Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 13
ingmikut tapisiaicasapat? r årKigssuissoK Kristoffer Lyngep no- vemberip 26-åne 70-inik ukioKalerne- ranut tungatitdlugo A/G nr. 24-me i- långuneKarpoK Kristoffer Lyngemik aperssuineK. aperssuissup erssendg- sarmago ukiut 30 ingerdlaneråne Kåu- marsainikut Kristoffer Lyngep suliå angisoK, tamåna Kalåtdlit-nunåmiu- ssugut tamavta isumaKatigårput; er- Kumipordle aperssuinerme pingårti- neKarnerusimangmat Inuit-partimik sungisitsiniarneK inuvigsiortup inugtå nangmineK mingnerutineKardlune. I- nuit-partiat kukussumik erKiingitsu- migdlo OKautigineKarsimavoK, nåika- luartumik navsuiauteKarfiginiagkav- nik. Inuit-partiat pivdlugo Kristoffer Lynge ilåtigut OKauseKarpoK: „Inuit-partiat partiungilaK, tåussu- malo partimik tainesartartup angu- niagai nutårtaKångivigput. tåssauko kigsautigissat kalåtdlit tamatigut pi- gisimassait, tamåkulo angujartorne- Karput manåkut Kalåtdlit-nunåne po- litikikut ingerdlatsinikut, apencutau- nane Inuit-partéKartoK taimåitoKå- ngitsordlunit". soruname Kr. Lyngep Inuit-partiat isume nåpertordlugo issigissariaKar- på, ilumorpordlo Inuit-partip angu- niagaisa ilagingmatigik kalåtdlit ta- matigut kigsautigisimassait; tamåkule mana nunavtine politikikut ingerdlat- sinikut sujuarsarneKartut Kr. Lyngep OKautigingmago, tåssuna isumaKatigi- sinåungilara. åssersutitut taineKarsi- nauvoK Inuit-partip sume inungorsi- manermut akerdliunera nutåjungmat. måna nunavtine politikikut inger- dlatsinerup akerdlerå åssigingmik a- kigssauteKarnigssaK, tamånale Inuit- partip anguniardlugo ilungersutigå. puigortariaKångilartaoK politikikut penatigigfigtut Inuit-partiat nunavti- ne nutåjungmat, nunavtinime naKisi- maneKångitsumik pisinautitauneK ma- lungniusimångisåinarpoK nunane av- dlanisutdle. påsisinauvdluarpara Kri- stoffer Lynge nunavtine atorfigdlit angnerit Kanga pissarneråtut oKause- Karmat, tamåkume „pisorKat" taimåi- tåinarmata. KangaunerussoK i- kigtuinait kisimik eicungåssutaussunik sarKumissumik uparuainigssamut sa- pisersinaussarsimåput. Inuit-partiata naligingmik akig- ssauteKalernigssamik piumassarisså Kr. Lyngep erKungitsumik ima oaau- tigå: „taimailiornigssaic nåpertunerdlune — pingårtumik erKarsautigigåine Ka- låtdlit-nunåne akileråruteKångikat- dlartitdlugo — kalåtdlit aningaussar- siaKartut Kavdlunåp ingmigsut ilini- arsimassup Danmarkime akigssautai- sa nalingånik? nålagauvfik pisorujug- ssuaK kisime akileråruteKénginerup saniatigut ingmikut tapiumasinauvoK. månåkutdlo silarssuarme nålagauv- fingmik sumigdlunit taimailiortoKa- rumångilaK. sorme tauva piumassari- neKåsava Danmark taimailiusassoK?" oxauseKatigit kingugdlit tåuko nav- suiauteKarfigilårdlåka: åmame sumig- dlunit nålagauvfeKångilaK, ingmikor- tume inuisa åssigingmik pisinautitau- ssut sume inungorsimanerat nåpertor- dlugo akigssausersuissumik. naliingi- larput igdloKarfigssuarne igdloKarfi- nguanilo akigssautit åssigingingmata, nunavtinile nikingåssutaussutut agti- gissumik akigssautit tungaisigut av- dlane åssigingisitsissoKångilaK. Inuit-partiata piumassarå åssiging- mik akigssauteKarnigssaK — tåssa Danmarkime akigssautit naleKatåinik — tamånale peKatigalugo åma piuma- ssaralugo nunavtine akileråruteKaler- nigssaK. taimaingmat erKungilaK Kr. Lynge oKarmat: .. akilerårutinutdle tungassut årKingneKartinagit åssi- gingmik akigssauteKartoKalersinåu- ngilaK, sordlo tamåna Inuit-partip piumassarigaluarå". — anguniagkav- tine tamåna pivdlugo isumarput er- sserKigsumik tusardliusimavarput. i- låtigut isumairarpugut inonatigingnut pingåruteKartOK ilikåsavdlugo inu- nerme iluaKutigssanik angussaicarto- KarsinåungitsoK nangmineK ikiutingi- kåine. nunane avdlane tamane inuit nangmingneK ikiutariaKartarput av- icusiniagssanut, atuarfingnut per- Kingnigssamutdlo tungassutigut il. il. sorme tamåkununa nangmineK ikiu- simångitsutut misigisimassariaKåsau- gut? akileråruteKånginermik OKalungneK åma Kuiasårnertut agdlåt isumaKar- figissariaKarpoK. Danmarkime imåi- poK angnikitsunguanik akigssarsiag- dlit akileråruteKartineKåsanatik. må- nåkut