Atuagagdliutit - 21.01.1965, Side 2

FORDMARINE
DIESEL
4 cylindre 55 HK — 6 cylindre
86 HK ved 2250 o/m — fersk-
vandskølet med hydraulisk Borg
Warner gear.
Propeller, skrueaksler, stævnrør, læn-
sepumper, alt til motorbåden.
sarpit, sarpit kanårtait, sarpit kanår-
taisa pile, pumpit imaersautit, pujor-
tulérKamutdlo atortut tamarmik.
4-nik cylinderilik 55 HK —
6-nik cylinderilik 86 HK 2250-
nik. imermik nigdlorsagaK erv-
ngup naicitsinera iluanutigalugo
Borg Warnerinik gearilik.
aké påserusukugkit idnutigl-
nåsavatit.
Forlang prislister.
BHK
JL i Sundkrogsgade 15, Kbh. 0.
/ S telegram adr.: MOTORHANSEN.

Mr
-man
ser det
straks...
og senere!
Vær sikker på at hele familien - især børnene -
får det fulde udbytte af
FLUORS beskyttende og styrkende virkning.
Brug MACS FLUOR daglig - si er De sikker!
ner viste en prøve på en sådan lege-
ring ikke det mindste tegn på begyn-
dende bruddannelser.
Det har i mange år været kendt, at
der findes beryllium i Grønland, og
det er afgjort et grundstof, som det
er værd at se efter, og GGU har i flere
år haft opmærksomheden henvendt
på berylpegmatiter. Mange af disse
utraditionelle grundstoffer findes i
jordskorpen i ganske små mængder,
men på den anden side forekommer
de langt hyppigere end det, vi hidtil
har anset for at være almindelige
grundstoffer. De er ingenlunde sjæld-
ne i Grønland.
RISØ UNDERSØGER MATERIALERNE
— Vil det sige, at der dermed er
opstået helt nye perspektiver for de
geologiske undersøgelser i Grønland?
— Ja, nye perspektiver i den for-
stand, at man må være indstillet på at
arbejde med disse ting i kemiske labo-
ratorier i København.
Vi må i større omfang end hidtil
undersøge de materialer, vi henter
hjem fra Grønland. Hidtil har vi ikke
haft mulighed for at gennemgå de
hjemførte prøver så grundigt, som det
var ønskeligt. Vi har simpelthen ikke
haft de fornødne lokaler, og har der-
for kun haft plads til en enkelt kemi-
ker. Vi har imidlertid kunnet få en
del arbejde udført på atomforsøgs-
stationen Risø.
PLANER OM GEOINSTITUT
— Findes der et projekt for bygning
af de nødvendige laboratorier?
— Vi arbejder med planer om et
geoinstitut her i København, hvor vi
vil kunne koncentrere de geologiske
fag, og hvorfra undersøgelser såvel i
det egentlige Danmark som i Grøn-
land kan ledes. Endnu er der ikke
truffet endelig beslutning om, hvor et
sådant institut skal placeres. Ryvan-
gen er stærkt på tale, idet det er me-
ningen, at militæret efterhånden vil
rømme området. Jeg vil ønske, at der
allerede på den næste finanslov kan
opnås en bevilling til projekterings-
arbejdet.
— Er der blandt den studerende
ungdom interesse for geologi?
— Efter at der i mange år kun er
uddannet en enkelt geolog om året,
der har endda været år, hvor vi ikke
har fået nye folk, så er der nu en be-
tydelig stigning i antallet af geologi-
studerende. I løbet af den kommende
halve snes år vil vi formentlig kunne
få et halvt hundrede nyuddannede
geologer.
Det er vel tilfredsstillende efter
danske forhold, men ikke meget målt
med mange andre lande. I Sovjet-
unionen findes der således 15.000 geo-
loger, og deraf arbejder alene ca. 1000
med forekomster, der minder om den
grønlandske uran.
augtitagssanut nutåmik
misigssuivfeKalisava ?
nunavtlne berylliumimik navssårtoKarnerafa kingorna nunavtine augti-
lagssanik misigssuissut Kutdlersåt nalunaertOK misigssuissarfingmik nutå-
mik sanassoKagssamårtoK — danskit ujaragsiortut 50 ukiune tugdlerne
Kuline iliniarnermingne inersimåsassut
Kalåtdlit-nunavtine ujaragsiortut
aussaunerane sulinertik inersimaler-
påt, ilisimatut ikiortaussutdlo 70-it
migssiliortut Danmarkimut utersima-
lerdlutik.
