Atuagagdliutit - 21.01.1965, Qupperneq 18

nunanut avdlanof tungassumemgit
Forliget som satte ny fart i
Fællesmarkedet
Enigheden om kornpriserne er den mest betydningsfulde begivenhed
inden for „De seks” siden underskrivelsen af Rom-traktaten.
Af MOGENS BRYDE
Bruxelles (RB-special).
Der var ingen sejrherre og ingen besejrede, da forliget om kompriseme
i Fællesmarkedet blev meddelt en tirsdag morgen før jul — efter to
dages og to nætters forhandlinger. Det bemærkelsesværdige ved denne
begivenhed, som utvivlsomt er den mest skelsættende og betydningsfulde
siden underskrivelsen af Rom-traktaten, er, at alle seks medlemslande
føler sig ikke blot tilfredse, men også styrkede og parate til at gå videre
med samarbejdet. Medlemslandene ser nu foran sig vejen åbnet for en
virkelig union — med politisk og økonomisk enhed.
Det er således en sand triumf, Fæl-
lesmarkedet her kan fejre. Manglende
enighed kunne have sprængt Fælles-
markedet eller i bedste fald standset
alle videre fremskridt i en uoverskue-
lig periode. Nu er hindringen over-
vundet, og eftertiden vil bedømme
forliget om kompriseme som afgø-
rende for samlingen af Europa. Så
længe Fællesmarkedet ikke er stærkt,
kan der ikke blive tale om enhed i
Europa.
ET ÅRS FORHANDLINGER
Forhandlingerne om de ensartede
kompriser har varet i mere end et år.
De begyndte i november 1963, efter at
kommissionens vicepræsident, Sicco
Mansholt, havde fremsat en plan om
prisharmonisering allerede fra 1. juli
1964. Det viste sig hurtigt at være
umuligt, og i et møde ved juletid blev
det besluttet at fastholde de allerede
gældende priser og at tage sagen op
senere. I maj sidste år ændrede Mans-
holt sit forslag, således at prisharmo-
niseringen skulle finde sted den 1.
juli 1966.
Mansholt-planen indeholdt detalje-
rede prisforslag, og den angav de be-
løb, der skulle betales til landmæn-
dene i Vesttyskland, Luxembourg og
Italien for indtægtstabene ved pris-
nedgangen, ligesom den gav retnings-
linjer for finansieringen af landbrugs-
politikken.
Det er værd at notere i denne for-
bindelse, at det forlig, som nu er ind-
gået i Bruxelles, temmelig nøje følger
Mansholt-planens forslag. Det er så-
ledes også en personlig triumf for
kommissionens vicepræsident.
VESTTYSK MODSTAND
Men det var vanskeligt at komme så
langt. Den vesttyske regering afviste
at acceptere planen, fordi man fryg-
tede, at en prisnedgang for landmæn-
denes produkter ville få alvorlige føl-
ger ved forbundsvalget til oktober
1965.
I efteråret truede præsident de
Gaulle med at trække Frankrig ud af
samarbejdet i De seks, hvis der ikke
blev opnået enighed om kornpriserne,
og i det skjulte øvede USA pres på
Vesttysklands regering for at få den
til at vise større imødekommenhed,
over for sine markedspartnere. USA
frygtede nemlig med rette, at mang-
lende enighed om kornprisområdet
ville få Kennedy-runden til at strande.
Men langt hen i december fastholdt
Vesttyskland sin vægring ved at ac-
ceptere Mansholt-planen. Først frem-
satte den vesttyske delegation i
Bruxelles et kompromisforslag, ifølge
hvilket prisen på blød hvede skulle
sættes til 440 D-mark pr. ton (mens
kommissionen foreslog 425 mark), og
at der årligt i tre år blev betalt 700
mili. mark til landmændene for ind-
tægtstabene. Her havde kommissionen
foreslået 560 miil. mark det første år
og derefter endnu mindre. I forhand-
lingernes sidste timer faldt de tyske
indrømmelser, den ene efter den an-
den, og det overraskede de øvrige
forhandlere, at tyskerne ikke krævede
noget til gengæld. Mansholt-planen
blev accepteret med nogle ændringer.
