Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 8
Begyndervanskelighederne må nu være overstået for GFI Hvis vi af skræk for mulige nye problemer ikke tør begynde nogef, før alle forudsætningerne er i orden, så er jeg bange for, at udviklingen vil gå meget langsomt, skriver direktør Hans C. Christiansen i forbindelse med den rejste kritik af Godthåb Fiskeindustri. Af direktør HANS C. CHRISTIANSEN Den offentlige debat omkring Godt- håb Fiskeindustris virksomhed og re- sultater gør det rimeligt, at under- tegnede som initiativtager både til an- læggets etablering og selskabets stif- telse over for den grønlandske offent- lighed fremsætter nogle kommentarer. Ingen aktionær kan ved stiftelse af Direktør Hans C. Christiansen selskabet have været uvidende om, at alle investeringer i Grønland og også investering i vort selskab er ri- sikobetonet — og at risikoen er større her end andre steder i riget. Desuagtet har jeg, og stifterne med mig, anbefa- let denne private indsats, fordi vi følte, og stadig mener, at tiden er inde til, at der fra privat side gøres en indsats, at danske og færøske fiskerikredse må kunne bidrage væ- sentligt til løsning af de vanskelige opgaver i Grønland, som staten ellers ville stå alene overfor, og som staten i al fald ikke kan lade ligge — samt at private kredses ofte udtalte stærke ønske om medvirken må føre til, at man også deltager i risikoen, uanset at denne her, som ved al pionerger- ning, er særlig stor. Der er aldrig lagt skjul på vanske- lighederne eller på forventningen om, at de første par år, og måske tre eller fire eller fem år, måtte blive særlig problemfyldte, og at der i den periode ikke kunne regnes med økonomisk tilfredsstillende resultater. BRAT NEDGANG I FISKERIET Det må erkendes, at ingen havde forudset — og jeg tror heller ikke, at nogen kunne have forudset — den indtrufne udvikling på råstofområdet — ej heller de særligt kyndige, f. eks. fiskeribiologerne. Da planerne blev forelagt landsrådet i 1960, og endnu da selskabet stiftedes i 1962, så denne del af forudsætningerne unægtelig ikke så lidt lysere ud end i dag. Gen- nem en meget lang årrække havde det grønlandske torskefiskeri været præ- get af stabilitet og jævn fremgang, og den bratte nedgang kom som bekendt i 1963 — samme år da selskabet over- tog filetfabrikken. I betragtning af, at det samlede grønlandske torskefiskeri til Den kon- gelige grønlandske Handels anlæg fra 1962 til 1963 gik 36 pet. tilbage, at der nu er sket en tilsvarende tilbagegang på 38 pct. fra 1963 itil 1964, og at man for torskefiskeriet i sin helhed derfor i år kun har en fangst på 40 pet. af fangsten for blot to år siden, er situa- tionen selvfølgelig overordentlig al- vorlig. På den anden side må det også er- kendes, at situationen ikke ser nær så alvorlig ud ved det færøsk-norske anlæg i Færingehavn, hvor man i 1963 havde en samlet fangst, der var ca. 36 pct. større end i 1962. I 1964 regi- streredes ganske vist atter en tilbage- gang på ca. 20 pct., men udsvingene skyldes her i alt væsentligt bådeantal- let, idet de enkelte både i de sidste tre år har haft nogenlunde samme fangst. 1 1964 har dette, på grund af at fiske- riet også på bankerne var dårligere, dog kun kunnet nås ved øget indsats. GFI’s ledelse har selvfølgelig uan- set disse vanskeligheder søgt at sikre anlægget de nødvendige råvarer — både ved at udbygge samarbejdet med de grønlandske fiskere, bl. a. ved en aktiv prispolitik, og ved andre foran- staltninger. SAMARBEJDSVANSKELIGHEDER Før og ved selskabets stiftelse gav konkrete forhandlinger grund til opti- misme med hensyn til mulighederne for at få danske og færøske fiskere med deres både til at deltage i fiske- riet til de grønlandske landanlæg. Der syntes også at være mulighed for samarbejde med nordmænd og mu- ligvis med islændinge. Begrænsningen i adgangen til fiskeri og til landing af fisk har siden vist sig at udelukke mulighederne for samarbejde med ikke-danske fiskere. Hertil kommer, at torskefiskeriet siden er gået tilbage overalt i verden. Som følge heraf er