uk. 6—8 Mellembugtime
— aussaunerane sulivdluangåtsiaxa-
luta OKarsinauvugut, magister Knud
Ellitsgaard Rasmussen, ujaragsiortut
Kutdlersånut sivnissussoK, teknikum
ingeniørit atuagagssiånut „Ingeniør
og Bygningsvæsen“imut OKarpox. su-
linivtine autdlararfigissarput ukiuni-
lo ardlalingne najorsimassarput Nar-
ssap iluanitoK Kimåparput Påmiut er-
Kåne Mellembugtimut nugdluta. naut-
sorssutigårput ukiune 6—8-ne tåsså-
nganit autdlartarfeicardluta ujarag-
siusavdluta Ivigtut erKanit SioraK ti-
kitdlugo.
— Kalåtdlit-nunåta kimut sineriåne
ujaragsiorneK avangnarpariartuårdlu-
ne ingerdlåneKarpa?
— isumaKarnarsinaugaluarpoK tai-
matut ingerdlatsissugut, taimaitdlui-
nångilardle. Nunap Isuata erKånit I-
vigtut tungånut misigssuinivtinik aut-
dlarnigavta pissutigisimavarput aug-
titagssanik KaKutigårtunik tamåne
navssårnigssavtinik ilimasungnerput.
taimak onarnivne er Kar s au tigissa ma
ilagait augtitagssanik uran, torium,
niobium ama tantal, ilimasulugsinå-
ngilagut, tamånime augtitagssanik ili-
magissavtinik akugdlit ujamat åssi-
gingitsut ardlagdlit navssdrigavtigik.
avdlamut nugtugssdngoravta misig-
ssorérsimassavtinut em ainartumut
nungnigssau pilerinaraluarpoK. 1946-
mit misigssuinivtine påsissavut na-
jomutaralugit misigssugagssatut ni-
nertagkavut tåssaussarput ujaragsi-
ortunut misigssusavdlugit soKutigi-
nartut åmalo aningaussarsiorfiuleru-
mårsinaunerinik ilimanauteKarsinau-
ssut. misigssuivfigissavtinile naleKar-
dluartunik navssårumårnersugut o-
KautigineK ajornardluinarpoK.
augtitagssat KaKutigortut
autdlarKåumut erKarsautigisimaga-
luarparput Omånap ericånut tamavta
nugterniardluta tamåne ujaricat aug-
titagssanik soKutiginartunik akoKar-
tarmata. tamånile sulinigssaic måna
tikitdlugo suleriautsivtinit avdlaune-
ruvdluinartumik ingerdlåneitarsinau-
sorårput, tåssa ujaragsiortut ardla-
Kångitsunguit kisimik tingmissartunit
åssilissat najorKutaralugit sulisang-
mata. taimaeriarmat Ivigtut Påmiut-
dlo akornåne sulissugssaKalerpugut.
tamåne ujarKanik augtitagssanik xa-
Kutigornerussunik taigorigkavnik a-
kulingnik peKåsassoic ilimagårput å-
malo ilimagalugo nalinginaunerussu-
nik sordlo saviminermik, aKerdlumik,
zinkimik, kångusangmik, nikkelimik
imaKalo tinimik ujarKat akoKåsassut.
(Kup. 22-me nangisaon)
holder natrium mono-
fluorfosfat (Na2P03F),
som videnskaben har
godkendt.
•stærkere, hvidere tænder!
Et nyt institut til mineralundersøgelser
MACS FLUOR inde-
-garanteret fri for sukker
Efter fundene af grønlandsk beryllium oplyser lederen af Grønlands
Geologiske Undersøgelser, af der stiles mod bygning af et nyf institut. —
50 nye, danske geologer i løbet af ti år.
Grønlands Geologiske Undersøgel-
ser har afsluttet årets arbejde i Grøn-
land, og de ca. 70 deltagende viden-
skabsmænd og medhjælpere er vendt
ihjem til Danmark.
ment det muligt at udføre arbejder
dér på en helt anden måde end den,
vi hidtil har benyttet, idet arbejdet
skal udføres af nogle ganske få geolo-
ger med anvendelse af flyfotografier.
zoner i området, og det tyder på, at
der er sulfid- og oxydmineraliseringer.
