Atuagagdliutit - 21.01.1965, Síða 8

Begyndervanskelighederne
må nu være overstået for GFI
Hvis vi af skræk for mulige nye problemer ikke tør begynde nogef, før
alle forudsætningerne er i orden, så er jeg bange for, at udviklingen vil
gå meget langsomt, skriver direktør Hans C. Christiansen i forbindelse
med den rejste kritik af Godthåb Fiskeindustri.
Af direktør HANS C. CHRISTIANSEN
Den offentlige debat omkring Godt-
håb Fiskeindustris virksomhed og re-
sultater gør det rimeligt, at under-
tegnede som initiativtager både til an-
læggets etablering og selskabets stif-
telse over for den grønlandske offent-
lighed fremsætter nogle kommentarer.
Ingen aktionær kan ved stiftelse af
Direktør Hans C. Christiansen
selskabet have været uvidende om,
at alle investeringer i Grønland og
også investering i vort selskab er ri-
sikobetonet — og at risikoen er større
her end andre steder i riget. Desuagtet
har jeg, og stifterne med mig, anbefa-
let denne private indsats, fordi vi
følte, og stadig mener, at tiden er
inde til, at der fra privat side gøres
en indsats, at danske og færøske
fiskerikredse må kunne bidrage væ-
sentligt til løsning af de vanskelige
opgaver i Grønland, som staten ellers
ville stå alene overfor, og som staten
i al fald ikke kan lade ligge — samt
at private kredses ofte udtalte stærke
ønske om medvirken må føre til, at
man også deltager i risikoen, uanset
at denne her, som ved al pionerger-
ning, er særlig stor.
Der er aldrig lagt skjul på vanske-
lighederne eller på forventningen om,
at de første par år, og måske tre eller
fire eller fem år, måtte blive særlig
problemfyldte, og at der i den periode
ikke kunne regnes med økonomisk
tilfredsstillende resultater.
BRAT NEDGANG I FISKERIET
Det må erkendes, at ingen havde
forudset — og jeg tror heller ikke, at
nogen kunne have forudset — den
indtrufne udvikling på råstofområdet
— ej heller de særligt kyndige, f. eks.
fiskeribiologerne. Da planerne blev
forelagt landsrådet i 1960, og endnu
da selskabet stiftedes i 1962, så denne
del af forudsætningerne unægtelig
ikke så lidt lysere ud end i dag. Gen-
nem en meget lang årrække havde det
grønlandske torskefiskeri været præ-
get af stabilitet og jævn fremgang, og
den bratte nedgang kom som bekendt
i 1963 — samme år da selskabet over-
tog filetfabrikken.
I betragtning af, at det samlede
grønlandske torskefiskeri til Den kon-
gelige grønlandske Handels anlæg fra
1962 til 1963 gik 36 pet. tilbage, at der
nu er sket en tilsvarende tilbagegang
på 38 pct. fra 1963 itil 1964, og at man
for torskefiskeriet i sin helhed derfor
i år kun har en fangst på 40 pet. af
fangsten for blot to år siden, er situa-
tionen selvfølgelig overordentlig al-
vorlig.
På den anden side må det også er-
kendes, at situationen ikke ser nær
så alvorlig ud ved det færøsk-norske
anlæg i Færingehavn, hvor man i 1963
havde en samlet fangst, der var ca.
36 pct. større end i 1962. I 1964 regi-
streredes ganske vist atter en tilbage-
gang på ca. 20 pct., men udsvingene
skyldes her i alt væsentligt bådeantal-
let, idet de enkelte både i de sidste tre
år har haft nogenlunde samme fangst.
1 1964 har dette, på grund af at fiske-
riet også på bankerne var dårligere,
dog kun kunnet nås ved øget indsats.
GFI’s ledelse har selvfølgelig uan-
set disse vanskeligheder søgt at sikre
anlægget de nødvendige råvarer —
både ved at udbygge samarbejdet med
de grønlandske fiskere, bl. a. ved en
aktiv prispolitik, og ved andre foran-
staltninger.
SAMARBEJDSVANSKELIGHEDER
Før og ved selskabets stiftelse gav
konkrete forhandlinger grund til opti-
misme med hensyn til mulighederne
for at få danske og færøske fiskere
med deres både til at deltage i fiske-
riet til de grønlandske landanlæg. Der
syntes også at være mulighed for
samarbejde med nordmænd og mu-
ligvis med islændinge. Begrænsningen
i adgangen til fiskeri og til landing af
fisk har siden vist sig at udelukke
mulighederne for samarbejde med
ikke-danske fiskere. Hertil kommer,
at torskefiskeriet siden er gået tilbage
overalt i verden. Som følge heraf er
verdensmarkedspriserne gået op. Det
sidste kan være behageligt, men det
har også skruet pris-, lønnings- og
chartringskrav så højt i vejret, at
GFI ikke har haft nogen mulighed for
at acceptere noget at de få tilbud, der
har foreligget.
