Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 3
Torskefiskeriet... (Fortsat fra forsiden) mill. kr. fisk. Der er ca. 2000 erhvervs- fiskere i Grønland. Dette giver en bruttoindtægt på ca. 10.000 kr. pr. fisker. LAKSEN GAV MEST Det er laksefiskeriet, der har givet de største indtægtsforøgelser. Det skyldes først og fremmest, at der er sket en kolossal fremgang i laksefi- skeriet i 1964. Indhandlingen af laks forøgedes fra 153 tons i 1963 til 951 tons i 1964 alene til KGHs anlæg, og prisstigningen og den store fremgang i lakseproduktionen har betydet en indtægtsforøgelse for fiskerne på ca. 5,4 mill. kr. i 1964. Dertil kommer, at rejefiskeriet er steget med ca. 500 tons i 1964 i forhold til 1963. Dette betyder en merindtægt på ca. 700.000 kr. til fiskerne. Trods nedgangen i torskefiskeriet er der således tale om et rekordår, hvad angår slutresultatet af det sam- lede fiskeri i Grønland i 1964. Dette er en glædelig nyhed. Fiskeriet i Grønland er imidlertid baseret på tor- skeproduktionen, og man har ingen garanti for, at succes’en for laksens vedkommende fortsætter i de kom- mende år. Man må regne med den mulighed, at laksefiskeriet kan svigte på samme måde, som torskefiskeriet har gjort. ARBEJDSKRAFTENS BETYDNING Den opfattelse deles af handels- inspektør J. Holten Møller, der har givet „Grønlandsposten" oplysninger- ne om det sidste års fiskeri i Grøn- land. Om udsigterne for fiskeriet i det nye år udtaler handelsinspektøren: — Den indtægtsforøgelse, som er sket i 1964, er udelukkende baseret på det sæsonprægede lakse- og reje- fiskeri. I den forbindelse må man se i øjnene, at laksefiskeriet kan svigte. Rejefiskeriet er derimod særdeles stabilt på grund af de store forekom- ster. Forudsætningen for rejefiskeriets fortsatte fremgang er dog den, at der skabes mulighed for at skaffe den nødvendige arbejdskraft, hvilket det har knebet alvorligt med i 1964. Hvis man kan skaffe tilstrækkeligt med ar- bejdskraft til rejefabrikkerne, er det muligt med de eksisterende anlæg at forøge indhandlingen af rejer ganske betydeligt. TORSKEN ER GRUNDLAGET —Hvad med torskefiskeriet? — Torskefiskeriet er det fiskeri, som samfundsmæssigt har og fortsat vil have den største betydning for Grønland, navnlig når man tager den hastigt voksende befolkning i betragt- ning. Biologernes udtalelser om tor- skefiskeriet og torskeforekomsterne er lovende, og da man nu har skabt muligheder i land for at opnå større torskeproduktion, må bestræbelserne i 1965 og fremover gå ud på at øge torskefiskeriet væsentligt. Med de stigende produktionsom- kostninger må råvaremængden imid- lertid forøges ganske betydeligt, hvis man skal gøre anlæggene rentable. — Man har ved flere lejligheder fremhævet, at der er for mange kut- tere i rejefiskeriet. — Det er rigtigt. Det overskydende antal kuttere fra rejefiskeriet må i stedet indgå i torskefiskeriet. Aftaler herom vil blive truffet gennem for- handling mellem KNAPP og KGH med deltagelse af repræsentanter fra (-----------------------—--------- kungikunut niorKUteKartartoK