FOR MEGET STOD PÅ SPIL
Årsagen til det pludselige og på
mange måder uventede tyske omslag
er utvivlsomt, at Bonn-regeringen har
erkendt, at der stod for meget på spil.
Samarbejdet i De seks var alvorligt
truet, og Kennedy-runden kunne ikke
komme i gang, før de ensartede priser
var fastlagt. De politiske konsekven-
ser af et sammenbrud af kornforhand-
lingerne i Bruxelles ville have været
betydelige, og forbundsregeringen traf
derfor beslutning om at give efter. De
gevinster, der var at hente på hjem-
mefronten ved at fastholde stand-
punkterne, var efter regeringens op-
fattelse ikke store nok.
Den vesttyske landbrugsminister
Werner Schwarz må antagelig snart
trække sig tilbage. Han har i det for-
løbne år været nært forbundet med
den hårde tyske politik, og han fulgte
hele tiden landbrugsorganisationernes
ønsker. Det var imod hans vilje, at
regeringen besluttede at gøre indrøm-
melser i Bruxelles, og det er da også
karakteristisk, at det ikke var ham,
men økonomiminister Kurt Schmii-
cker, der i forhandlingernes sidste
fase accepterede Mansholt-planen. Få
minutter efter at dette var sket, duk-
kede Schwarz op i mødesalen — efter
at være kørt fra Bonn i bil med en
gennemsnitsfart af 130 km i timen.
Han talte strengt til sine kolleger i
isumaKatiglssut atautsimordlutik
niuveKatigingnut ajugauneruvoK ang-
nertoxissoK. isumaKatigigtoKångika-
luarpat niuveKatigit suleKatigingnerat
aserorneKåsagaluarpoK imalunit i-
ngerdlatatigut angussaKariartornerit
tamarmik sivisoKissumik atassugssa-
mik unigtineKåsagaluarput. ajornar-
torsiut måna ajugauvfigineitarpoK,
karritdlo aké pivdlugit isumaKatigl-
ssut kinguligssat isumaicartitarumår-
påt Europap atautsimut katikiartor-
nerane pingårutexarujugssuarsima-
ssutut. atautsimordlutik niuveKatigit
nukigtortinagit Europame atautsi-
mordlune ingerdlatsissoKalernaviå-
ngilax.
uk. 1 isumaKatigingniarneic
karrit éssigiårtunik akeKalernigssåt
anguniardlugo isumaKatigingniamerit
enrum — men i mødesalen sagde han
ikke noget. Det ville have været håb-
løst for ham at gribe ind i denne
situation, og hans rolle var dermed
udspillet.
LANDBRUGSEKSPORTEN RAMMES
Selv om der bør være politisk
tilfredshed i andre lande i Europa
med kornforliget, er der også an-
ledning til bekymring. Et fuld-
stændigt landbrugsmarked mellem
De seks betyder ikke bedre, men
dårligere vilkår for de lande, der
eksporterer landbrugsvarer. De
nye priser vil sikkert give anled-
ning til større kornproduktion in-
den for området, og f. eks. for æg,
fjerkræ og svinekød gælder det, at
alle interne afgifter skal bortfalde
den 1. juli 1967. Der er i dag en
selvforsyningsgrad for korn i Fæl-
lesmarkedet på omkring 80 pct.,
men man kommer op på 85 pct. om
fem år.
