Atuagagdliutit - 07.01.1965, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redakfion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)86 11 99
Årsabonnement .......... kr. 25,00 Nungme sinerissap
Løssalgspris ............... kr. 1,00 kujatdliup naKiteriviane
pissarfagaKarneK uk......... kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ......... kr- F00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
Mod bedre kår
J. F. Hvorledes skal fiskeriet og
fangsten organiseres? Hvorledes skal
fiskeindustrien opbygges og ledes? På
hvilke betingelser skal man kunne
etablere sig og drive erhverv i Grøn-
land? Når landshøvding N. O. Chri-
stensen i sin nytårstale fremdrager
disse problemer som de vigtigste po-
litiske spørgsmål i det nye år, er der
vel ingen, der kan være uenig med
ham deri.
Boligspørgsmålet og lønspørgsmålet
har i de senere år været de altover-
skyggende problemer i det nye Grøn-
land. Disse spørgsmål er langtfra løst
i dag, men der arbejdes fortsat ihær-
digt med disse problemer. De kom-
mende års investeringer vil betyde et
stort skridt henimod løsningen af bo-
ligproblemet. Debatten om lønspørgs-
målet går nu med fornyet styrke, og
J. F. aulisarnen piniarnerdlo Kanon
årKigssuneKåsåpat? aulisagkanik ni-
orKutigssiorneK Kanon piorsaivfigine-
Kardlunilo sujulerssorneKåsava? sut
apernutautineKåsapat Kalåtdlit-nu-
nåne inutigssarsiutinik autdlarninig-
ssamut ingerdlatsinigssamutdlo?
landshøvding N. O. Christensenip u-
kiortåme oKalugiarnermine apernutit
tåuko ukiume nutåme politikikut a-
perKutinit pingårnerssaussutut sujor-
niungmagit, kimitdlunit akerdlerine-
KarsimanaviångilaK.
igdloKarnermut akigssautinutdlo
tungassut ukiune kingugdlerne tama-
nit angnermik Kalåtdlit-nunåne nu-
tåme ajornartorsiutausimåput. aper-
Kutit tåuko uvdlumikut årKingneKar-
Kajarsimångitdlat, kipunagule ilu-
ngersortumik suliniarneKardlune ilu-
arsineKarnigssåt sujunertaralugo. u-
kiune tugdligssane aningaussalissu-
taussugssat igdloKarnerup tungåtigut
angnertumik su j uariautaussugssåu-
put. akigssautit pivdlugit oKatdlineK
måna såkortuserugtorpoK, landshøv-
dingivdlo oKauserissainit ilimanarsi-
(Fortsat fra side 1)
blev på rådets møde vedtaget at an-
befale ministeren, at der i Frederiks-
håb opførtes et produktionsanlæg til
behandling og frysning af laks, hav-
kat og rødfisk samt rejer. Dette pro-
duktionsanlæg, der kan videreudbyg-
ges i henhold til de lagte planer, når
tilførslerne af fisk vokser, har en så-
dan kapacitet, at fiskerne kan afsætte
deres fangst af laks, havkat og rød-
fisk samt rejer.
Torsk vil som hidtil blive saltet,
men produktionsanlægget giver mu-
lighed for, at torsken i visse perioder
af året kan håndfiletteres og indfry-
ses. Dette program, der fuldføres i
1966, giver således også en større ind-
handlingskapacitet for torsk. Der er
fra KGH’s side foretaget beregninger,
der viser, at projektet økonomisk set
kan løbe rundt, dersom der tilføres
200 tons laks, 200 tons havkat, 200
tons rødfisk og 200 tons rejer, under
forudsætning af bl. a. at de priser,
der hidtil har kunnet opnås på ver-
Tak
Da det trækker ud med at takke
alle de institutioner og private for
telegrammer, blomster, flydende ga-
ver m. m. på min 70-års fødselsdag,
udtaler jeg foreløbig på denne måde
min hjerteligste tak.
Kristoffer Lynge.
Kujåssut
70-inik ukioKalernivne telegrami-
nik, naussunik tunissutinigdlo nagsiu-
ssaKarsimassut sulivfenarfit inui-
naitdlo Kujåssutenarfiginigssåt ki-
nguarsarumanago, matumuna nalu-
naeruteiraratdlåsaunga uvavnik isu-
magssuisimassunut agsorssuan Kuja-
ssunga.
