Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 105-at
sisamangorneK 21. januar 1965
Nr. 2
Nungme mérårKanut inigssiaK
utarosaugatdlartOK atulersoK
igdlo mérårKanut inigssiatut sanåK årKigssorneKarsimassordlo
Kalåtdlit-nunåne sujugdleK mérKanut inordlångajangnit åipag-
sså avigdlugo ukiulinut inigssiaK atorKårtineKartoK — lands-
kassip igdlup sananeranut V2 miil. kr. sivneKartut akuerssissu-
tigisimagai, kalåtdlit mérartåinik ikiorsiniaKatigit mérårKanut
inigssiamik ingerdlatsissut 100.000 kr. tunissutigisimavdlugit
agdl., assil.: HANS JANUSSEN
mardlungornerme januarip arKaneK-åipåne mérårKanut inigssiame „Amaut“-
me, Nup igdloKarfiane nutåliorfit ildne „aulisartut igdloKarfiat“nitume ilag-
singningnerme Kalåtdlit-nunåne mérårKanut inigssiatut ingmikut sanåK år-
KigssorneKarsimassordlo sujugdleK OKartugssaussunit atorKårtineuarpoK. ig-
dlume pissortaussup, fru Dagmar Larsenip, tikitdluarKussinerata kingorna
landshøvding N. O. Christensen ilåtigut ima oKarpou:
mérårKanut inigssiat
pissariaKartineuaKaut
tamanit ilisimaneKarunarpoK ikior-
sissarnerme sulivfeKarfit Kalåtdlit-
nunane amigautigineKaKissut. inuit a-
tautsimut eKitertitaunerisa sulivfig-
ssualiortiterneruvdlo kisalo taimatut
ineriartornerup ajornartorsiutinik pi-
lersitsissarnerata mérKanik isuma-
gingnigtarfigssat pissariaKalersipai.
pissariaKartineKartut tåssa mérårKa-
nut inigssiat børnehavitdlo, mérKanut
angerdlarsimavfit, inusugtunut anger-
dlarsimavfit ajoraluartumigdlo anger-
dlarsimavfik mérKat nålagtikuminait-
sut iluamik pårineKarsinauvfiat isu-
magineKarsinauvfiatdlo. amigautigi-
neKarpoK.
mérårKanut inigssiat KanoK pissa-
riaKartiginerat landsrådip kangale
OKatdlisigerérsimavå tamatumane
tilngavigineKarpoK sulivfigssuali-
ortiterneK, sulivfigssualiortiternig-
ssamik 1959-ime pilerssårusiak pi-
lermat autdlarnerdluartoK. lands-
rådip ersserKivigsumik påsisimavå
mérårKanut inigssiat igdloKarfing-
ne ardlalingne sulissugssaKarniar-
nermut KanoK pingåruteKartigi-
ssut. G-60-ip isumaliutigssissutåne
åma taineKarsimavoK igdloKarfing-
ne mérKat ukioKångitsunit mar-
dluk tikitdlugit ukiugdlit mérKat
tamarmik 10 procenterissait mé-
rårKanut inigssianititariaKåsassut.
mérårKanut inigssianik sanaortor-
higssamut landsrådip soKutigissaKar-
hera inigssiap matuma sananeKarne-
ragut erssersineKarpoK, landskasse-
mime akiligaungmat. Nungme suliv-
figssup sananeKarnera mérårKanut i-
nigssiap sananeKarnigssånut pissutau-
vok, aulisartutdlo igdloKarfiåne igdlut
iluseKatånik sanassoKarniarmat aki-
kikånersumik inilertorneKarsinaussu-
migdlo åmale pitsauvigsumik sana-
ssoKarsinaulerpoK.
Sisimiut Kalåtdlit-nunåne mérår-
Kanut inigssiamik ingerdlatserKårtu-
put, nauk igdlo atomeKartoK mikiga-
luaKissoK åtortulugkaluaKissordlo. au-
nale mérårKanut inigssiavigtut sanåK
sujugdleK. pissariaKartitsineK entar-
sautigalugo autdlarniut mikigalua-
KaoK, pingåKalunile.
mérKanik isumagingnigtut
aulajangisineKartarput
kalåtdlit mérartåinik isumaging-
nigfit amerdlanerssait peKatigigfing-
nit iluaKusersuiniartunit nangminer-
ssortunitdlo sananeKarsimassuput,
peKatigigfitdlo tåuko ingerdlatsiner-
me aningaussartutinik akilissarput
landskassimit nålagauvfiuvdlo ani-
ngaussauteKarfianit tapivfigineKar-
tardlutik. mångånit kajumigsårneKa-
rame peKatigigfik kalåtdlit mérartåi-
nik ikiorsiniaKatigit suliagssamik ma-
tuminga måne aitsåt OKåtårneKartug-
ssamik soKutigingneKalune autdlar-
ninialerpoK. igdluliornerme aningau-
ssartutigssat ilait 100.000 kr. åma pe-
Katigigfingmit tunissutigineKarput.
peKatigigfiup sujuligtaissua, fru
Lisbeth Hindsgaul, ukiarme sapåtip
(nangisaoK kup. 11-me)
Vuggestuens forstanderinde fru Dagmar Larsen trøster her et af børnene, der græder. —
mérårKanut inigssiame pissortaussup fru Dagmar Larsenip mérKat ilåt KiassoK tugpat-
dlersarå.