I Norge, på Island og på Færøerne
har notfiskeri med kraftblok i de se-
nere år givet overvældende gode re-
sultater. Derfor har det været nær-
liggende for både KGH og GFI at gen-
nemføre et forsøg med disse metoder
i Grønland. Efter at vi forinden havde
sikret os fiskeritilladelsen fra Godt-
håb kommunalbestyrelse, chartrede vi
i forsommeren 1964 den færøske 200
tons linebåd „Brestir" — men da ski-
bet ankom til Grønland, blev tilladel-
sen trukket tilbage. Vi kom i gang
med meget besvær og megen mod-
stand, og endte også af denne grund
med et ugunstigt resultat.
Allerede fra starten havde selska-
bets ledelse især regnet med fiske-
leverancer fra færøske motorbåde.
Indkvarteringsforholdene for mand-
skaberne var bragt i orden ved 1964-
sæsonens begyndelse, men det viste
sig ikke muligt at få sluttet kontrakt
med de forudsete 10 til 12 bådelag.
Selv Nordafar, som dog har langt
mere erfaring og langt bedre kontak-
ter end vi, kunne ikke få det ønskede
antal. GFI måtte nøjes med tre fær-
øske bådelag, som hele sommeren
igennem har virket i Godthåb og med
godt resultat. Også en større færøsk
kutter, som i adskillige måneder har
landet til GFI-anlægget, har haft til-
fredsstillende udbytte.
DANSKE BÅDE UDEBLIVER
Danske både har vi ikke kunnet få
fil Grønland, skønt GFI har en aftale
med kommunalbestyrelsen i Godthåb
om, at et nærmere bestemt antal både
vil kunne få praktisk talt fri adgang
til fiskeri — og selvfølgelig er de mere
end velkomne til at lande. Der er
sikkert flere grunde til de danske
bådes udeblivelse. Dels kræver de
naturgivne forhold nok en anden tek-
nik end den, danske fiskere normalt
anvender — især langline, sneile og
måske not. Dels er fiskeri- og afsæt-
ningsmulighederne i det sydlige Dan-
mark så gunstige, at det nok kræver
større idealisme, end det er rimeligt
at forlange, at drage til Grønland for
at deltage i risikofyldte eksperimen-
ter, der kræver en lang og farefuld
sejlads over Atlanten og måneders
fravær.
Endelig bør vel heller ikke glem-
mes, at ingen endnu ved, om traditio-
nelle danske fiskemetoder — bortset
fra bundgarnsfiskeri — med fordel
kan anvendes i Grønland. KGH’s og
landsrådets forsøg i 1961 med to stål-
kuttere fra Skagen, der anvendte
flydetrawl, gav i al fald et ret anseligt
tab. Meget tyder på, at flydetrawl vil
kunne anvendes i grønlandsfiskeriet,
men det vil nok blive bekosteligt at
indhøste de nødvendige erfaringer.
Derimod ved man, at andre nationer
opnår deres resultater med andre me-
toder, end de af danske fiskere nor-
malt anvendte, og at de bruger andre
bådtyper, nemlig linebåde og trawlere,
der som bekendt overhovedet ikke
findes i den sydlige del af riget.
UHOLDBAR ORDNING
Det er vel overflødigt at nævne, at
vi også havde regnet med betydelige
landinger fra grønlandske kuttere, og
at vi på dette punkt er blevet skuffet
mest. 15—20 tons kuttere er selvfølge-
lig ikke velegnede til havgående
fiskeri — fordi de ikke får tilstrække-
ligt mange fiskedage — men de mange
færøske motorbåde, der leverer til
Færingehavn og Godthåb, er ikke
større, og de har dog kunnet arbejde
med ret gode resultater.
Selvfølgelig kan man ikke bebrejde
den enkelte fisker, at han går ind i
det fiskeri, der giver nemmest og
størst udbytte. På den anden side tror
jeg, at også fiskerne vil finde den nu-
værende ordning uholdbar. Der findes
i dag over 80 både i denne størrelses-
kategori i Grønland, og i 1965 vil der
være over 100. Mellem halvdelen og
to tredjedele af dette bådeantal ville
være tilstrækkeligt til at sikre reje-
fabrikkerne de nødvendige råvarer —
og d. v. s. at et betydeligt antal både
kunne frigøres til andet fiskeri.
Som helhed vil også fiskerne derved
kunne tjene langt flere penge — og
derfor er det uforsvarligt at fortsætte
som hidtil. Vi bliver nødt til i sam-
arbejde med KNAPP at finde frem
til en også for fiskerne acceptabel,
fornuftig ordning, f. eks. den tidligere
med udmærket resultat prøvede
puljeordning.
Den aktuelle debat om fiskeriresul-
taterne i Grønland har selvfølgelig
sin positive side, fordi den viser en
konstruktiv interesse for udviklings-
arbejdet. Man må blot ikke glemme
tingenes rette sammenhæng — og
frem for alt synes jeg, det ville være
ganske urimeligt at bebrejde private
danske og færøske fiskerisagkyndige,
hvis medvirken der virkelig er brug
for, at de er gået ind i et betydeligt
arbejde for Grønland, som både kræ-
ver en stor arbejdsindsats og en ikke
uvæsentlig økonomisk risiko — en
risiko som hidtil ingen i Grønland har
villet deltage i, selv om vi alle meget
gerne havde set grønlandske aktionæ-
rer i selskabet.
