Atuagagdliutit - 21.01.1965, Side 24

Fylder 100 år og vågner op
af tornerosesøvnen
Danskere og beboerne i udstedet NapassoK danner et aktieselskab, får
egen fabrik og overtager hele produktionen. — Privat foretagende og
GTO forsøger at skaffe vand fil NapassoK, der har lidt af vandmangel i
mange, mange år.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN.
— Udstedet NapassoK var beliggende syd for os på øen Igdlut i gamle dage.
Stedet her hed oprindeligt K’ipingassoK og blev grundlagt i slutningen af
august 1865. Vi håber, at udstedet får en fabrik ved 100 års jubilæet. Fabrikken
vil betyde en lysere fremtid for stedet, siger udstedsbestyrer Jens Heilmann,
NapassoK, til „Grønlandsposten", da vi besøgte udstedet i efteråret — i be-
gyndelsen af november.
FABRIKKEN FÆRDIG I ÅR
Som bekendt har Claus Sørensen og
hans sønner, Esbjerg, startet et sam-
arbejde med beboerne i NapassoK og
agter at opføre et fiskeindustranlæg,
efter at have opkøbt skællaks de sid-
ste to år. Det var ærgerligt, at repræ-
sentanten for aktionærerne i Esbjerg,
direktør Frede Sørensen, allerede var
rejst hjem, da vi besøgte NapassoK.
Jens Heilmann fortalte os dog føl-
gende om fabriksplanerne:
— Claus Sørensen og hans sønner
har siden i fjor arbejdet ihærdigt med
at realisere deres planer om at bygge
en fabrik her på stedet. Da deres
skonnert kom hertil i august måned
i år, begyndte mandskabet at sprænge
og planere grunden til den kommende
fabrik. Dette forarbejde blev fuldført,
inden den første sne kom. De regner
med at komme igen i slutningen af
april eller i begyndelsen af maj må-
ned næste år. Så skal de begynde at
opføre fabrikken, og de tror, at fa-
brikken kan indvies i slutningen af
august.
— Agter de at overtage hele pro-
duktionen her på udstedet?
— Ja, det gør de. Ifølge direktør
Hans C. Christiansen regner vi i KGH
med at indstille KGH’s produktions-
apparat, da den private fabrik skulle
kunne klare at aftage hele udstedets
produktion. Det ville heller ikke være
morsomt for os at betale de på andre
udsteder gældende priser, der er lave-
re end den private fabriks priser —
da der er al mulig sandsynlighed for,
at den private fabrik vil følge andre
amerdlasårssuå-
ngordlugit pigalugitdlo
nagsiussortarpai
En gros og leverance:
P. E. Hansen & Co. A/S
St. Kongensgade 40
V V COPENHAGEN RCC°' København K.
STATIONÆRE. OG MARINEDIESELMOTORER
17 ID 565 HK
GENERATORANLÆG OP TIL 1000 kVA.
Type UB W A, 225 HK.
Deres bedsie kraft.
★ driftssikre
ic økonomiske
■jr pladsbesparende
Tilbud og prospektmateriale tilsendes
på forlangende.
MERCEDES-BENZ moforer arbejder
allerede i Grønland.
Generalrepræsentant:
Scandinavian Engineering Limited A/S
Teglgårdstræde 5 — København K
Telf. Mlnerva 3170
større anlæg i sin prispolitik. Vort
produktionsapparat kommer heller
ikke til at svare sig, hvis vi skal være
to om at opkøbe fiskefangsterne.
— Det er vel ellers godt med kon-
kurrence?
— Jeg kan godt sige, at vi mærkede
noget til konkurrencen i år, særlig
under skællakssæsonen. De to opkø-
beres forsøg på at „kapre“ fiskerne
kunne måske være lidt kedeligt for de
frie erhververe, men konkurrencen
har været til gavn for fiskerne. Begge
Udstedsbestyrer — niuvcrtoruseK
Jens Heilmann.
opkøbere forsøgte at behandle „deres"
fiskere på bedste måde. Dette resul-
terede i, at man ikke var lige så kri-
tisk som før i tiden, når man bedøm-
mer fiskens kvalitet. Enkelte fisk,
der kunne betegnes som sekundavarer
før i tiden, blev opkøbt af begge par-
ter som primavarer. Derved fik fisker-
ne lidt større indtægter end før.
