Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 15

Lillebæltikut ikårtarfigssap
suliarinera autdlartineKartoK
ikårtarfik nutåK pisontamut mikigissulersumut tapertaussug-
ssaK ukiut sisamat — tatdlimat Kångiugpata inersimåsaoK —
ikårtarfiup sananeKamerane ukiume sujugdlerme inuit 400 ki-
ngornalo 600 sulissorinenåsaput — Danmarkime bilit avitusi-
nigssait angnertouissut sanaortorneKåsassut
uvdlune måkunane Lillebæltikut ikårtarfigssau, bilinut ikårtarfiussugssaK,
Fynime Staurby Skovimit Jyllandime Lyngs Oddemut atassugssau sananeKa-
lersoK teknikumingeniørit atuagagssidne Ingeniør- og Bygningsvæsenimit ag-
dlautigineKarpoK.
ikårtarfik tåssauvoK Fynime bilit
avKuserngata autdlarKåumut Gribs-
vadimit Nørre Åbymut sananeitartup
ilåssutigssåinåtut issigissariaKartoK.
Lillebæltikut ikårtarfigtågssaK ineru-
ne Fynime bilit avKUserngat Jyllandi-
me bilit avangnamut kujamutdlo av-
Kusernge ingmingnut atåssusigagssa-
rai, ikårtarfik 1080 meterinik takissu-
seKåsaoK, ikårtarfiup nunamut aula-
jangerssutai avituserngitdlo avKuser-
ngit avdlat atåtigortut ilångutdlugit
1760 meterinik takissusekåsaoK. ikår-
tarfiup agfaine mardlungne tamane
bilinut sanileringnut pingasunut av-
KuteKåsaoK, ikårtarfiuvdlo KerKane
bilit avKutaisa avigsårutåt 1,6 meteri-
mik silissuseKåsaoK; åmalo ikårtar-
fiup saneraine igdlugtut bilinut mo-
torimingnik unigtorsimassunut uni-
ngaorniartunutdlunit inigssaKåsaoK.
inuit 400—600 suliagssåt
ikårtarfigssaK ingeniørit sulivfiu-
tanit Chr. Ostenfeldt & W. Jønsoni-
mit pilerssårusiorneirarnikuvoK. ikår-
tarfiup toricavigssaisa mardluk, napa-
ssuliartagssaisa cementiussut mar-
dluk, nuname aulajangerfigssaisa
Mardluk nunamilo bilit avKutigssaisa
avKuserngit atåinltugssat mardluk sa-
Haneicarnigssait sulissugssarsiuneKar-
sinråput, suliaKarumassut nalunaeru-
tait novemberip 17-iåne angmarne-
Kardlutik. akikinerpåmik akigssarsiv-
dlutik suliumassut 57,6 miil. kr-nik
a^igssarsiumåput akisunerpåmigdlo
a*iigssarsivdlutik suliumassut 85,3
mill- kr-nik akigssarsiumavdlutik. su-
.lorna julime akiussut najorKutaralu-
git Chr. Ostenfeldt & W. Jønsonip
nautsorssuinermine ilimagisimavå a-
ningaussartutigssat katitdlutik 65 mili.
kr-usassut — ikårtarfiup toricavigssai
mardluk napassuliartagssailo cementi-
ussut mardluk 32,5 mili. kr-Kåsavdlu-
tik, ikårtarfiup Fynime nunamut au-
la jangerfigsså avKusinerdlo avKUser-
ngup avdlap atånltugssaK 18,0 miil.
kr-Kåsavdlutik kisalo ikårtarfiup Jyl-
landime aula jangerfigsså avKUsiner-
dlo avKUserngup avdlap atånltugssaK
14,5 miil. kr-Kåsavdlutik. cemente i-
långutdlugo suliagssat 65 miil. kr-Kå-
sassut nautsorssutigineKarpoK, ce-
mente ilångånago 62 mili. kr-Kåsassut.
