Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 19

karrit akinik...
tåuna maligdlugo Kajåssat tonimut
440 D-markinik akeKartiniarneKar-
dlutik (kommissionip sujunersutigå
425 markinik akenåsassut); tamatu-
malo saniatigut naussorigsaissut ani-
ngaussarsiamingne ånaissåinut taorti-
tut ukiune tugdleringne pingasune u-
kiumut 700 mili. markit akiliutigine-
Kartåsassut sujunersutigineKarpoK.
kommissionip sujunersutigå aningau-
ssarsianut ånaissanut taortitut ukiu-
me sujugdlerme 560 mili. markit aki-
liutigineKåsassut, tamatumalo kingor-
na sule mingnerussut. isumaKatiging-
niarnerit soraingajagdluinalersutdlo
akueriumångisaraluatik tugdleriår-
dlugit tyskit akuereuatårpait; isuma-
Katigingniarnermilo peicataussut av-
dlat tupigusutigåt tyskit ingmikut
piumassaKångingmata. Mansholtip pi-
lerssårutå ardlaKångitsunik avdlå-
ngutejcardlune akuerssissutigineKar-
poK.
énaissagssaf amerdlavafdlåxaut
tyskit isumamingnik tåssångåinaK
ilimagineKångivigsumigdlo avdlångor-
titsinerånut pissutausimagunarpoK
Bonnime nålagkersuissut isumaitarsi-
manerat akerdliuinaraluarunik ang-
nertuvatdlånik ajoKusIsavdlutik. niu-
veKatigingne arfiniliussune suleKati-
gingnerup ajutortineKarnigsså ilima-
narsivdluinaraluarpoK, Kennedyvdlo
pilerssårutå sulissutigineKalersméu-
ngilax akit åssigiåt aulajangerneKa-
rérsimatinagit. karrit pivdlugit Bru-
xellesime isumaKatigingniarnerit a-
ngussaKarfiunatik taimaitinarneKar-
pata nålagkersuinikut ingerdlatsiner-
mut suniutugssat angnertorujugssu-
sagaluarput. taimaingmat Tysklandi-
me kitdlerme nålagauvfeKatigingne
nålagkersuissut aulajangerput piuma-
ssarineKartunut akuerssinarumavdlu-
tik. nålagkersuissut isumaKarput piu-
massarissamingnik aulaj angiussinara-
luarunik nunamingne pigssarsiagssar-
tik énaissagssamingnut nalerxiutdlu-
git mikivatdlåsassut.
tyskit kitdlit nunalerinermut tu-
ngassunut ministeriat Werner
Schwarz atorfingminit errrinaK tunuå-
sagunarpoK. ukiup Kångiutup inger-
dlanerane tyskit nålagkersuinikut i-
ngerdlatsinerane såkortunerpånik
piumassaKartartunut ilauvoK nunau-
tigdlitdlo peKatigigfisa kigsautåinut
isumaKataujuardlune. ministere aker-
dlilerdlugo nålagkersuissut aulaja-
ngerput Bruxellesime akuerssinarni-
ardlutik. Mansholtivdlo pilerssårutå
Schwarzip pinane aningaussarsior-
nermutdle tungassunut ministerip
Kurt Schmuckerip isumaKatigingniar-
nerit naggatångajalernerine akuer-
ssissutigå taimak pissoKarneranit mi-
nutit ardlaxångitsut Kångiutut
Schwarz atautsimivfingmut iserpox
— Bonnimit bilersimavdlune avgua-
xatigigsitdlugo nalunaerKutap akune-
ranut 130 kilometerinik sukåssuseKar-
dlune. tyskexatine kisimititdlugit su-
kangaxalune oxaloKatigai — inimile
atautsimivfiussume OKauseKångilaK,
åmame oxaraluarune angussaxarna-
viångikaluarame.
