Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 32

FRA HELE VERDEN
Dronning Anne-Marie har for første gang besøgt
sine forældre, siden hun blev gift med kong Kon-
stantin af Grækenland. Dronningerne Anne-Marie
og Ingrid samt kongen på vej ud af Kastrup Luft-
havn til de ventende biler.
kungip nulia Anne-Marie grækerit kungiånik uvi-
ningnerme kingorna sujugdlermérdlune angajornå-
mine tikerårsimavoK. kungit nuliait Anne-Marie
Ingridilo kungilo Kastrupime tingmissartut mitar-
fiånit bilinut ikiartortut.
Europas største flydende boretårn. De høje cylindre er boretårnets
ben, hvormed det forankres på havbunden. Boretårnet er i stand til
at nå ned i en dybde af ca. G000 m. under havets overflade.
nunap iluanut Kivdlerutit pugtassut Europame angnerssåt. napassut
tåssåuput niulue imap narnanut aulajangiutigissartagai. Kivdlerut
una atordlugo Imap Kånit G000 meterinik atsingnerussumut Kivdle-
rissoKarsinauvoK.
Ægyptens første arkitekt, Imhotep, opførte en begravelsesplads ved
Sakkarah omkring 2980 før vor tidsregning. Gravpladsen er nu af-
dækket af den engelske ægyptolog, prof. W. B. Emmery.
Ægyptenime igdlugssanik titartaissartut sujugdlersåta Imhotepip ili-
veKarfik uk. 2980 Kr. in. suj. suliarisimasså agssainikut tulungmit,
ilisimatumit W. B. Emmerymit navssårineuarsimassoK.
Den 24-årige britiske pop-sanger Adam Faith afbrød
sin tourné i Sydafrika, da han ikke kunne få lov
til at optræde for et blandet publikum. Han måtte
betale ca. 400.000 kr. for kontraktbrud, før\ han
kunne rejse hjem. Her modtages han af sin mor og
sin søster ved hjemkomsten.
tuluk 24-nik ukiulik erinarssortartoK Adam Faith
Afrikame kujatdlerme erinarssortartugssaugaluar-
dlune Kanortunik amilinarnik tusarnårteKarumå-
nginame angerdlåinarsimavoK, atsiugkaminigdle
uniornutitsinine pivdlugo 400.000 kr. migss. akillga-
me aitsåt autdlarsinaulerdlune. auna angerdlamut
tikinermine arnaminit Katånguminitdlo ilagsine-
KartoK.
■

Arhus-fabrikant Karl Krøyer har undfanget en ide
i en tegneserie med at hæve skibe med luftfyldte
plastic-kugler. Ideen viste sig at virke i praksis.
Her er „Al Kuwait", der bliver hævet ved hjælp af
plastic-kuglerne.
Arhusime sulivfiutigdlip Karl Krøyerip titartagkat
nangekåtårtut issigingnårtitdlugit isumagssarsiarisi-
mavå umiarssuit kivinikut pugtakutit plasticit ator-
dlugit Kakinekarsinaussut. isumagssarsia atorsinau-
ssok pSsinekarpok. auna „Al Kuwait" pugtakutit
plasticiussut atordlugit kakinekalersok.
Regeringens planer om nedskæring af de enorme summer, den bri-
tiske stat investerer i nye fly-typer, har vakt uro. Her holder en af
tillidsmændene ved een af fabrikerne tale til sine kammerater.
INww ■
tuluit nålagauvfiata tingmissartunik nutåliornerme aningaussarpag-
ssuit atortagai nålagkersuissunit ikililerniarnekarmata namagigtait-
dliutiginckarpøk. auna tingmissartuliorfit ilane tillidsmandit ilåt su-
lissartunut okalugiartok.
Kampen mod fattigdom og bolig-
nød er et af de programpunkter,
der står højest på præsident Lyn-
don B. Johnsons plan om at skabe
„Det store samfund" — men det er
på ingen måde noget nyt i ameri-
kansk politik, skriver Ritzaus
Bureaus medarbejder Albert Brock-
Utne fra Los Angeles og fortsætter
bl. a.:
Der er sandsynligvis ikke noget
andet land på Jorden, hvor der er
drevet en så intens saneringspolitik
som i USA. Det var præsident
Franklin D. Roosevelt, der for alvor
begyndte saneringen af storbyernes
slumkvarterer. Roosevelts efterføl-
ger, Harry S. Truman, viste også
stor interesse for boligproblemerne.
Der bygges nu årligt over halv-
anden million boligenheder i USA,
og en ikke ubetydelig del af disse
kommer den lavest lønnede del af
befolkningen til gode, mens andre
nyder indirekte godt af den, fordi
den hindrer nye slumkvarterers op-
ståen.
