Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 19

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 19
karrit akinik... tåuna maligdlugo Kajåssat tonimut 440 D-markinik akeKartiniarneKar- dlutik (kommissionip sujunersutigå 425 markinik akenåsassut); tamatu- malo saniatigut naussorigsaissut ani- ngaussarsiamingne ånaissåinut taorti- tut ukiune tugdleringne pingasune u- kiumut 700 mili. markit akiliutigine- Kartåsassut sujunersutigineKarpoK. kommissionip sujunersutigå aningau- ssarsianut ånaissanut taortitut ukiu- me sujugdlerme 560 mili. markit aki- liutigineKåsassut, tamatumalo kingor- na sule mingnerussut. isumaKatiging- niarnerit soraingajagdluinalersutdlo akueriumångisaraluatik tugdleriår- dlugit tyskit akuereuatårpait; isuma- Katigingniarnermilo peicataussut av- dlat tupigusutigåt tyskit ingmikut piumassaKångingmata. Mansholtip pi- lerssårutå ardlaKångitsunik avdlå- ngutejcardlune akuerssissutigineKar- poK. énaissagssaf amerdlavafdlåxaut tyskit isumamingnik tåssångåinaK ilimagineKångivigsumigdlo avdlångor- titsinerånut pissutausimagunarpoK Bonnime nålagkersuissut isumaitarsi- manerat akerdliuinaraluarunik ang- nertuvatdlånik ajoKusIsavdlutik. niu- veKatigingne arfiniliussune suleKati- gingnerup ajutortineKarnigsså ilima- narsivdluinaraluarpoK, Kennedyvdlo pilerssårutå sulissutigineKalersméu- ngilax akit åssigiåt aulajangerneKa- rérsimatinagit. karrit pivdlugit Bru- xellesime isumaKatigingniarnerit a- ngussaKarfiunatik taimaitinarneKar- pata nålagkersuinikut ingerdlatsiner- mut suniutugssat angnertorujugssu- sagaluarput. taimaingmat Tysklandi- me kitdlerme nålagauvfeKatigingne nålagkersuissut aulajangerput piuma- ssarineKartunut akuerssinarumavdlu- tik. nålagkersuissut isumaKarput piu- massarissamingnik aulaj angiussinara- luarunik nunamingne pigssarsiagssar- tik énaissagssamingnut nalerxiutdlu- git mikivatdlåsassut. tyskit kitdlit nunalerinermut tu- ngassunut ministeriat Werner Schwarz atorfingminit errrinaK tunuå- sagunarpoK. ukiup Kångiutup inger- dlanerane tyskit nålagkersuinikut i- ngerdlatsinerane såkortunerpånik piumassaKartartunut ilauvoK nunau- tigdlitdlo peKatigigfisa kigsautåinut isumaKataujuardlune. ministere aker- dlilerdlugo nålagkersuissut aulaja- ngerput Bruxellesime akuerssinarni- ardlutik. Mansholtivdlo pilerssårutå Schwarzip pinane aningaussarsior- nermutdle tungassunut ministerip Kurt Schmuckerip isumaKatigingniar- nerit naggatångajalernerine akuer- ssissutigå taimak pissoKarneranit mi- nutit ardlaxångitsut Kångiutut Schwarz atautsimivfingmut iserpox — Bonnimit bilersimavdlune avgua- xatigigsitdlugo nalunaerKutap akune- ranut 130 kilometerinik sukåssuseKar- dlune. tyskexatine kisimititdlugit su- kangaxalune oxaloKatigai — inimile atautsimivfiussume OKauseKångilaK, åmame oxaraluarune angussaxarna- viångikaluarame. nunautigdiit tunissagssiait akornusemeKarfugssångorput karrit akisa isumaKatigissutigi- neKarnerat nunane atautsimårdlu- tik niuveKatigingnut ilaussortåu- ngitsune nålagkersuissut tugdlu- ssutigigaluarpåssugdlunit isuma- Katiglssut eruasutigssanik pilersit- sivortaoK. nunat