Atuagagdliutit - 21.01.1965, Qupperneq 16

- aputeicardluar-
tartume angatdlat
nalerKutoK
Kajangnaifsumik sanåK mardlungnuf inigssalik, futsuviginarfumik fotakl-
imik moforilik, issigkaluafdlarångatdlumt autdlartikuminartoK, ingerdla-
nera axuneralo pissarTtsox, angnerpåmik akunermut 40 km ingerdlasl-
naussoK.
akia kr. 6000, nagsiunera iléngunago, kingorårligssai 500 kr. naligdlif
akianut ilånguneKarsimåput.
aforneKarfarpoK sordlo såkutunit, anåussiniartarfunit nakorsanit avdlanit-
dlo Norgeme, Sverigime, Canadame Øsfrigimilo, fåssa nunane xåKar-
fune aputexardluarfarfune famane.
I KLIP HER
ØNSKER DE YDERLIGERE OPLYS-
NINGER . SEND DA BLOT KUPO-
NEN TIL DEN DANSKE IMPORTØR:
Automobilforretningen Ici A/S
SEND MIG UFORBINDENDE BRO-
CHURE PÅ SKI-DOO
NAVN:
afd. MASKINER
Glostrup - Tlf. (01) 96 1900
STILLING:
ADRESSE:
indledende skridt til opstilling af en
mere detaljeret plan, og man må ef-
terhånden, som tiden går, tage planen
op til fornyet gennemgang og revision
på grundlag af de aktuelle krav.
Udviklingsplanen omfatter følgende
opgaver:
Mill. kr.
A. Eksporterhvervene ......... 260
B. Offentlige institutioner m. v.:
1. Uddannelsesprogrammet .. 160
2. Sundhedsvæsenet .......... 50
3. Kirken ................... 15
4. Administrationen ......... 20
5. Sociale institutioner .... 65
6. Brandværn og rednings-
tjeneste .................... 20
C. Boligbyggeriet ............. 585
D. Offentlige værker og tekni-
ske virksomheder ........... 220
E. Byggemodning ............... 100
F. Kommunikation og transport:
1. Telekommunikation ........ 55
2. Intern flyvning .......... 27
3. Kysttrafikken ............ 25
4. Havneanlæg ............... 60
G. Forsyningstjenesten m. v... 210
A.—G.................. I alt 1872
Reserve ................... 228
I alt 2100
FLERE FISKEFARTØJER
Investeringer i eksporterhvervet
omfatter i første række anskaffelse
af fiskefartøjer (135 mill. kr.) især
både, der er egnede til søgående
fiskeri, desuden opførelse af fiske-
industrianlæg (70 mill. kr.) og
endelig tekniske hjælpefunktioner
såsom fiskerikajer, udvidelse af el-
og vandværker m. v. (55 mill. kr.)
Af investeringer til offentlige insti-
tutioner m. v. påregnes anvendt knap
10 pct. at det samlede investerings-
program til uddannelsesformål. Ud-
valget tillægger disse investeringer
hidtidige investeringsopgaver har væ-
ret varetaget af private velgørende
foreninger og af landsrådet, medens
staten delvis har dækket driftsudgif-
terne. Udvalget går ind for, at der i
de kommende år foretages betydelige
investeringer, og i udviklingsplanen
er regnet med opførelse af vugge-
stuer og børnehaver (32 mill. kr.),
ungdomshjem og ungdomsklubber (8
mill. kr.), forsamlingshuse (12 mill. kr.)
samt alderdomshjem og andre for-
sorgsinstitutioner (13 mill. kr.).
BOLIGBYGGERIET FORØGES
Grønlandsudvalget lægger stor vægt
på, at boligbyggeriet i Grønland for-
øges. I udviklingsplanen er afsat ca.
370 mill. kr. eller godt 20 pct. af de
samlede anlægsudgifter til opførelse
af boliger for den grønlandske befolk-
ning. Boligbehovet stammer dels fra
befolkningstilvæksten, fra folk, der
søger væk fra overbefolkede boliger,
fra beboere i saneringsmodne boliger
og fra familier, der ønsker at flytte
fra de mindre pladser ind til byerne.
Udvalget har forudsat, at der i plan-
perioden skal opføres 3000 lejlighedei
i etagehuse og ca. 1500 1, 2 eller 4
familiehuse.
Herudover regner udvalget med, at
der må regnes med 215 mill. kr. til op-
førelse af tjenesteboliger for udsendt
personale og til indkvarteringslejre
for arbejdere, der er ansat hos GTO,
hos entreprenørfirmaerne og hos lo-
kale mestre. Til trods for, at der ud-
dannes et stigende antal grønlændere,
forudser udvalget, at antallet af ud-
sendte vil vokse. Det kan f. eks. næv-
nes, at antallet af udsendte skole-
lærere må antages at stige fra ca. 200
i 1964 til ca. 600 i 1975.