En midlertidig vuggestue
taget i brug i Godthåb
Den første specielt til vuggestue opførte og indrettede bygning i Grøn-
land med plads til 24 børn i 0—IV2 års alderen indviet. — Landskassen
har bevilget over en halv mili. kr., og Foreningen til Hjælp for grøn-
landske Børn, der driver vuggestuen, har skænket 100.00 kr. fil dækning
af anlægsudgifterne.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN.
Tirsdag den 12. januar blev Grønlands første specielt til vuggestue opførte
og indrettede bygning officielt indviet ved en reception i vuggestuen „Amaut“,
der ligger i et af Godthåbs nye kvarterer, Fiskerbyen. Efter forstanderindens,
fru Dagmar Larsens, velkomst sagde landshøvding N. O. Christensen bl. a.:
STORT BEHOV FOR VUGGESTUER
Alle vil vide, at Grønland er under-
forsynet med sociale institutioner.
Befolkningskoncentration og industri-
alisering samt de til denne udvikling
knyttede tilpasningsproblemer ligger
bag et erkendt behov for børneinsti-
Torskefiskeriet lovende i år
En rig torskeårgang fra 1960 vil iår gøre sig gældende, og der vil blive
gjort forskellige forsøg for at intensivere torskefiskeriet. Trods stor ned-
gang i torskefiskeriet var 1964 et rekordår, takket være de rige lakse-
forekomsfer.
Udsigterne for torskefiskeriet synes
1 år at være lysere end de to fore-
Saende år, hvor der har været en be-
tydelig nedgang i produktionen. Fi-
skeribiologerne siger, at en rig torske-
‘trgang fra 1960 vil komme til at gøre
SI£ gældende i år. Også for det næste
ar tegner fiskeriet godt.
I år vil der blive gjort forskellige
forsøg f©r at intensivere torskefiske-
riet. i løbet af sommeren sættes de
tire første søgående fiskerfartøjer i
drift. Kutterflåden øges med 35 nye
1 ar- I denne uge går forsøgskutteren
”Sujumut“ igang med enbådsflyde-
trawi. Den form for fiskeri venter
man sig en hel del af.
MELLEM 18 OG 20 MILL. KR.
I 1964 var der tilbagegang i torske-
fiskeriet på 55 pct. i forhold til re-
kordåret 1962. Slutresultaterne i fiske-
riet som helhed viser imidlertid, at
at der i 1964 har været tale om en for-
øgelse af fiskernes indtægter på ca.
1,3 miil. kr., sammenlignet med re-
kordåret 1962. Den samlede forøgelse
af fiskernes indtægter i 1964 udgør
ca. G miil. kr. i forhold til 1963, til
trods for, at torskefiskeriet i 1964 gik
ned med 32,5 pct., sammenlignet med
1963.
I 1964 er der fra fiskerne i Grøn-
land alt i alt afsat for mellem 18—20
(Fortsættes side 3)
tutioner. Det gælder vuggestuer og
børnehaver, og det gælder børnehjem,
ungdomshjem og desværre også et
hjem, hvor vanskelige børn kan få
den rette pasning og behandling.
Landsrådet har tidligere drøftet
behovet for vuggestuer. Udgangs-
punktet var her den industrialise-
ring, som rigtigt tog fart med in-
dustriprogrammet af 1959. Det stod
landsrådet klart, at vuggestuer i
en række byer var en afgørende
forudsætning for løsningen af det
vitale arbejdskraftproblem. Det
har også fundet udtryk i G-60-
udvalgets betænkning, hvor man
forudsætter, at der vil være behov
for vuggestuepladser til 10 pot. af
børnene i alderen 0—2 år i byerne.
Landsrådets aktive indstilling til
disse problemer viser sig i vuggestuen
her, der er opført af landskassen. Op-
Godthåb Fiskeindustri får fra
1. marts en ny driftsleder. Det
er den 42-årige revisor Martin
Nedergaard, Skagen. Martin
Nedergaard har gennem sit ar-
bejde og sin færden i en fisker-
by som Skagen lært så meget
om fiskeri og fiskeforarbejd-
ning, at han er godt rustet til
sin nye stilling.
Nungme sulivfigssuau suju-
lerssuissortåsaoK martsip aut-
dlarKautåne. taimatut atorfi-
nigtugssax tåssa nautsorssuseri-
ssok 42-nik ukiulik Martin Ne-
dergaard, SkagenimmgånérsoK.
tåuna suliaminut tungatitdlugo
aulisarnermik aulisagkatdlo su-
liarineKartarnerånik påsissa-
KardluarsimavoK atorfigtåminut
piukunauteKardluardlune.
Martin Nedergaard
førelsen af Godthåb Fiskeindustri var
den ydre tilskyndelse, og i den valgte
bygningsramme efter Fiskerby-møn-
stret fandt man en overkommelig og
hurtig, men, som det vil ses, også
fuldt forsvarlig løsning.