kalåtdlit ima amerdlatigissut taima ikigtigissunik aningaussarsiaKa- ramik Danmarkimitugunik akileråru- teKartineKåsångikaluarput. tamåko tamaisa Kr. Lyngep nalungitdluarpai. sorme tauva pissusivit susupagalugit „akileråruteKångineK“ sagdliutdlugo tikuarniarsimanerpå? Ulrik Rosing. atuartartut agdlagait Svar til M. Lynge M. Lynge har fuldstændig ret i, at det er uheldigt, at mange mennesker synes, det er besværligt at piske mælk ud — og i stedet giver børnene en sodavand. Fra et ernæringsmæssigt synspunkt er det i høj grad ønskeligt, at folk drikker mælk. Mælken er imidlertid også et glim- rende nærings- og transportmiddel for bakterier. Faren for at sygdomme som tyfus, paratyfus, difteri, skarlagensfeber, halsbetændelse og tuberkulose over- føres med mælken er meget stor, så- fremt mælken ikke tilberedes og be- handles rigtigt. I Danmark har der været flere store mælkeepidemier. København havde i 1939 en epidemi af skarlagensfeber, hvor der i løbet af 9 dage blev kon- stateret 408 tilfælde af denne sygdom, der kunne føres tilbage til én patient med sygdommen. Denne patient havde uheldigvis været beskæftiget på pro- duktionsstedet. I Kolding sås en epidemi af svær halsbetændelse, hvor 2500 af en be- folkning på 18.000 blev angrebet. Ad- skillige af patienterne fik desuden følgesygdomme som gigtfeber, hjerte- Flere undermålsfisk i Grønland Jeg læste E. Munch Ellingsens ind- læg i A/G fra den 8. oktober 1964 om torskefiskeriet i vort land. På en ræk- ke områder har Munch Ellingsen ret i sine betragtninger, men der er også andre ting, der er grund til at påpege. Han sammenligner de grønlandske fiskere med færøske fiskere, men glemmer — sådan som KGH ofte gør — at færingerne får mere for fisken end grønlænderne. Men der er også en anden ting, som man må tage med i betragtning: I Grønland måles torsken fra krave- benet til det sted, hvor halefinnen begynder. På Færøerne måler man torsken fra kravebenet til spidsen af halen. Sådan forholder det sig, så vidt jeg ved. Den sidste tomme, som man i Grønland ikke medtager, bety- der at man i Grønland får langt flere undermålsfisk end på Færøerne. Dette betyder atter, at de grønlandske fiske- re mister en god indtægt. Jeg er ikke uvidende om, at man i Grønland prøver på at holde fiske- priserne så langt nede som muligt, men jeg tror, at det ville være muligt at forhøje torskepriserne. Dette vil be- tyde større råvaretilgang til filet- fabrikkerne. Hidtil har man favorise- ret rejefiskeriet i Diskobugten i pris- mæssig henseende. Det er derfor ikke så underligt, at fiskerne foretrækker rejefiskeri frem for torskefiskeri i sommersæsonen. Hvis rejefiskeriet absolut skal have første prioritet, er der så ikke mulig- hed for udvidelse af anlæggene i Diskobugten, så kapaciteten fordobles også af hensyn til beskæftigelses- muligheder, således at en rejekutter kan tjene 180.000 kr. pr. sæson. Dette vil være muligt efter Munch Elling- sens skøn, hvis man fordobler kapa- citeten af anlæggene. Det vil ikke være så ringe en indtægt suppleret med anden form for fiskeri uden for rejesæsonen. Peter Kleist Nielsen, Skibby. uattimliuuuiuuiiitiluiiikliiiliuiiiiidhuii::::: - den kysægte læbestift... Fås i modens bedste farver. Fra den sarteste pastel til den rødeste røde. kukingnut. tarnutip læbestiftivdlo kalipautait ingmingnut tugdluarkekate- kdngitsut, S%Sa( sygdomme, nyresygdomme og øre- betændelse, der var 11 dødsfald som med sikkerhed skyldes disse følgesyg- domme. Epidemien opstod på grund af bakterier — der var ført med mæl- ken — fra ét menneske, der arbejdede med fremstilling af mælk. Den pågæl- dende led af en svær halsbetændelse. Gladsaxe havde ligeledes en alvor- lig epidemi i 1941, også af halsbetæn- delse. Blandt de mange angrebne døde 23. I dette tilfælde overførtes bakteri- erne ligeledes med sødmælk. Disse eksempler er nævnt for at fremhæve betydningen af, at mælke- fremstillingen foregår så omhyggeligt og renligt som overhovedet muligt, samt hvor farligt det kan være, hvis der under mælkefremstillingen