STOR INDHANDLING AF SKÆLLAKS
— Steg Deres skællaksindhandling
også i år?
— Vi har opkøbt en hel del skæl-
laks, selv om vi endnu ikke har nået
indhandlingen i 1962. Men når man
tager Frede Sørensens andel på ca. 70
tons i betragtning, ser resultaterne
lovende ud. Vi var ene opkøbere i
1962 og indhandlede 57 tons, et fint
resultat, når man tænker på, at fisker-
ne dengang havde meget færre garn
end nu. Vi var to opkøbere sidste år,
og vi i KGH købte kun 26 tons. I år
har vi købt godt 45 tons laks indtil nu.
— Er laksegamenes antal steget
meget i år?
— Ja, meget. Flere fiskere blev ved
med at købe laksegarn sidste år selv
efter fiskerisæsonen, og de benyttede
ATLAS
ATLAS Cryslal Queen
Det moderne køleskab med de
mange kvalitetsfordele, rummer
120 liter.
Mål: Højde 90 cm
Bredde 55 cm
Dybde 54,5 cm
ATLAS Cryslal Queen
nigdlatårtitsivik nutåliaK pit-
saoKissunik atortulik imaKarsi-
naussoK 120 liter.
angnertussusé:
portussusia 90 cm
sijissusia 55 cm
atitussusia 54,5 cm
ATLAS
vintertiden til at montere garnene.
Også i løbet af foråret og sommeren
blev de ved med at købe garn. Der-
udover solgte Frede Sørensen et ikke
ringe antal garn. Mange af garnene
blev solgt uden udbetaling, og denne
ordning har været medvirkende til
den store fremgang af laksefangsterne
i år.
— Hvor mange fiskere er der her
på udstedet?
— Ca. 45, iberegnet de lige konfir-
merede drenge, og NapassoK har ca.
200 indbyggere. Fiskerne ejer ca. 15
motorbåde.
— Er der nogle, der har bestilt nye
motorbåde?
— Inden skællaksfiskeriet begyndte
— det var i begyndelsen af juli —
sendte tre fiskere ansøgninger til er-
hvervsstøtteudvalget om køb af 42
fods kuttere hver. Indtil nu ved vi
ikke, hvad der bliver sagt til deres
ansøgninger.
— Faldt torskefangsterne også her
på stedet?
— Ja, sidste år indhandlede vi over
500 tons torsk. Indhandlingen i år nå-
ede kun ca. 400 tons.
— Det er almindelig kendt, at om-
egnen af NapasapK er meget fiskerig.
De nævnte vist også, at der findes
rejefelter.
— Der er rigeligt med al slags
fisk her i distriktet. Der findes
store fiskepladser i fjordene og i
det åbne hav nord og syd for Na-
passoK.
INDKOMSTERNE STEG
— Er der mangel på arbejdskraft?
— Vort største problem er arbejds-
kraftmangel. I år har vi dog haft en
del flækkere fra Atangmik og nogle
fra Kangåmiut. Flækkerne fra Kangå-
miut var her under bundgarnssæso-
nen. Dem har vi haft megen glæde
af.
— Har De haft en god bundgarns-
sæson? Som bekendt slog dette fiskeri
fejl andre steder.
— Vi kan ikke sige, at bundgarns-
fiskeriet svigtede her på stedet. Bund-
garnsfiskeriet startede blot meget sent
på grund af islæg i fjordene — som
så mange andre steder på kysten.
— Steg indtægterne her på udstedet
også meget i år?
— De steg meget. Hele årsindtægten
af fiskeriet i tidligere år har vi pas-
seret forlængst. Indtræder vinteren
ikke alt for tidligt, får fiskerne deres
indtægter forøget en hel del endnu.
Der er sket en meget stor stigning af
KGH’s udbetalinger til fiskerne, og
derudover skal man lægge fiskernes
store indtægter hos Frede Sørensen.
