Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 18
nunanut avdlanof tungassumemgit Forliget som satte ny fart i Fællesmarkedet Enigheden om kornpriserne er den mest betydningsfulde begivenhed inden for „De seks” siden underskrivelsen af Rom-traktaten. Af MOGENS BRYDE Bruxelles (RB-special). Der var ingen sejrherre og ingen besejrede, da forliget om kompriseme i Fællesmarkedet blev meddelt en tirsdag morgen før jul — efter to dages og to nætters forhandlinger. Det bemærkelsesværdige ved denne begivenhed, som utvivlsomt er den mest skelsættende og betydningsfulde siden underskrivelsen af Rom-traktaten, er, at alle seks medlemslande føler sig ikke blot tilfredse, men også styrkede og parate til at gå videre med samarbejdet. Medlemslandene ser nu foran sig vejen åbnet for en virkelig union — med politisk og økonomisk enhed. Det er således en sand triumf, Fæl- lesmarkedet her kan fejre. Manglende enighed kunne have sprængt Fælles- markedet eller i bedste fald standset alle videre fremskridt i en uoverskue- lig periode. Nu er hindringen over- vundet, og eftertiden vil bedømme forliget om kompriseme som afgø- rende for samlingen af Europa. Så længe Fællesmarkedet ikke er stærkt, kan der ikke blive tale om enhed i Europa. ET ÅRS FORHANDLINGER Forhandlingerne om de ensartede kompriser har varet i mere end et år. De begyndte i november 1963, efter at kommissionens vicepræsident, Sicco Mansholt, havde fremsat en plan om prisharmonisering allerede fra 1. juli 1964. Det viste sig hurtigt at være umuligt, og i et møde ved juletid blev det besluttet at fastholde de allerede gældende priser og at tage sagen op senere. I maj sidste år ændrede Mans- holt sit forslag, således at prisharmo- niseringen skulle finde sted den 1. juli 1966. Mansholt-planen indeholdt detalje- rede prisforslag, og den angav de be- løb, der skulle betales til landmæn- dene i Vesttyskland, Luxembourg og Italien for indtægtstabene ved pris- nedgangen, ligesom den gav retnings- linjer for finansieringen af landbrugs- politikken. Det er værd at notere i denne for- bindelse, at det forlig, som nu er ind- gået i Bruxelles, temmelig nøje følger Mansholt-planens forslag. Det er så- ledes også en personlig triumf for kommissionens vicepræsident. VESTTYSK MODSTAND Men det var vanskeligt at komme så langt. Den vesttyske regering afviste at acceptere planen, fordi man fryg- tede, at en prisnedgang for landmæn- denes produkter ville få alvorlige føl- ger ved forbundsvalget til oktober 1965. I efteråret truede præsident de Gaulle med at trække Frankrig ud af samarbejdet i De seks, hvis der ikke blev opnået enighed om kornpriserne, og i det skjulte øvede USA pres på Vesttysklands regering for at få den til at vise større imødekommenhed, over for sine markedspartnere. USA frygtede nemlig med rette, at mang- lende enighed om kornprisområdet ville få Kennedy-runden til at strande. Men langt hen i december fastholdt Vesttyskland sin vægring ved at ac- ceptere Mansholt-planen. Først frem- satte den vesttyske delegation i Bruxelles et kompromisforslag, ifølge hvilket prisen på blød hvede skulle sættes til 440 D-mark pr. ton (mens kommissionen foreslog 425 mark), og at der årligt i tre år blev betalt 700 mili. mark til landmændene for ind- tægtstabene. Her havde kommissionen foreslået 560 miil. mark det første år og derefter endnu mindre. I forhand- lingernes sidste timer faldt de tyske indrømmelser, den ene efter den an- den, og det overraskede de øvrige forhandlere, at tyskerne ikke krævede noget til gengæld. Mansholt-planen blev accepteret med nogle ændringer. FOR MEGET STOD PÅ SPIL Årsagen til det pludselige og på mange måder uventede tyske omslag er utvivlsomt, at Bonn-regeringen har erkendt, at der stod for meget på spil. Samarbejdet i De seks var alvorligt truet, og Kennedy-runden kunne ikke komme i gang, før de ensartede priser var fastlagt. De politiske konsekven- ser af et sammenbrud af kornforhand- lingerne i Bruxelles ville have været betydelige, og forbundsregeringen traf derfor beslutning om at give efter. De gevinster, der var at hente på hjem- mefronten ved at fastholde stand- punkterne, var efter regeringens op- fattelse ikke store nok. Den vesttyske landbrugsminister Werner Schwarz må antagelig snart trække sig tilbage. Han har i det for- løbne år