Kristoffer Lynge
af landshøvdimgens tale fik man det
indtryk, at en ny politisk forhandling
om dette ømtålelige spørgsmål kan
ventes i den nærmeste fremtid.
Det er noget andet med fiskeriet.
Torskefiskeriet har i de sidste år slået
fejl. Fiskerikyndige påstår, at det ikke
er torskeforekomsteme, men organi-
seringen af fiskeriet, der har svigtet.
Nu skal Grønland for alvor gå ind i
havfiskeriet. Dette skaber store pro-
blemer. Man kan jo ikke overføre er-
faringerne fra andre lande, når det
gælder fiskeriet i Grønland.
Det er glædeligt, at politikerne nu
er begyndt at interessere sig for fiske-
rispørgsmålene. Man må håbe, at ar-
bejdet med disse problemer i det nye
år vil betyde et videre skridt mod
bedre kår for det grønlandske sam-
vok apernut tamåna imåinåungeKi-
ssok Kanigtukut politike avnutigalugo
isumaKatigingniutigineKarKigsinau-
jumårtoK.
aulisarnermutdle tungatitdlugo av-
dlauvoK. sårugdlingniarneK ukiune
kingugdlerne ajutortarsimavoK. auli-
sarnermik påsisimassanartut onauti-
gåt sårugdlit kinguariarsimanerat pi-
ssunane aulisarneruvdle nåmaginå-
ngitsumik åraigssuneKarnera tamatu-
munga pissutaussoK. mana nunavtine
pimorutdlugo avatåne aulisartonarta-
lisaoK, tamånalo ajornartorsiutinik
angnertunik pilersitsissugssauvoK.
nalunenångilarme nunane avdlane
aulisarnikut påsissat avdlångortina-
git nunavtinut nugtineKarsinåungit-
sut.
KimåtdlangnarpoK politikerit måna
aulisarnermut tungassunik sonuti-
gingnilermata. neriutigissariaKarpoK
ajornartorsiutit tamåko sulissutigi-
neKarnerat ukiume nutåme kingune-
KarumårtoK nunavtine inoKatigit a-
tugarigsårnerulernigssånik.
densmarkedet specielt for laks, ikke
falder.
Endvidere er det beregnet, at be-
folkningens indkomster i Frederiks-
håb vil vokse med ca. 3L mili. kr.,
dersom det lykkedes fiskerne at til-
føre de nævnte mængder af fisk og
rejer til anlægget. Det anbefalede pro-
jekts gennemførelse muliggøres ved
en nedskæring af et af KGH planlagt
pakhusbyggeri, idet den begrænsede
tekniske kapacitet i Frederikshåb ikke
muliggør begge projekters gennem-
førelse i 1965—66.
REJEANLÆG I SYDPRØVEN
Der var enighed i Grønlandsrådet
om, at det anlæg, man anbefalede
ministeren at lade opføre i 1965—66,
løste fiskernes afsætningsproblemer
og sikrede beskæftigelsen i land og
gav derved mulighed for væsentlige
indkomstforbedringer for befolknin-
gen i Frederikshåb. Endvidere drøf-
tede rådet et forslag om at indrette
en mindre rejeproduktion i eksiste-
rende bygninger i Sydprøven. Om-
kostningerne var beregnet til godt 1
miil. kr. Under diskussionen blev det
fra rådet påpeget, at det ville være
ønskeligt snarest at få udarbejdet en
samlet udviklingsplan for investerin-
ger i erhvervsanlæg i syddistrikterne,
og flere medlemmer havde betænke-
lighed ved at anbefale det foreliggende
forslag, før der forelå en helhedsplan
for området.
Fra grønlandsk side gik man meget
stærkt ind for det foreliggende pro-
jekt bl. a. under henvisning til, at det
grønlandske landsråd enstemmigt
havde anbefalet planen. Det blev end-
videre under diskussionen anført, at
der som følge af det svigtende torske-
fiskeri er et betydeligt beskæftigel-
sesproblem i Sydprøven samtidig med,
at der er gode rejeforekomster tæt
ved udstedet. Under hensyn til de
faldne udtalelser enedes man herefter
om at anbefale ministeren, at der blev
taget skridt til at indrette den fore-
slåede mindre rejeproduktion.
ANLÆGGET I FISKENÆSSET
Efter de af KGH foretagne overslag
til anlægget, vil anlægget blive ren-
tabelt, hvis der årligt bliver tilført
ca. 350 tons rejer. Opførelsen af denne
virksomhed vil muligvis betyde, at
andre mindre projekter på anlægs-
programmet må udskydes, men rådet
ønskede ikke at tage stilling til den
finansielle side af sagen.
