
artikels ramme at komme ind på alle
de foranstaltninger, som det offentlige
sætter ind til hjælp for vanskeligt
stillede familier. Det drejer sig om
husvildeforsorgen, socialfilantropisk
boligbyggeri, forebyggende børneværn
m. m. Her skal kun omtales en enkelt
foranstaltning, hj emkonsulentordnin-
gen, fordi den må have en vis inter-
esse for de grønlandske forsorgsud-
valg og må kunne indføres i de grøn-
landske byer.
BANGE FOR AT MØDE KRITIK
OG BEBREJDELSER
I den foregående artikel omtaltes
Mødrehjælpen, der støtter alle van-
skeligt stillede mødre. Der findes
imidlertid en kategori af mødre, der
ikke søger Mødrehjælpens bistand.
Det er de svagt begavede, de udygtige
og dem med manglende ansvarsfølel-
se. De ønsker ikke at lægge deres
elendighed frem for nogen, fordi de
er bange for at møde kritik og be-
brejdelser for den dårlige tilstand,
deres hjem og børn er i. Derfor bliver
det som regel børneværnsudvalget,
der må tage sig af sagen, når tilstan-
den for børnene bliver så alvorlig, at
der er tale om vanrøgt. Tidligere slut-
tede den slags sager som regel med,
at hele børneflokken blev fjernet fra
hjemmet og anbragt på børnehjem,
en løsning, der både samfundsøkono-
misk og menneskeligt er uheldig.
Den årlige driftsudgift til en plads
på et børnehjem i Danmark er efter-
hånden kommet op på 6—7000 kr.,
hvorfor det er en meget dyr foran-
staltning at anbringe en børneflok på
6—8 børn til forsørgelse på et børne-
hjem. Og for forældrene resulterer
en sådan udgang af sagen ofte i, at
det stempel, som de har fået på sig
som uegnede til at forsørge deres
børn, berøver dem den sidste rest af
selvrespekt, så de synker ned i en til-
stand af alkoholisme, prostitution og
lediggang.
Selv om børnene på et børne-
hjem får deres materielle behov
dækket, lider de under savnet af
deres forældre og bliver institu-
tionsprægede med de deraf føl-
gende tilpasningsvanskeligheder
senere i livet. Et barn kan vanske-
ligt undvære den følelsesmæssige
tilknytning til hjem og forældre,
hvis det skal udvikle sig harmo-
nisk.
NØJES IKKE MED AT BRUGE PEGE-
FINGEREN
I de senere år er man derfor kom-
met ind. på at oprette en hjemkonsu-
lentordning til hjælp for disse svage
hjem. Den består i, at kommunen an-
sætter det fornødne antal hjemkonsu-
lenter, kvinder, der har en uddannelse
som husholdningslærerinde eller i
mangel heraf en uddannelse som hus-
moderafløser suppleret med andre
former for uddannelse. De har til op-
gave at lære husmoderen at passe
njem og børn, og ae nøjes ikke med
ai bruge pegenngeren, men tager selv
fat med alle de huslige sysler som
madlavning, rengøring, syning o. s. v..
Det er naturligvis ikke meningen, at
de sKal passe nuset for husmoderen,
men de sical sætte hende igang og vise
nende, hvordan det skal gøres.
uet er en meget vanskelig opgave,
som Kræver megen takt og menneske-
lig lorstaeise. Uet nytter iKke at møue
op mea krum og loruømmeise. nus-
moueren skal opmuntres, og nar nun
roses ror seiv net minuste lremskriut,
kan man etternanuen give nenae
troen pa, at hun kan magte sin op-
gave.
orte er uet vanskeligt i uegyn-
ueiseii at ra nusnioueren lu at nu-
ue sig i iijemkonsuientens regel-
mæssige uesøg, saieues ul uet uail
ouve nødvendigt at rorkiare nenae,
at nuii ma roiuuse, at Dømevær-
net vu ijerne Dornene ira hjem-
met, nvis nun note gar ind i et
samaruejae mea njenikunsmenten
om loroearing ar lornoidene.
Hvis Dørnefiokken er kommet op pa
ti—8 stykker, oegynaer njemkonsuien-
ten oite mea at søge at overtale mo-
deren tit at laae sig sterilisere, idet
erraringen viser, at det er at overor-
dentlig stor betydning for husmoderen
at blive oefriet ror frygten ror at iå
flere o ørn. opgaven begynder at Diive
overskuelig og overkommelig for nen-
ae, nar hun ved, at nu kommer der
ikke flere børn. Det er i visse tilfælde
nødvendigt, at hjemkonsulenten besø-
ger hjemmet igennem flere år, før den
fornødne stabilisering af forholdene
er opnået.
En dygtig, heldagsbeskæftiget hjem-
konsulent kan overkomme 10—20
hjem ad gangen.
I flere tilfælde er det nødvendigt
og hensigtsmæssigt som offentlig
hjælp at yde familien møbler, senge-
tøj og husgeråd, ligesom det kan være
nødvendigt at skaffe familien en bed-
re bolig. Disse materielle ydelser kan
ofte hjælpe en familie over det døde
punkt, så husmoderen får lyst til at
holde hjemmet og børnene rent og
pænt.