Leverandør til det kongelige danske hof STEFF LUXUS& SALAMI EXTRA — bedre spegepølse er aldrig lavet. Rent kød og spæk fra ende til anden. LUXUS fima SALAMI EKSTRA spegepølse tåukunånga pitsauneK sananeicarsimångisåinarpoK neKe orssutdlo akuitsut rejefiskeriforeningen. Ved at intensi- at man fremover etablerer et større vere torskefiskeriet i forbindelse med begrænsning i deltagelse i rejefiske- riet, kan der skabes mulighed for at udnytte de eksisterende filetfabrikker bedre. FARTØJSSTØRRELSER — Helårsfiskeri er vanskeligt med de fartøjer, man har i øjeblikket. — Torskeforekomsternes svigten i 1963—64 har været mest udtalt i det indenskærs fiskeri, som den nuværen- de fartøjsstørrelse alene betinger. Med den kutterstørrelse er fiskeriet i vin- termånederne fra december til febru- ar inclusive særdeles vanskeligt. Tor- sken søger i disse måneder ud på det dybe vand på ydersiden af bankerne. Spørgsmålet i dag er, hvilken far- tøjsstørrelse, man skal have tiltro til for at udvikle et rentabelt helårs tor- skefiskeri suppleret med andre fiske- arter. Jeg for mit vedkommende vil mene, at et kombineret hæktrawl- og iinefartøj vil blive løsningen. Fordelen ved et sådant fartøj er, at fiskerne om bord kan stå beskyttet mod kul- den. I den forbindelse er det ønskeligt, samfiskeri med færinger til grønland- ske anlæg. Grønlandske fiskere vil derved kunne få del i færingernes er- faringer i søgående fiskeri. For færin- gerne kan dette muligvis betyde en fordel, idet den lange sejlads til hjem- stedet måske med fordel vil kunne spares. FORSØGSFISKERI I 1965 — Hvilke planer har man med hen- syn til forsøgsfiskeri i 1965? — Man går nu i gang med forsøg på at intensivere fiskeriet efter industri- fisk med flydetrawl, hovedsagelig angmagssat. I denne uge starter for- søgskutteren „Sujumut" med enbåds- flydetrawl i Sukkertoppen distrikt. Forsøgskutteren skal sammen med grønlandske fiskere prøve på at finde frem til det mest givtige fiskeri med dette redskab. Jeg kan også tilføje, at to meget erfarne grønlandske kut- tere allerede anvender dette redskab. Dette fiskeri tænkes også drevet af de større lineskibe, der skal anskaffes til Grønland, som støtte for deres ren- tabilitet i vinterperioden. Julut. sårugdlit måna .. . (nup. 1-imit nangitan) ngussaKarfiunerpausimassumut naler- Kiutdlugo. aulisarneruvdle atautsi- mut inernerata takutipå 1964-ime au- lisartut aningaussarsiait Kagfariarsi- massut 1,3 mill. migss., tåssa 1962-i- mut sanigdliutdlugo. aulisartut ani- ngaussarsiait katitdlutik 1963-imut nalerKiutdlugit 1964-ime amerdleriar- simåput 6 mill. kr. migssåinik, nauk sårugdlingniarneK 1964-ime nåkariar- simagaluartoK 32,5 pct-imik, tåssa 1963- imut sanigdliutdlugo. 