Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 16
- aputeicardluar- tartume angatdlat nalerKutoK Kajangnaifsumik sanåK mardlungnuf inigssalik, futsuviginarfumik fotakl- imik moforilik, issigkaluafdlarångatdlumt autdlartikuminartoK, ingerdla- nera axuneralo pissarTtsox, angnerpåmik akunermut 40 km ingerdlasl- naussoK. akia kr. 6000, nagsiunera iléngunago, kingorårligssai 500 kr. naligdlif akianut ilånguneKarsimåput. aforneKarfarpoK sordlo såkutunit, anåussiniartarfunit nakorsanit avdlanit- dlo Norgeme, Sverigime, Canadame Øsfrigimilo, fåssa nunane xåKar- fune aputexardluarfarfune famane. I KLIP HER ØNSKER DE YDERLIGERE OPLYS- NINGER . SEND DA BLOT KUPO- NEN TIL DEN DANSKE IMPORTØR: Automobilforretningen Ici A/S SEND MIG UFORBINDENDE BRO- CHURE PÅ SKI-DOO NAVN: afd. MASKINER Glostrup - Tlf. (01) 96 1900 STILLING: ADRESSE: indledende skridt til opstilling af en mere detaljeret plan, og man må ef- terhånden, som tiden går, tage planen op til fornyet gennemgang og revision på grundlag af de aktuelle krav. Udviklingsplanen omfatter følgende opgaver: Mill. kr. A. Eksporterhvervene ......... 260 B. Offentlige institutioner m. v.: 1. Uddannelsesprogrammet .. 160 2. Sundhedsvæsenet .......... 50 3. Kirken ................... 15 4. Administrationen ......... 20 5. Sociale institutioner .... 65 6. Brandværn og rednings- tjeneste .................... 20 C. Boligbyggeriet ............. 585 D. Offentlige værker og tekni- ske virksomheder ........... 220 E. Byggemodning ............... 100 F. Kommunikation og transport: 1. Telekommunikation ........ 55 2. Intern flyvning .......... 27 3. Kysttrafikken ............ 25 4. Havneanlæg ............... 60 G. Forsyningstjenesten m. v... 210 A.—G.................. I alt 1872 Reserve ................... 228 I alt 2100 FLERE FISKEFARTØJER Investeringer i eksporterhvervet omfatter i første række anskaffelse af fiskefartøjer (135 mill. kr.) især både, der er egnede til søgående fiskeri, desuden opførelse af fiske- industrianlæg (70 mill. kr.) og endelig tekniske hjælpefunktioner såsom fiskerikajer, udvidelse af el- og vandværker m. v. (55 mill. kr.) Af investeringer til offentlige insti- tutioner m. v. påregnes anvendt knap 10 pct. at det samlede investerings- program til uddannelsesformål. Ud- valget tillægger disse investeringer hidtidige investeringsopgaver har væ- ret varetaget af private velgørende foreninger og af landsrådet, medens staten delvis har dækket driftsudgif- terne. Udvalget går ind for, at der i de kommende år foretages betydelige investeringer, og i udviklingsplanen er regnet med opførelse af vugge- stuer og børnehaver (32 mill. kr.), ungdomshjem og ungdomsklubber (8 mill. kr.), forsamlingshuse (12 mill. kr.) samt alderdomshjem og andre for- sorgsinstitutioner (13 mill. kr.). BOLIGBYGGERIET FORØGES Grønlandsudvalget lægger stor vægt på, at boligbyggeriet i Grønland for- øges. I udviklingsplanen er afsat ca. 370 mill. kr. eller godt 20 pct. af de samlede anlægsudgifter til opførelse af boliger for den grønlandske befolk- ning. Boligbehovet stammer dels fra befolkningstilvæksten, fra folk, der søger væk fra overbefolkede boliger, fra beboere i saneringsmodne boliger og fra familier, der ønsker at flytte fra de mindre pladser ind til byerne. Udvalget har forudsat, at der i plan- perioden skal opføres 3000 lejlighedei i etagehuse og ca. 1500 1, 2 eller 4 familiehuse. Herudover regner udvalget med, at der må regnes med 215 mill. kr. til op- førelse af tjenesteboliger for udsendt personale og til indkvarteringslejre for arbejdere, der er ansat hos GTO, hos entreprenørfirmaerne og hos lo- kale mestre. Til trods for, at der ud- dannes et stigende antal grønlændere, forudser udvalget, at antallet af ud- sendte vil vokse. Det kan f. eks. næv- nes, at antallet af udsendte skole- lærere må antages at stige fra ca. 200 i 1964 til ca. 600 i 1975. I udviklingsplanen er der afsat 220 mill. kr. til offentlige værker og tek- niske virksomheder. Stigningen i