arfiniliuvdlutik niuveKatigit akunermingne dssi- gigdluinarmik pisinautitauvdlutik nunalerinermit pigssarsianik nior- KuteKarnerat ilaussortåungitsunut nunalerinermit pigssarsianik nu- nanut avdlanut niomuteKartartu- nut pitsåungitsumik suniuteicar- tugssauvoK. niuveKatigit arfiniliu- ssut karrinut akigititait angneru- lermata ilaussortat karrinik nior- KUtigssiomerat angnertuneruler- sugssåusagunarpoK, åmalo måni- git, tingmiautit pulukitdlo nenait niuveKatigit akorndne ingmikut a- kitsutaerutivigtugssduput julip aut- dlarxautå 1967 autdlarnerfigalugo. atautsimordlutik niuveKatigit kar- rit ukiumut atortagkamik 80 pro- centé migssiliordlugit mdna nang- mingneK pigssarsiarissarpait, uki- utdlo tatdlimat Kångiugpata 85 procenté pigssarsiarissalerumår- dlugit. karrit akisa isumaKatigissutigine- Karnerisigut Frankrig angnermik i- luaKuserneKartugssauvoK. franskit Naussorigsaissut Kangale kigsautigåt Pigssarsiamik ilarpagssuisa tunitsi- vigssaerutartut tunitsivigssarigsår- nerulernigssåt. taimaingmat piuma- ssarinikuvåt Europame nunaleriner- me pigssarsiat tamarmik Europame tunineKartalernigssåt sapingisamik Piårtumik perKuvdlugo. karrit avdlat- dlo franskit naussorigsaissuisa tuni- ssagssiarissartagait mana akitsoria- ngåtsiarput — tamatumalo kingunerå inussutigssat Frankrigime kingumut akitsoriarnerat. lamåna akit xutdla- Bør Atangmik aflolkes? Sukkertoppen distrikts tredje udsted bør affolkes, hvis beboerne ikke kan anskaffe sig bedre fiskefartøjer, mener myndighederne. riartunginigssånik franskit nålagker- suissuisa piumassarissånut akerdliu- galuarpoK, tupigissariaKångilardlo franskit isumaKateKarniartitaisa ty- skit sujunersutåt: akit åssigiåt 1967- ime aitsåt atulersineKarnigssåt, a- kuerilertoraluarmåssuk. atautsimut nålagkersuineK isumaKatigissutip kingunigsså pi- ngårtoK avdla tåssa Europame nålag- kersuinikut ingerdlatsinerup atautsi- mut ingerdlåneKarnigssånik OKatdlise- Karnerup nangineKarKigsinaulernera. nålagkersuinikut atautsimut inger- dlatsinigssap OKatdlisigineKarnigsså- nut iluamik akerdliussoKarunångilaK — Hollandilunit nåmik. taimaingmat ilimagissariaKarpoK 1965-ip autdlarti- simalernerane isumaKatigingniarnig- ssat autdlarnerKingniarneKarumårtut. ilimanarsinauvoK tyskit kitdlit nålag- kersuissuisa pilerssårutait ukiarme sarKumiuneKartut tamatumane tu- ngavigineKarumårtut. autdlarKåumut angnertumik pissoKarunångilaK, mia- nerssordlune autdlartitariaKarmat u- kiune aggersune Europame ingerdlat- sinigssax pivdlugo isumat iluamik å- ssigilersimatinagit. aperKutaussoK tå- ssa Europame nålagauvfit nangminer- ssortut atautsimordlutik ingerdlatsi- sanersut imalunit nålagauvfit ataut- simut kåtutisanersut nangminérsinau- titaunermik ilåinik Kutdlersaxarfing- nut nålagauvfexatigingnut tamanut atortugssanik aulajangissartugssanut tuniussaKarsimassut. Bruxellesimile isumaKatigingniar- nerit mdna angussanarfiungmata a- tautsimordlutik niuveKatigit kommis- sioniat nukigtuatdlarujugssuarpoK, nunanut ardlalingnut atortugssanik aulajangissartungoriartuinardlune. sujulerssuissut sulivdluartungmata kommissione Europame