verdensmarkedspriserne gået op. Det sidste kan være behageligt, men det har også skruet pris-, lønnings- og chartringskrav så højt i vejret, at GFI ikke har haft nogen mulighed for at acceptere noget at de få tilbud, der har foreligget. I Norge, på Island og på Færøerne har notfiskeri med kraftblok i de se- nere år givet overvældende gode re- sultater. Derfor har det været nær- liggende for både KGH og GFI at gen- nemføre et forsøg med disse metoder i Grønland. Efter at vi forinden havde sikret os fiskeritilladelsen fra Godt- håb kommunalbestyrelse, chartrede vi i forsommeren 1964 den færøske 200 tons linebåd „Brestir" — men da ski- bet ankom til Grønland, blev tilladel- sen trukket tilbage. Vi kom i gang med meget besvær og megen mod- stand, og endte også af denne grund med et ugunstigt resultat. Allerede fra starten havde selska- bets ledelse især regnet med fiske- leverancer fra færøske motorbåde. Indkvarteringsforholdene for mand- skaberne var bragt i orden ved 1964- sæsonens begyndelse, men det viste sig ikke muligt at få sluttet kontrakt med de forudsete 10 til 12 bådelag. Selv Nordafar, som dog har langt mere erfaring og langt bedre kontak- ter end vi, kunne ikke få det ønskede antal. GFI måtte nøjes med tre fær- øske bådelag, som hele sommeren igennem har virket i Godthåb og med godt resultat. Også en større færøsk kutter, som i adskillige måneder har landet til GFI-anlægget, har haft til- fredsstillende udbytte. DANSKE BÅDE UDEBLIVER Danske både har vi ikke kunnet få fil Grønland, skønt GFI har en aftale med kommunalbestyrelsen i Godthåb om, at et nærmere bestemt antal både vil kunne få praktisk talt fri adgang til fiskeri — og selvfølgelig er de mere end velkomne til at lande. Der er sikkert flere grunde til de danske bådes udeblivelse. Dels kræver de naturgivne forhold nok en anden tek- nik end den, danske fiskere normalt anvender — især langline, sneile og måske not. Dels er fiskeri- og afsæt- ningsmulighederne i det sydlige Dan- mark så gunstige, at det nok kræver større idealisme, end det er rimeligt at forlange, at drage til Grønland for at deltage i risikofyldte eksperimen- ter, der kræver en lang og farefuld sejlads over Atlanten og måneders fravær. Endelig bør vel heller ikke glem- mes, at ingen endnu ved, om traditio- nelle danske fiskemetoder — bortset fra bundgarnsfiskeri — med fordel kan anvendes i Grønland. KGH’s og landsrådets forsøg i 1961 med to stål- kuttere fra Skagen, der anvendte flydetrawl, gav i al fald et ret anseligt tab. Meget tyder på, at flydetrawl vil kunne anvendes i grønlandsfiskeriet, men det vil nok blive bekosteligt at indhøste de nødvendige erfaringer. Derimod ved man, at andre nationer opnår deres resultater med andre me- toder, end de af danske fiskere nor- malt anvendte, og at de bruger andre bådtyper, nemlig linebåde og trawlere, der som bekendt overhovedet ikke findes i den sydlige del af riget. UHOLDBAR ORDNING Det er vel overflødigt at nævne, at vi også havde regnet med betydelige landinger fra grønlandske kuttere, og at vi på dette punkt er blevet skuffet mest. 15—20 tons kuttere er selvfølge- lig ikke velegnede til havgående fiskeri — fordi de ikke får tilstrække- ligt mange fiskedage — men de mange færøske motorbåde, der leverer til Færingehavn og Godthåb, er ikke større, og de har dog kunnet arbejde med ret gode resultater. Selvfølgelig kan man ikke bebrejde den enkelte fisker, at han går ind i det fiskeri, der giver nemmest og størst udbytte. På den anden side tror jeg, at også fiskerne vil finde den nu- værende ordning uholdbar. Der findes i dag over 80 både i denne størrelses- kategori i Grønland, og i 1965 vil der være over 100. Mellem halvdelen og to tredjedele af dette bådeantal ville være tilstrækkeligt til at sikre reje- fabrikkerne de nødvendige råvarer — og d. v. s. at et betydeligt antal både kunne frigøres til andet fiskeri. Som helhed vil også fiskerne derved kunne tjene langt flere penge — og derfor er det uforsvarligt at fortsætte som hidtil. Vi bliver nødt til i sam- arbejde med KNAPP at finde frem til en også for