Det er i første række Frankrig, der
får fordel af kornforliget. Franske
andmænd har længe ønsket at få
bedre afsætningsmuligheder for deres
store overskudsproduktion, og de har
derfor krævet et virkeligt europæisk
landbrugsmarked så hurtigt som mu-
ligt. Nu får de væsentligt højere pri-
ser for deres korn og for andre pro-
dukter — og følgelig går fødevarepri-
serne på ny opad i Frankrig. Om det
ukioK atausex sivnerdlugo ingerdlå-
neKarput, novemberime 1963-ime aut-
dlartitdlutik niuveKatigit kommissio-
niåne præsidentip tugdliata Sicco
Manshotip sujunersutigingmago ilau-
ssortat akornåne akit åssigingneruler-
sineKåsassut julip autdlancautånit
1964-imit. ernlnaK påsineKarpoK ta-
måna ajornartOK, jutdlivdlo encåne
atautsiminerme aulaj angernexarpoK
akiussut atortlnarneKåsassut sujuner-
sutigineKartutdlo kingusingnerussu-
kut OKatdlisigineKarKigkumårtut. su-
junersune sujorna majime Mansholtip
avdlångortipå akiussut åssigingneru-
lernigssåt julip autdlai-Kautånit 1966-
imit pissugssångordlugo.
Mansholtip pilerssårusiåne akit av-
dlångornigssåt erssentigsumik suju-
nersusiorneKarsimavoK, ilaussortat i-
låine akit migdleriarnigssåt pissutiga-
er foreneligt med den franske rege-
rings stabiliseringspolitik, er en anden
sag — men det er en forklaring på,
at de franske forhandlere havde let
ved at godkende det tyske forslag om
at vente helt til 1967 med at sætte de
ensartede priser i kraft.
DEN POLITISKE UNION
Forliget vil få et andet væsentlig
resultat: Drøftelserne om en politisk
union i Europa kan nu blive genopta-
get. Næppe noget land — end ikke
Holland — er for alvor imod politiske
drøftelser, og der kan derfor ventes
et nyt initiativ i de første måneder
af 1965. Det sker antagelig på grund-
lag af den vesttyske regerings plan,
som blev fremsat i efteråret. Det bli-
ver ikke noget stort og flot, for man
må begynde forsigtigt, så længe der
ikke er sket nogen virkelig afklaring
af synspunkterne vedrørende Europas
fremtidige udseende: Skal det være
et forbund af selvstændige stater, eller
skal det være en federation, hvor sta-
terne afgiver en del af deres beføjel-
ser til ovemationale organer?
Men det er i denne forbindelse in-
teressant at lægge mærke til, at Fæl-
lesmarkedets kommission er gået
kraftigt styrket ud af forligs forhand-
lingerne i Bruxelles. Den bliver mere
og mere et overnationalt organ, og
den kan — takket være sine dynami-
ske ledere — blive et vigtigt led i det
politiske Europa.
lugo aningaussarsianut ånaissanut
Tysklandime kitdlerme, Luzembourgi-
me Italiamilo naussorigsaissunut taor-
tigssat KanoK agtiginigssait nalunaer-
simavdlutik åmalo taineKarsimavdlu-
tik nunalerinikut ingerdlatsinigssame
aningaussalersuinermut najorKutag-
ssat.
tåisavdlugo pingåruteKarpoic Bru-
xellesime måna isumaKatigissutigine-
Kartut Mansholtip pilerssårutåne su-
junersutit åssigingajagdluinarait. tai-
maingmat kommissionime præsiden-
tip tugdlia ajugaussutut oxautigissa-
riaKarpoK.
tyskit kitdlit akerdliuput
taimale angnertutigissunik angussa-
icarniarneK ajornaitsuinåungilaK. pi-
lerssårut tyskit kitdlit nålagkersui-
ssuinit akueriumaneKångikaluarpoK
ersissutigineKarmat naussorigsaissut
niorKutigssiaisa akisa migdleriarnere
oktoberime 1965-ime Tysklandime
kitdlerme nålagauvfeKatigingne inat-
sissartut ilaussortagssåinik Kinersi-
nigssamut ajoKutaorujugssuarumår-
tut.
præsident de Gaullip ukiarme su-
jorasårutigå karrit aké isumaKatigi-
ssutigineKångigpata Frankrig niuve-
Katigingnut ilaussortaunerminit tu-
nuarniartoK, USA-lo issertortukut
Tysklandime kitdlerme nålagkersui-
ssunut pingitsailiniarpoK tåuko niu-
veKatigissamingnut akuerssårneruler-
nigssåt kigsautigigamiuk. USA-p er-
Kortumik ersissutigå karrit akisa i-
sumaKatigissutigineKångitsornerat
Kennedyp pilerssårutånut ajutorutau-
jumårsoralugo.