Der var enighed om, at der snarest
bør udarbejdes en plan for syddistrik-
ternes erhvervsudvikling.
Spørgsmålet om bortforpagtning af
produktionsanlægget på udstedet
Fiskenæsset til Godthåb Fiskeindustri
var endvidere henvist til behandling
i Grønlandsrådet, der bl. a. under hen-
syn til at kommunalbestyrelsen havde
tiltrådt det foreliggende forslag til
overenskomst, kunne anbefale for-
pagtningen med forslag om en min-
dre ændring i overenskomsten.
Rådets næste møde blev fastsat til
den 27. april 1965.
tjenestemandit...
(nup. 1-imit nangitan)
simut issigalugit akigssautimikut Kag-
faivfiginendsassut 14—15 procentimik.
kalåtdlit nav sit åma Kagfautinik nud-
nårutigssarsissugssduput, tdssa ud-
sendtitut atugagssaKartitauvdlutik a-
torfigdlit, palasit ilait iliniartitsissut-
dlo ikigtut, åmalo kalåtdlit inatsisip
1958-imit pissup kingorna atorfinigsi-
massut.
anguniagkanut akerdliusson
tåuko akigssautait atorfileKatimik
udsendtiussut akigssautaisa 80 pro-
centerait, pissagssarisavaitdlo 49 por-
tionit 20 procentimik ilångardlugit.
tåuko inatsit 1963-imit pissoK malig-
dlugo atorfinigsinautitausimåput tai-
maigpatdlo akigssautait udsendtit a-
kigssautaisa 88 procentinut Kagfag-
tugssåusavdlutik, tamatumungale pe-
Katigititdlugo isumaKatigissut nåper-
tordlugo tapisiatik ånaissugssauvdlu-
git taimalo 49 portioninik pissugssåu-
sanatik. taimåitumik tåukununga a-
junginerussugssauvoK 1958-imit inat-
simut atåinaråine, tamånale akerdli-
uvdlune Kalåtdlit-nunåne akigssar-
siat påtsiveKånginerssuat pivdlugo i-
luarsartussiniarnernut. tåssame 1958-
ime inatsimut atassunut 1963-ime i-
natsimut atalernigssaK kajungernar-
sarneKarsimagaluarpoK.
49 portionit tåuko udsendtit ud-
sendtiungitsutdlo akigssautaisa dssi-
gingissusiat ima agtigilersitugssauvå
pissutsit nutårdluinait pilersugssauv-
dlutik. 1. april 1964 kalåtdlit akig-
ssarsiait 10 procentimik kagfagtine-
Karsimdput tamatuma kinguneralugo
udsendtit udsendtiungitsutdlo akig-
ssautaisa dssigingissusiat 12 procenti-
mut migdlivdlune. dssigingissuseK
tduna danskit kalåtdlitdlo nålagker-
suinermik suliaKartuisa nalemåtutut
issigisimavåt, tdssa Kalåtdlit-nunåne
aningaussanik tuniuiugkanik akilerå-
ruteKdngingmat, kisidne akigssarsiavit
Danmarkime taima agtigissumik Kag-
fangnerata Kalåtdlit-nunåta avdlatut
afornartumik agtortariaKarpå. taimai-
sivdlunilo akerdliuneKalerpoK angu-
niagkamut matumunga: Kalåtdlit-nu-
nåne akigssarsiat ingerdlausiata tu-
ngavigisagå Kalåtdlit-nunåne inuia-
k atigit tunissagssiorsindussuse.Karne-
rat.
De 49 portioner...
(Fortsat fra side 1)
fastsat det såkaldte solidaritetsprin-
cip, som går ud på, at alle i Grøn-
land i fællesskab bør dele de vilkår
for fremgang, som landet kan byde.
Men i bemærkningerne til loven
står der udtrykkeligt, at der ved fast-
sættelsen af Grønlands-tillægget til
de udsendte skal tages hensyn til løn-
udviklingen i Danmark. Heraf kan
man udlede, at de 49 portioner til
tjenestemændene også må udløses i
Grønland, og det betyder, at denne
kategori af udsendte stort set vil få
lønforhøjelser på 14—15 pot. En del
grønlændere vil også få glæde af for-
højelserne. Der er dels tale om de
ansatte på udsendte vilkår, nogle præ-
ster og enkelte lærere, og dels de
grønlændere, der er ansat efter loven
af 1958.
