Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 3

Torskefiskeriet...
(Fortsat fra forsiden)
mill. kr. fisk. Der er ca. 2000 erhvervs-
fiskere i Grønland. Dette giver en
bruttoindtægt på ca. 10.000 kr. pr.
fisker.
LAKSEN GAV MEST
Det er laksefiskeriet, der har givet
de største indtægtsforøgelser. Det
skyldes først og fremmest, at der er
sket en kolossal fremgang i laksefi-
skeriet i 1964. Indhandlingen af laks
forøgedes fra 153 tons i 1963 til 951
tons i 1964 alene til KGHs anlæg, og
prisstigningen og den store fremgang
i lakseproduktionen har betydet en
indtægtsforøgelse for fiskerne på ca.
5,4 mill. kr. i 1964.
Dertil kommer, at rejefiskeriet er
steget med ca. 500 tons i 1964 i forhold
til 1963. Dette betyder en merindtægt
på ca. 700.000 kr. til fiskerne.
Trods nedgangen i torskefiskeriet
er der således tale om et rekordår,
hvad angår slutresultatet af det sam-
lede fiskeri i Grønland i 1964. Dette
er en glædelig nyhed. Fiskeriet i
Grønland er imidlertid baseret på tor-
skeproduktionen, og man har ingen
garanti for, at succes’en for laksens
vedkommende fortsætter i de kom-
mende år. Man må regne med den
mulighed, at laksefiskeriet kan svigte
på samme måde, som torskefiskeriet
har gjort.
ARBEJDSKRAFTENS BETYDNING
Den opfattelse deles af handels-
inspektør J. Holten Møller, der har
givet „Grønlandsposten" oplysninger-
ne om det sidste års fiskeri i Grøn-
land. Om udsigterne for fiskeriet i det
nye år udtaler handelsinspektøren:
— Den indtægtsforøgelse, som er
sket i 1964, er udelukkende baseret
på det sæsonprægede lakse- og reje-
fiskeri. I den forbindelse må man se
i øjnene, at laksefiskeriet kan svigte.
Rejefiskeriet er derimod særdeles
stabilt på grund af de store forekom-
ster.
Forudsætningen for rejefiskeriets
fortsatte fremgang er dog den, at der
skabes mulighed for at skaffe den
nødvendige arbejdskraft, hvilket det
har knebet alvorligt med i 1964. Hvis
man kan skaffe tilstrækkeligt med ar-
bejdskraft til rejefabrikkerne, er det
muligt med de eksisterende anlæg at
forøge indhandlingen af rejer ganske
betydeligt.
TORSKEN ER GRUNDLAGET
—Hvad med torskefiskeriet?
— Torskefiskeriet er det fiskeri,
som samfundsmæssigt har og fortsat
vil have den største betydning for
Grønland, navnlig når man tager den
hastigt voksende befolkning i betragt-
ning. Biologernes udtalelser om tor-
skefiskeriet og torskeforekomsterne er
lovende, og da man nu har skabt
muligheder i land for at opnå større
torskeproduktion, må bestræbelserne
i 1965 og fremover gå ud på at øge
torskefiskeriet væsentligt.
Med de stigende produktionsom-
kostninger må råvaremængden imid-
lertid forøges ganske betydeligt, hvis
man skal gøre anlæggene rentable.
— Man har ved flere lejligheder
fremhævet, at der er for mange kut-
tere i rejefiskeriet.
— Det er rigtigt. Det overskydende
antal kuttere fra rejefiskeriet må i
stedet indgå i torskefiskeriet. Aftaler
herom vil blive truffet gennem for-
handling mellem KNAPP og KGH
med deltagelse af repræsentanter fra
(-----------------------—---------
kungikunut niorKUteKartartoK
Leverandør til
det kongelige danske hof
STEFF
LUXUS&
SALAMI EXTRA
— bedre spegepølse er aldrig lavet.
Rent kød og spæk fra ende til
anden.