I udviklingsplanen er der afsat 220
mill. kr. til offentlige værker og tek-
niske virksomheder. Stigningen i el-
forbruget forudsætter, at elværkerne
udbygges (90 mill. kr.). For at skaffe
en forbedring i vandforsyningen må
Investeringerne i Grønland
op til 200 millioner kr. årligt
Havnen i Frederikshåb med det nye kajanlæg, hvor der er skaffet plads til industrianlæg
efter store planeringsarbejder. — Pamiunc unmiarssualivik manigsaerujugssuarnerup ki-
ngorna sulivfigssualiorfigssamik pilersitsiviussok. (Foto, åssilissok: Hans Janussen)
central betydning. Børnetallet i folke-
skolerne vil i løbet af de næste 10 år
blive fordoblet, således at der alene
af den grund må ske en væsentlig ud-
bygning af skolerne.
Inden for sundhedsvæsenet ønskes
i en række byer infirmerier erstattet
med egentlige sygehuse og andre ste-
der ønskes bestående sygehuse ud-
videt. Endelig skal der opføres tand-
klinikker og en sygeplejeskole.
Administrationskontorerne skal ud-
bygges i takt med stigningen i folke-
tallet og de nye opgaver, der bliver
pålagt administrationen.
Grønland er for tiden underforsynet
med sociale institutioner, mange af de
der ske en udbygning af byernes ind-
vandingsanlæg, vandreservoirer, ho-
vedvandledninger og vandværker (30
mill. kr.) og renovationsproblemet må
løses (10 mill. kr.). Til investeringer i
entreprenørpladser, værksteder, værf-
ter, maskiner og materiel påregnes
anvendt ca. 90 mill. kr.
OPFØRELSE AF HELIPORTS
Endvidere påregner man at fort-
sætte med opførelsen af heliports og
anskaffelse af flymateriel. Herudover
anses det for nødvendigt at udskifte
en række fartøjer, der har været an-
vendt i kysttrafikken, og endelig øn-
skes havneanlæggene udbygget.
Til opførelse af butikker, kontorer,
posthuse, pakhuse m. v. anslår man,
der skal anvendes ca. 130 mill. kr. En
vurdering af behovet for disse anlægs-
arbejder inden for forsyningstjenesten
er dog forbundet med ret stor usik-
kerhed, da investeringernes omfang
må afhænge af den stigende købe-
kraft og den økonomiske aktivitet.
Udvalget regner med, at en del af in-
vesteringerne i butikker vil blive fore-
taget af private.
Endelig skønner man, at tankanlæg-
gene i Grønland må udbygges væsent-
ligt.
Som det fremgår af ovenstående,
betyder Grønlandsudvalgets for-
slag, at investeringerne i Grønland
må forøges fra ca. 135 mill. kr. om
året til ca. 200 mill. kr. gennem-
snitligt pr. år i perioden 1966—75,
hvis udvalgets forslag følges. Dette
kræver ikke blot øgede bevillinger,
men også en forøgelse af den tek-
niske kapacitet, og som nævnt må
man se i øjnene, at udbygningen
af Grønland i lang tid fremover
ikke kan klares uden udsendte og
specielt ikke uden velkvalificerede
teknikere af alle slags.
Grønlandsminisfer Carl P. Jensen redegør for de kommende års investe-
ringer i Grønland og understreger, af udbygningen i lang fid fremover
vil kræve udsendelse af velkvalificerede teknikere.
Grønlandsminister Carl P. Jensen
gennemgår i en artikel i teknikum-
ingeniørernes tidsskrift „Ingeniør og
Bygningsvæsen" udbygningen af det
grønlandske samfund. Han skriver
bl. a.:
I Grønlandskommissionens betænk-
ning fra 1950 er opstillet en skitse
over de anlægsudgifter, kommissionen
regnede med skulle afholdes i de føl-
gende 10—15 år. Skitsen var ikke ud-
tømmende, men kommissionen antog,
at disse anlæg ville koste ca. 100 mill.
kr. alt i alt — et beløb, som man på
baggrund af tidligere tiders anlægs-
udgifter måtte betragte som anseeligt.
Hvis man i dag, godt 15 år efter
kommissionens forslag, gør op
hvilke investeringer, der er fore-
taget i Grønland i perioden fra
1950—64, finder man, at statens
bruttoinvesteringer har beløbet sig
til 822 mill. kr. stigende fra knap
25 mill. kr. om året i begyndelsen
af 1950-eme til ca. 135 mill. kr. i
1964. Selv når man tager i betragt-
ning, at Grønlandskommissionen
ikke havde alle anlægsudgifter
med i sin skitse, og selv om der
siden 1950 er sket betydelige løn-
og prisstigninger, kan der ikke
være tvivl om, at investeringsvirk-
somheden i Grønland har fået et
betydeligt større omfang, end man
forudså i 1950.
mill. kr. anvendt til tekniske anlæg,
havne, vandværker, elværker, værk-
steder, teleanlæg, veje og lignende.