været nært forbundet med den hårde tyske politik, og han fulgte hele tiden landbrugsorganisationernes ønsker. Det var imod hans vilje, at regeringen besluttede at gøre indrøm- melser i Bruxelles, og det er da også karakteristisk, at det ikke var ham, men økonomiminister Kurt Schmii- cker, der i forhandlingernes sidste fase accepterede Mansholt-planen. Få minutter efter at dette var sket, duk- kede Schwarz op i mødesalen — efter at være kørt fra Bonn i bil med en gennemsnitsfart af 130 km i timen. Han talte strengt til sine kolleger i isumaKatiglssut atautsimordlutik niuveKatigingnut ajugauneruvoK ang- nertoxissoK. isumaKatigigtoKångika- luarpat niuveKatigit suleKatigingnerat aserorneKåsagaluarpoK imalunit i- ngerdlatatigut angussaKariartornerit tamarmik sivisoKissumik atassugssa- mik unigtineKåsagaluarput. ajornar- torsiut måna ajugauvfigineitarpoK, karritdlo aké pivdlugit isumaKatigl- ssut kinguligssat isumaicartitarumår- påt Europap atautsimut katikiartor- nerane pingårutexarujugssuarsima- ssutut. atautsimordlutik niuveKatigit nukigtortinagit Europame atautsi- mordlune ingerdlatsissoKalernaviå- ngilax. uk. 1 isumaKatigingniarneic karrit éssigiårtunik akeKalernigssåt anguniardlugo isumaKatigingniamerit enrum — men i mødesalen sagde han ikke noget. Det ville have været håb- løst for ham at gribe ind i denne situation, og hans rolle var dermed udspillet. LANDBRUGSEKSPORTEN RAMMES Selv om der bør være politisk tilfredshed i andre lande i Europa med kornforliget, er der også an- ledning til bekymring. Et fuld- stændigt landbrugsmarked mellem De seks betyder ikke bedre, men dårligere vilkår for de lande, der eksporterer landbrugsvarer. De nye priser vil sikkert give anled- ning til større kornproduktion in- den for området, og f. eks. for æg, fjerkræ og svinekød gælder det, at alle interne afgifter skal bortfalde den 1. juli 1967. Der er i dag en selvforsyningsgrad for korn i Fæl- lesmarkedet på omkring 80 pct., men man kommer op på 85 pct. om fem år. Det er i første række Frankrig, der får fordel af kornforliget. Franske andmænd har længe ønsket at få bedre afsætningsmuligheder for deres store overskudsproduktion, og de har derfor krævet et virkeligt europæisk landbrugsmarked så hurtigt som mu- ligt. Nu får de væsentligt højere pri- ser for deres korn og for andre pro- dukter — og følgelig går fødevarepri- serne på ny opad i Frankrig. Om det ukioK atausex sivnerdlugo ingerdlå- neKarput, novemberime 1963-ime aut- dlartitdlutik niuveKatigit kommissio- niåne præsidentip tugdliata Sicco Manshotip sujunersutigingmago ilau- ssortat akornåne akit åssigingneruler- sineKåsassut julip autdlancautånit 1964-imit. ernlnaK påsineKarpoK ta- måna ajornartOK, jutdlivdlo encåne atautsiminerme aulaj angernexarpoK akiussut atortlnarneKåsassut sujuner- sutigineKartutdlo kingusingnerussu- kut OKatdlisigineKarKigkumårtut. su- junersune sujorna majime Mansholtip avdlångortipå akiussut åssigingneru- lernigssåt julip autdlai-Kautånit 1966- imit pissugssångordlugo. Mansholtip pilerssårusiåne akit av- dlångornigssåt erssentigsumik suju- nersusiorneKarsimavoK, ilaussortat i- låine akit migdleriarnigssåt pissutiga- er foreneligt med den franske rege- rings stabiliseringspolitik, er en anden sag — men det er en forklaring på, at de franske forhandlere havde let ved at godkende det tyske forslag om at vente helt til 1967 med at sætte de ensartede priser i kraft. DEN POLITISKE UNION Forliget vil få et andet væsentlig resultat: Drøftelserne om en politisk union i Europa kan nu blive genopta- get. Næppe noget land — end ikke Holland — er for alvor imod politiske drøftelser, og der kan derfor ventes et nyt initiativ i de første måneder af 1965. Det sker antagelig på grund- lag af den vesttyske regerings plan, som blev fremsat i efteråret. Det bli- ver ikke noget stort og flot, for man må begynde forsigtigt, så længe der ikke er sket nogen virkelig afklaring af synspunkterne vedrørende Europas fremtidige udseende: Skal det være et forbund af selvstændige stater, eller skal det være en federation, hvor sta- terne afgiver en del af deres beføjel- ser til ovemationale organer? Men det er i denne forbindelse in- teressant at lægge mærke til, at Fæl- lesmarkedets kommission er gået kraftigt styrket ud af forligs forhand- lingerne i Bruxelles. Den