nunautigdiit tunissagssiait
akornusemeKarfugssångorput
karrit akisa isumaKatigissutigi-
neKarnerat nunane atautsimårdlu-
tik niuveKatigingnut ilaussortåu-
ngitsune nålagkersuissut tugdlu-
ssutigigaluarpåssugdlunit isuma-
Katiglssut eruasutigssanik pilersit-
sivortaoK. nunat arfiniliuvdlutik
niuveKatigit akunermingne dssi-
gigdluinarmik pisinautitauvdlutik
nunalerinermit pigssarsianik nior-
KuteKarnerat ilaussortåungitsunut
nunalerinermit pigssarsianik nu-
nanut avdlanut niomuteKartartu-
nut pitsåungitsumik suniuteicar-
tugssauvoK. niuveKatigit arfiniliu-
ssut karrinut akigititait angneru-
lermata ilaussortat karrinik nior-
KUtigssiomerat angnertuneruler-
sugssåusagunarpoK, åmalo måni-
git, tingmiautit pulukitdlo nenait
niuveKatigit akorndne ingmikut a-
kitsutaerutivigtugssduput julip aut-
dlarxautå 1967 autdlarnerfigalugo.
atautsimordlutik niuveKatigit kar-
rit ukiumut atortagkamik 80 pro-
centé migssiliordlugit mdna nang-
mingneK pigssarsiarissarpait, uki-
utdlo tatdlimat Kångiugpata 85
procenté pigssarsiarissalerumår-
dlugit.
karrit akisa isumaKatigissutigine-
Karnerisigut Frankrig angnermik i-
luaKuserneKartugssauvoK. franskit
Naussorigsaissut Kangale kigsautigåt
Pigssarsiamik ilarpagssuisa tunitsi-
vigssaerutartut tunitsivigssarigsår-
nerulernigssåt. taimaingmat piuma-
ssarinikuvåt Europame nunaleriner-
me pigssarsiat tamarmik Europame
tunineKartalernigssåt sapingisamik
Piårtumik perKuvdlugo. karrit avdlat-
dlo franskit naussorigsaissuisa tuni-
ssagssiarissartagait mana akitsoria-
ngåtsiarput — tamatumalo kingunerå
inussutigssat Frankrigime kingumut
akitsoriarnerat. lamåna akit xutdla-
Bør Atangmik aflolkes?
Sukkertoppen distrikts tredje udsted bør affolkes, hvis beboerne ikke
kan anskaffe sig bedre fiskefartøjer, mener myndighederne.
riartunginigssånik franskit nålagker-
suissuisa piumassarissånut akerdliu-
galuarpoK, tupigissariaKångilardlo
franskit isumaKateKarniartitaisa ty-
skit sujunersutåt: akit åssigiåt 1967-
ime aitsåt atulersineKarnigssåt, a-
kuerilertoraluarmåssuk.
atautsimut nålagkersuineK
isumaKatigissutip kingunigsså pi-
ngårtoK avdla tåssa Europame nålag-
kersuinikut ingerdlatsinerup atautsi-
mut ingerdlåneKarnigssånik OKatdlise-
Karnerup nangineKarKigsinaulernera.
nålagkersuinikut atautsimut inger-
dlatsinigssap OKatdlisigineKarnigsså-
nut iluamik akerdliussoKarunångilaK
— Hollandilunit nåmik. taimaingmat
ilimagissariaKarpoK 1965-ip autdlarti-
simalernerane isumaKatigingniarnig-
ssat autdlarnerKingniarneKarumårtut.
ilimanarsinauvoK tyskit kitdlit nålag-
kersuissuisa pilerssårutait ukiarme
sarKumiuneKartut tamatumane tu-
ngavigineKarumårtut. autdlarKåumut
angnertumik pissoKarunångilaK, mia-
nerssordlune autdlartitariaKarmat u-
kiune aggersune Europame ingerdlat-
sinigssax pivdlugo isumat iluamik å-
ssigilersimatinagit. aperKutaussoK tå-
ssa Europame nålagauvfit nangminer-
ssortut atautsimordlutik ingerdlatsi-
sanersut imalunit nålagauvfit ataut-
simut kåtutisanersut nangminérsinau-
titaunermik ilåinik Kutdlersaxarfing-
nut nålagauvfexatigingnut tamanut
atortugssanik aulajangissartugssanut
tuniussaKarsimassut.