1964-ime nunavtine aulisartut ka- titdlutik tunissaKarsimdput aulisagka- nik 18 ama 20 mill. kr. akornåne aki- lingnik. nunavtine inutigssarsiutigalu- go aulisartut 2000 erKdiniput. avgua- Katigigsikdine aulisantoK atausen a- ningaussartutine ildngautiginagit a- kigssarsisimdsaoK 10.000 kr. migss. kapisigdlit pigssarsivioKaut kapisilingniarneK aningaussarsiat Kagfariarnerånut pissutaunerpausi- mavoK, 1964-ime kapisilingniarneK sujuariarsimaKingmat. KGH-p tunit- sivmainut tunissat 1963-ime 153 tonsi- usimassut 1964-ime 951 tonsingorsi- måput, kapisigdlitdlo akitsorsimang- mata tunissatdlo KagfariarsimaKalu- tik, tamåna aulisartut akigssarsiaisa 1964- ime sujuariautigisimavåt 5,4 mill. kr. migss. åmåtaordle rejerniarneK 1964-ime 1963-imut naleririutdlugo sujuariarsi- mavoK 500 tons migss., tamånalo auli- sartut aningaussarsiaisa agdlissutigi- simavåt 700.000 kr. erKåine. måssa sårugdlingniarneK nåkariar- simagaluartoK nunavtine aulisarneK tamåkerdlune 1964-ime aitsåt taimak pigssarsivfiutigisimavoK. tamåna nuå- nåjatdlangnartuvoK. nunavtine auli- sarneK piorsaivfigineKarpoK sårug- dlingniarneK tungavigalugo, OKarto- Karsinåungilardlo kapisigdlit iluagti- simårnerujugssuat ukiune tugdlig- ssane taimåituåinåsanersoK, nautsor- ssutigissariaKarmåme kapisigdlit så- rugdligtutdle kinguariarsmaujumår- tut. sulissut pingaruteKarnerat emarsaut tamåna handelsinspektør J Holten Møllerip isumaKatigå. ukior- tåme nunavtine aulisarnerup KanoK piumårnigssånut tungatitdlugo han- delsinspektøre OKauseKarpoK: — 1964-ime aningaussarsiat Kagfa- riarsimanerat ukiup ildindgut aulisar- neKartartunit kapisilingnit rejenitdlo pissuteicarpoK. tamatumunga tunga- titdlugo puigortariaKdngilaK kapisi- lingniarneK iluagtingitsårsinaungmd- taoK. rejerniarnerdlo tutsuviginardlu- aKaoK, rejerpagssuaKarnera pissutiga- lugo. rejerniarnerdle sujumukåinåsagpat aperKutaussoK tåssa namagtunik su- lissugssarsisinaulernigssaK, 1964-ime sulissugssaKarniarneK ajornakusorsi- maKaoK. rejelerivfingnut namagtunik sulissugssarsissoKarsinaugpat rejenik tunissat angnertusingåtsiarujugssuar- sinåuput, månåkut niorKutigssiorfio- rérsut agdlisineKångikaluarpatalunit. sårugdlit tungaviuput — sårugdlingniarnerme KanoK o- KautigissariaKarpa? — sårugdlingniarneK tdssauvoK i- noKatigit erKarsautigigaine Kalåtdlit- nunånut pingåruteKarnerpåK, suju- nigssamilo taimdikumårtoK, pingår- tumik inuit amerdliartupiloKissut er- Karsautigigdine. sårugdlingniarneK pivdlugo aulisagkanik misigssuissut OKauserissait isumavdluarnarput, må- nolo sårugdlingnik niorKUtigssiorfit tungaisigut angnerussumik såriarfig- ssaKalerérsimangmat, 1965-ime suju- nigssamilo norKdissutigissariaKdsaoK kTnavit amia kussanarfutitdlugulo ipitsutikumagugko Face Lotion nufSK atortarniaruk. lotion KåumårigsoK, kimikitsox åmip suvdluaraussainut pissarpoK ipiusinaussut tamaisa katagtitardlugit, tai- malo ameK ipérutitardlugo. SCHERK oKåtåriaruk tauva påsisavat: 1) pissarnigtut ermingniarif. 2) våtimineK SCHERK FACE LOTIONimik masag- teriardlugo klnat tagiartorniaruk. 