bliver mere og mere et overnationalt organ, og den kan — takket være sine dynami- ske ledere — blive et vigtigt led i det politiske Europa. lugo aningaussarsianut ånaissanut Tysklandime kitdlerme, Luzembourgi- me Italiamilo naussorigsaissunut taor- tigssat KanoK agtiginigssait nalunaer- simavdlutik åmalo taineKarsimavdlu- tik nunalerinikut ingerdlatsinigssame aningaussalersuinermut najorKutag- ssat. tåisavdlugo pingåruteKarpoic Bru- xellesime måna isumaKatigissutigine- Kartut Mansholtip pilerssårutåne su- junersutit åssigingajagdluinarait. tai- maingmat kommissionime præsiden- tip tugdlia ajugaussutut oxautigissa- riaKarpoK. tyskit kitdlit akerdliuput taimale angnertutigissunik angussa- icarniarneK ajornaitsuinåungilaK. pi- lerssårut tyskit kitdlit nålagkersui- ssuinit akueriumaneKångikaluarpoK ersissutigineKarmat naussorigsaissut niorKutigssiaisa akisa migdleriarnere oktoberime 1965-ime Tysklandime kitdlerme nålagauvfeKatigingne inat- sissartut ilaussortagssåinik Kinersi- nigssamut ajoKutaorujugssuarumår- tut. præsident de Gaullip ukiarme su- jorasårutigå karrit aké isumaKatigi- ssutigineKångigpata Frankrig niuve- Katigingnut ilaussortaunerminit tu- nuarniartoK, USA-lo issertortukut Tysklandime kitdlerme nålagkersui- ssunut pingitsailiniarpoK tåuko niu- veKatigissamingnut akuerssårneruler- nigssåt kigsautigigamiuk. USA-p er- Kortumik ersissutigå karrit akisa i- sumaKatigissutigineKångitsornerat Kennedyp pilerssårutånut ajutorutau- jumårsoralugo. Mansholtip pilerssårutå decemberip autdlartisimalerneranut agdlåt Tysk- landimit kitdlermit akueriumaneviå- ngilaK. tyskit kitdlit Bruxellesime autdlartitait sufunersumut avdlångu- tigssamik sarKumiussaKamåraluarput, (nup. tugdlerme nangisaorc) Kagssutit nylonit tuneriåinait: Kil. 2000 putut 12 100 m/m 210/12 - 2000 - 12 130 - 210/12 _ 2000 - 19‘A 100 - 210/9 _ 2000 - 19V2 95 - 210/9 - 2000 - 18 85 - 210/9 - 2000 - 16 80 - 210/6 - 2000 - 15 70 - 210/6 - 2000 - 15 60 - 210/6 - 2000 - 15 60 - 210/4 avdlarpagssuarnigdlo angissusig- dlit. Kagssutit atortugssait tamarmik tuneriåinait Johannes Dahl & Co. d Skive . Danmark Ferievognen står parat Benyt Dem af fordelene Køb en folkevogn tii favørpris hos byens auforlserede VW-forhandler til følgende priser på grænseplader: VW 1200 de luxe 1964 Vognen med verdens bedste re- nommé for økonomi og driftsik- kerhed 9.205 kr. VW 1500 S de luxe 1964 Den store, hurtige folkevogn i luksusudførelse 11.675 kr. VW piok-up 1964 Med eller uden presenning — transporteren med verdensry, fra 10.525 kr. |^|ø. Ved afrejse til Grønland tilbagekøber vi gerne Deres vogn til en meget høj pris. © E. Roed-Sørensen A/S Aut. VW-forhandler Ranizausgade 68 - København N - Telf. LU* 3800 ATLAS PELIKAN Det nyeste og mest moderne ekkolod på markedet. Det har 10 gange større sendestyrke end Atlas Supergraph, og det har naturligvis Atlas sort/grå forstærker, der er en yder- ligere forbedring af „den hvide linie". Det viser ikke alene sorte fisk over lys bund, men viser hvor fiskestimerne er tættest oppe i vandet. Det har en lang række nyheder og forbedringer, 4 måleområder udvendig omskiftelige, 4 papir- hastigheder, variabel sværtningsgrad og er glimrende egnet for horisonfallodning. Kr. 9.875,00. JOHS. KRAGH VOLDMESTERGADE 4 - KØBENHAVN 0 karrit akinik isumaKatiglssut niuveKatigingnut pingaKissoK atautsimordlutik niuveKatigit inatsisait Romame atsiorneKarmatale aifsåf taima pingårtigissumik pissoKartoK karrit aké isumaKafigissutigineKarmata Bruxelles (RB-special) karrit akisa isumaKatigissutigineKarnerat mardlungornerme uvdlakut jut- dlip sujornane atautsimordlutik niuveKatigingne nalumaerutigineKarmat — uvdlut unuatdio mardluk isumaKatigxngniarnerup kingoma — ajugausso- Karanilo ajugauvfigissaussoKångilaK. pisimassumut, atautsimordlutik niuve- Katigit pilersineuarmata inatsisigssatut sujunersutigineKartumik Romame isumaKatigissuteKamerup kingorna pingåruteKamerpaugunartumut, tuping- najcutauvoK ilaussortat arfiniliussut tamarmik angussarineKartunik tugdlu- ssuteKåmångingmata åmale nukigtunerulermata suleKatigingnermigdlo ag- dlilemigssånut piarérsimalermata. ilaussortat ilimagilerpåt nålagkersuinikut aningaussarsiornikutdlo ingerdlatsimermingne atautsimulivingnigssantik angujartorneKarsinaulersoK. 18

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.