Atuagagdliutit - 21.01.1965, Side 12

Fyrbelysning i Grønland
r
Efter læsning af bådfører Efraim
Semionsens indlæg om de grønlandske
søkort og fyrbelysningen (jfr. redaktø-
rens artikel i samme nummer af A/G)
føler jeg trang til at fremkomme med
nogle korrigerende oplysninger.
Efraim Semionsen beklager først
den dårlige korttegning af de grøn-
landske farvande, og for mig at se
tyder det på, at „Meldorf“s kort-
beholdning ikke er af de nyeste.
I de sidste 3—4 år er der udkommet
fortrinlige søkort over vestkysten i
målestok 1 : 80000, hvilket er et rime-
ligt størrelsesforhold, der også tillader
navigation i de indenskærs ruter.
Det er gentagne gange af komman-
dørkaptajn Worm-Leonhard i den
grønlandske presse og radio under-
streget, at disse kort, hvortil der
mange steder endnu ikke foreligger
Berigtigelse
I „Grønlandsposten" nr. 25, 1964
stod der, at prinsesse Benedikte fik
foræret en levende hest af Henning
Lund, K’anisartut. Dette beror på en
fejltagelse. Det var Hanning Høegh,
Hvalsø, der forærede prinsessen en
islandsk hest.
Henning Lund.
En tak
Hjertelig tak for de mange gode og
smukke hilsener skriftligt, telegrafisk
og på tryk i anledning af min fratræ-
den fra lektoratet, god jul og hilsen —
Bugges.
detajlopmåling, ville blive forbedret
efterhånden som opmålingen skrider
frem, og at man ved Søkortarkivet
meget gerne modtager oplysninger,
der kan hjælpe hertil. Det er end-
videre ofte sagt fra Grønlands Kom-
mandos (GLK) side, at alle navigato-
riske oplysninger modtages, dels til
optagelse i „Meddelelser til skibsfar-
ten" dels til videre anvendelse. Det er
nemlig sådan, at alle disse oplysnin-
ger foruden at blive udsendt i Grøn-
lands radio sendes til Søkortarkivet
i København, der optager dem i „Ef-
terretninger for søfarende" og — så-
fremt det er oplysninger om f. eks.
skær og lignende — indfører dem i
søkortene. Oplysningerne indsendes
telegrafisk til GLK, Grønnedal (gebyr-
frit for afsenderen) men kan også af-
leveres i orlogskutterne, hvor de ind-
føres i deres søkort, der ved anløb af-
Grønnedal sammenlignes med GLK’s
søkort, hvorefter oplysningerne vi-
deresendes til København.
Med hensyn til afmærkningen er det
en anden sag.
Båkeafmærkningen, der opsattes i
50erne ved orlogskaptajn Janus Sø-
rensens store flid og ihærdighed, be-
tegnede et stort fremskridt. Det lyk-
kedes Janus i et kort åremål at be-
skrive og afmærke de indenskærs
ruter fra Prins Christians Sunds øst-
lige indsejling til Upernavik, hvilket
må betegnes som en virkelig bedrift.
At erfaringen har vist, at ikke alle
båker er lige hensigtsmæssigt placeret
— set fra „brugernes" synspunkt —
er vel rigtigt, men man må ikke glem-
me, at Janus, som den beskedne mand
han altid har været, ikke blot stolede
på sine store erfaringer, men i stor
udstrækning baserede sine ruteangi-
velser på et udstrakt samarbejde med
de lokale kendtmænd og derefter pla-
cerede sine båker med blik for place-
ringens tilgængelighed — båker skal
jo også kunne vedligeholdes uden alt
for store ofre i tid og penge. En af-
mærkning som denne kan man ikke
ændre fra dag til dag, dertil er den
allerede for gammel og vel indarbej-
det hos de søfarende.
Som det også fremgår af de nyeste
søkort, er der nu etableret fyrbelys-
ning ved alle de større grønlandske
havnebyer, og der kan næppe findes
mange steder, hvor større fyr kan
motiveres opstillet — dette være be-
mærket helt for egen regning og uden
kendskab til Fyrvæsenets planer for
udbygningen af fyrbelysningen i
Grønland.
I anledning af redaktør Kristoffer
Lynges 70 års fødselsdag den 26. no-
vember bragte A/G i nr. 24 den 19.
november 1964 interview med ham.
