Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 24
Fylder 100 år og vågner op af tornerosesøvnen Danskere og beboerne i udstedet NapassoK danner et aktieselskab, får egen fabrik og overtager hele produktionen. — Privat foretagende og GTO forsøger at skaffe vand fil NapassoK, der har lidt af vandmangel i mange, mange år. Tekst og foto: HANS JANUSSEN. — Udstedet NapassoK var beliggende syd for os på øen Igdlut i gamle dage. Stedet her hed oprindeligt K’ipingassoK og blev grundlagt i slutningen af august 1865. Vi håber, at udstedet får en fabrik ved 100 års jubilæet. Fabrikken vil betyde en lysere fremtid for stedet, siger udstedsbestyrer Jens Heilmann, NapassoK, til „Grønlandsposten", da vi besøgte udstedet i efteråret — i be- gyndelsen af november. FABRIKKEN FÆRDIG I ÅR Som bekendt har Claus Sørensen og hans sønner, Esbjerg, startet et sam- arbejde med beboerne i NapassoK og agter at opføre et fiskeindustranlæg, efter at have opkøbt skællaks de sid- ste to år. Det var ærgerligt, at repræ- sentanten for aktionærerne i Esbjerg, direktør Frede Sørensen, allerede var rejst hjem, da vi besøgte NapassoK. Jens Heilmann fortalte os dog føl- gende om fabriksplanerne: — Claus Sørensen og hans sønner har siden i fjor arbejdet ihærdigt med at realisere deres planer om at bygge en fabrik her på stedet. Da deres skonnert kom hertil i august måned i år, begyndte mandskabet at sprænge og planere grunden til den kommende fabrik. Dette forarbejde blev fuldført, inden den første sne kom. De regner med at komme igen i slutningen af april eller i begyndelsen af maj må- ned næste år. Så skal de begynde at opføre fabrikken, og de tror, at fa- brikken kan indvies i slutningen af august. — Agter de at overtage hele pro- duktionen her på udstedet? — Ja, det gør de. Ifølge direktør Hans C. Christiansen regner vi i KGH med at indstille KGH’s produktions- apparat, da den private fabrik skulle kunne klare at aftage hele udstedets produktion. Det ville heller ikke være morsomt for os at betale de på andre udsteder gældende priser, der er lave- re end den private fabriks priser — da der er al mulig sandsynlighed for, at den private fabrik vil følge andre amerdlasårssuå- ngordlugit pigalugitdlo nagsiussortarpai En gros og leverance: P. E. Hansen & Co. A/S St. Kongensgade 40 V V COPENHAGEN RCC°' København K. STATIONÆRE. OG MARINEDIESELMOTORER 17 ID 565 HK GENERATORANLÆG OP TIL 1000 kVA. Type UB W A, 225 HK. Deres bedsie kraft. ★ driftssikre ic økonomiske ■jr pladsbesparende Tilbud og prospektmateriale tilsendes på forlangende. MERCEDES-BENZ moforer arbejder allerede i Grønland. Generalrepræsentant: Scandinavian Engineering Limited A/S Teglgårdstræde 5 — København K Telf. Mlnerva 3170 større anlæg i sin prispolitik. Vort produktionsapparat kommer heller ikke til at svare sig, hvis vi skal være to om at opkøbe fiskefangsterne. — Det er vel ellers godt med kon- kurrence? — Jeg kan godt sige, at vi mærkede noget til konkurrencen i år, særlig under skællakssæsonen. De to opkø- beres forsøg på at „kapre“ fiskerne kunne måske være lidt kedeligt for de frie erhververe, men konkurrencen har været til gavn for fiskerne. Begge Udstedsbestyrer — niuvcrtoruseK Jens Heilmann. opkøbere forsøgte at behandle „deres" fiskere på bedste måde. Dette resul- terede i, at man ikke var lige så kri- tisk som før i