Fiskerne har fra KGH fået udbetalt
ca. 300.000 kr. for skællaksindhand-
lingen, og jeg regner med, at deres
indtægter af skællakssalget til Frede
Sørensen er på omkring 400.000 kr.
TO FORETAGENDER FORSØGER AT
SKAFFE VAND
— Jeg har hørt, at vandmangelen
er et af de største problemer i Napa-
ssoK.
— Særlig i disse dage har vi de
største besværligheder med at skaffe
vand, fordi kommunens vandhent-
ningsmotorbåd er til reparation i Suk-
kertoppen. Vi henter vand fra søerne,
men vi håber, at vandmangelen kan
blive overvundet inden for overskue-
lig fremtid. Et par planer og de fore-
løbige resultater fra undersøgelser har
givet os håb om bedre vandforsyning.
— Den kommende fabrik kommer
til at bruge masser af vand. Hvilke
planer har de kommende fabriks-
ejere for at skaffe vand?
— De har planer om at lave en
dæmning ved en sø, der er beliggende
lidt nord for udstedets huse. Denne
sø er næsten på højde med havover-
fladen og bliver blandet med saltvand
ved højvande. Et undersøgelsesudvalg
så på forholdene, da de var her lige
efter 1950. De fandt ikke søen egnet
som vandreservoir. Nu har Frede
Sørensen planer om at lave en dæm-
ning ved søens smalleste sted, lige ved
stranden. Når dæmningen er lavet,
skal søen tømmes fuldstændig, og når
der kommer vand igen, har vi for-
håbentlig vand nok i NapassoK. Her-
udover har vi i kommunalbestyrelsen
drøftet flere gange bygning af et hel-
årsvandanlæg. GTO i København un-
dersøger nogle forslag, der er kom-
met fra Sukkertoppen. Der er planer
om at undersøge, om der ikke kan
laves en vandsø på en naboø, der har
rigeligt med vand. Kan man anlægge
en dæmning på øen, kan der skabes
en kunstig sø, og derfra kan man for-
syne udstedet med vand ved hjælp af
plasticslanger. Man regner med, at der
kan fås vand hele året på den måde.
Vi ved selvfølgelig endnu ikke, hvil-
ken plan der bliver realiseret, men
det ser virkelig ud til, at vi ikke be-
høver at bekymre os om vand i frem-
tiden.
UDSTEDET SKAL UDVIDES
— Det ser ud til, at NapassoK har
flere nye huse i forhold til andre ud-
steder.
— De nyeste huse her i NapassoK
blev bygget i 1960. Før den tid blev
der også bygget en del huse. Der fin-
des næsten 15 boligstøttehuse. Vi reg-
ner med, at der påbegyndes opførelse
af fire huse til næste år. Man kan nu
godt sige, at pengene til husenes op-
førelse er bevilget, og det er allerede
bestemt, hvor husene skal stå.
— Man bliver vel nødt til at ud-
bygge udstedet, når der kommer en
fabrik?
— Ja, det kommer man vist ikke
uden om. Min personlige mening er,
at udsteder som NapassoK ikke bør
affolkes, selv om de kun er mindre
pladser. De er trods alt gode produk-
tionssteder.
— Er restancerne på bolig- og er-
hvervssøttelån steget på grund af tor-
skefiskeriets tilbagegang?
— Hvis vi kun havde haft tor-
skefiskeriet at ty til, havde fisker-
ne haft økonomiske vanskelig-
heder. Nu kan vi dog sige, at van-
skelighederne er overvundet. En-
kelte fiskere, der ikke har gode
fiskeredskaber, havde en overgang
restancer, men takket være det
gode skællaksfiskeri, er restancer-
ne reduceret så meget, at vi nu
kan sige, at der ikke er flere re-
stancer.
Hans Janussen.
iarnumik piisausumik ameK e-
Kaitdlisiguk: uvdlumimif ARDE-
NA VELVA CREAM atuleruk.
Tilfør huden ny spænstighed med
nærende creme: begynd i dag
med ARDENA VELVA CREAM.
MAGASINET
POSTBOX 2 . GODTHÅB . GRØNLAND
24