At intervieweren fremhævede Kristof-
fer Lynges store indsats i oplysnin-
gens tjeneste gennem 30 år, vil vi alle
i Grønland tilslutte os, men det fore-
kommer lidt mærkeligt, at interviewet
præges mere af bagatellisering af
Inuit-partiet end omtalen af fødsela-
rens person. Der fandtes forkerte og
misvisende udtalelser om Inuit-par-
tiet, hvorfor jeg i korthed vil knytte
et par bemærkninger. Kristoffer
Lynge udtalte om Inuit-partiet bl. a.:
„Inuit-partiet er ikke noget parti,
og de ting, det såkaldte parti har på
sit program, rummer intet nyt. Det er
ønsker, som grønlænderne altid har
haft, og de fremmes af den nuværende
Sport og fritid
Der er den bedste vilje til at gøre
noget for børn og unge mennesker i
Holsteinsborg, også for så vidt angår
mulighederne for at drive sport og
få fritiden anvendt på en fornuftig
måde.
Det fremgår af drøftelserne i kom-
munalbestyrelsens ordinære møde den
3. december 1964, at man har behand-
Jeg skal i denne forbindelse påpege,
at det i den sydlige del af landet ikke
alle steder er Fyrvæsenet, der opstil-
ler og vedligeholder fyr og fyrlygter.
Det er almindeligt, at man i indre
farvande, hvor man finder det for-
nødent, selv opretholder den nødven-
dige fyrbelysning — ofte på kommu-
nal basis. Dette forhold kan da heller
ikke være helt ukendt i „vor" lands-
del: Allerede for et helt år siden an-
modede kommunalbestyrelsen i Ka-
ngåtsiaK rønlands Kommando om as-
sistance med henblik på anskaffelse af
en fyrlygte til havnen i Agto. Fyr-
væsenet arbejder nu med at finde en
type, der er driftssikker og billig i an-
skaffelse og drift. Et fuldt udbygget
fyrsystem i de indenskærs ruter ville
kræve så enorme investeringer og
have så store driftsomkostninger, at
dets realisering næppe kan motiveres
foreløbig.
Med hensyn til bøjer skal jeg blot
bemærke, at denne form for afmærk-
ning er uhensigtsmæssig henset dels
grønlandspolitik, hvad enten Inuit-
partiet eksisterer eller ej".
Selvfølgelig må Kr. Lynge have lov
til at betragte Inuit-partiet ud fra
egne synspunkter, og det er rigtigt, at
Inuit-partiets program rummer de øn-
sker, grønlænderne altid har haft, men
at de fremmes af den nuværende
grønlandspolitik kan jeg ikke give
Kr. Lynge ret i. Man må således be-
tragte Inuit-partiets protest mod føde-
stedskriteriet som en nyhed. Den nu-
værende grønlandspolitik går også
imod ligelønsprincip, som Inuit-partiet
kæmper for. Man må heller ikke
glemme, at som politisk organisation
er Inuit-partiet en nyhed i Grønland,
hvor demokratiet aldrig har eksiste-
ret på samme måde som i andre lande.
Jeg forstår dog godt Kr. Lynge, som
tilhører den gamle grønlandske em-
i Holsteinsborg
let spørgsmålet om etablering af et
nyt badested i den gamle vandsø. Der
blev i 1959 lavet en badesplads ved
2. sø, men badepladsen må nu flyttes
noget længere mod øst af hensyn til
afløbene fra de omkringliggende huse.
Endvidere blev det vedtaget at søge
de faste broer, der blev anlagt i 1959,
ombyttet med flåder, der vil være let-
tere at tage op om vinteren.
Det vedtoges endvidere på dette
møde at forsøge anlagt en skøjtebane
på „imitsivik". Banen skal skovles fri
for sne med passende mellemrum og
overrisles regelmæssigt.
Endelig blev det foreslået, at lege-
pladsen ved Otto Lennerts hus asfal-
teres, så børnene dér får en mulighed
for at løbe på rulleskøjter. Man ved-
tog at gå videre med sagen og anmode
byggelederen om et overslag over ud-
gifterne hertil.
Det er ikke blot, fordi jeg er tid-
ligere holsteinsborger, at jeg frem-
hæver disse forslag. Det er lige så
meget fordi ethvert initiativ, der går
ud på at få børn og unge beskæftiget
på fornuftig vis, må hilses med glæde.
Der er et kolossalt behov for sådanne
foranstaltninger i disse år, og behovet
vil stige fremover. Det er et prisvær-
digt initiativ fra kommunens side.
Hans Ebbesen.
dybdeforholdene dels isgangen, der
ville forårsage store driftsomkostnin-
ger.
Til slut et par ord i tilknytning til
redaktørens indlæg.