nålagkersui- nikut ingerdlatsinerme pingåruteua- riartuinarpoK. Det tredje udsted i Sukkertoppen distrikt, Atangmik, med 180—190 ind- byggere er sakket langt bagud for de to andre udsteder: Kangåmiut og Na- passoK. Som bekendt starter private virksomheder nye industrianlæg både i NapassoK og Kangåmiut, og hvis et aktieselskab, der kommer til at drive en virksomhed i NapassoK og som nu har et lille fryseri i Atangmik, ikke magter at højne befolkningens leve- standard, er det bedst, hvis man affol- ker Sukkertoppens sydligste udsted, mener de kommunale myndigheder. FIRE SMÅ MOTORBÅDE Atangmiks udstedsbestyrer, Søren Lyberth, der blev ansat i 1963, fortalte i begyndelsen af november sidste år, at mangelen på motorbåde er skyld i, at beboerne i Atangmik er sakket bagud erhvervsmæssigt i forhold til andre beboere i distriktet. Der ejes kun tre mindre motorbåde på udste- det, en på 22, en på 20 og en på 18 fod. Den fjerde motorbåd, en åben båd på 31 fod, blev købt i september sidste efterår. Derudover har to mand små fartøjer med påhængsmotorer. Søren Lyberth fortalte, at udstedets fiskere havde så godt som ingen lakse- garn, da han kom til stedet. Takket være KGH’s tilbud med at sælge garn uden udbetaling, blev der solgt ca. 35 garn i efteråret. Fiskerne i Atangmik er nu først kommet rigtig i gang med at finde gode garnpladser. Derfor var lakseindhandlingen kun minimal, sag- de udstedsbestyreren. Claus Sørensen og hans sønner har bygget et lille fryseri, der kan rumme ca. 10 tons, i Atangmik og indhandlede 5—6 tons skællaks i efteråret. KGH havde ind- handlet 8—9 tons skællaks indtil be- gyndelsen af november måned, og niuvertoruseK — udstedsbestyrer Søren Lyberth. knap tre tons indtil midten af oktober måned. Hvis to fiskere fra Godthåb ikke havde fisket skællaks fra Atang- mik, havde indhandlingen sandsynlig- vis været meget mindre. TORSKEINDHÅNDLINGEN FÅLDT Torskeindhandlingen i Atang- mik blev meget mindre i 1964 i for- hold til indhandlingen i 1963. Der blev indhandlet 251 tons torsk til udgangen af oktober måned 1963, men kun 113 tons på samme tids- punkt i 1964. Torsk til flækning steg ganske vist med knap 25 tons, torsk til tørring steg en lille smule, men torsk til filettering gik tilbage med over 100 tons. Til trods her- for skete der en økonomisk frem- gang, da skællaksfiskeriet firedob- ledes i 1964 i forhold til 1963. Ud- stedets omsætning var på 320.000 kr. i årets første ti måneder i 1963 og steg til 330.000 kr. i samme tids- rum i 1964. Tre beboere i Atangmik har søgt lån fra boligstøtten, og svarene ventes med spænding, sagde udstedsbestyre- ren. Restancerne på erhvervs- og bo- ligstøttelån er blevet reduceret, selv om torskefiskeriet er gået ned de sid- ste to år i træk. To mænd havde re- stancer på deres motorbådslån, men den ene har tilbagebetalt restbeløbet af lånet, og den anden skulle være gældfri inden udgangen af 1964. Lån- tagerne fra boligstøtten har også væ- ret flinke til at betale i løbet af 1964, sagde udstedsbestyreren. Selv om myndighederne anser af- folkning af Atangmik som den bedste