Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 9

Godthåb Fiskeindustris hovedbygning med kutterkajen. Nungme sulivfigssup igdlutaisa angnerssåt. sårdliuvdlune umiar-
ssuåruanut talitarfik.
finde trøst i den udvikling og de for-
bedringer, der trods alt er sket. Hvis
nogen skulle være utilfredse, så kan
i alt fald vist kun de private aktio-
nærer have virkelig grund til det —
og de findes som sagt ikke i Grøn-
land.
Trods alt besvær har udviklingen
ikke været så utilfredsstillende endda.
Fabrikken er jo stadig først ved af-
slutningen af indkøringsperioden. Fi-
letfabrikken arbejder nu teknisk til-
fredsstillende, medens fiskemels-
fabrikken først kan indkøres i maj,
juni eller juli 1965, når vi forhåbent-
lig får nogenlunde tilstrækkeligt med
råvarer hertil.
VANSKELIGT FØRSTE DRIFTSÅR
Foreløbigt skal nu regnskabet gøres
op for 1964, det overordentligt van-
skelige første driftsår. Da samlede
landinger til Godthåb filetfabrik er i
1964 kommet op på 2.508 tons — heraf
1.487 tons torsk, 680 tons hellefisk, ca.
1 ton helleflynder, 175 tons laks og
laksørred, 123 tons rødfisk og havkat
og 42 tons rejer. Endvidere er landet
ca. 1.750 tons angmagssat og industri-
fisk.
Dette er selvfølgelig langt mere end
nogensinde før i Godthåb, hvor der i
årene før fabrikkens start, altså i 1961
og 1962, til det daværende beskedne
produktionsanlæg kun blev landet
henholdsvis 202 tons og 176 tons torsk
og ingen hellefisk, ingen laksørred,
ingen rejer og laks og ingen rødfisk,
havkat og angmagssat.
Fiskemes indtægter er fra hen-
holdsvis 1961 og 1962 til 1964 steget
fra henholdsvis kr. 70.000 og kr. 57.000
til kr. 1.523.000, heraf kr. 203.000 til
færøske leverandører. Samtidig er
udbetaling af direkte løn i produk-
tionen steget fra henholdsvis kr. 45.000
i 1961 og kr. 27.700 i 1962 til kr. 700.000
i 1964.
I produktionstallene er ikke ind-
befattet 133 tons laks, som er ind-
handlet i Fiskenæsset ved KGH’s for-
midling, og som har givet de dervæ-
rende fiskere en indtægt på ca. kr.
722.000. Fra foråret 1965 vil GFI helt
overtage produktionen i Fiskenæsset
og også derved forbedre sit råvare-
grundlag.
Landingerne i 1964 ligger for tor-
skens vedkommende selvfølgelig langt
under det årlige minimum, som vi
håbede på og stadig håber på, nemlig
et minimum på 5.000 tons og helst op
til 10.000 tons om året. Derimod er
vore forventninger overgået og til dels
ret betydeligt for de hidtil sekundære
fiskearters vedkommende, nemlig
hellefisk, rejer og især laks — og
fiskeriet må jo ses som helhed og
ikke blot for en enkelt fiskeart.
Vi kan ikke på nuværende tidspunkt
sige, hvordan slutresultatet for 1964
bliver, fordi regnskabet endnu ikke er
afsluttet, og fordi det også afhænger
af, hvordan især laksemarkedet ud-
vikler sig. Det bliver nok et anseligt
tab — men selv om bestyrelsen og
direktionen selvfølgelig arbejder
stærkt for fremover at få balance og
dernæst overskud, må det på ny un-
derstreges, at tab de første år måtte
forudses.
ALVORLIGE PERSONALE-
PROBLEMER
Til slut et par ord om personale-
situationen, fordi den er draget frem
i den offentlige debat, og fordi jeg
derved håber at kunne undgå en uri-
melig mytedannelse. GFI har haft al-
vorlige personaleproblemer, men jeg
mener, at vi nu har løst dem ved ud-
skiftning af den tekniske ledelse.
