Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Side 9

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Side 9
Godthåb Fiskeindustris hovedbygning med kutterkajen. Nungme sulivfigssup igdlutaisa angnerssåt. sårdliuvdlune umiar- ssuåruanut talitarfik. finde trøst i den udvikling og de for- bedringer, der trods alt er sket. Hvis nogen skulle være utilfredse, så kan i alt fald vist kun de private aktio- nærer have virkelig grund til det — og de findes som sagt ikke i Grøn- land. Trods alt besvær har udviklingen ikke været så utilfredsstillende endda. Fabrikken er jo stadig først ved af- slutningen af indkøringsperioden. Fi- letfabrikken arbejder nu teknisk til- fredsstillende, medens fiskemels- fabrikken først kan indkøres i maj, juni eller juli 1965, når vi forhåbent- lig får nogenlunde tilstrækkeligt med råvarer hertil. VANSKELIGT FØRSTE DRIFTSÅR Foreløbigt skal nu regnskabet gøres op for 1964, det overordentligt van- skelige første driftsår. Da samlede landinger til Godthåb filetfabrik er i 1964 kommet op på 2.508 tons — heraf 1.487 tons torsk, 680 tons hellefisk, ca. 1 ton helleflynder, 175 tons laks og laksørred, 123 tons rødfisk og havkat og 42 tons rejer. Endvidere er landet ca. 1.750 tons angmagssat og industri- fisk. Dette er selvfølgelig langt mere end nogensinde før i Godthåb, hvor der i årene før fabrikkens start, altså i 1961 og 1962, til det daværende beskedne produktionsanlæg kun blev landet henholdsvis 202 tons og 176 tons torsk og ingen hellefisk, ingen laksørred, ingen rejer og laks og ingen rødfisk, havkat og angmagssat. Fiskemes indtægter er fra hen- holdsvis 1961 og 1962 til 1964 steget fra henholdsvis kr. 70.000 og kr. 57.000 til kr. 1.523.000, heraf kr. 203.000 til færøske leverandører. Samtidig er udbetaling af direkte løn i produk- tionen steget fra henholdsvis kr. 45.000 i 1961 og kr. 27.700 i 1962 til kr. 700.000 i 1964. I produktionstallene er ikke ind- befattet 133 tons laks, som er ind- handlet i Fiskenæsset ved KGH’s for- midling, og som har givet de dervæ- rende fiskere en indtægt på ca. kr. 722.000. Fra foråret 1965 vil GFI helt overtage produktionen i Fiskenæsset og også derved forbedre sit råvare- grundlag. Landingerne i 1964 ligger for tor- skens vedkommende selvfølgelig langt under det årlige minimum, som vi håbede på og stadig håber på, nemlig et minimum på 5.000 tons og helst op til 10.000 tons om året. Derimod er vore forventninger overgået og til dels ret betydeligt for de hidtil sekundære fiskearters vedkommende, nemlig hellefisk, rejer og især laks — og fiskeriet må jo ses som helhed og ikke blot for en enkelt fiskeart. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvordan slutresultatet for 1964 bliver, fordi regnskabet endnu ikke er afsluttet, og fordi det også afhænger af, hvordan især laksemarkedet ud- vikler sig. Det bliver nok et anseligt tab — men selv om bestyrelsen og direktionen selvfølgelig arbejder stærkt for fremover at få balance og dernæst overskud, må det på ny un- derstreges, at tab de første år måtte forudses. ALVORLIGE PERSONALE- PROBLEMER Til slut et par ord om personale- situationen, fordi den er draget frem i den offentlige debat, og fordi jeg derved håber at kunne undgå en uri- melig mytedannelse. GFI har haft al- vorlige personaleproblemer, men jeg mener, at vi nu har løst dem ved ud- skiftning af den tekniske ledelse. Det er en kendsgerning, at det i dag i hele grønlandstjenesten er svært at få kvalificerede folk til for passende lang tid at tage