Bruxellesimile isumaKatigingniar-
nerit mdna angussanarfiungmata a-
tautsimordlutik niuveKatigit kommis-
sioniat nukigtuatdlarujugssuarpoK,
nunanut ardlalingnut atortugssanik
aulajangissartungoriartuinardlune.
sujulerssuissut sulivdluartungmata
kommissione Europame nålagkersui-
nikut ingerdlatsinerme pingåruteua-
riartuinarpoK.
Det tredje udsted i Sukkertoppen
distrikt, Atangmik, med 180—190 ind-
byggere er sakket langt bagud for de
to andre udsteder: Kangåmiut og Na-
passoK. Som bekendt starter private
virksomheder nye industrianlæg både
i NapassoK og Kangåmiut, og hvis et
aktieselskab, der kommer til at drive
en virksomhed i NapassoK og som nu
har et lille fryseri i Atangmik, ikke
magter at højne befolkningens leve-
standard, er det bedst, hvis man affol-
ker Sukkertoppens sydligste udsted,
mener de kommunale myndigheder.
FIRE SMÅ MOTORBÅDE
Atangmiks udstedsbestyrer, Søren
Lyberth, der blev ansat i 1963, fortalte
i begyndelsen af november sidste år,
at mangelen på motorbåde er skyld i,
at beboerne i Atangmik er sakket
bagud erhvervsmæssigt i forhold til
andre beboere i distriktet. Der ejes
kun tre mindre motorbåde på udste-
det, en på 22, en på 20 og en på 18 fod.
Den fjerde motorbåd, en åben båd på
31 fod, blev købt i september sidste
efterår. Derudover har to mand små
fartøjer med påhængsmotorer.
Søren Lyberth fortalte, at udstedets
fiskere havde så godt som ingen lakse-
garn, da han kom til stedet. Takket
være KGH’s tilbud med at sælge garn
uden udbetaling, blev der solgt ca. 35
garn i efteråret. Fiskerne i Atangmik
er nu først kommet rigtig i gang med
at finde gode garnpladser. Derfor var
lakseindhandlingen kun minimal, sag-
de udstedsbestyreren. Claus Sørensen
og hans sønner har bygget et lille
fryseri, der kan rumme ca. 10 tons, i
Atangmik og indhandlede 5—6 tons
skællaks i efteråret. KGH havde ind-
handlet 8—9 tons skællaks indtil be-
gyndelsen af november måned, og
niuvertoruseK — udstedsbestyrer Søren
Lyberth.
knap tre tons indtil midten af oktober
måned. Hvis to fiskere fra Godthåb
ikke havde fisket skællaks fra Atang-
mik, havde indhandlingen sandsynlig-
vis været meget mindre.
TORSKEINDHÅNDLINGEN FÅLDT
Torskeindhandlingen i Atang-
mik blev meget mindre i 1964 i for-
hold til indhandlingen i 1963. Der
blev indhandlet 251 tons torsk til
udgangen af oktober måned 1963,
men kun 113 tons på samme tids-
punkt i 1964. Torsk til flækning
steg ganske vist med knap 25 tons,
torsk til tørring steg en lille smule,
men torsk til filettering gik tilbage
med over 100 tons. Til trods her-
for skete der en økonomisk frem-
gang, da skællaksfiskeriet firedob-
ledes i 1964 i forhold til 1963. Ud-
stedets omsætning var på 320.000
kr. i årets første ti måneder i 1963
og steg til 330.000 kr. i samme tids-
rum i 1964.
Tre beboere i Atangmik har søgt
lån fra boligstøtten, og svarene ventes
med spænding, sagde udstedsbestyre-
ren. Restancerne på erhvervs- og bo-
ligstøttelån er blevet reduceret, selv
om torskefiskeriet er gået ned de sid-
ste to år i træk. To mænd havde re-
stancer på deres motorbådslån, men
den ene har tilbagebetalt restbeløbet
af lånet, og den anden skulle være
gældfri inden udgangen af 1964. Lån-
tagerne fra boligstøtten har også væ-
ret flinke til at betale i løbet af 1964,
sagde udstedsbestyreren.
Selv om myndighederne anser af-
folkning af Atangmik som den bedste
løsning, ønsker udstedets beboere ikke
at flytte, siges der.