Det er en kendsgerning, at det i dag
i hele grønlandstjenesten er svært at
få kvalificerede folk til for passende
lang tid at tage fast ophold i Grøn-
land. Alligevel lykkedes det for GFI
at finde en teknisk højt kvalificeret
leder, men desværre er det ikke lyk-
kedes vedkommende at samarbejde
med bestyrelsen. Dette gælder lige så
vel den private kapitals repræsentan-
ter som landsrådets repræsentant. Den
slags „uheld" er ubehagelige for alle
parter og uheldige for virksomheden,
men dog hændelige, og de hører nor-
malt den enkelte virksomheds privat-
liv til.
Hvis vedkommende tekniske leder
i Godthåb ikke selv nu havde hen-
vendt sig til offentligheden med hårde
bebrejdelser og urimelige angreb på
alt og alle — bestyrelse og direktion,
grønlandske myndigheder og grøn-
landske fiskere — så ville der ikke
være grund til at dvæle ved denne
sag og slet ikke at gøre det over for
så stor en kreds. Situationen var i al
fald til sidst så stærkt tilspidset —
ikke mindst ved uro blandt det leden-
de personale — at begge parter var
klar over, at vejene måtte skilles —
uanset hvem der så skulle fremsætte
opsigelsen.
Dette var i den givne situation en
naturlig og for begge parter nødven-
dig løsning — og siden er en ny leder
ansat, som ganske vist ikke er tek-
niker, men som til gengæld har så
megen administrativ og forretnings-
mæssig modenhed og erfaring, at sel-
skabets bestyrelse er overbevist om,
at der vil kunne skabes ikke blot ro,
men et konstruktivt medarbejde og
samarbejde også på personalefronten,
så alle kræfter — også og ikke mindst
de. der virker i Grønland — kan kon-
centreres om det i dag væsentlige:
fremskaffelsen af råvarer.
HÅB OM BEDRE SITUATION
Fiskeribiologerne giver håb om bed-
ring af situationen i 1965, fordi tor-
skens 1960-årgang nu går ind i fiske-
riet. Dertil kommer, at adskillige be-
gyndervanskeligheder nu må være
overstået, og at der er håb om, at vi
finder frem til en bedre fordeling og
udnyttelse af de mindre grønlandsk-
ejede kuttere, som kan bidrage væ-
sentligt til en bedring af situationen.
Herudover kan vi konstatere, at
landingsforholdene bliver væsentligt
bedre fra 1965, når trawlerkajen bli-
ver færdig. Vi har fået rejst et agn-
hus, som bliver stillet til rådighed for
de fiskere, der vil gå ind i et fast
samarbejde med GFI. I samme byg-
ning regner vi med at kunne etablere
en mindre skibsprovianteringshandel
til nem og hurtig betjening af fisker-
ne. Den tekniske service er forbedret
og vil yderligere blive udbygget —
og indkvarterings- og kantineforhold
skulle være i orden.
Også prispolitisk har vi søgt at sti-
mulere interessen, og vi er indstillet
på stadig at gøre det. Hertil kommer
endelig, at vi påregner en væsentlig
forøgelse af råvaretilførslerne, når de
af KGH bestilte 4 linebåde på 80 og
150 tons sættes i drift i 1965. Der
skulle være mulighed for, at to af
disse både kan få tilknytning til Godt-
håb-anlægget, hvilket for helårsdrift
skulle kunne betyde en tilgang på ca.
3.000 tons torsk — og for 1965 i al
fald ca. 1.000 tons, og måske 1.500
tons.
På baggrund af offentlige udtalel-
ser vil jeg derudover gerne tilføje, at
jeg stadig mener, at Godthåb-anlæg-
get stort set er rigtigt planlagt og ud-
ført, og at det danner et godt grund-
lag for udviklingen af fiskeriet i dette
område. Endvidere mener jeg, at der
i GFI’s anlæg i Godthåb bydes både
fiskerne og arbejderne så gode kår,
at de ikke findes bedre mange steder,
og slet ikke i Grønland.
Det udelukker selvfølgelig ikke, at
forbedringer er mulige. Selskabets be-
styrelse er helt enig med den tidligere
tekniske leder i Godthåb i, at sam-
arbejdet med fiskerne og arbejderne
bør og kan forbedres, at serviceinstal-
lationerne i land bør udbygges, og at
man i fællesskab må finde frem til
bedre driftsformer i selve fiskeriet.
Men vi mener også, at netop den lo-
kale leder har det væsentlige ansvar
for at løse disse opgaver.