fast ophold i Grøn- land. Alligevel lykkedes det for GFI at finde en teknisk højt kvalificeret leder, men desværre er det ikke lyk- kedes vedkommende at samarbejde med bestyrelsen. Dette gælder lige så vel den private kapitals repræsentan- ter som landsrådets repræsentant. Den slags „uheld" er ubehagelige for alle parter og uheldige for virksomheden, men dog hændelige, og de hører nor- malt den enkelte virksomheds privat- liv til. Hvis vedkommende tekniske leder i Godthåb ikke selv nu havde hen- vendt sig til offentligheden med hårde bebrejdelser og urimelige angreb på alt og alle — bestyrelse og direktion, grønlandske myndigheder og grøn- landske fiskere — så ville der ikke være grund til at dvæle ved denne sag og slet ikke at gøre det over for så stor en kreds. Situationen var i al fald til sidst så stærkt tilspidset — ikke mindst ved uro blandt det leden- de personale — at begge parter var klar over, at vejene måtte skilles — uanset hvem der så skulle fremsætte opsigelsen. Dette var i den givne situation en naturlig og for begge parter nødven- dig løsning — og siden er en ny leder ansat, som ganske vist ikke er tek- niker, men som til gengæld har så megen administrativ og forretnings- mæssig modenhed og erfaring, at sel- skabets bestyrelse er overbevist om, at der vil kunne skabes ikke blot ro, men et konstruktivt medarbejde og samarbejde også på personalefronten, så alle kræfter — også og ikke mindst de. der virker i Grønland — kan kon- centreres om det i dag væsentlige: fremskaffelsen af råvarer. HÅB OM BEDRE SITUATION Fiskeribiologerne giver håb om bed- ring af situationen i 1965, fordi tor- skens 1960-årgang nu går ind i fiske- riet. Dertil kommer, at adskillige be- gyndervanskeligheder nu må være overstået, og at der er håb om, at vi finder frem til en bedre fordeling og udnyttelse af de mindre grønlandsk- ejede kuttere, som kan bidrage væ- sentligt til en bedring af situationen. Herudover kan vi konstatere, at landingsforholdene bliver væsentligt bedre fra 1965, når trawlerkajen bli- ver færdig. Vi har fået rejst et agn- hus, som bliver stillet til rådighed for de fiskere, der vil gå ind i et fast samarbejde med GFI. I samme byg- ning regner vi med at kunne etablere en mindre skibsprovianteringshandel til nem og hurtig betjening af fisker- ne. Den tekniske service er forbedret og vil yderligere blive udbygget — og indkvarterings- og kantineforhold skulle være i orden. Også prispolitisk har vi søgt at sti- mulere interessen, og vi er indstillet på stadig at gøre det. Hertil kommer endelig, at vi påregner en væsentlig forøgelse af råvaretilførslerne, når de af KGH bestilte 4 linebåde på 80 og 150 tons sættes i drift i 1965. Der skulle være mulighed for, at to af disse både kan få tilknytning til Godt- håb-anlægget, hvilket for helårsdrift skulle kunne betyde en tilgang på ca. 3.000 tons torsk — og for 1965 i al fald ca. 1.000 tons, og måske 1.500 tons. På baggrund af offentlige udtalel- ser vil jeg derudover gerne tilføje, at jeg stadig mener, at Godthåb-anlæg- get stort set er rigtigt planlagt og ud- ført, og at det danner et godt grund- lag for udviklingen af fiskeriet i dette område. Endvidere mener jeg, at der i GFI’s anlæg i Godthåb bydes både fiskerne og arbejderne så gode kår, at de ikke findes bedre mange steder, og slet ikke i Grønland. Det udelukker selvfølgelig ikke, at forbedringer er mulige. Selskabets be- styrelse er helt enig med den tidligere tekniske leder i Godthåb i, at sam- arbejdet med fiskerne og