løsning, ønsker udstedets beboere ikke at flytte, siges der. Torskebundgarn i nylon og marlon tilbydes i alle dimensioner. Leveringstid ca. 4 måneder. sårugdlingnut bundgarnit nylonit marlonitdlo Kanordlunit angissu- sigdlit piniameKarsinåuput. i- nersimåsåput Kåumatit sisamat migss. Kångiugpata. Ludvig Bjerregaard, Frydenstrand, Frederikshavn Atangmik inuerutisava? Manlfsup erxåne niuvertoruseKariit pingajuat kinguartulersoK inuerutina- rune pitsaunerussutut issiginexartoK inue piniutigigsårnerulingigpata Manitsup niuvertoruseKarfisa pi- ngajuat Atangmik 180—190-inik inu- lik niuvertoruseKarfingmut Kangå- miunut Napassumutdlo nalerKiutdlu- go kinguartuvigsutut issigissarianar- poK. ilisimaneKartutut Napassume Kangåmiunilo nangminerssortut tuni- ssagssiorfingnik autdlartitsiniarput, Napassumilo pigingneuatigit Atang- mingme mdna Kerititsivérautigdlit niuvertoruseKarfingmiut atugåinik pitsångortitseriåsångigpata Manitsup niuvertoruseKarfisa kujatdlersåt inue- rutinarune pitsaunerussutut kommu- nime OKartugssaussunit issigineuar- POK. pujortulérKat mikissut sisamat Atangmingme niuvertoruseK Søren Lyberth 1963-ime niuvertorusiulersoK ukiarme novembere autdlartilårtoK oxalugtuarpoK niuvertoruseKarfing- miut angatdlateKångingajangnertik pissutigalugo pigssarsiamikut Manit- sup kommuniane kingulerututut issi- gissariaKalersut. pujortulérKat miki- ssut pingasut isigkanik 22-nik, 20-nik åma 18-inik takissusigdlit nangmi- nerssortunit pigineKarput, sisamåtdlo isigkanik 31-nik takissusilik angmåi- nartoK ukiarme septemberime tikisf- neKarpoK. angutit mardlutaoK ikutag- kanik motorilingmik angatdlatéraKar- put. Søren Lyberth oxalugtuarpoK A- tangmingmut pigame icagssuteKarto- KångingajagtoK, ukiarmile Kagssutit akilérKåmåne pisiarineKarsinaung- mata 35 migssiliortut pisiarineKartut. Atangmiup erKåne kapisilingniarfig- ssarxigsunik misiligtaineK aitsåt ilua- mik ingerdlåneKalernerarpå, tai- maingmat kapisiligtarineKartut inga- ssagissagssåunginerardlugit. nangmi- nerssortut Claus Sørensenikut kapi- silingnut Kerititsivéraliorsimåput 10 tonsit migssiliordlugit imaKarsinau- ssumik, ukiarmilo 5—6 tonsit Atang- mingme kapisiligsiaralugit. novembe- rip autdlartisimalålernera tikitdlugo Atangmingme KGH-mut kapisigdlit 8—9 tonsit tunineKarsimåput, oktobe- rip KerKa tikitdlugo tre tonsit inor- tut tunineKardlutik. aulisartutdle mardluk Nungmérsut kapisilingnia- Katéunglkaluarpata tunissat ikingné- rakasiusagunaraluartut oKautigine- icarpoK. sårugdligtat ikileriartut Atangmingme 1964-ime sårug- dligtarineKartut 1963-ime pissari- neKartunut nalerKiutdlugit ikileri- aKaut. 1963-ime oktoberip nagga- tånut sårugdligit tunissat katitdlu- tik 251 tonsinik amerdlåssuseuar- put oktoberjp 1964-imile naggatå- nut tunissat 113 tonsinauvdlutik tissåt 25 tonsingajangnik amerdle- riaraluarput, panertitat amerdleri- alårdlutik nerpiagagssatutdle tu- nissat 100 tonsit sivnerdlugit iki- leriardlutik. taimåikaluartOK kapi- sigdlit tunissat 1963-ime tunissanit sisamariåumik amerdlinerat ani- ngaussarsiomermut iluaKUtauv- dluarsimavoK. niuvertarfingmit tu- nissat 