Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 12
Fyrbelysning i Grønland r Efter læsning af bådfører Efraim Semionsens indlæg om de grønlandske søkort og fyrbelysningen (jfr. redaktø- rens artikel i samme nummer af A/G) føler jeg trang til at fremkomme med nogle korrigerende oplysninger. Efraim Semionsen beklager først den dårlige korttegning af de grøn- landske farvande, og for mig at se tyder det på, at „Meldorf“s kort- beholdning ikke er af de nyeste. I de sidste 3—4 år er der udkommet fortrinlige søkort over vestkysten i målestok 1 : 80000, hvilket er et rime- ligt størrelsesforhold, der også tillader navigation i de indenskærs ruter. Det er gentagne gange af komman- dørkaptajn Worm-Leonhard i den grønlandske presse og radio under- streget, at disse kort, hvortil der mange steder endnu ikke foreligger Berigtigelse I „Grønlandsposten" nr. 25, 1964 stod der, at prinsesse Benedikte fik foræret en levende hest af Henning Lund, K’anisartut. Dette beror på en fejltagelse. Det var Hanning Høegh, Hvalsø, der forærede prinsessen en islandsk hest. Henning Lund. En tak Hjertelig tak for de mange gode og smukke hilsener skriftligt, telegrafisk og på tryk i anledning af min fratræ- den fra lektoratet, god jul og hilsen — Bugges. detajlopmåling, ville blive forbedret efterhånden som opmålingen skrider frem, og at man ved Søkortarkivet meget gerne modtager oplysninger, der kan hjælpe hertil. Det er end- videre ofte sagt fra Grønlands Kom- mandos (GLK) side, at alle navigato- riske oplysninger modtages, dels til optagelse i „Meddelelser til skibsfar- ten" dels til videre anvendelse. Det er nemlig sådan, at alle disse oplysnin- ger foruden at blive udsendt i Grøn- lands radio sendes til Søkortarkivet i København, der optager dem i „Ef- terretninger for søfarende" og — så- fremt det er oplysninger om f. eks. skær og lignende — indfører dem i søkortene. Oplysningerne indsendes telegrafisk til GLK, Grønnedal (gebyr- frit for afsenderen) men kan også af- leveres i orlogskutterne, hvor de ind- føres i deres søkort, der ved anløb af- Grønnedal sammenlignes med GLK’s søkort, hvorefter oplysningerne vi- deresendes til København. Med hensyn til afmærkningen er det en anden sag. Båkeafmærkningen, der opsattes i 50erne ved orlogskaptajn Janus Sø- rensens store flid og ihærdighed, be- tegnede et stort fremskridt. Det lyk- kedes Janus i et kort åremål at be- skrive og afmærke de indenskærs ruter fra Prins Christians Sunds øst- lige indsejling til Upernavik, hvilket må betegnes som en virkelig bedrift. At erfaringen har vist, at ikke alle båker er lige hensigtsmæssigt placeret — set fra „brugernes" synspunkt — er vel rigtigt, men man må ikke glem- me, at Janus, som den beskedne mand han altid har været, ikke blot stolede på sine store erfaringer, men i stor udstrækning baserede sine ruteangi- velser på et udstrakt samarbejde med de lokale kendtmænd og derefter pla- cerede sine båker med blik for place- ringens tilgængelighed — båker skal jo også kunne vedligeholdes uden alt for store ofre i tid og penge. En af- mærkning som denne kan man ikke ændre fra dag til dag, dertil er den allerede for gammel og vel indarbej- det hos de søfarende. Som det også fremgår af de nyeste søkort, er der nu etableret fyrbelys- ning ved alle de større grønlandske havnebyer, og der kan næppe findes mange steder, hvor større fyr kan motiveres opstillet — dette være be- mærket helt for egen regning og uden kendskab til Fyrvæsenets planer for udbygningen af fyrbelysningen i Grønland. I anledning af redaktør Kristoffer Lynges 70 års fødselsdag den 26. no- vember bragte A/G i nr. 24 den 19. november 1964 interview med ham. At intervieweren fremhævede Kristof- fer Lynges store indsats i oplysnin- gens tjeneste gennem 30 år, vil vi alle i Grønland tilslutte os, men det fore- kommer lidt mærkeligt, at interviewet præges mere af bagatellisering af