Bestyrelsen og direktionen har op-
fordret dertil og ydet den nødvendige
økonomiske indsats og personlige
støtte, fordi opgaver af denne art
selvfølgelig ikke kan løses ved fjern-
styring. Det er derfor, vi har givet
den lokale tekniske leder så vidtgåen-
de fuldmagter. Men selvfølgelig har
den bestyrelse, der repræsenterer
aktionærerne, både ret og pligt til at
fastlægge de linjer, der skal arbejdes
efter, og at træffe de for den almene
virksomhedspolitik og til varetagelse
af aktionærernes interesser nødven-
dige afgørelser.
København, den 5. januar 1965.
Hans C. Christiansen.
Der arbejdes i Godthåb Fiskeindustri. — sulivfigssuarme arnat ulapårtut.
.Æmfo

FOR
Dette mærke er Deres garanti for
modeaktuelle modeller
gennemført, kontrolleret kvalitet
fornuftige priser.
nakissut tåuna ugpernarsautigssauvok
atissanut piumaneKarnerpånut
tugdluartunut, pitsaussunigssånik
nåkutigigdluagkanut akimingnutdlo
nalerkutunut.
A/S O. Foss' Fabriker (etableret 1884) er Danmarks første og ældste skjorte-
fabrik, men produkfionsområdet omfatter i dag bl. a. de yndigste mode-
betonede nyheder i kjoler, nederdele m. m.
A/S O. Foss' Fabriker (1884-ime autdlartftut) Danmarkime ilugdliliorfit sujug-
dlersaralugulo pisokaunerssaråt, uvdlumikutdle niorKutigssiornermigut kjolit,
ateKutit il. il. kussanardlufnartut suliarissalerdlugif.
De ved, hvad De får, når De forlanger FOSSi butikken.
FIKSE KITLER — LÆKKERT NATTØJ
RAFFINEREDE VÆRTINDEFORKLÆDER
FEMININE BLUSER
DET NYESTE I KJOLER Og NEDERDELE
kitilit pitsaussut — singusit onortut
såliaKUtit alutornartut
blusit arnarpalugtut
kjolit ateKUtitdlo nutajunerpåt
I dag producerer O. FOSS* FABRIKKER
MANCHETSKJORTER
SPORTSSKJORTER
til herrer og drenge
O. FOSSip sulivfigssuisa uvdlumikut nior-
Kutigssiarissartagait ilugdlit manchetiussut
ilugdlit tugdluartut
angutinut nukagpiarnanutdlo
niuvertarfingme FOSS pisiarigugko naluséngilat suna plsiaralugo.
Kun salg en gros.
Repr.: Ingerslev Petersen, Rømersgade 11, København K.
Tlf. Byen 4374 og CE 59 og 1 55 59.
A/S O. FOSS' FABRIKKER — ODENSE — TELEFON (09) 11 11 33.
Telegramadresse: „OFOSS Odense" — GIRO: 6777.
Lige siden 1884, da vi afsluttede vor første ordre, har vi bestræbt os på at
stille ufravigelige krav til kvaliteten af vore varer.
Kvalitetskravet — og omhyggelig ordreekspedition — har ikke mindst betyd-
ning på Grønland og en stadig voksende handel her er udelukkende skabt
på grundlag af et oparbejdet, gensidigt tillidstorhold — en samarbejdsform,
der har vist sig at være den eneste rigtige, når der skal handles på så lang
afstand. Det bedste bevis er den trofaste kundekreds, vi har på Grønland i dag.
1884-irmtdle pisiniarfigineKartalernivtinit ilungersutigingnigdluta niorKutivta
pitsaussunigssåt sulfssutigilersimavarput.
niorKutigssat pitsaussunigssåt — amalo nåmaginartumik pisinigssaK — Kalåt-
dlit-nunanisaoK pingårufeKarpoK niuveKatigingnerdlo pitsangorsaineK tatige-
Katiglngnerdlo avKutigalugit angnertusiartortarpoK — suleicatigmgnerme pissu-
seK erKortutuaussoK ungasigdlune niuveKatiglngnerme. tamånauna pissutigalu-
go Kalåtdlit-nunåne uvavtinut aulajaitsunit piniarfigineKarfartugut.
Hos FOSS i Odense
går kvaliteten
forud for alt andet...
9