Torskebundgarn
i nylon og marlon tilbydes i alle
dimensioner. Leveringstid ca. 4
måneder.
sårugdlingnut bundgarnit nylonit
marlonitdlo Kanordlunit angissu-
sigdlit piniameKarsinåuput. i-
nersimåsåput Kåumatit sisamat
migss. Kångiugpata.
Ludvig Bjerregaard,
Frydenstrand,
Frederikshavn
Atangmik inuerutisava?
Manlfsup erxåne niuvertoruseKariit pingajuat kinguartulersoK inuerutina-
rune pitsaunerussutut issiginexartoK inue piniutigigsårnerulingigpata
Manitsup niuvertoruseKarfisa pi-
ngajuat Atangmik 180—190-inik inu-
lik niuvertoruseKarfingmut Kangå-
miunut Napassumutdlo nalerKiutdlu-
go kinguartuvigsutut issigissarianar-
poK. ilisimaneKartutut Napassume
Kangåmiunilo nangminerssortut tuni-
ssagssiorfingnik autdlartitsiniarput,
Napassumilo pigingneuatigit Atang-
mingme mdna Kerititsivérautigdlit
niuvertoruseKarfingmiut atugåinik
pitsångortitseriåsångigpata Manitsup
niuvertoruseKarfisa kujatdlersåt inue-
rutinarune pitsaunerussutut kommu-
nime OKartugssaussunit issigineuar-
POK.
pujortulérKat mikissut sisamat
Atangmingme niuvertoruseK Søren
Lyberth 1963-ime niuvertorusiulersoK
ukiarme novembere autdlartilårtoK
oxalugtuarpoK niuvertoruseKarfing-
miut angatdlateKångingajangnertik
pissutigalugo pigssarsiamikut Manit-
sup kommuniane kingulerututut issi-
gissariaKalersut. pujortulérKat miki-
ssut pingasut isigkanik 22-nik, 20-nik
åma 18-inik takissusigdlit nangmi-
nerssortunit pigineKarput, sisamåtdlo
isigkanik 31-nik takissusilik angmåi-
nartoK ukiarme septemberime tikisf-
neKarpoK. angutit mardlutaoK ikutag-
kanik motorilingmik angatdlatéraKar-
put.
Søren Lyberth oxalugtuarpoK A-
tangmingmut pigame icagssuteKarto-
KångingajagtoK, ukiarmile Kagssutit
akilérKåmåne pisiarineKarsinaung-
mata 35 migssiliortut pisiarineKartut.
Atangmiup erKåne kapisilingniarfig-
ssarxigsunik misiligtaineK aitsåt ilua-
mik ingerdlåneKalernerarpå, tai-
maingmat kapisiligtarineKartut inga-
ssagissagssåunginerardlugit. nangmi-
nerssortut Claus Sørensenikut kapi-
silingnut Kerititsivéraliorsimåput 10
tonsit migssiliordlugit imaKarsinau-
ssumik, ukiarmilo 5—6 tonsit Atang-
mingme kapisiligsiaralugit. novembe-
rip autdlartisimalålernera tikitdlugo
Atangmingme KGH-mut kapisigdlit
8—9 tonsit tunineKarsimåput, oktobe-
rip KerKa tikitdlugo tre tonsit inor-
tut tunineKardlutik. aulisartutdle
mardluk Nungmérsut kapisilingnia-
Katéunglkaluarpata tunissat ikingné-
rakasiusagunaraluartut oKautigine-
icarpoK.
sårugdligtat ikileriartut
Atangmingme 1964-ime sårug-
dligtarineKartut 1963-ime pissari-
neKartunut nalerKiutdlugit ikileri-
aKaut. 1963-ime oktoberip nagga-
tånut sårugdligit tunissat katitdlu-
tik 251 tonsinik amerdlåssuseuar-
put oktoberjp 1964-imile naggatå-
nut tunissat 113 tonsinauvdlutik
tissåt 25 tonsingajangnik amerdle-
riaraluarput, panertitat amerdleri-
alårdlutik nerpiagagssatutdle tu-
nissat 100 tonsit sivnerdlugit iki-
leriardlutik. taimåikaluartOK kapi-
sigdlit tunissat 1963-ime tunissanit
sisamariåumik amerdlinerat ani-
ngaussarsiomermut iluaKUtauv-
dluarsimavoK. niuvertarfingmit tu-
nissat 1963-ime Kåumatine sujug-
dlerne Kuline 320,000 kr-nik nale-
Karsimåput 1964-imilo Kåumatine
taimak amerdlatic/issune 330.000
kr-nik naleKardlutik.