fiskerne acceptabel, fornuftig ordning, f. eks. den tidligere med udmærket resultat prøvede puljeordning. Den aktuelle debat om fiskeriresul- taterne i Grønland har selvfølgelig sin positive side, fordi den viser en konstruktiv interesse for udviklings- arbejdet. Man må blot ikke glemme tingenes rette sammenhæng — og frem for alt synes jeg, det ville være ganske urimeligt at bebrejde private danske og færøske fiskerisagkyndige, hvis medvirken der virkelig er brug for, at de er gået ind i et betydeligt arbejde for Grønland, som både kræ- ver en stor arbejdsindsats og en ikke uvæsentlig økonomisk risiko — en risiko som hidtil ingen i Grønland har villet deltage i, selv om vi alle meget gerne havde set grønlandske aktionæ- rer i selskabet. Det kan ikke nægtes, at man i disse private kredse ofte med nogen for- bavselse har ment at kunne konstatere en negativ indstilling i Grønland, og at man ikke mindst i disse kredse ofte savner tilstrækkelig støtte og for- ståelse fra grønlandsk side. Dette er sikkert overgangsproblemer, fordi dis- se kredse ikke kan kende den bag- grund, som vi arbejder på, og jeg ved i alt fald, at GFI på mange områder har fået megen positiv støtte i Grøn- land. TINGENE MÅ TAGE DERES TID Tingene må jo nu engang tage deres tid. Men hvis vi af skræk for mulige nye problemer ikke tør begynde noget, før alle forudsætningerne er i den skønneste orden, så er jeg bange for, at udviklingen vil gå meget lang- somt. Jeg mener, at vi også fremover vil blive nødt til nu og da at bryde ind i de indbyrdes afhængige pro- blemcirkler for at få et ståsted og derfra at fremtvinge, hvad der ellers måtte mangle — og det er noget i den retning, der er sket i Godthåb. Derfor kan det ikke overraske no- gen, der kender til grønlandske for- holds uberegnelighed, at vi i GFI har mødt mange vanskeligheder og skuf- felser — nogle forudsete og andre ikke. De, der kender til vanskelig- hederne ved alt grønlandsarbejde, vil; (Fortsættes næste side). IÆKKEKTØRST1G ? LEMA1M FRISKER OG LÆSKER t: fe- jL^ j Fuldendt skønhedspleje Verden over gør TOKALON det smukke køn endnu smukkere. TOKALON er cremer og pudder — til Dem. TOKALON er Ikke kostbar og gør derfor daglig skønhedspleje til en selvfølge. aitsdt tdssa kussagtinartut sllarssuak tamåkerdlugo TOKALONlt arnartavut lngagdluglt kussag- tltltarpal. TOKALON tåssa cremet puddet- dlo — lllngnut atugagsslat. TOKALON aklsfljångltdlat taimåltumlk uvdlut tamåkiavdluglt atortariånguåklt. *T5kalon En gros: amerdiasO.ngordlv.gtt akikinerussu- mtgdlo uvane ptneKarstnåuput: I < Dagcreme — Skin Food — Skin Beauty Cream — Pudder WILLY RASMUSSEN & CO. Lersø Parkalle 111 . Købenliavn 0 FISKEFARTØJER KØB OG SALG Søger De fiskefartøjer 1 størrelsen fra 5 til 100 ton, har vi specielt til salg fartøjer 1 denne størrelse. Skriv efter vore salgstonnageilsttr med tilbud. Kontrahering af nybygninger fra landets bedste værfter. VI ordner alle lånesa- ger 1 forbindelse med nybygning. AULISARIUTIT pisissamex tunissaKarfarnerdlo aullsarlutlgssarsioruvlt 5-lnlt 100 ton-lnut anglssusilingnik angatdlatlnik talma anglssuslllngnik ingmlkut tunlssagssaaarpugut. tunissaKartarnermut agdlagartat nalunaerssutitagdUt plnlamlåkit. umlarssuallorflt pltsaunerpårtålnlt nutåliagssat lsumaKatlglssuteKarflglssarpavut. taorsigagssarslnernut tiingassut tamalsa lluarsartfltarpavut, nutållanut atatltdluglt. Firma N. B. FER DI NAN D S E N GILLELEJE — TELF. 150 •AV.VsWAWsVsVsV.VsV.V.V.'sViVsVsV.V.V.ViVsV.ViViV.ViV.V.ViViV.V.'iV.V.Vs i;:;:::::::;:::;:::;:::;:;:;:;:;:;.-::;:;:::::;:::::;:;:;:;:;:;:;:;:::::::;:;:;:::;:;:;:;:;:::::::;:::;:;:::::::::;:;:::::;:;:;:::::;:::::::::::::;: PRÆCIS HVAD DE HAR BRUG FOR! Trans-Arena PA 13/FM bølgelængdellk: LB, MB, KB, FB 5ma FM. 13-lnik transistorillk, 5-nlk dlodellk, radlovdlo angisOp pltsaoKutal tamalsa pigalugit OKlmåissuslllk Godthåb Fiskeindustri som den kommer til at se ud, liår travler- Nungme sulivfigssuait taimatut issikoKartugssauvou kilisautit ta- kajen er færdigede. litarflgssåt inerpat. 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.