sulissartoKarneK pivdlugo mini-
steritncarfik amtinilo agdlagfit su-
liagssanik inersussissarfiussut su-
leKatigigdlutik ukiup sujugdliup a-
tautsip migssåne sulissugssanik 400
migssiliortunik pigssarsiniartug-
ssåuput. kingusingnerussukut suli-
ssorineKartugssat 600 angumåsa-
vait. HimagineKarpoK ikårtarfilior-
nigssaK sOKUtigineuangårmat suli-
ssugssarsiniarnigssaK ajornartor-
siutaunaviångitsoK. Fredericiame
sulissartut peuatigigfidne sujulig-
taissoK Immanuel Pedersen suli-
ssugssaKarnigssaK pivdlugo isu-
makuluteKångilaK.
— Fredericiap, Vejlep Koldingivdlo
erKånut sulissartut mana katerssuti-
nartutut OKautigissariaKarpoK. suli-
ssartorpagssuit ardlalikutårdlutik bi-
limik Fredericiamit 100 kilometerinik
ungasigtigissumit agdlåt måna aggiå-
put, oirarpoK.
ikårtarfigtårtariaicalerpoK
Lillebæltikut nutåmik ikårtarfeica-
lernigssaK pissariaKalivigsimassoK på-
sineKarsinauvoK civilingeniør Per
Milnerip teknikumingeniørit atuagag-
ssiåne Ingeniør- og Bygningsvæsini-
me agdlautigisså atuaråine. tåussuma
OKautigå kingugdlermik uvdlup unu-
avdlo atautsip ingerdlanerane julime
1964-ime nautsorssuineKarmat påsi-
neKartoK ikårtarfikut måna atorne-
Kartukut bilit 17.700 ikårsimassut,
1963-ime uvdlup unuavdlo atautsip i-
ngerdlanerane ikårtunit 900-nik amer-
dlanerussut. bilit ikårtarfikortartut
ukiune aggersune taimatut amerdliar-
tcrussåsagpata 1969-ip aussaunerane
bilit 22.000 sivneKartut ikårtarfikut i-
kårtalersimåsåput. ikårtarfingme bi-
lit avKutåt 5,6 meterinarnik silissuse-
Karmat ersserKigdluinarpoK ikårtar-
fiup åiperneKamigsså pissariaKar-
dluinalersimassoK.
Per Milnerip nalunaerutigåtaoK Fy-
nime bilit avKusinigssåinut aningau-
ssalissutigssat 1965/66-ime 25 miil. kr-
ussut, ikerasauvdlo igdlua’tungåne
Lyngs Oddemit Koldingimut bilit av-
lcutigssånik sananigssame 5 mili. kr.
atugagssångortineKarsimassut. Lille-
bæltip erKåne 1965/66-ime sanaortu-
gagssanut aningaussalissutigssat ka-
titdlutik 62 mili. kr-ussugssåuput, ta-
måne suliagssanut aningaussalissuti-
gineKartartut amerdleriarujugssué-
spvdlutik. tamatumane erKåne bilinut
avicusiniliagssatut pilerssårutigine-
Kartut aulajangiuneKarsimassut uku-
put: Lillebæltikut ikårtarfigtågssaK
1969-ime 1970-imilunit atorneKaler-
pat Odensemit 10 kilometerinik ka-
ngisingnerussukut Korsebjergip erKå-
tigut bilinut avKusiniliamut pineK a-
jornarungnåisaoK, Fynimilo bilinut
avKusiniliåkut 35 kilometerit migssi-
liordlugit takitigissukut Lillebæltime
ikårtarfiup tungånut ingerdlariardlu-
ne bilinut avKUsiniliaK 20 kilometerit
migssiliordlugit takissusilik atordlugo
Koldingip tungånut ingerdlanringneK
ajornarungnåisaoK.