Et beløb af samme størrelsesorden
eller ca. 220 mill. kr. er investeret i
anlæg, der administreres af Den kon-
gelige grønlandske Handel. Dette
drejer sig om butikker, tankanlæg,
Grønlandskommissionen fra 1948,
gjort sig tanker om, hvad der skal
bygges i fremtiden? Det har man.
OM AT PLANLÆGGE 10 ÅR FREM
I november 1964 forelå betænknin-
gen fra Grønlandsudvalget af 1960.
Det er vist efterhånden almindeligt
kendt, at udvalget har opstillet en så-
kaldt „udviklingsplan" for perioden
1966—75, og de fleste vil sikkert vide,
at Grønlandsudvalget mener, at der i
denne periode af den danske stat skal
1500 boliger i 1, 2 og 4 familiers huse skal bygges i perioden 1000—75. Et to families hus
i „Fiskerbyen" i Godthåb. — 1906-imit 1975-imut igdlut ilakutaringnut atautsinut, mar-
dlungnut sisamanutdlo inigssiat 1500 sananeKåsåput. auna ilauutaringnut mardlungnut
igdluliak „aulisartut igdloicarfiåne" Nungme (Foto, assilissois: Hans Janussen)
BEHOVSPLANEN
Grønlands tekniske Organisation
(GTO) har derefter samlet planer og
ønsker fra de forskellige grene af
Grønlands-administrationen, og disse
oplysninger er bearbejdet for at opnå
en afstemning mellem de forskellige
sektorer. Dette arbejde er foregået i
nøje samarbejde med institutionslede-
re og andre sagkyndige. På denne
måde er man nået frem til en behovs-
plan, som det skulle være teknisk
muligt at gennemføre.
Denne plan må betragtes som et
anvendes 4 milliarder kr. til den fort-
satte udbygning af Grønland, og at
halvdelen af dette beløb skal anven-
des til anlægsopgaver.
Man kan måske nære en vis skepsis
til den slags spådomme om den frem-
tidige udvikling, og naturligvis kan
man ikke med sikkerhed planlægge
10 år frem i tiden. Men man kan på
den anden side ikke se bort fra for-
delene ved en sådan langsigtet plan.
For det første får man et grundlag
for at bedømme, hvor langt man med
de tekniske og økonomiske muligheder
kan nå, og for det andet får man bedre
mulighed for at koordinere de forskel-
lige ønsker. Endvidere får man i tide
et overblik over de ting, der skal gen-
nemføres og derved bedre tid til at
forberede opgaverne.
Grønlandsudvalget har ment, at op-
stillingen af en udviklingsplan var
nødvendig. Forinden planen kunne
udarbejdes, har Grønlandsudvalget
opstillet forskellige forudsætninger
om blandt andet befolkningsudviklin-
gen i Grønland, befolkningens frem-
tidige lokalisering, udbuddet af ar-
bejdskraft, uddannelsens omfang og
lignende.
Enkel, robust konstruktion, god plads til 2 personer, pålidelig totakts-
motor, startsikker selv ved meget lave temperaturer, let at betjene og
manøvrere, tophastighed 40 km i timen.
Pris kr. 6000,- exel. fragt. Reservedele til kr. 500,- Inkluderef I prisen.
Anvendes f. eks. af militær, redningskorps, læger m. v. bl. a. i Norge,
Sverige, Canada og Østrig — kort sagt alle lande med bjergfuldt terræn
og sne.
SÅDAN ER PENGENE ANVENDT
Hvorledes er disse 822 mill. kr. an-
vendt? Omkring 100 mill. kr. er an-
vendt til opførelse af skoler, sygehuse
m. v. I de første år efter 1950 foretoges
en stor udbygning af sundhedsvæse-
net, der havde til formål at bekæmpe
den udbredte sygelighed især tuber-
kulosen. I den sidste del af perioden
har investeringer inden for uddannel-
sesområdet fået voksende betydning.
Herudover er en fjerdedel af de
samlede investeringer eller ca. 235
skibe og navnlig i de sidste år pro-
duktionsanlæg til behandling af fisk
og fiskeprodukter.
Endelig er ca. 220 mill. kr. anvendt
til boligbyggeri, dels til opførelse af
boliger for den fastboende befolkning,
og dels til tjenesteboliger og indkvar-
teringslejre for udsendte.
Hvilke retningslinjer har man nu
for fremtiden? Man må regne med,
at anlægsaktiviteten vil stige lige så
meget i de kommende år som i de sid-
ste 10—15 år, og har man, ligesom
- det ideelle
befordringsmiddel
i snerigt terræn
16