Det er forståeligt, at sejladsen langs
kysten ikke kan indstilles trods mør-
ke og storme, men jeg vil dertil be-
mærke, at det er halsløs gerning at
begive sig langt af land i mindre far-
tøjer, også selv om de er udrustet
med de mest moderne navigations-
hjælpemidler (hvilket sidste kun de
færreste fartøjer er) på denne årstid,
der er berygtet for sine hastigt op-
kommende storme. Nej, sejladsen må
indrettes efter forholdene, d. v. s.:
Udenskærs — hvor dette er nødven-
digt — kun i dagtimerne og i godt
vejr, indenskærs kun i mørke, når
man har kendtmand om bord eller
selv har fuldkomment lokalkendskab.
Det er det, som „landkrabberne" kal-
der „sund fornuft". Søfolk benævner
det „godt sømandsskab".
P. O. E. Rasmussen, orlogskaptajn.
bedsmandstype, udtaler sig således,
som det var typisk for mænd af „den
gamle skole". Kun få vovede — i
hvert fald offentligt — at påpege
skævheder, der burde rettes.
Kr. Lynge udtalte sig urigtigt om
Inuit-partiets krav om ligeløn, idet
han om dette krav sagde:
„ ... Er det rimeligt — især når man
tager i betragtning, at de (grønlænder-
ne) i virkeligheden — så længe der
ikke er skat i Grønland — får samme
løn som en dansker i Danmark med
tilsvarende uddannelse? Det skal være
en meget rig stat, som vil være med
til at give en ekstra præmie ovenpå
skattefriheden. Og foreløbig er der
ingen stat i verden, der vil gøre det.
Hvorfor så forlange, at Danmark
skal?"
Må jeg have lov at kommentere de
sidste sætninger: Der er heller ingen
anden stat, der behandler sine folk
efter, hvilket „ligestillet amt" — inden
for riget — de er født i. Vi ved godt,
at forskellige lønninger varierer fra
storby til provins, men så stor forskel
som i Grønland findes ikke andre
steder.
Inuit-partiet forlanger ligeløn —
svarende til nominalløn i Danmark —
samtidig med at skat indføres i Grøn-
land; derfor er det ukorrekt af Kr.
Lynge at sige: „..Men så længe
skattespørgsmålet ikke er løst, får
man ikke den ligeløn, som Inuit-par-
tiets talsmænd kræver". — Vi har jo
i vort program tydeligt tilkendegivet
vort syn herpå. Blandt andet mener
vi, at det også er af betydning for
samfundet at lære, at man ikke kan
opnå goder uden selv at yde sin andel.
I ethvert andet land må folk yde no-
get til vejanlæg, skoler, sundhedsvæ-
sen o. s. v. Hvorfor så ikke lade os få
en følelse af, at vi selv har været
med.
Snakken om skattefritagelsen er
også en slags ironi. I Danmark er det
jo sådan, at indtægter under en
skattepligtig grænse er fritaget for at
betale skat, og med de indtægter
mange grønlændere har, vil en meget
stor del af befolkningen på forhånd
være fritaget for at betale skat. Alt
dette ved Kr. Lynge udmærket, hvor-
for så fremhæve „skattefritagelsen"
i stedet for at se kendsgerningerne i
øjnene?
Ulrik Rosing.
a JOlLYgood COLA
mamarnerpaK
imerueruarnerpårdlo
PETE BROS TOBACCO MANUFACTURERS
Hvorfor ekstra præmie?
»Hjertet« i det elektriske anlæg er akkumulatoren
De får mere at starte på med ADDITIVE EL-C0HMA
Det er „gnisten",
der gør det!
1. Perfekt „diffusion” af akkumulator
elektrolyten.
2. Længere levetid af batterierne.
3. Bedre lys, større kapacitet — spillevende
motor.
4. Kiimatiserer akkumulatorerne, så de starter i
minus 40 grader celsius.
5. Genopliver mekanisk sunde, men sulfaterede
akkumulatorer.
GNISTRENDE SIKKER
BEDRE ØKONOMI
Lad EL-COHMA vække alle akkumulatorens
slumrende kræfter fil nyt liv. Så snart De sætter
startnøglen til — uanset årstid og temperatur —
så er det gode humør sikret fra morgenstunden.
Vejl. pris 14,50.
DET ER GRATIS kun af tænke over
det — at lade være kan være dyrt.
Aut. agentur EL-COHMA en gros E. i. Nexelø, Hvidkløvervej 9, Aarhus N, Danmark.
Udbedes pr. posf:
....... karton EL-CHOMA Additive (12 stk.)
é kr. 115,00.
....... flasker EL-COHMA Additive
å kr. 14,50.
Brochure medfølger.
Navn ......................................
Adr........................................
By ........................................
(Navn og adresse skrives med blokbogstaver).
12