LUXUS fima SALAMI EKSTRA
spegepølse tåukunånga pitsauneK
sananeicarsimångisåinarpoK
neKe orssutdlo akuitsut
rejefiskeriforeningen. Ved at intensi- at man fremover etablerer et større
vere torskefiskeriet i forbindelse med
begrænsning i deltagelse i rejefiske-
riet, kan der skabes mulighed for at
udnytte de eksisterende filetfabrikker
bedre.
FARTØJSSTØRRELSER
— Helårsfiskeri er vanskeligt med
de fartøjer, man har i øjeblikket.
— Torskeforekomsternes svigten i
1963—64 har været mest udtalt i det
indenskærs fiskeri, som den nuværen-
de fartøjsstørrelse alene betinger. Med
den kutterstørrelse er fiskeriet i vin-
termånederne fra december til febru-
ar inclusive særdeles vanskeligt. Tor-
sken søger i disse måneder ud på det
dybe vand på ydersiden af bankerne.
Spørgsmålet i dag er, hvilken far-
tøjsstørrelse, man skal have tiltro til
for at udvikle et rentabelt helårs tor-
skefiskeri suppleret med andre fiske-
arter. Jeg for mit vedkommende vil
mene, at et kombineret hæktrawl- og
iinefartøj vil blive løsningen. Fordelen
ved et sådant fartøj er, at fiskerne
om bord kan stå beskyttet mod kul-
den.
I den forbindelse er det ønskeligt,
samfiskeri med færinger til grønland-
ske anlæg. Grønlandske fiskere vil
derved kunne få del i færingernes er-
faringer i søgående fiskeri. For færin-
gerne kan dette muligvis betyde en
fordel, idet den lange sejlads til hjem-
stedet måske med fordel vil kunne
spares.
FORSØGSFISKERI I 1965
— Hvilke planer har man med hen-
syn til forsøgsfiskeri i 1965?
— Man går nu i gang med forsøg på
at intensivere fiskeriet efter industri-
fisk med flydetrawl, hovedsagelig
angmagssat. I denne uge starter for-
søgskutteren „Sujumut" med enbåds-
flydetrawl i Sukkertoppen distrikt.
Forsøgskutteren skal sammen med
grønlandske fiskere prøve på at finde
frem til det mest givtige fiskeri med
dette redskab. Jeg kan også tilføje,
at to meget erfarne grønlandske kut-
tere allerede anvender dette redskab.
Dette fiskeri tænkes også drevet af
de større lineskibe, der skal anskaffes
til Grønland, som støtte for deres ren-
tabilitet i vinterperioden.
Julut.
sårugdlit måna .. .
(nup. 1-imit nangitan)
ngussaKarfiunerpausimassumut naler-
Kiutdlugo. aulisarneruvdle atautsi-
mut inernerata takutipå 1964-ime au-
lisartut aningaussarsiait Kagfariarsi-
massut 1,3 mill. migss., tåssa 1962-i-
mut sanigdliutdlugo. aulisartut ani-
ngaussarsiait katitdlutik 1963-imut
nalerKiutdlugit 1964-ime amerdleriar-
simåput 6 mill. kr. migssåinik, nauk
sårugdlingniarneK 1964-ime nåkariar-
simagaluartoK 32,5 pct-imik, tåssa
1963- imut sanigdliutdlugo.
1964-ime nunavtine aulisartut ka-
titdlutik tunissaKarsimdput aulisagka-
nik 18 ama 20 mill. kr. akornåne aki-
lingnik. nunavtine inutigssarsiutigalu-
go aulisartut 2000 erKdiniput. avgua-
Katigigsikdine aulisantoK atausen a-
ningaussartutine ildngautiginagit a-
kigssarsisimdsaoK 10.000 kr. migss.
kapisigdlit pigssarsivioKaut
kapisilingniarneK aningaussarsiat
Kagfariarnerånut pissutaunerpausi-
mavoK, 1964-ime kapisilingniarneK
sujuariarsimaKingmat. KGH-p tunit-
sivmainut tunissat 1963-ime 153 tonsi-
usimassut 1964-ime 951 tonsingorsi-
måput, kapisigdlitdlo akitsorsimang-
mata tunissatdlo KagfariarsimaKalu-
tik, tamåna aulisartut akigssarsiaisa
1964- ime sujuariautigisimavåt 5,4
mill. kr. migss.