En særlig vigtig opgave består
i at lære husmoderen at lægge
budget, så hjemmets ofte beskedne
indtægt bliver anvendt på den
mest hensigtsmæssige måde, og
især at der bliver indkøbt de føde-
midler, der giver den største næ-
ringsværdi i forhold til prisen. At
hjemkonsulenten også må inddrage
manden i opgaven at bygge hjem-
met op siger sig selv. Hvis han er
blevet forfalden til misbrug af al-
kohol, må han sendes til behand-
ling for sin alkoholisme.
UD AF SVIKMØLLEN
Uanset at det naturligvis ikke er
nogen helt billig foranstaltning for
det offentlige at yde en indsats af den
-søger De
den fine tobaksnydelse -
midt mellem
cigaretten og cigaren
mild
fllalåiizas
er svaret
10 stk. kr.4,00
kan se
De kah
Leciton er
ved Deres
nangmineic takusinauvat —
agtordlugulo malugismauvat
KaKorsaut Leciton amingnut
Kanon pitsautigisson!
nangminérdluiil fakusmauvdlugulo malugismauvat Ka-
Korsaut kussanarsinartoK Leciton atortarugko émit
KanoK pitsångortigisassoK. Leciton-KaKorsautip Ké-
pernerata nerumigtungup tipigeKissuvdlo émit
narKa tikivigdlugo saligfåsavå, tamatumungalo
peKatigititdlugo amerigsautip Lecithinip
émit nutamik inussutigssaKalersItésav-
dlugol
her antydede karakter, er det allige-
vel langt billigere end at anbringe
børnene på børnehjem for slet ikke
at tale om, hvad det vil koste det of-
fentlige, hvis man ikke foretager sig
noget. I så fald vil der i tidens løb
komme store udgifter til sygebehand-
ling af såvel forældrene som børnen v
Disse vil vokse op til at blive under-
lødige mennesker, der vil falde sam-
fundet til byrde ved ringe arbejds-
indsats, kriminalitet, alkoholisme og
vil ofte selv stifte dårlige hjem, så
svikmøllen fortsætter.
Og endelig skal dette problem ikke
anskues udelukkende ud fra de øko-
nomiske konsekvenser for det offent-
lige. Det drejer sig om menneske-
skæbner.
BEHOVET FOR HJÆLP STØRRE
I GRØNLAND
I Grønland vil der i høj grad være
brug for en indsats af den skitserede
karakter. Der findes adskillige hjem i
Grønland, hvor børnene vokser op
under uforsvarlige forhold, underer-
næring, urenlighed, utilstrækkelig be-
klædning o. s. v.. Hvis der ikke bliver
gjort en effektiv indsats på dette om-
råde, vil mange af disse børn få svært
ved at indtage deres plads i fremti-
dens Grønland. De vil belaste samfun-
det på forskellig vis, og i det mindste
vil deres indsats i opbygningen af det
nye Grønland blive særdeles beske-
den.
Behovet for hjælp til husmodre, der
ikke kan klare deres opgave, er rela-
tivt større i Grønland end i den øv-
rige del af riget. Man ser tydeligst be-
hovet for en vejledende og opdragen-
de indsats hos nogle af de familier,
der flytter ind til byerne fra udsteder
og bopladser. Hvis de får et nyt hus,
forstår de ofte ikke at bebo det. De
har ingen møbler til stuerne, som
bliver til pulterum, og familien klum-
per sig sammen i køkkenet. Det pæne
nye hus bliver i løbet af kort tid gri-
set og uhumsk. Familien føler sig
underlegne overfor de andre familier
i byen, der holder deres hjem pænt
og ordentligt, og denne underlegen-
hedsfølelse kan medføre alkoholmis-
brug og andre uheldige følger, som
yderligere vanskeliggør familiens til-
pasning til det nye miljø.
Ofte må de på grund af restancer
fraflytte huset og flytter så hen i et
dårligere hus. Den slags familier vil
have tilbøjelighed til at søge sammen
i særlige kvarterer i byen, og så har
man slumproblemet med alt, hvad det
betyder af menneskelig elendighed.
Det er langt vanskelige at rette en
familie op, hvis den bor i et slum-
kvarter, hvor de andre familier lever
under tilsvarende forhold. Derfor sæt-
ter man i Danmark ind på at skaffe
familien en anden bolig i et bedre
kvarter, når hjemkonsulenten begyn-
der sin virksomhed.
I stedet for at sætte den grøn-
landske familie ud af det nye hus,
skulle man altså sætte et opbyg-
nings- og opdragelsesarbejde ind.
UDSENDT ARBEJDSKRAFT
UDELUKKET
Men også på dette område støder
man på vanskeligheden med skaffe
kvalificeret arbejdskraft til at tage
hjemkonsulentarbejdet op. Konsulen-
ten skal naturligvis være grønlandsk-
talende, så man kan ikke gøre sig håb
om at klare sagen ved hjælp af ud-
sendt arbejdskraft.
Der er ikke anden vej frem end
at sende egnede grønlænderinder
til Danmark til uddannelse som
hjemkonsulenter, hvilket mest
hensigtsmæssigt kan gøres ved, at
de pågældende først gennemgår en
teoretisk uddannelse som hushold-
ningslærerinder og derefter arbej-
der i et par år i tilknytning til en
købstadskommunes hjemkonsu-
lentvirksomhed. Ved deres tilbage-
komst vil de så kunne uddanne
andre til dette arbejde.
KVALITET FREM FOR ALT
FORLANG SPECIALBROCHURE
HOS RADIOHANDLEREN
IMPORT: FRODE HCMØV X, CO., KBHVN. K.
12