I STRID MOD BESTRÆBELSERNE
Deres' løn udgør 80 pot. af de ud-
sendtes i tilsvarende stillinger, og de
vil have krav på 49 portioner minus
20 pot. Ganske vist har man gjort det
muligt for denne kategori at gå over
til ansættelsesvilkår efter loven af
1963, hvorefter deres løn stiger til 88
pot. af de udsendtes, men samtidig
mister de deres overenskomsttillæg og
får altså ikke andel i de 49 portioner.
Det vil derfor bedre kunne betale sig
for dem at blive under loven af 1958,
hvilket er stik imod de bestræbelser,
man har udfoldet for at forenkle den
grønlandske løn-jungle. Man havde
netop søgt at gøre det mere tillokken-
de for 58-lovens ansatte at komme
ind under loven af 1963.
De 49 portioner vil gøre lønspændet
mellem de udsendte og ikke-udsendte
så stort, at en helt ny situation op-
står. Den 1. april 1964 blev de grøn-
(%up. 1-imit nangitan)
nautsorssutigigåine silarssuarme tuni-
niaissarfingne — pingårtumik kapi-
pisigdlit, 200 tons KérKat, 200 tons su-
lugpågkat åma 200 tons rejet, tåssa
tunissagssiorfiliortoKåsassoK kapisig-
dlit, KérKat, sulugpågkat rejetdlo tu-
nissagssiarinigssånut Kerititagsså-
ngornigssånutdlo. tunissagssiorfigssaK
tåuna aulisagkat tikiussugkat amer-
dliartorpata pilerssårutaorérsut nå-
pertordlugit agdlisarneKarsinaussoK
imåitumik nåmagsingnigsinåussuseKå-
saoK aulisartut pissatik kapisigdlit,
KérKat, sulugpågkat rejetdlo tunisi-
nåusavdlugit.
måna tikitdlugo pissarnertut sårug-
dlit tara j orterneKartåsåput, kisiåne
åma ukiup ilåtigut sårugdlit nerpiar-
dlugit KerititagssiorneKarsinauvoK au-
lisagkerivingme tåssane. tåssalo piler-
ssårutip tamatuma 1966-ime inerne-
Kartugssap sårugdlit amerdlanerussut
åma tunineKarsinautilisavai. KGH-p
nautsorssugai maligdlugit pilerssåru-
siaK tåuna ingminut akilersorsinåu-
saoK tunineKartåsagpata 200 tons ka-
pisigdlit akiat — akit migdleriåsångit-
sut.
kisalo nautsorssorneKarsimavoK
Påmiune inuit akigssarsiait *U miil.
kr. migssiliordlugit amerdliumårtut
aulisagkat rejetdlo taineKartunik a-
merdlåssusigdlit aulisagkerivingmut
tunineKarsinåusagpata.
pilerssårutip piviussungortineKar-
nigsså ajornarungnaertugssauvoK
Kuerssualiagssamik KGH-p pilersså-
rutåta migdlineKarneratigut, tåssame
sulissugssat kigdleKarnerat pissutiga-
lugo Påmiune pilerssårutit tåuko mar-
dluk 1965—66-ime atautsikut nåmag-
siniarneKarsinåungingmata.
Agdluitsup-pa
grønlandsrådime isumaKatigingne-
KarpoK 1965—66-ime sanågssatut mi-
nisterimut kajumigsårutigineKartug-
ssap aulisartut tunissaKarniartarner-
mingne ajornartorsiutait anigortisa-
gai nunamilo sulivfigssaKartitsilerdlu-
ne tamatumunalo påmiormiut akig-
ssarsiarisinaussait pitsångoriangåtsiå-
savdlutik. kisalo rådip oKatdlisigisi-
mavå Agdluitsup-påne igdlorssuame
pigineKarérsune angnikinerussumik
rejenik tunissagssiomigssamik piler-
ssårut. aningaussartutigssat 1 miil.
kr. sivnerdlugit amerdlåssuseKartug-
ssatut nautsorssuneKarput. OKatdll-
nerme rådip uparuarsimavå nunaKar-
landske lønninger forhøjet med 10
pct., hvilket bevirkede, at lønforskel-
len mellem udsendte og ikke-udsendte
kom ned på 12 pct. Denne forskel
anså såvel danske som grønlandske
politikere for rimelig, fordi der jo
ikke betales skat i Grønland, men når
reallønnen i Danmark nu stiger kraf-
tigt, må det nødvendigvis smitte af
i Grønland. Man er derved kommet
i en tilstand, som er i strid med det,
man ellers har stræbt efter: En grøn-
landsk indkomstudvikling, som er be-
tinget af det grønlandske samfunds
produktivitet.