til- føres bakterier. Recombineringsanlæggene („meka- niske køer“) er uhyre vanskelige at rengøre, og af det før nævnte frem- går det, hvor vigtigt det er, at renlig- heden gennemføres til punkt og prikke. De retningslinjer vedrørende mæl- kefremstillingen der er givet af sund- hedsmyndighederne, er således ikke „krakileri" eller anden form for at spænde ben for folk, der vil lave mælk, men simpelthen for at sikre befolkningen en mælk der ikke frem- byder sundhedsfare. Det centrale i retningslinjerne for mælkefremstilling er elementær hygi- ejne, hvor der stilles krav om rene redskaber og beholdere, der kun be- nyttes til dette formål, samt absolut rent vand, der bedst skaffes ved at anvende kogt vand. Såfremt man ønsker mælk fremstil- let på et egentlig mejeri med recom- bineringsanlæg, må dette drives af virkelige faguddannede mejerister. Dette kan foreløbigt kun blive aktuelt i de store byer på grand af de store omkostninger. Den mest enkle og sikre måde at fremstille mælk på, er stadig med piskeris, hvad enten dette nu er hånd- eller el-drevet. Ved denne metode må man dog også følge de samme ret- ningslinjer ved rengørelse og frem- stilling. Her er redskaberne imidlertid meget lettere at renholde. M. Lynge efterlyser indført frossen mælk. Jeg går ud fra, der menes „ind- ført" fra Danmark. Frossen mælk vil kræve en enorm frysekapacitet både på skibe og i by- erne, og da holdbarheden er relativ kort, er dette ikke en særlig god løs- ning. Endelig tager det også tid at tø frossen mælk op. Hvad angår familier der slår sig sammen om en ko, findes der ingen Kujåssut lektoritut atorfivne tunuarnera piv- dlugo inuvdluarKussuterpagssuit nuå- nersut agdlagkatigut telegramitigut atuagagssiatigutdlo Kujåssutigingår- pavut. jutdlime pivdluaritse inuvdlu- aritsilo. — Buggikut. naridut Atuagagdliutine nr. 25-me 1964, å- ssilissane kungip paniata tikerårnera- nit pissune OKautigineKarpoK kungip pania hestimik tunineKarsimassoK Henning Lundimit Kanisartormiumit. tamåna kukunerungmat nanungniar- para Hanning Høeghimit KaKortuku- lormiumit hestiarKamik tunineKar- mat. Henning Lund. forbud, så længe mælkefremstillingen er på helt privat basis, mælken må ikke sælges. M. Lynge nævner, at der godt må sælges pølser, kaffe m. m. Det er gan- ske rigtigt, for her er der ikke tale om den samme fare for overførelse af farlige bakterier som ved mælk. Op- bevares pølser fornuftigt, frembrin- ger de ingen fare for epidemier. Pøl- serne er lettere konserverede, idet de er varmrøgede ved en temperatur på ca. 50 grader — dette virker dræben- de på bakterierne. Is er ganske rigtigt et mælkepro- dukt og et godt næringsmiddel for bakterierne. Hvis man imidlertid overholder de retningslinjer, der er givet for renholdelse af ismaskinerne, er risikoen mindre end ved fremstil- ling af mælk, bl. a. fordi temperaturen på is er konstant lav, hvorfor bakte- riernes vækstmuligheder i is er dår- ligere end i mælk. Birgit Esmark, kostkonsulent. Flere læserbreve på side 14 atuartartut agdlagait sule Kup. 14-ime ilanarput EM. Z. SVITZER Trælastforretning Vallensbækvej 67—69, Glostrup Skibsegetræ, fyrretræ, lærk, bøg m. m. orpit mångertut umiarssualiorner- me atugagssat, kanungnerit, kanungniussat, Kissugssiagssat, avdlatdlo Souvenirs og gaveartikler Håndmalede porcelænsvarer i stort udvalg, med deres firma eller by- navn, og desuden utallige brugs- og smykkeartikler — fændstikeiuier i læder og træ — skohorn — notesblokke — spejle og kuglepenne o. s. v. med og uden påtrykt navn. Reklamen til Deres bedste kunde. E. J. Nexelø Olsen, Hvddkløvervej 9, Aarhus N. Danmark. WEDELA er kvalitet Skift til Wedéla, så er De sikker på sko, der sidder... sko, der holder ... fornemme sko med sål og bindsål i ægte læder ... dansk kvalitet, når den er bedst. Deres skotøjshandler viser Dem med glæde de mange modeller. WEDELA kamigpait ilumut pitséussusianut KularnavérKuiigssauvoKl SKO —SKO FORNEMSTE DANSKE FABRIKAT Med lædersål, der holder dobbelt så længe 13

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.