Mansholtip pilerssårutå decemberip
autdlartisimalerneranut agdlåt Tysk-
landimit kitdlermit akueriumaneviå-
ngilaK. tyskit kitdlit Bruxellesime
autdlartitait sufunersumut avdlångu-
tigssamik sarKumiussaKamåraluarput,
(nup. tugdlerme nangisaorc)
Kagssutit nylonit
tuneriåinait:
Kil. 2000 putut 12 100 m/m 210/12
- 2000 - 12 130 - 210/12
_ 2000 - 19‘A 100 - 210/9
_ 2000 - 19V2 95 - 210/9
- 2000 - 18 85 - 210/9
- 2000 - 16 80 - 210/6
- 2000 - 15 70 - 210/6
- 2000 - 15 60 - 210/6
- 2000 - 15 60 - 210/4
avdlarpagssuarnigdlo angissusig-
dlit.
Kagssutit atortugssait tamarmik
tuneriåinait
Johannes Dahl & Co.
d
Skive . Danmark
Ferievognen står parat
Benyt Dem af fordelene
Køb en folkevogn tii favørpris hos byens auforlserede VW-forhandler
til følgende priser på grænseplader:
VW 1200 de luxe 1964
Vognen med verdens bedste re-
nommé for økonomi og driftsik-
kerhed
9.205 kr.
VW 1500 S de luxe 1964
Den store, hurtige folkevogn i
luksusudførelse
11.675 kr.
VW piok-up 1964
Med eller uden presenning —
transporteren med verdensry, fra
10.525 kr.
|^|ø. Ved afrejse til Grønland tilbagekøber vi gerne Deres vogn til en
meget høj pris.
©
E. Roed-Sørensen A/S
Aut. VW-forhandler
Ranizausgade 68 - København N - Telf. LU* 3800
ATLAS PELIKAN
Det nyeste og mest moderne ekkolod på markedet. Det
har 10 gange større sendestyrke end Atlas Supergraph, og
det har naturligvis Atlas sort/grå forstærker, der er en yder-
ligere forbedring af „den hvide linie". Det viser ikke alene
sorte fisk over lys bund, men viser hvor fiskestimerne er
tættest oppe i vandet. Det har en lang række nyheder og
forbedringer, 4 måleområder udvendig omskiftelige, 4 papir-
hastigheder, variabel sværtningsgrad og er glimrende egnet
for horisonfallodning. Kr. 9.875,00.
JOHS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4 - KØBENHAVN 0
karrit akinik isumaKatiglssut
niuveKatigingnut pingaKissoK
atautsimordlutik niuveKatigit inatsisait Romame atsiorneKarmatale aifsåf
taima pingårtigissumik pissoKartoK karrit aké isumaKafigissutigineKarmata
Bruxelles (RB-special)
karrit akisa isumaKatigissutigineKarnerat mardlungornerme uvdlakut jut-
dlip sujornane atautsimordlutik niuveKatigingne nalumaerutigineKarmat —
uvdlut unuatdio mardluk isumaKatigxngniarnerup kingoma — ajugausso-
Karanilo ajugauvfigissaussoKångilaK. pisimassumut, atautsimordlutik niuve-
Katigit pilersineuarmata inatsisigssatut sujunersutigineKartumik Romame
isumaKatigissuteKamerup kingorna pingåruteKamerpaugunartumut, tuping-
najcutauvoK ilaussortat arfiniliussut tamarmik angussarineKartunik tugdlu-
ssuteKåmångingmata åmale nukigtunerulermata suleKatigingnermigdlo ag-
dlilemigssånut piarérsimalermata. ilaussortat ilimagilerpåt nålagkersuinikut
aningaussarsiornikutdlo ingerdlatsimermingne atautsimulivingnigssantik
angujartorneKarsinaulersoK.
18