BERYLLIUM MOD METALTRÆTHED
Udnyttelsen af atomenergien,
konstruktionen af jetmotorer,
overlydsflyvemaskiner og mange
andre nye tekniske opfindelser
kræver en lang række speciallege-
6—8 ÅR I MELLEMBYGDEN
— Det betegner afslutningen på en
arbejdsmæssig ret usædvanlig som-
mer, udtaler magister Knud Ellits-
gaard Rasmussen, fg. direktør for
GGU til teknikumingeniørernes tids-
skrift „Ingeniør og Bygningsvæsen".
Vi flyttede vor hovedlejr fra Dyrnæs,
hvorfra vi har arbejdet nogle år, til
Méllembygden ved Frederikshåb. Vi
regner nu med at skulle blive der
6—8 år, og vi skal herfra foretage
geologiske undersøgelser i området fra
Ivigtut til Frederikshåb Isblink.
— Vil det sige, at man systematisk
arbejder sig mod nord under den geo-
logiske kortlægning af den grønland-
ske vestkyst?
— Det kunne se ud, som om der er
en sådan systematik i arbejdet, men
det er nu ikke helt tilfældet. Når vi
i sin tid begyndte i området fra Kap
Farvel til Ivigtut, så skyldtes det, at
vi mente, der her var ganske særlige
muligheder for at finde utraditionelle
råstoffer. Hermed tænker jeg bl. a. på
uran og torium, niobium og tantal. Det
viste sig at holde stik, idet der i dette
område er fundet en lang række al-
kalirige bjergarter, der netop rummer
sådanne elementer. Da vi skulle flytte
andetsteds hent var det fristende at
vælge et sted, hvor vi kunne bygge
videre på den viden om de geologiske
formationer, som vi efterhånden har
fået. På grundlag af de undersøgelser,
der er foretaget siden 1946, forsøger
vi at udvælge områder, der er interes-
sante ikke blot ud fra et rent geolo-
gisk synspunkt, men også fra et øko-
nomisk. Om det så lykkes at finde
noget værdifuldt inden for de om-
råder er noget ganske andet.
UTRADITIONELLE RÅSTOFFER
Det var oprindelig tanken, at vi ville
flytte hele aktiviteten op til Umanak
distrikt, hvor der er visse interessante
mineraliseringer. Vi har imidlertid
god KAFFE
gennem
generationer
ukiorparu-
jugssuarae
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKutesar-
tarsimavugut!
Den nye metallegering har de sam-
me egenskaber som det bedste fjeder-
stål. Selv efter 2 milliarder vibratio-
ringer, som man nu er nødt til at
udvikle. Det viser sig, at man ved
at anvende de traditionelle metal-
ler i forbindelse med ofte blot
brøkdele af de nye stoffer får helt
nye egenskaber frem. Lad mig som
eksempel på et af disse nye grund-
stoffer nævne beryllium, der hid-
til har ligget i mineralogiske mu-
seumssamlinger som mineralet be-
ryl, men som i dag er meget stærkt
efterspurgt. Det har en vægtfylde
på 1,85 og nedsætter metaltræt-
heden såvel hos kobber, kobolt,
nikkel og aluminium. Tilføjer man
blot så meget som mellem en halv
til tre procent beryl til kobber for-
øger man dette metals brudstyrke
fra ca. 15.000 kg til ca. 90.000 kg.
Magister K. EUits-
gård Rasmussen
Vi har derfor også kunnet afse kræf-
ter til arbejdet mellem Ivigtut og Fre-
derikshåb. Inden for grundfjeldet
skulle der være muligheder for dels
at finde utraditionelle råstoffer, som
dem jeg nævnte før, dels de mere tra-
ditionelle såsom jern, bly, zink, kob-
ber, nikkel og for så vidt også tin. Vi
ved, at der findes forskellige rust-
Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål
COLON emballage a/s
TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0172) 8800
TELEX: 9244 . TELEGRAMADRESSE: COLONEMB
SVENDBORG
OVNE
hygger
varmer
SVEND-
B0RGIP
KiSSAR-
SSUTAI
takujuminartut kiagsautikuminartutdlo
A/s L. LANGE & CO
GI. Kongeve] 70-72 — Kbhvn. V.
CHRISTGAU
2