arbejderne bør og kan forbedres, at serviceinstal- lationerne i land bør udbygges, og at man i fællesskab må finde frem til bedre driftsformer i selve fiskeriet. Men vi mener også, at netop den lo- kale leder har det væsentlige ansvar for at løse disse opgaver. Bestyrelsen og direktionen har op- fordret dertil og ydet den nødvendige økonomiske indsats og personlige støtte, fordi opgaver af denne art selvfølgelig ikke kan løses ved fjern- styring. Det er derfor, vi har givet den lokale tekniske leder så vidtgåen- de fuldmagter. Men selvfølgelig har den bestyrelse, der repræsenterer aktionærerne, både ret og pligt til at fastlægge de linjer, der skal arbejdes efter, og at træffe de for den almene virksomhedspolitik og til varetagelse af aktionærernes interesser nødven- dige afgørelser. København, den 5. januar 1965. Hans C. Christiansen. Der arbejdes i Godthåb Fiskeindustri. — sulivfigssuarme arnat ulapårtut. .Æmfo FOR Dette mærke er Deres garanti for modeaktuelle modeller gennemført, kontrolleret kvalitet fornuftige priser. nakissut tåuna ugpernarsautigssauvok atissanut piumaneKarnerpånut tugdluartunut, pitsaussunigssånik nåkutigigdluagkanut akimingnutdlo nalerkutunut. A/S O. Foss' Fabriker (etableret 1884) er Danmarks første og ældste skjorte- fabrik, men produkfionsområdet omfatter i dag bl. a. de yndigste mode- betonede nyheder i kjoler, nederdele m. m. A/S O. Foss' Fabriker (1884-ime autdlartftut) Danmarkime ilugdliliorfit sujug- dlersaralugulo pisokaunerssaråt, uvdlumikutdle niorKutigssiornermigut kjolit, ateKutit il. il. kussanardlufnartut suliarissalerdlugif. De ved, hvad De får, når De forlanger FOSSi butikken. FIKSE KITLER — LÆKKERT NATTØJ RAFFINEREDE VÆRTINDEFORKLÆDER FEMININE BLUSER DET NYESTE I KJOLER Og NEDERDELE kitilit pitsaussut — singusit onortut såliaKUtit alutornartut blusit arnarpalugtut kjolit ateKUtitdlo nutajunerpåt I dag producerer O. FOSS* FABRIKKER MANCHETSKJORTER SPORTSSKJORTER til herrer og drenge O. FOSSip sulivfigssuisa uvdlumikut nior- Kutigssiarissartagait ilugdlit manchetiussut ilugdlit tugdluartut angutinut nukagpiarnanutdlo niuvertarfingme FOSS pisiarigugko naluséngilat suna plsiaralugo. Kun salg en gros. Repr.: Ingerslev Petersen, Rømersgade 11, København K. Tlf. Byen 4374 og CE 59 og 1 55 59. A/S O. FOSS' FABRIKKER — ODENSE — TELEFON (09) 11 11 33. Telegramadresse: „OFOSS Odense" — GIRO: 6777. Lige siden 1884, da vi afsluttede vor første ordre, har vi bestræbt os på at stille ufravigelige krav til kvaliteten af vore varer. Kvalitetskravet — og omhyggelig ordreekspedition — har ikke mindst betyd- ning på Grønland og en stadig voksende handel her er udelukkende skabt på grundlag af et oparbejdet, gensidigt tillidstorhold — en samarbejdsform, der har vist sig at være den eneste rigtige, når der skal handles på så lang afstand. Det bedste bevis er den trofaste kundekreds, vi har på Grønland i dag. 1884-irmtdle pisiniarfigineKartalernivtinit ilungersutigingnigdluta niorKutivta pitsaussunigssåt sulfssutigilersimavarput. niorKutigssat pitsaussunigssåt — amalo nåmaginartumik pisinigssaK — Kalåt- dlit-nunanisaoK pingårufeKarpoK niuveKatigingnerdlo pitsangorsaineK tatige- Katiglngnerdlo avKutigalugit angnertusiartortarpoK — suleicatigmgnerme pissu- seK erKortutuaussoK ungasigdlune niuveKatiglngnerme. tamånauna pissutigalu- go Kalåtdlit-nunåne uvavtinut aulajaitsunit piniarfigineKarfartugut. Hos FOSS i Odense går kvaliteten forud for alt andet... 9

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.