Inuit-partiet end omtalen af fødsela- rens person. Der fandtes forkerte og misvisende udtalelser om Inuit-par- tiet, hvorfor jeg i korthed vil knytte et par bemærkninger. Kristoffer Lynge udtalte om Inuit-partiet bl. a.: „Inuit-partiet er ikke noget parti, og de ting, det såkaldte parti har på sit program, rummer intet nyt. Det er ønsker, som grønlænderne altid har haft, og de fremmes af den nuværende Sport og fritid Der er den bedste vilje til at gøre noget for børn og unge mennesker i Holsteinsborg, også for så vidt angår mulighederne for at drive sport og få fritiden anvendt på en fornuftig måde. Det fremgår af drøftelserne i kom- munalbestyrelsens ordinære møde den 3. december 1964, at man har behand- Jeg skal i denne forbindelse påpege, at det i den sydlige del af landet ikke alle steder er Fyrvæsenet, der opstil- ler og vedligeholder fyr og fyrlygter. Det er almindeligt, at man i indre farvande, hvor man finder det for- nødent, selv opretholder den nødven- dige fyrbelysning — ofte på kommu- nal basis. Dette forhold kan da heller ikke være helt ukendt i „vor" lands- del: Allerede for et helt år siden an- modede kommunalbestyrelsen i Ka- ngåtsiaK rønlands Kommando om as- sistance med henblik på anskaffelse af en fyrlygte til havnen i Agto. Fyr- væsenet arbejder nu med at finde en type, der er driftssikker og billig i an- skaffelse og drift. Et fuldt udbygget fyrsystem i de indenskærs ruter ville kræve så enorme investeringer og have så store driftsomkostninger, at dets realisering næppe kan motiveres foreløbig. Med hensyn til bøjer skal jeg blot bemærke, at denne form for afmærk- ning er uhensigtsmæssig henset dels grønlandspolitik, hvad enten Inuit- partiet eksisterer eller ej". Selvfølgelig må Kr. Lynge have lov til at betragte Inuit-partiet ud fra egne synspunkter, og det er rigtigt, at Inuit-partiets program rummer de øn- sker, grønlænderne altid har haft, men at de fremmes af den nuværende grønlandspolitik kan jeg ikke give Kr. Lynge ret i. Man må således be- tragte Inuit-partiets protest mod føde- stedskriteriet som en nyhed. Den nu- værende grønlandspolitik går også imod ligelønsprincip, som Inuit-partiet kæmper for. Man må heller ikke glemme, at som politisk organisation er Inuit-partiet en nyhed i Grønland, hvor demokratiet aldrig har eksiste- ret på samme måde som i andre lande. Jeg forstår dog godt Kr. Lynge, som tilhører den gamle grønlandske em- i Holsteinsborg let spørgsmålet om etablering af et nyt badested i den gamle vandsø. Der blev i 1959 lavet en badesplads ved 2. sø, men badepladsen må nu flyttes noget længere mod øst af hensyn til afløbene fra de omkringliggende huse. Endvidere blev det vedtaget at søge de faste broer, der blev anlagt i 1959, ombyttet med flåder, der vil være let- tere at tage op om vinteren. Det vedtoges endvidere på dette møde at forsøge anlagt en skøjtebane på „imitsivik". Banen skal skovles fri for sne med passende mellemrum og overrisles regelmæssigt. Endelig blev det foreslået, at lege- pladsen ved Otto Lennerts hus asfal- teres, så børnene dér får en mulighed for at løbe på rulleskøjter. Man ved- tog at gå videre med sagen og anmode byggelederen om et overslag over ud- gifterne hertil. Det er ikke blot, fordi jeg er tid- ligere holsteinsborger, at jeg frem- hæver disse forslag. Det er lige så meget fordi ethvert initiativ, der går ud på at få børn og unge beskæftiget på fornuftig vis, må hilses med glæde. Der er et kolossalt behov for sådanne foranstaltninger i disse år, og behovet vil stige fremover. Det er et prisvær- digt initiativ fra kommunens side. Hans Ebbesen. dybdeforholdene dels isgangen, der ville forårsage store driftsomkostnin- ger. Til slut et par ord i tilknytning til redaktørens indlæg. Det er forståeligt, at sejladsen langs kysten ikke kan indstilles trods mør- ke og storme, men jeg vil dertil be- mærke, at det er halsløs gerning