tiden, når man bedøm- mer fiskens kvalitet. Enkelte fisk, der kunne betegnes som sekundavarer før i tiden, blev opkøbt af begge par- ter som primavarer. Derved fik fisker- ne lidt større indtægter end før. STOR INDHANDLING AF SKÆLLAKS — Steg Deres skællaksindhandling også i år? — Vi har opkøbt en hel del skæl- laks, selv om vi endnu ikke har nået indhandlingen i 1962. Men når man tager Frede Sørensens andel på ca. 70 tons i betragtning, ser resultaterne lovende ud. Vi var ene opkøbere i 1962 og indhandlede 57 tons, et fint resultat, når man tænker på, at fisker- ne dengang havde meget færre garn end nu. Vi var to opkøbere sidste år, og vi i KGH købte kun 26 tons. I år har vi købt godt 45 tons laks indtil nu. — Er laksegamenes antal steget meget i år? — Ja, meget. Flere fiskere blev ved med at købe laksegarn sidste år selv efter fiskerisæsonen, og de benyttede ATLAS ATLAS Cryslal Queen Det moderne køleskab med de mange kvalitetsfordele, rummer 120 liter. Mål: Højde 90 cm Bredde 55 cm Dybde 54,5 cm ATLAS Cryslal Queen nigdlatårtitsivik nutåliaK pit- saoKissunik atortulik imaKarsi- naussoK 120 liter. angnertussusé: portussusia 90 cm sijissusia 55 cm atitussusia 54,5 cm ATLAS vintertiden til at montere garnene. Også i løbet af foråret og sommeren blev de ved med at købe garn. Der- udover solgte Frede Sørensen et ikke ringe antal garn. Mange af garnene blev solgt uden udbetaling, og denne ordning har været medvirkende til den store fremgang af laksefangsterne i år. — Hvor mange fiskere er der her på udstedet? — Ca. 45, iberegnet de lige konfir- merede drenge, og NapassoK har ca. 200 indbyggere. Fiskerne ejer ca. 15 motorbåde. — Er der nogle, der har bestilt nye motorbåde? — Inden skællaksfiskeriet begyndte — det var i begyndelsen af juli — sendte tre fiskere ansøgninger til er- hvervsstøtteudvalget om køb af 42 fods kuttere hver. Indtil nu ved vi ikke, hvad der bliver sagt til deres ansøgninger. — Faldt torskefangsterne også her på stedet? — Ja, sidste år indhandlede vi over 500 tons torsk. Indhandlingen i år nå- ede kun ca. 400 tons. — Det er almindelig kendt, at om- egnen af NapasapK er meget fiskerig. De nævnte vist også, at der findes rejefelter. — Der er rigeligt med al slags fisk her i distriktet. Der findes store fiskepladser i fjordene og i det åbne hav nord og syd for Na- passoK. INDKOMSTERNE STEG — Er der mangel på arbejdskraft? — Vort største problem er arbejds- kraftmangel. I år har vi dog haft en del flækkere fra Atangmik og nogle fra Kangåmiut. Flækkerne fra Kangå- miut var her under bundgarnssæso- nen. Dem har vi haft megen glæde af. — Har De haft en god bundgarns- sæson? Som bekendt slog dette fiskeri fejl andre steder. — Vi kan ikke sige, at bundgarns- fiskeriet svigtede her på stedet. Bund- garnsfiskeriet startede blot meget sent på grund af islæg i fjordene — som så mange andre steder på kysten. — Steg indtægterne her på udstedet også meget i år? — De steg meget. Hele årsindtægten af fiskeriet i tidligere år har vi pas- seret forlængst. Indtræder vinteren ikke alt for tidligt, får fiskerne deres indtægter forøget en hel del endnu. Der er sket en meget stor stigning af KGH’s udbetalinger til fiskerne, og derudover skal man lægge fiskernes store indtægter hos Frede Sørensen. Fiskerne har fra KGH fået udbetalt ca. 300.000 kr. for skællaksindhand- lingen, og