bilit avKusinigssarpagssue
Lillcbæltip erKåne suliagssat suli-
ssugssaKartiniarneråne sanågssanik
suliaKartugssan sulissartoKarnerdlo
Broen er i realiteten blot en forlæn-
gelse af den fynske motorvej, som er
under bygning for første etapes ved-
kommende mellem Gribsvad og Nørre
Åby. Den nye Lillebæltsbro skal en-
gang forbinde motorvejen over Fyn
med den jyske motorvej mod nord og
syd. Broen bliver 1080 meter lang og
med ankerblokkene samt viadukterne
i land i alt 1760 meter. Den får tre
vognbaner i hver retning og en mid-
teradskillelse på 1,6 meter samt i hver
side en vigeplads for biler med motor-
stop etc.
ARBEJDE TIL 400—600 MAND
Hængebroen er projekteret af inge-
niørfirmaet Chr. Ostenfeldt og W.
Jønson. Arbejdet med opførelsen af
to strømpiller og to betontåme, to an-
kerblokke og to viadukter har været
i licitation, og tilbuddene åbnedes den
17. november. Laveste tilbud var på
57,6 miil. kr. og det højeste på 85,3
mili. kr. Chr. Ostenfeldt og W. Jøn-
son havde på basis af prisniveauet i
juli sidste år regnet med en samlet
udgift på 65 miil. kr. — fordelt med
32,5 miil. kr. på de to strømpiller og
to betontårne, 18 miil. kr. på anker-
blok og viadukt på Fynssiden og 14,5
mili. kr. på ankerblok og viadukt på
pivdlugo ministeriaKarfik Middel-
fartip avangnåne barakiliortitsisåput
sulissartunit 150-init najugarineuar-
tugssanik. avKusiniortiternerme Kut-
dlersaKarfiup neriutigå sulissartoKar-
neK pivdlugo ministeriaKarjiup ag-
dlagfit Danmarkime suliagssanik i-
nersussissarfiussut avnutigalugit nu-
name tamarme sulissugssarsiornerati-
gut sulivfigssaerusimassut angnermik
sulissugssarsiarineKarsinaujumårtut.
Per Hilnerip erKartorpå Limfjorde
atautdlugo bilinut avKusiagssaK, ilå-
tigut taivdlugo kangerdlup atåne av-
Kusinermut avKUserngit sivinganer-
tait kissagsagaussariaKåsagunartut.
suvdluliordlune avKusiniortoKartit-
dlugo aningaussartutigssat ikililemi-
ardlugit avKuserngit suvdlulianut a-
tanere sapingisamik sivinganårneKar-
tarput.
ukioK måna nålagauvfiup ani-
ngaussartutigssainit angnertuneru-
ssunut ilaussutut ingeniørip taivai
Københavnime bilinut avKusior-
nigssame atugagssångortineKarsi-
massut 43 miil. kr., agdlagpordlo:
— Københavnime avKusiniagssat
tainenartut sule autdlartineKångit-
dlat, neriutigårputdle erninaK aut-
dlarnerneKarsinaujumårtut. Lyng-
byvejime Åboulevardimilo avKU-
siniagssavut autdlarnersinauju-
mavdlugit tamane avKuserngit si-
ligsineKarnigssåinut akornutaussut
pisiariortorneKarnigssåt måna aut-
dlarnertariaKalerpoK.