Kongressen har i indeværende fi-
(10 milliarder kr.) til boliger til
nansår bevilget 1,5 milliard dollars
mindrebemidlede. Pengene skal
bruges i løbet af 10 måneder, og
man regner med, at mindst 38.000
familier, der hidtil har fristet en
kummerlig tilværelse i de værste
slumkvarterer, vil kunne få nye
boliger. Men det antal slumfamilier,
som vil blive berørt af bevillingen,
er i virkeigheden meget større, idet
boliger til mindre bemidlede også
forekommer på flere andre budget-
ter. Dertil kommer, at enkeltsta-
terne og de kommunale myndig-
heder i de store byer årligt bruger
hundreder af millioner dollars til
opførelse af billige, menneskevær-
dige boliger. Alt i alt vil der i de
kommende år blive anvendt 3 mil-
liarder dollars (21 milliarder kr.) til
sanering af slumkvarterer, og præ-
sident Johnson har lovet, at bevil-
lingerne vil blive forøget i de kom-
mende år, så slumkvartererne helt
vil forsvinde.
En amerikansk boligekspert sam-
menfatter sagen således: — De min-
dre byer med op til 2000 indbyggere
har enten allerede saneret slum-
kvartererne eller vil være færdig
med det i løbet af de næste 5 år.
De mellemstore byer har saneret en
del, men vil først være færdig i
løbet af 1970’erne. De store byer
med over 1 mili. indbyggere har
saneret mange af deres slumkvar-
terer, men vil næppe blive færdig
den første menneskealder.
★
★
★
pitsussutsimut igdlugssaileziner-
mutdlo sorssungnek præsident Lyn-
don B. Johnsonip namagsiniagaisa
angnerpåt ilagåt, suliardle tamåna
amérikamiut nålagkersuissuinit ait-
sfit autdlarnernekarsimångitsok tu-
sagagssiortarfiup Ritzaus Bureaup
sulissuisa ilåta Albert Brock-Utnep
Los Angelisimit agdlautigå, ilåtigut
ima nangigdlune:
USA igdlunik pisoKauvatdlålersu-
nik nutangortiterinerpausimagunar-
Pok. igdlokarfigssuarne pitsorkit na-
jugait præsident Franklin D. Roose-
veltimit nutånik igdluliorfiginekar-
dlualerput. Rooseveltip tugdlia Har-
ry s. Truman igdluliortiternermik
ama agsut sokutigissaugrpok.
ilakutarit millionit åipagssaisa
kerke sivnekartut USA-me ukiumut
igdlutårtarput, igdluliat ilarpagssue
akigssarsiakfnerpånit iniginekaler-
tarput, igdluliortiternikutdlo pitsor-
kit najugakarfé nutåt pillngitsor-
tarnerat avdlat iluakutigissarpfit.
inatsissartut ardlånit kongressimit
nautsorssuivfingme matumane 1,5
milliard dollarsit (10 milliarder kr.)
akuerssissutiginekartut akigssakine-
russut igdluliunekarnerine kåuma-
tine kuline atugagssåuput, nautsor-
ssutiginekarpordlo ilakutarit lking-
nerpåmik 38,000 måna tikitdlugo pit-
sorait. najugåine atugardliorujug-
ssuarsimassut nutånik igdlokalisa-
ssut. pitsutdle nutånik igdlutårtug-
ssat tainekartunit amerdlanerujug-
ssuput akigssakinerussunik igd'luli-
ussinigssame aningaussallssutigssat
akuersslssutinut avdlanut ilångune-
karsimangmata. tamatuma saniati-
gut nålagauvfit atausiåkåt kommu-
ninilo oitartugssaussut igdlokarfig-
ssuarnitut dollarsit untritilingnik
millioniligpagssuit ilakutarit inig-
ssåinik akikitsunik pitsaussunigdle
sanaortornermut ukiut tamaisa a-
tortarpait. pitsorkit najugaisa ukiu-
ne tugdlerne nutånik igdluliorfigi-
nesarnigssåinut katitdlugit tre mil-
liarder dollarsit (21 milliarder kr.)
atorniarnekarput, præsident John-
sonivdlo neriorssutigisimavå ani-
ngaussat akuerssissutiginekartartut
ukiune tugdlerne amerdlinekaru-
mårtut pitsorkit najugait nungu-
vingniåsangmata.
igdlokarniarnek pivdlugo amfiri-
kamiut påsisimassakarnerussortaisa
ilåt ima okarsimavok: — igdlokar-
fit 2000-t tikitdlugit inugdlit pit-
sorkit najugåinik péruterérput uki-
utdlunit 5 kångiugpata suliamingnik
nåmagsingnigsimåsåput. igdlokar-
fingne akunagtunik angissusilingne
pitsorkit najugait 1970-it ingerdlane-
rine aitsåt nungusimåsåput, igdlo-
karfigssuarnilo 1 miil. sivnerdlugit i-
nulingne amerdlakissut nutåliorfigi-
nekarsimagaluarput kinguåritdle
tugdlit nalåne suliat namagsineka-
rungnéngitdlat.
silarssuarmit tamarmit