jeg regner med, at deres indtægter af skællakssalget til Frede Sørensen er på omkring 400.000 kr. TO FORETAGENDER FORSØGER AT SKAFFE VAND — Jeg har hørt, at vandmangelen er et af de største problemer i Napa- ssoK. — Særlig i disse dage har vi de største besværligheder med at skaffe vand, fordi kommunens vandhent- ningsmotorbåd er til reparation i Suk- kertoppen. Vi henter vand fra søerne, men vi håber, at vandmangelen kan blive overvundet inden for overskue- lig fremtid. Et par planer og de fore- løbige resultater fra undersøgelser har givet os håb om bedre vandforsyning. — Den kommende fabrik kommer til at bruge masser af vand. Hvilke planer har de kommende fabriks- ejere for at skaffe vand? — De har planer om at lave en dæmning ved en sø, der er beliggende lidt nord for udstedets huse. Denne sø er næsten på højde med havover- fladen og bliver blandet med saltvand ved højvande. Et undersøgelsesudvalg så på forholdene, da de var her lige efter 1950. De fandt ikke søen egnet som vandreservoir. Nu har Frede Sørensen planer om at lave en dæm- ning ved søens smalleste sted, lige ved stranden. Når dæmningen er lavet, skal søen tømmes fuldstændig, og når der kommer vand igen, har vi for- håbentlig vand nok i NapassoK. Her- udover har vi i kommunalbestyrelsen drøftet flere gange bygning af et hel- årsvandanlæg. GTO i København un- dersøger nogle forslag, der er kom- met fra Sukkertoppen. Der er planer om at undersøge, om der ikke kan laves en vandsø på en naboø, der har rigeligt med vand. Kan man anlægge en dæmning på øen, kan der skabes en kunstig sø, og derfra kan man for- syne udstedet med vand ved hjælp af plasticslanger. Man regner med, at der kan fås vand hele året på den måde. Vi ved selvfølgelig endnu ikke, hvil- ken plan der bliver realiseret, men det ser virkelig ud til, at vi ikke be- høver at bekymre os om vand i frem- tiden. UDSTEDET SKAL UDVIDES — Det ser ud til, at NapassoK har flere nye huse i forhold til andre ud- steder. — De nyeste huse her i NapassoK blev bygget i 1960. Før den tid blev der også bygget en del huse. Der fin- des næsten 15 boligstøttehuse. Vi reg- ner med, at der påbegyndes opførelse af fire huse til næste år. Man kan nu godt sige, at pengene til husenes op- førelse er bevilget, og det er allerede bestemt, hvor husene skal stå. — Man bliver vel nødt til at ud- bygge udstedet, når der kommer en fabrik? — Ja, det kommer man vist ikke uden om. Min personlige mening er, at udsteder som NapassoK ikke bør affolkes, selv om de kun er mindre pladser. De er trods alt gode produk- tionssteder. — Er restancerne på bolig- og er- hvervssøttelån steget på grund af tor- skefiskeriets tilbagegang? — Hvis vi kun havde haft tor- skefiskeriet at ty til, havde fisker- ne haft økonomiske vanskelig- heder. Nu kan vi dog sige, at van- skelighederne er overvundet. En- kelte fiskere, der ikke har gode fiskeredskaber, havde en overgang restancer, men takket være det gode skællaksfiskeri, er restancer- ne reduceret så meget, at vi nu kan sige, at der ikke er flere re- stancer. Hans Janussen. iarnumik piisausumik ameK e- Kaitdlisiguk: uvdlumimif ARDE- NA VELVA CREAM atuleruk. Tilfør huden ny spænstighed med nærende creme: begynd i dag med ARDENA VELVA CREAM. MAGASINET POSTBOX 2 . GODTHÅB . GRØNLAND 24

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.