fingne kujatdliussune inutigssarsior-
nermut atortunik sanaortugagssanut
aningaussat atortitagssat atautsimut
pilerssårusiorneKarnigssåt kigsautigi-
nartussoK, ilaussortatdlo ardlagdlit
sujunersutip sarKumiuneKartup ta-
persersornigsså nangånartipåt tanca-
vane pilerssårutit tamarmiussut sar-
Kumerérsimatinagit.
kalåtdlit tungånit pilerssårut sarsu-
miuneKartOK agsut tapersersorneKar-
Pok ilåtigut måna pissutigalugo, Ka-
låtdlit-nunåta landsrådiata isumaKa-
tigigdlune pilerssårut tapersersorsi-
mangmago. kisalo OKatdlinerme taine-
KarsimavoK sårugdlingniarnerup ki-
nguariartornera pissutigalugo Ag-
dluitsup påne sulivfigssaKarniarnikut
ajornartorsiuteKangåtsiaKissoK niu-
vertoruseKarfiuvdlo Kanigtunguane
rej eKarf eKardluardlune. OKauserine-
Kartut tungavigalugit tamatuma ki-
ngorna isumaKatigingneKarpoK mini-
sterimut sujunersutigiumavdlugo ang-
nikinerussumik rejenik tunissagssior-
nigssamut sujunersutigineKartutut år-
KigssussiniarnigssaK sulissutigerKuv-
dlugo.
K’eKertarssuatsiait
tunissagssiorfigssamut KGH-p
nautsorssugai nåpertordlugit tuni-
ssagssiorfik iluanåruteKautausinauvoK
rejenik 350 tons migsséinik ukiumut
pigssarsisinåusagune. tåussuma sana-
neKarnerata kingunerissugssåusagu-
narpå atautsimordlune pilerssårusia-
me sanaortugagssat avdlat mingneru-
ssut ilaisa kinguartineKartariaKaler-
nigssåt, kisiåne suliagssap aningau-
ssanut tungassortå rådip aulajangiv-
figiumångilå.
isumaKatigingneKarpoK piåmerpfi-
mik pilerssårusiortariaKartOK nuna-
Karfit kujatdlit inutigssarsiutitigut
ineriartortineKarnigssåt pivdlugo.
kisalo K’ eKertarssuatsiaine tuni-
ssagssiorfiup A/S Godthåb Fiskeindu-
strimut åtartugagssdngortineKarnig-
ssånik apernut Grønlandsrådime ona-
luserissagssångortinenarsimavoK, ilå-
tigut pissutigalugo isumanatigtssutigi-
ssagssatut sujunersut sarKumiuneKar-
toK kommunalb estyr elsip akuerisi-
mangmago, tamånalo — tåssa åtar-
torneKarnigsså — grønlandsrådip ta-
persersorsinauvå sujunersutigalugo
isumaKatigissume angnikitsumik av-
dldnguteKdsassoK.
grønlandsrådip tugdliane atautsimi-
nigsså 27. april 1965-ime pissugssatut
aula j angerneKarpoK.
DET BEDSTE ER IKKE FOR GODT TIL HÅRET
Hårlak i forstøverflaske. Æg- og olieshampoo. Skælshampoo
fjerner skæl effektivt.
— og prisen er rigtig —
Ødelagt hår genopbygges med Kadus Balsam.
nutsanut låke maKitagkamik pulik. Kuliutit æg- åma olieshampoo. KaKor-
tualuiaut skælshampoo KaKortualungnik nungutitsissarpoK.
— akimingnut nalernutut —
nujardluleråine Kadus Balsamimik nutsat iluarsisineKarsinåuput.
En gros: EGEDE & CO-, MellemtofteveJ 11, København, Valby.
Repr.: B. Ingerslev Petersen, Rømersgade li, København K.
I )uhai*.
- system i Deres skønhe
Bliv smukkere med
DU BAR RY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
pmernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassoK amermut
saligut kmamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
fund.
atugarigsårnerulernigssamut
Fiskerianlæg i Frederikshåb. . .
Påmiune sulivfigssualiagssaK ...
3