avKusiniagssat pilerssårusiorneKa-
rérsut autdlarteriéinångorsimassut
avdlat Per Milnerip taigugaisa ardla-
Kartut uko ilagait:
— taineKarsinåuput Roskildemit
Holbækimut bilit avKutigssåt 30 kilo-
meteringaj angnik takissuseKartug-
ssaK. tamåne ikårtarfiliagssat sujug-
dlit sulissugssarsiuneKarput B3-imit-
dlo Høsten Torpimut Køgep kujatåni-
tumut avKusiniagssaK 50 kilometeri-
ngaj angnik takissuseKartugssaK. ta-
måne ikårtarfiliagssat ilait suliarine-
Kalerérput. avKusiniagssat taineKar-
tut kingugdlit mardluk tamarmik
1960-it nålerneråne inersimåsassut pi-
lerssårutigineKarpoK. taineKarsinau-
vortaoK Randersip avatågut avKusi-
niagssaK 10 kilometerit migssiliordlu-
git takissuseKartugssaK. tamåne ikår-
tarfiliagssat sujugdlit sulissugssarsiu-
neKarérput. 1965-ime upernarnerane
avKUsiniat mardluk atugaulersug-
ssåuput: Slagelse avarKutdlugo avKu-
siniair 10 kilometerinik takissusilik
Roskildelo avarKutdlugo avicusiniaK 6
kilometerinik takissusilik. tamåko i-
nerpata Danmarkime bilinut avKusi-
niat 100 kilometerit migssiliordlugit
takissuseKalersimésåput.
den jyske side. I de 65 mili. kr. er
medregnet cement. Uden cement lyder
tallet på 62 mili. kr.
Arbejdsministeriet og amts-
arbejdsanvisningskontorerne skal
i samarbejde prøve at skaffe de ca.
400 mand, som i det første års tid
må i sving. Senere skal der bruges
en styrke på indtil 600 mand. Det
antages, at der er så stor interesse
for broprojektet, at arbejdskraften
ikke bliver svær at få. Formanden
for Arbejdsmændenes fagforening
i Fredericia, Immanuel Pedersen,
ser ikke skeptisk på arbejdskraft-
situationen.
— I øjeblikket er situationen den, at
arbejderne nærmest strømmer til
„trekant-området", siger han. For ti-
den kommer mange arbejdere kørende
sammen i biler fra egne, som ligger
i en afstand af 100 km fra Fredericia.
DET HASTER MED EN NY BRO
At det haster med den nye Lille-
bæltsbro fremgår af en artikel, civil-
ingeniør Per Milner har skrevet i tek-
nikumingeniørernes tidsskrift „Inge-
niør og Bygningsvæsen". Han nævner,
at de sidste tællinger viser en juli-
døgntrafik i 1964 på den gamle bro
på ikke mindre end 17.700 køretøjer,
en stigning fra 1963 på 900 køretøjer.
Forestiller man sig blot denne jævne
stigning fortsat fremover, vil trafik-
ken i sommeren 1969 overstige 22.000
køretøjer. Da den nuværende bro med
5,6 meter kørebane skal tage al denne
trafik, er det helt klart, at det haster
endog overordentlig meget med en af-
lastning.
Per Milner oplyser videre, at der
til motorvejsanlæggene på Fyn er af-
sat 25 miil. kr. i 1965—66 og til anlæg-
gene på den anden side af bæltet,
motorvejen fra Lyngs Odde til Kol-
ding, 5 miil. kr. Dette vil sige, at der
til anlægsarbejderne ved Lillebælt er
afsat i alt 62 mili. kr. i 1965—66, hvil-
ket for området i det hele vil betyde
en kraftig aktivitetsstigning. Planerne
for motorvejene i området er ganske
klare: når Lillebæltsbroen bliver åb-
net i 1969 eller 1970, skal man kunne
køre ind på motorvejen ved Korse-
bjerg ca. 10 km øst for Odense, fort-
sætte ca. 35 km ad den fynske motor-
vej til Lillebæltsbroen og videre til
Kolding ad ca. 20 km motorvej.
STORE MOTORVEJSPROJEKTER
For at forsøge at takle problemet
lokalt ved Lillebælt bliver der, i sam-
arbejde mellem bygherre og arbejds-
ministeriet, opført en barakby nord
for Middelfart med plads til 150 mand.
Ved i øvrigt at lade arbejdskraft-
spørgsmålet set på landsbasis kanali-
sere gennem arbejdsministeriet og
derigennem gennem de lokale ar-
bejdsanvisningskontorer, håber vej-
direktoratet at kunne udnytte en
eventuel arbejdskraftreserve mest
muligt.