el- forbruget forudsætter, at elværkerne udbygges (90 mill. kr.). For at skaffe en forbedring i vandforsyningen må Investeringerne i Grønland op til 200 millioner kr. årligt Havnen i Frederikshåb med det nye kajanlæg, hvor der er skaffet plads til industrianlæg efter store planeringsarbejder. — Pamiunc unmiarssualivik manigsaerujugssuarnerup ki- ngorna sulivfigssualiorfigssamik pilersitsiviussok. (Foto, åssilissok: Hans Janussen) central betydning. Børnetallet i folke- skolerne vil i løbet af de næste 10 år blive fordoblet, således at der alene af den grund må ske en væsentlig ud- bygning af skolerne. Inden for sundhedsvæsenet ønskes i en række byer infirmerier erstattet med egentlige sygehuse og andre ste- der ønskes bestående sygehuse ud- videt. Endelig skal der opføres tand- klinikker og en sygeplejeskole. Administrationskontorerne skal ud- bygges i takt med stigningen i folke- tallet og de nye opgaver, der bliver pålagt administrationen. Grønland er for tiden underforsynet med sociale institutioner, mange af de der ske en udbygning af byernes ind- vandingsanlæg, vandreservoirer, ho- vedvandledninger og vandværker (30 mill. kr.) og renovationsproblemet må løses (10 mill. kr.). Til investeringer i entreprenørpladser, værksteder, værf- ter, maskiner og materiel påregnes anvendt ca. 90 mill. kr. OPFØRELSE AF HELIPORTS Endvidere påregner man at fort- sætte med opførelsen af heliports og anskaffelse af flymateriel. Herudover anses det for nødvendigt at udskifte en række fartøjer, der har været an- vendt i kysttrafikken, og endelig øn- skes havneanlæggene udbygget. Til opførelse af butikker, kontorer, posthuse, pakhuse m. v. anslår man, der skal anvendes ca. 130 mill. kr. En vurdering af behovet for disse anlægs- arbejder inden for forsyningstjenesten er dog forbundet med ret stor usik- kerhed, da investeringernes omfang må afhænge af den stigende købe- kraft og den økonomiske aktivitet. Udvalget regner med, at en del af in- vesteringerne i butikker vil blive fore- taget af private. Endelig skønner man, at tankanlæg- gene i Grønland må udbygges væsent- ligt. Som det fremgår af ovenstående, betyder Grønlandsudvalgets for- slag, at investeringerne i Grønland må forøges fra ca. 135 mill. kr. om året til ca. 200 mill. kr. gennem- snitligt pr. år i perioden 1966—75, hvis udvalgets forslag følges. Dette kræver ikke blot øgede bevillinger, men også en forøgelse af den tek- niske kapacitet, og som nævnt må man se i øjnene, at udbygningen af Grønland i lang tid fremover ikke kan klares uden udsendte og specielt ikke uden velkvalificerede teknikere af alle slags. Grønlandsminisfer Carl P. Jensen redegør for de kommende års investe- ringer i Grønland og understreger, af udbygningen i lang fid fremover vil kræve udsendelse af velkvalificerede teknikere. Grønlandsminister Carl P. Jensen gennemgår i en artikel i teknikum- ingeniørernes tidsskrift „Ingeniør og Bygningsvæsen" udbygningen af det grønlandske samfund. Han skriver bl. a.: I Grønlandskommissionens betænk- ning fra 1950 er opstillet en skitse over de anlægsudgifter, kommissionen regnede med skulle afholdes i de føl- gende 10—15 år. Skitsen var ikke ud- tømmende, men kommissionen antog, at disse anlæg ville koste ca. 100 mill. kr. alt i alt — et beløb, som man på baggrund af tidligere tiders anlægs- udgifter måtte betragte som anseeligt. Hvis man i dag, godt 15 år efter kommissionens forslag, gør op hvilke investeringer, der er fore- taget i Grønland i perioden fra 1950—64, finder man, at statens bruttoinvesteringer har beløbet sig til 822 mill. kr. stigende fra knap 25 mill. kr. om året i begyndelsen af 1950-eme til ca. 135 mill. kr. i 1964. Selv når man tager i betragt- ning, at Grønlandskommissionen ikke havde alle anlægsudgifter med i sin skitse, og selv om der siden 1950 er sket betydelige løn- og prisstigninger, kan der ikke være tvivl om, at investeringsvirk- somheden i Grønland har fået et betydeligt større omfang, end man forudså i 1950. mill. kr. anvendt