3) ipeK katéngitsorsimassoK våtimtlisaoK — kinat- dlo ipérutdluinardlune. — ADACO A/S sårugdlingniarnerup angnertusingåt- siarnigsså. niorKutigssiornermile aningaussar- tutit agdliartormata tunissat Kagfari- angåtsiartariaKåsaKaut niorKUtig- ssiorfit ingmingnut akilersinaulemié- sagpata. — ardlaleriardlune erssenrigsarne- KartarsimavoK rejerniutit amerdla- vatdlårtut. — taimåipoK. rejerniutit siporutut sårugdlingniarnerme atorneKartaria- Kåsåput. tamåna pivdlugo KNAPP å- ma KGH isumaKatigingniartugssåu- put rejerniaKatigit sivnissue peKati- galugit. sårugdlingniarneK angnertu- sarneKarpat umiarssuåi-Katdlo rejer- niaKataussartut ikililerneKarpata, ta- matumunåkut såriarfigssaKalisaoK nerpiliorfiorérsut pitsaunerussumik i- luaKutigineicamigssanut. angatdlatit angissusiat — månåkut angatdlataussut ei'Kar- sautigisagåine ukioK kaujatdlagdlugo aulisarniarneK ajornakusoKaoK. — 1963—64-ime sårugdlit kinguari- arnerat malungnarnerpausimavoK Ke- kertat ovatdlit timåne aulisarnerme månåkut aulisariutaussut piniarfigi- ssartagåne. månåkut angatdlatit mi- kivat dlårnerat pissutigalugo decem- berimit februare ildngutdlugo auli- sarniarneK ajornakusoKaoK. Kdumati- ne tdukunane sårugdlit itingnigtarput ikdnerssuit avdmut sangminerdnut pi- ssardlutik. uvdlumikut aperKutauvoK angat- dlatit KanoK angissusigdlit tunårtari- ssariaKåsanersut sårugdlingniarneK avdlanik tapertaKartitdlugo ukioK kauj atdlagdlugo ingerdlåneKarsinau- lisagpat ingminut akilersinaussumik. uvanga nangmineK isumaKarpunga angatdlatit ningitagarssutit kilisautig- dlitdlo sutdlivigssanik Kulissartagdlit nalerKunerpaussugssaussut. angatdla- tit taimåitut iluaKutigåt aulisartut i- ssimut igdlersorneKarsinaungmata. tamatumunga atatitdlugo kigsauti- ginarpoK savalingmiormiut kalåtdlit tunitsivinut aulisaKatausinaunerata angnertusarneKarnigsså sujunigssame. kalåtdlit aulisartut tamatumunåkut savalingmiormiut avatåsiortarnerånik påsissaKarsinåusagaluarput. savaling- miormiunut imaKa ama tamåna ilua- KutausinaugaluarpoK, tåssa pissat a- valåuneKartarnerat pingitsorneKarsi- nåusagaluarmat. 1965-ime misilinigssat — 1965-ime misiligaunigssamik Ka- noK pilerssåruteKartOKarpa? — måna Kajussausiagssanik aulisar- nermik misilineK angnertusarniarne- KalerpoK, Kalorssuit ikerinåkut ka- ligtagkat pingårtumik angmagssang- niutigalugit. akunerme uvane „Suju- mut“ taimatut misiligauvdlune Mamt- sup erKåne autdlartisaoK. kalåtdlit aulisartut peKatigalugit misilineKå- saoK piniutit taimåitut KanoK iliorni- kut pigssarsinarnerusinåusanersut. taisinauvaråtaoK kalåtdlit aulisartut mardluk påsisimassaKardluartut tai- måitunik piniuteKarérmata. erKarsautigineKarportaoK angatdla- tit ningitagarssutit angnerussut måna pigssarsiarineKartugssat ukiunerane taimåitunik Kalorssuarssortarumår- tut, ingmingnut akilersinaunigssåt i- sumagalugo. Julut. •søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren... Kalfildlit-nunSne Sma plslagssaulerput UPT0NS The Unit tamanlt pIslarlneKarnerpaussarful — pissutigalugo: ttnit tamanlt mamar- nerpaugamlk. y- Den gyldne, v, S smidige OMA margarine N f er lige velegnet fil bordbrug og madlavning I — Sig navnet: OMA margarine! OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo nerrivingme atugagssatul nerissagssiornermufdlo åssigingmik piukunarpox! oxautigiuk afex: \ O M A margarlnel 3

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.