Per Milner omtaler motorvejstun-
nelen under Limfjorden og siger bl. a.,
at der ved nedkørslen til motorvejene
sikkert bliver nødvendigt på en stræk-
ning at foretage opvarmning af køre-
banerne. Det er en almindelig foran-
staltning ved tunnelanlæg, hvor man
af økonomiske grunde vil være til-
bøjelig til at anlægge de tilstødende
veje med kraftigst mulig stigning.
Af andre toppunkter i investe-
ringer for dette finansår nævner
ingeniøren motorvejene i Køben-
havn, hvortil der er afsat 43 miil.
kr. Han siger: — Disse arbejder
er endnu ikke kommet i gang, men
vi håber, at det nu endelig kan
lykkes at få hul på bylden og i
hvert fald få taget fat på de mange
ekspropriationer, der er nødven-
dige for, at selve arbejderne med
Lyngbyvejen og Åboulevardlinjen
kan komme i gang i marken.
Per Milner nævner en række andre
strækninger, hvor projektering afløses
af arbejde i marken:
— Der kan nævnes Holbækmotor-
vejen fra Roskilde til Holbæk, små 30
km, hvor de første broarbejder nu er
budt ud i licitation, Vest- og Syd-
motorvejen fra B 3 til Høsten Torp
syd for Køge, små 50 km, hvor også de
første broarbejder er påbegyndt. Beg-
ge disse strækninger skulle efter pla-
nerne være færdige sidst i 60’erne.
Man kan nævne omfartsvejen om
Randers, ca. 10 km, der er på samme
stade, de første broer udbudt. Til for-
året 1965 vil to strækninger blive åb-
net; det er omfartsvej en om Slagelse
på 10 km og omfartsvejen om Roskil-
de, 6 km, således at vi da har ca. 100
km motorvej herhjemme.
sullamlk Uinlarslmassup OKausS
suliallo pltsaunerpaussarput
FOLKEURET, ukiune 25-ne
atortartOK uvavtlne lmåinaK
akenarpoK kr. 62,50 — kr. 75,00
— luxus (pitsaunerpSt) .... kr. 87,50
— akungnagtut talmågdlftt .. kr. 50,00
arnat nalunaerxutSralt, taima
pltsautiglssut ............. kr. 75,00
— pitsaunerpåtdlo ......... kr. 85,00
nalunaerkutårkat guldlvit 14-
karatlgdlit:
arnat ..................... kr. 150,00
angutit ................... kr. 187,50
isardssat, pitsagssutt, Kasuer-
sårutlt atuvfasltdlQnit ... kr. 35,00
piumassatlt x-llinåsavatit — atit sumiQ-
ssusitdlo agdlariardluglt nagslutdlugtt:
Urmagermester
AXEL HANSEN
Vigerslev Alle 7, København, Valby
importør Axel Hansen-lmlt plsissaruvit
pisiat ajorigugko utertisinauvat.
Slslmlunut plssaruvit nlorkutlgssautivut
frk. Thomsenlme takusinauvatit.
-
A. E. SØRENSEN
V REDERI
Svendborg

Den nye hængebro over Lillebælt. Tegningen er fra teknikumingeniørernes tidsskrift
„Ingeniør- og Bygningsvæsen." — Lillebæltikut ikårtarfigtågssaK. titartagaif teknikum-
ingeniørit atuagagssianit „Ingeniør- og Bygningsvæsenimit pissfivok.
Arbejdet med hængebroen
over Lillebælt er i gang
Den nye bro, der skal aflaste den gamle Lillebæltsbro skal være færdig
om 4—5 år. — Under brobygningen skal der beskæftiges 400 mand det
første års tid og senere 600 mand. — Store motorvejsprojekter i Danmark.
Ved denne tid tages der fat på bygningen af motorvejshængebroen over Lille-
bælt mellem Staurby Skov på Fynssiden og Lyngs Odde på den jyske side,
skriver teknikumingeniørernes tidsskrift „Ingeniør og Bygningsvæsen".
15