til tekniske anlæg, havne, vandværker, elværker, værk- steder, teleanlæg, veje og lignende. Et beløb af samme størrelsesorden eller ca. 220 mill. kr. er investeret i anlæg, der administreres af Den kon- gelige grønlandske Handel. Dette drejer sig om butikker, tankanlæg, Grønlandskommissionen fra 1948, gjort sig tanker om, hvad der skal bygges i fremtiden? Det har man. OM AT PLANLÆGGE 10 ÅR FREM I november 1964 forelå betænknin- gen fra Grønlandsudvalget af 1960. Det er vist efterhånden almindeligt kendt, at udvalget har opstillet en så- kaldt „udviklingsplan" for perioden 1966—75, og de fleste vil sikkert vide, at Grønlandsudvalget mener, at der i denne periode af den danske stat skal 1500 boliger i 1, 2 og 4 familiers huse skal bygges i perioden 1000—75. Et to families hus i „Fiskerbyen" i Godthåb. — 1906-imit 1975-imut igdlut ilakutaringnut atautsinut, mar- dlungnut sisamanutdlo inigssiat 1500 sananeKåsåput. auna ilauutaringnut mardlungnut igdluliak „aulisartut igdloicarfiåne" Nungme (Foto, assilissois: Hans Janussen) BEHOVSPLANEN Grønlands tekniske Organisation (GTO) har derefter samlet planer og ønsker fra de forskellige grene af Grønlands-administrationen, og disse oplysninger er bearbejdet for at opnå en afstemning mellem de forskellige sektorer. Dette arbejde er foregået i nøje samarbejde med institutionslede- re og andre sagkyndige. På denne måde er man nået frem til en behovs- plan, som det skulle være teknisk muligt at gennemføre. Denne plan må betragtes som et anvendes 4 milliarder kr. til den fort- satte udbygning af Grønland, og at halvdelen af dette beløb skal anven- des til anlægsopgaver. Man kan måske nære en vis skepsis til den slags spådomme om den frem- tidige udvikling, og naturligvis kan man ikke med sikkerhed planlægge 10 år frem i tiden. Men man kan på den anden side ikke se bort fra for- delene ved en sådan langsigtet plan. For det første får man et grundlag for at bedømme, hvor langt man med de tekniske og økonomiske muligheder kan nå, og for det andet får man bedre mulighed for at koordinere de forskel- lige ønsker. Endvidere får man i tide et overblik over de ting, der skal gen- nemføres og derved bedre tid til at forberede opgaverne. Grønlandsudvalget har ment, at op- stillingen af en udviklingsplan var nødvendig. Forinden planen kunne udarbejdes, har Grønlandsudvalget opstillet forskellige forudsætninger om blandt andet befolkningsudviklin- gen i Grønland, befolkningens frem- tidige lokalisering, udbuddet af ar- bejdskraft, uddannelsens omfang og lignende. Enkel, robust konstruktion, god plads til 2 personer, pålidelig totakts- motor, startsikker selv ved meget lave temperaturer, let at betjene og manøvrere, tophastighed 40 km i timen. Pris kr. 6000,- exel. fragt. Reservedele til kr. 500,- Inkluderef I prisen. Anvendes f. eks. af militær, redningskorps, læger m. v. bl. a. i Norge, Sverige, Canada og Østrig — kort sagt alle lande med bjergfuldt terræn og sne. SÅDAN ER PENGENE ANVENDT Hvorledes er disse 822 mill. kr. an- vendt? Omkring 100 mill. kr. er an- vendt til opførelse af skoler, sygehuse m. v. I de første år efter 1950 foretoges en stor udbygning af sundhedsvæse- net, der havde til formål at bekæmpe den udbredte sygelighed især tuber- kulosen. I den sidste del af perioden har investeringer inden for uddannel- sesområdet fået voksende betydning. Herudover er en fjerdedel af de samlede investeringer eller ca. 235 skibe og navnlig i de sidste år pro- duktionsanlæg til behandling af fisk og fiskeprodukter. Endelig er ca. 220 mill. kr. anvendt til boligbyggeri, dels til opførelse af boliger for den fastboende befolkning, og dels til tjenesteboliger og indkvar- teringslejre for udsendte. Hvilke retningslinjer har man nu for fremtiden? Man må regne med, at anlægsaktiviteten vil stige lige så meget i de kommende år som i de sid- ste 10—15 år, og har man, ligesom - det ideelle befordringsmiddel i snerigt terræn 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.