Det kan ikke nægtes, at man i disse
private kredse ofte med nogen for-
bavselse har ment at kunne konstatere
en negativ indstilling i Grønland, og
at man ikke mindst i disse kredse ofte
savner tilstrækkelig støtte og for-
ståelse fra grønlandsk side. Dette er
sikkert overgangsproblemer, fordi dis-
se kredse ikke kan kende den bag-
grund, som vi arbejder på, og jeg ved
i alt fald, at GFI på mange områder
har fået megen positiv støtte i Grøn-
land.
TINGENE MÅ TAGE DERES TID
Tingene må jo nu engang tage deres
tid. Men hvis vi af skræk for mulige
nye problemer ikke tør begynde
noget, før alle forudsætningerne er i
den skønneste orden, så er jeg bange
for, at udviklingen vil gå meget lang-
somt. Jeg mener, at vi også fremover
vil blive nødt til nu og da at bryde
ind i de indbyrdes afhængige pro-
blemcirkler for at få et ståsted og
derfra at fremtvinge, hvad der ellers
måtte mangle — og det er noget i den
retning, der er sket i Godthåb.
Derfor kan det ikke overraske no-
gen, der kender til grønlandske for-
holds uberegnelighed, at vi i GFI har
mødt mange vanskeligheder og skuf-
felser — nogle forudsete og andre
ikke. De, der kender til vanskelig-
hederne ved alt grønlandsarbejde, vil;
(Fortsættes næste side).
IÆKKEKTØRST1G ?
LEMA1M
FRISKER OG LÆSKER

t: fe-

jL^ j
Fuldendt
skønhedspleje
Verden over gør TOKALON
det smukke køn endnu smukkere.
TOKALON er cremer og
pudder — til Dem.
TOKALON er Ikke kostbar
og gør derfor daglig skønhedspleje
til en selvfølge.
aitsdt tdssa kussagtinartut
sllarssuak tamåkerdlugo TOKALONlt
arnartavut lngagdluglt kussag-
tltltarpal.
TOKALON tåssa cremet puddet-
dlo — lllngnut atugagsslat.
TOKALON aklsfljångltdlat
taimåltumlk uvdlut tamåkiavdluglt
atortariånguåklt.
*T5kalon
En gros:
amerdiasO.ngordlv.gtt akikinerussu-
mtgdlo uvane ptneKarstnåuput:
I <
Dagcreme — Skin Food — Skin Beauty Cream — Pudder
WILLY RASMUSSEN & CO.
Lersø Parkalle 111 . Købenliavn 0
FISKEFARTØJER
KØB OG SALG
Søger De fiskefartøjer 1 størrelsen fra 5 til 100 ton, har vi specielt til salg fartøjer
1 denne størrelse. Skriv efter vore salgstonnageilsttr med tilbud.
Kontrahering af nybygninger fra landets bedste værfter. VI ordner alle lånesa-
ger 1 forbindelse med nybygning.
AULISARIUTIT pisissamex tunissaKarfarnerdlo
aullsarlutlgssarsioruvlt 5-lnlt 100 ton-lnut anglssusilingnik angatdlatlnik talma
anglssuslllngnik ingmlkut tunlssagssaaarpugut. tunissaKartarnermut agdlagartat
nalunaerssutitagdUt plnlamlåkit.
umlarssuallorflt pltsaunerpårtålnlt nutåliagssat lsumaKatlglssuteKarflglssarpavut.
taorsigagssarslnernut tiingassut tamalsa lluarsartfltarpavut, nutållanut atatltdluglt.
Firma N. B. FER DI NAN D S E N
GILLELEJE — TELF. 150
•AV.VsWAWsVsVsV.VsV.V.V.'sViVsVsV.V.V.ViVsV.ViViV.ViV.V.ViViV.V.'iV.V.Vs
i;:;:::::::;:::;:::;:::;:;:;:;:;:;.-::;:;:::::;:::::;:;:;:;:;:;:;:;:::::::;:;:;:::;:;:;:;:;:::::::;:::;:;:::::::::;:;:::::;:;:;:::::;:::::::::::::;:
PRÆCIS HVAD DE HAR BRUG FOR!
Trans-Arena PA 13/FM
bølgelængdellk: LB, MB, KB, FB 5ma FM. 13-lnik transistorillk, 5-nlk
dlodellk, radlovdlo angisOp pltsaoKutal tamalsa pigalugit OKlmåissuslllk
Godthåb Fiskeindustri som den kommer til at se ud, liår travler- Nungme sulivfigssuait taimatut issikoKartugssauvou kilisautit ta-
kajen er færdigede. litarflgssåt inerpat.
8