1963-ime Kåumatine sujug- dlerne Kuline 320,000 kr-nik nale- Karsimåput 1964-imilo Kåumatine taimak amerdlatic/issune 330.000 kr-nik naleKardlutik. Atangmingme igdlutårniat pingasut KanoK akineKarumårnersut pisangav- dlune utarKineKartut niuvertorutsip OKautigå. taorsigagssarsisimassut aki- ligagssamingnik akilingitsortarsima- ssut ukiut kingugdlit mardluk inger- dlaneråne sårugdlingniarnerup nåka- riartaraluarnerane akiligagssamingnik ikililerisimåput puj ortulérKamingnut akiligagssagdlit mardluk åipå akili- gagssaeruterérdlune åipålo 1964-ime akiligagssaerutugssatut ilimagineKar- dlune. igdlumingnut akiligagssagdlit åma 1964-ip ingerdlanerane akilersui- simassut niuvertorutsip OKautigå. Atangmiup inuerutinarnigsså OKar- tugssaussunit pitsaunerussutut issigi- neKaraluartoK niuvertoruseKarfing- miut nugterumångitsut oKautigine- KarpoK. STIEBEL TILBUD STIEBELip TUNINIAGAI Se efter mine annoncer 1 avisen. Der er nyt tilbud 1 hvert nummer, hvorved De kan følge nyhederne Indenfor sko- tøjsbranchen. atuagagsslame annonclka mlslgssortar- niåkit. normorut tamarmik nutårtaicar- tarput, taimailivdlutitdlo kamigpait nu- tartertuartut mallngnauvfigisinauvatlt. art 1471. Kraftig hvid og brun børnestøvlet, foe- ret med lam og stærke gummisåler, rummelig og behagelig. 24.25.26.27........................kr. 29,90 28.29.30........................... „ 34,90 31.32.33........................... „ 38,90 Sendes pr. efterkrav. Kan om ønskes også sendes pr. luftpost til følgende takster: Dame- og børnesko (ind. op- krævning) indtil 1 kg ............... 9,75 Herresko (incl. opkr.) indtil l'/i kg 12,75 og 3 kr. pr. V« kg herover. piniagkat nagsiuneicartarput tigunerlne akiligagssångordlugit. ama kigsautigine- Karpat tingmissartukut nagsiuneitarsf- nåuput nagsiunere lma akilerdlugit: arnat méricatdlo skOe (kamigpait aké ilångunagit) 1 kg tikitdlugo.. 9,75 angutit skOe (kamigpait akå ilå- ngunagit) 1'/* kg tikitdlugo ....... 12,75 kg-tdlo taineKartut sivneråine ‘/i kg tamaisa saniatigut .............. 3,00 STIEBEL SKO Holmbladsgade 62 — København S. Mit 111. katalog fremsendes efter ønske. katalogiutika åssiliartagdlit piumaneKarångata nagsiuneicartarput. 9 LISTER LUFTKØLET DIESELMOTOR SL 2 MG/R 8,5 bhk kont. ydelse angnerussumik pdsiumassaKaruvit prospekfinigdiunit piumaguvii u- vavtinuf nalunaiginartarsinauvulit. Forlang nærmere oplysninger og prospekter tilsendt fra os. De sparer penge og „red tape" ved at købe feriebil i Danmark Familie og venner over hele Danmark glæder sig til at hilse på Dem i ferien, og i egen bil kan De nå at besøge dem alle og endda også få tid til en tur uden for landets grænser. Lad os give Dem et tilbud på en af de elegante Opel modeller, indregistreret på røde grænsenumre, De vil forbavses over, hvor billigt det er. Skriv allerede nu, så bilen kan stå klar til Dem på kajen eller, i lufthavnen, hvor i Europa De end lander. Kredit på gode vilkår. ANDERSEN & MARTI NI VESTERPORT • KØBENHAVN V • TELEGRAMADR. .JETCARS" • TELEFON (00 151711 GM GENERAL MOTORS 19

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.