Holsteinsborg må have æren af at
have drevet den første vuggestue i
Grønland i yderst beskedne og primi-
tive rammer, men her har vi den
første egentlige anlagte vuggestue.
Det er en spæd begyndelse, målt med
behovet, men det er en vigtig begyn-
delse.
BØRNEFORSORGSUDVALGET
VÆLGER HVEM DER KOMMER I
VUGGESTUEN
Hovedparten af de grønlandske bør-
neinstitutioner er anlagt for midler,
fremskaffet af private, velgørende
foreninger, der samtidig har påtaget
sig driften med tilskud fra landskas-
sen og statskassen. På opfordring her-
fra har Foreningen til Hjælp for grøn-
landske Børn med glæde og den mest
aktive interesse påtaget sig opgaven
med dette vigtige pionerarbejde. For-
eningen har samtidig rundhåndet
skænket 100.000 kr. som bidrag til
dækning af anlægsudgifterne.
Foreningens formand, fru Lisbeth
Hindsgaul, opholdt sig en uge i Godt-
håb i efteråret og viste herunder den
mest levende interesse for problemer-
ne omkring færdiggørelsen og indret-
ningen af vuggestuen og fastlæggelsen
af retningslinjerne for den fremtidige
drift. Jeg vil specielt her nævne, at
besættelsen af vuggestuepladserne
ved denne lejlighed helt blev hen-
skudt til det kommunale børnefor-
sorgsudvalgs kompetence. Jeg kan
uden overdrivelse fastslå, at fru
Hindsgaul tænker på os i dag og er
ked af, at hun ikke kan være til
stede.
Fru Ane Holm har æren af at have
navngivet vuggestuen. Forslaget
„Amaut“ vakte helt berettiget begej-
string. Det er et både ærefuldt og
krævende navn. Vore dages grønlæn-
derinde bærer ikke den spæde på sin
varmende ryg, men vuggestuen kan
sikre barnet tryghed og pleje, mens
samfundet lægger beslag på den unge
moders arbejdskraft.
IKKE FULDT BELAGT ENDNU
Formanden for det kommunale
bømeforsorgsudvalg i Godthåb, fru
Ane Holm, takkede på udvalgets veg-
ne for den store gave, som Godthåb
by har modtaget. Fru Ane Holm ud-
trykte håbet om, at vuggestuen må
medvirke til at overvinde de meget
store problemer, myndighederne har
at kæmpe med i nutidens Grønland
inden for børneforsorgen. Fru Holm
bad forstanderinden om at videre-
bringe kommunalbestyrelsens tak til
Foreningen til Hjælp for grønlandske
Børn, og hun udtrykte sin tak og
glæde over den tillid, der er vist det
kommunale børneforsorgsudvalg fra
foreningens formand, fru Lisbeth
Hindsgaul.
Forstanderinden, fru Dagmar Lar-
sen, fortæller, at der er plads til 24
børn i vuggestuen. Hvis der er behov,
kan vi tage 30 børn. Vuggestuen star-
tede den 14. december med 11 børn,
men børneantallet svinger fra dag til
dag. Vi havde kun to børn mellem jul
og nytår. I dag til den officielle ind-
vielse har vi 16 børn, siger fru Larsen
og fortsætter:
— Vi har både grønlandske og dan-
ske børn. Det er fru Ane Holm, bør-
nenes mødre henvender sig til, når de
ønsker at få anbragt deres småbørn
(Fortsættes side 11)
sårugdlit måna isumavdluarnartut
1960-ime sårugdlit suvfivdluarneråne pingortut ukioK måna au-
lisarnerme malungniutugssaussut, åssigingitsunigdlo misiline-
KartugssaussoK sårugdlingniarneK angnertusarniardlugo. så-
rugdlit nåkariaraluaKissut 1964 pigssarsiviunerpaussoK kapisi-
leKardluaratdlartitdlugo
ukiut kingugdlit mardluk sårug-
dlingniarneK nåkariangåtsiartarsi-
mavdlune ukioK måna isumavdluar-
narnerunidnguatsiarpoK. aulisagkanik
misigssuissut OKautigåt 1960-ime så-
rugdlit suvfivdluarneråne pingortut
ukioK måna aulisarnerme malungniu-
tugssaussut, åipågumutdlo aulisarneK
neriunauteKartortaoK.
ukioK måna åssiglngitsunik misili-
neKartugssauvoK sårugdlingniarneK
angnertusarniardlugo. aussap ilågut
avatåsiutigssat sujugdlit sisamat atu-
lisåput. umiarssuårKat 35-nik nutånik
aussaK måna ilåsåput. akunerme uva-
ne „Sujumut“ misiliUsaoK Kalorssuar-
nik ikerinåkut kaligtagkanik. taima-
tut aulisartarneK ukioK måna isumav-
dluarfigineKangåtsiaKaoK.
1964-ime sårugdlingniarneK kingua-
riarsimavoK 55 pet-imik, 1962-imut a-
(Kiip. 3-me nangisaoK)