at begive sig langt af land i mindre far- tøjer, også selv om de er udrustet med de mest moderne navigations- hjælpemidler (hvilket sidste kun de færreste fartøjer er) på denne årstid, der er berygtet for sine hastigt op- kommende storme. Nej, sejladsen må indrettes efter forholdene, d. v. s.: Udenskærs — hvor dette er nødven- digt — kun i dagtimerne og i godt vejr, indenskærs kun i mørke, når man har kendtmand om bord eller selv har fuldkomment lokalkendskab. Det er det, som „landkrabberne" kal- der „sund fornuft". Søfolk benævner det „godt sømandsskab". P. O. E. Rasmussen, orlogskaptajn. bedsmandstype, udtaler sig således, som det var typisk for mænd af „den gamle skole". Kun få vovede — i hvert fald offentligt — at påpege skævheder, der burde rettes. Kr. Lynge udtalte sig urigtigt om Inuit-partiets krav om ligeløn, idet han om dette krav sagde: „ ... Er det rimeligt — især når man tager i betragtning, at de (grønlænder- ne) i virkeligheden — så længe der ikke er skat i Grønland — får samme løn som en dansker i Danmark med tilsvarende uddannelse? Det skal være en meget rig stat, som vil være med til at give en ekstra præmie ovenpå skattefriheden. Og foreløbig er der ingen stat i verden, der vil gøre det. Hvorfor så forlange, at Danmark skal?" Må jeg have lov at kommentere de sidste sætninger: Der er heller ingen anden stat, der behandler sine folk efter, hvilket „ligestillet amt" — inden for riget — de er født i. Vi ved godt, at forskellige lønninger varierer fra storby til provins, men så stor forskel som i Grønland findes ikke andre steder. Inuit-partiet forlanger ligeløn — svarende til nominalløn i Danmark — samtidig med at skat indføres i Grøn- land; derfor er det ukorrekt af Kr. Lynge at sige: „..Men så længe skattespørgsmålet ikke er løst, får man ikke den ligeløn, som Inuit-par- tiets talsmænd kræver". — Vi har jo i vort program tydeligt tilkendegivet vort syn herpå. Blandt andet mener vi, at det også er af betydning for samfundet at lære, at man ikke kan opnå goder uden selv at yde sin andel. I ethvert andet land må folk yde no- get til vejanlæg, skoler, sundhedsvæ- sen o. s. v. Hvorfor så ikke lade os få en følelse af, at vi selv har været med. Snakken om skattefritagelsen er også en slags ironi. I Danmark er det jo sådan, at indtægter under en skattepligtig grænse er fritaget for at betale skat, og med de indtægter mange grønlændere har, vil en meget stor del af befolkningen på forhånd være fritaget for at betale skat. Alt dette ved Kr. Lynge udmærket, hvor- for så fremhæve „skattefritagelsen" i stedet for at se kendsgerningerne i øjnene? Ulrik Rosing. a JOlLYgood COLA mamarnerpaK imerueruarnerpårdlo PETE BROS TOBACCO MANUFACTURERS Hvorfor ekstra præmie? »Hjertet« i det elektriske anlæg er akkumulatoren De får mere at starte på med ADDITIVE EL-C0HMA Det er „gnisten", der gør det! 1. Perfekt „diffusion” af akkumulator elektrolyten. 2. Længere levetid af batterierne. 3. Bedre lys, større kapacitet — spillevende motor. 4. Kiimatiserer akkumulatorerne, så de starter i minus 40 grader celsius. 5. Genopliver mekanisk sunde, men sulfaterede akkumulatorer. GNISTRENDE SIKKER BEDRE ØKONOMI Lad EL-COHMA vække alle akkumulatorens slumrende kræfter fil nyt liv. Så snart De sætter startnøglen til — uanset årstid og temperatur — så er det gode humør sikret fra morgenstunden. Vejl. pris 14,50. DET ER GRATIS kun af tænke over det — at lade være kan være dyrt. Aut. agentur EL-COHMA en gros E. i. Nexelø, Hvidkløvervej 9, Aarhus N, Danmark. Udbedes pr. posf: ....... karton EL-CHOMA Additive (12 stk.) é kr. 115,00. ....... flasker EL-COHMA Additive å kr. 14,50. Brochure medfølger. Navn ...................................... Adr........................................ By ........................................ (Navn og adresse skrives med blokbogstaver). 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.