åmåtaordle rejerniarneK 1964-ime
1963-imut naleririutdlugo sujuariarsi-
mavoK 500 tons migss., tamånalo auli-
sartut aningaussarsiaisa agdlissutigi-
simavåt 700.000 kr. erKåine.
måssa sårugdlingniarneK nåkariar-
simagaluartoK nunavtine aulisarneK
tamåkerdlune 1964-ime aitsåt taimak
pigssarsivfiutigisimavoK. tamåna nuå-
nåjatdlangnartuvoK. nunavtine auli-
sarneK piorsaivfigineKarpoK sårug-
dlingniarneK tungavigalugo, OKarto-
Karsinåungilardlo kapisigdlit iluagti-
simårnerujugssuat ukiune tugdlig-
ssane taimåituåinåsanersoK, nautsor-
ssutigissariaKarmåme kapisigdlit så-
rugdligtutdle kinguariarsmaujumår-
tut.
sulissut pingaruteKarnerat
emarsaut tamåna handelsinspektør
J Holten Møllerip isumaKatigå. ukior-
tåme nunavtine aulisarnerup KanoK
piumårnigssånut tungatitdlugo han-
delsinspektøre OKauseKarpoK:
— 1964-ime aningaussarsiat Kagfa-
riarsimanerat ukiup ildindgut aulisar-
neKartartunit kapisilingnit rejenitdlo
pissuteicarpoK. tamatumunga tunga-
titdlugo puigortariaKdngilaK kapisi-
lingniarneK iluagtingitsårsinaungmd-
taoK. rejerniarnerdlo tutsuviginardlu-
aKaoK, rejerpagssuaKarnera pissutiga-
lugo.
rejerniarnerdle sujumukåinåsagpat
aperKutaussoK tåssa namagtunik su-
lissugssarsisinaulernigssaK, 1964-ime
sulissugssaKarniarneK ajornakusorsi-
maKaoK. rejelerivfingnut namagtunik
sulissugssarsissoKarsinaugpat rejenik
tunissat angnertusingåtsiarujugssuar-
sinåuput, månåkut niorKutigssiorfio-
rérsut agdlisineKångikaluarpatalunit.
sårugdlit tungaviuput
— sårugdlingniarnerme KanoK o-
KautigissariaKarpa?
— sårugdlingniarneK tdssauvoK i-
noKatigit erKarsautigigaine Kalåtdlit-
nunånut pingåruteKarnerpåK, suju-
nigssamilo taimdikumårtoK, pingår-
tumik inuit amerdliartupiloKissut er-
Karsautigigdine. sårugdlingniarneK
pivdlugo aulisagkanik misigssuissut
OKauserissait isumavdluarnarput, må-
nolo sårugdlingnik niorKUtigssiorfit
tungaisigut angnerussumik såriarfig-
ssaKalerérsimangmat, 1965-ime suju-
nigssamilo norKdissutigissariaKdsaoK
kTnavit amia kussanarfutitdlugulo ipitsutikumagugko
Face Lotion nufSK atortarniaruk.
lotion KåumårigsoK, kimikitsox åmip suvdluaraussainut
pissarpoK ipiusinaussut tamaisa katagtitardlugit, tai-
malo ameK ipérutitardlugo. SCHERK oKåtåriaruk tauva
påsisavat:
1) pissarnigtut ermingniarif.
2) våtimineK SCHERK FACE LOTIONimik masag-
teriardlugo klnat tagiartorniaruk.
3) ipeK katéngitsorsimassoK våtimtlisaoK — kinat-
dlo ipérutdluinardlune.
— ADACO A/S
sårugdlingniarnerup angnertusingåt-
siarnigsså.
niorKutigssiornermile aningaussar-
tutit agdliartormata tunissat Kagfari-
angåtsiartariaKåsaKaut niorKUtig-
ssiorfit ingmingnut akilersinaulemié-
sagpata.
— ardlaleriardlune erssenrigsarne-
KartarsimavoK rejerniutit amerdla-
vatdlårtut.