Atangmingme igdlutårniat pingasut
KanoK akineKarumårnersut pisangav-
dlune utarKineKartut niuvertorutsip
OKautigå. taorsigagssarsisimassut aki-
ligagssamingnik akilingitsortarsima-
ssut ukiut kingugdlit mardluk inger-
dlaneråne sårugdlingniarnerup nåka-
riartaraluarnerane akiligagssamingnik
ikililerisimåput puj ortulérKamingnut
akiligagssagdlit mardluk åipå akili-
gagssaeruterérdlune åipålo 1964-ime
akiligagssaerutugssatut ilimagineKar-
dlune. igdlumingnut akiligagssagdlit
åma 1964-ip ingerdlanerane akilersui-
simassut niuvertorutsip OKautigå.
Atangmiup inuerutinarnigsså OKar-
tugssaussunit pitsaunerussutut issigi-
neKaraluartoK niuvertoruseKarfing-
miut nugterumångitsut oKautigine-
KarpoK.
STIEBEL TILBUD
STIEBELip TUNINIAGAI
Se efter mine annoncer 1 avisen. Der
er nyt tilbud 1 hvert nummer, hvorved
De kan følge nyhederne Indenfor sko-
tøjsbranchen.
atuagagsslame annonclka mlslgssortar-
niåkit. normorut tamarmik nutårtaicar-
tarput, taimailivdlutitdlo kamigpait nu-
tartertuartut mallngnauvfigisinauvatlt.
art 1471.
Kraftig hvid og brun børnestøvlet, foe-
ret med lam og stærke gummisåler,
rummelig og behagelig.
24.25.26.27........................kr. 29,90
28.29.30........................... „ 34,90
31.32.33........................... „ 38,90
Sendes pr. efterkrav.
Kan om ønskes også sendes pr. luftpost
til følgende takster:
Dame- og børnesko (ind. op-
krævning) indtil 1 kg ............... 9,75
Herresko (incl. opkr.) indtil l'/i kg 12,75
og 3 kr. pr. V« kg herover.
piniagkat nagsiuneicartarput tigunerlne
akiligagssångordlugit. ama kigsautigine-
Karpat tingmissartukut nagsiuneitarsf-
nåuput nagsiunere lma akilerdlugit:
arnat méricatdlo skOe (kamigpait
aké ilångunagit) 1 kg tikitdlugo.. 9,75
angutit skOe (kamigpait akå ilå-
ngunagit) 1'/* kg tikitdlugo ....... 12,75
kg-tdlo taineKartut sivneråine ‘/i
kg tamaisa saniatigut .............. 3,00
STIEBEL SKO
Holmbladsgade 62 — København S.
Mit 111. katalog fremsendes efter ønske.
katalogiutika åssiliartagdlit
piumaneKarångata nagsiuneicartarput.
9
LISTER
LUFTKØLET DIESELMOTOR
SL 2 MG/R 8,5 bhk kont. ydelse
angnerussumik pdsiumassaKaruvit
prospekfinigdiunit piumaguvii u-
vavtinuf nalunaiginartarsinauvulit.
Forlang nærmere oplysninger og
prospekter tilsendt fra os.
De sparer penge og „red tape"
ved at købe feriebil i Danmark
Familie og venner over hele Danmark glæder sig til at hilse på
Dem i ferien, og i egen bil kan De nå at besøge dem alle og endda
også få tid til en tur uden for landets grænser.
Lad os give Dem et tilbud på en af de elegante Opel modeller,
indregistreret på røde grænsenumre, De vil forbavses over, hvor
billigt det er.
Skriv allerede nu, så bilen kan stå klar til Dem på kajen eller, i
lufthavnen, hvor i Europa De end lander.
Kredit på gode vilkår.
ANDERSEN
& MARTI NI
VESTERPORT • KØBENHAVN V • TELEGRAMADR. .JETCARS" • TELEFON (00 151711
GM
GENERAL
MOTORS
19