— taimåipoK. rejerniutit siporutut
sårugdlingniarnerme atorneKartaria-
Kåsåput. tamåna pivdlugo KNAPP å-
ma KGH isumaKatigingniartugssåu-
put rejerniaKatigit sivnissue peKati-
galugit. sårugdlingniarneK angnertu-
sarneKarpat umiarssuåi-Katdlo rejer-
niaKataussartut ikililerneKarpata, ta-
matumunåkut såriarfigssaKalisaoK
nerpiliorfiorérsut pitsaunerussumik i-
luaKutigineicamigssanut.
angatdlatit angissusiat
— månåkut angatdlataussut ei'Kar-
sautigisagåine ukioK kaujatdlagdlugo
aulisarniarneK ajornakusoKaoK.
— 1963—64-ime sårugdlit kinguari-
arnerat malungnarnerpausimavoK Ke-
kertat ovatdlit timåne aulisarnerme
månåkut aulisariutaussut piniarfigi-
ssartagåne. månåkut angatdlatit mi-
kivat dlårnerat pissutigalugo decem-
berimit februare ildngutdlugo auli-
sarniarneK ajornakusoKaoK. Kdumati-
ne tdukunane sårugdlit itingnigtarput
ikdnerssuit avdmut sangminerdnut pi-
ssardlutik.
uvdlumikut aperKutauvoK angat-
dlatit KanoK angissusigdlit tunårtari-
ssariaKåsanersut sårugdlingniarneK
avdlanik tapertaKartitdlugo ukioK
kauj atdlagdlugo ingerdlåneKarsinau-
lisagpat ingminut akilersinaussumik.
uvanga nangmineK isumaKarpunga
angatdlatit ningitagarssutit kilisautig-
dlitdlo sutdlivigssanik Kulissartagdlit
nalerKunerpaussugssaussut. angatdla-
tit taimåitut iluaKutigåt aulisartut i-
ssimut igdlersorneKarsinaungmata.
tamatumunga atatitdlugo kigsauti-
ginarpoK savalingmiormiut kalåtdlit
tunitsivinut aulisaKatausinaunerata
angnertusarneKarnigsså sujunigssame.
kalåtdlit aulisartut tamatumunåkut
savalingmiormiut avatåsiortarnerånik
påsissaKarsinåusagaluarput. savaling-
miormiunut imaKa ama tamåna ilua-
KutausinaugaluarpoK, tåssa pissat a-
valåuneKartarnerat pingitsorneKarsi-
nåusagaluarmat.
1965-ime misilinigssat
— 1965-ime misiligaunigssamik Ka-
noK pilerssåruteKartOKarpa?
— måna Kajussausiagssanik aulisar-
nermik misilineK angnertusarniarne-
KalerpoK, Kalorssuit ikerinåkut ka-
ligtagkat pingårtumik angmagssang-
niutigalugit. akunerme uvane „Suju-
mut“ taimatut misiligauvdlune Mamt-
sup erKåne autdlartisaoK. kalåtdlit
aulisartut peKatigalugit misilineKå-
saoK piniutit taimåitut KanoK iliorni-
kut pigssarsinarnerusinåusanersut.
taisinauvaråtaoK kalåtdlit aulisartut
mardluk påsisimassaKardluartut tai-
måitunik piniuteKarérmata.
erKarsautigineKarportaoK angatdla-
tit ningitagarssutit angnerussut måna
pigssarsiarineKartugssat ukiunerane
taimåitunik Kalorssuarssortarumår-
tut, ingmingnut akilersinaunigssåt i-
sumagalugo.
Julut.
•søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...
Kalfildlit-nunSne Sma plslagssaulerput
UPT0NS The
Unit tamanlt pIslarlneKarnerpaussarful
— pissutigalugo: ttnit tamanlt mamar-
nerpaugamlk.
y- Den gyldne, v,
S smidige OMA margarine N
f er lige velegnet fil bordbrug
og madlavning I — Sig navnet: OMA margarine!
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatul nerissagssiornermufdlo
åssigingmik piukunarpox! oxautigiuk afex:
\ O M A margarlnel
3