Atuagagdliutit - 21.01.1965, Qupperneq 13

ingmikut tapisiaicasapat?
r
årKigssuissoK Kristoffer Lyngep no-
vemberip 26-åne 70-inik ukioKalerne-
ranut tungatitdlugo A/G nr. 24-me i-
långuneKarpoK Kristoffer Lyngemik
aperssuineK. aperssuissup erssendg-
sarmago ukiut 30 ingerdlaneråne Kåu-
marsainikut Kristoffer Lyngep suliå
angisoK, tamåna Kalåtdlit-nunåmiu-
ssugut tamavta isumaKatigårput; er-
Kumipordle aperssuinerme pingårti-
neKarnerusimangmat Inuit-partimik
sungisitsiniarneK inuvigsiortup inugtå
nangmineK mingnerutineKardlune. I-
nuit-partiat kukussumik erKiingitsu-
migdlo OKautigineKarsimavoK, nåika-
luartumik navsuiauteKarfiginiagkav-
nik. Inuit-partiat pivdlugo Kristoffer
Lynge ilåtigut OKauseKarpoK:
„Inuit-partiat partiungilaK, tåussu-
malo partimik tainesartartup angu-
niagai nutårtaKångivigput. tåssauko
kigsautigissat kalåtdlit tamatigut pi-
gisimassait, tamåkulo angujartorne-
Karput manåkut Kalåtdlit-nunåne po-
litikikut ingerdlatsinikut, apencutau-
nane Inuit-partéKartoK taimåitoKå-
ngitsordlunit".
soruname Kr. Lyngep Inuit-partiat
isume nåpertordlugo issigissariaKar-
på, ilumorpordlo Inuit-partip angu-
niagaisa ilagingmatigik kalåtdlit ta-
matigut kigsautigisimassait; tamåkule
mana nunavtine politikikut ingerdlat-
sinikut sujuarsarneKartut Kr. Lyngep
OKautigingmago, tåssuna isumaKatigi-
sinåungilara. åssersutitut taineKarsi-
nauvoK Inuit-partip sume inungorsi-
manermut akerdliunera nutåjungmat.
måna nunavtine politikikut inger-
dlatsinerup akerdlerå åssigingmik a-
kigssauteKarnigssaK, tamånale Inuit-
partip anguniardlugo ilungersutigå.
puigortariaKångilartaoK politikikut
penatigigfigtut Inuit-partiat nunavti-
ne nutåjungmat, nunavtinime naKisi-
maneKångitsumik pisinautitauneK ma-
lungniusimångisåinarpoK nunane av-
dlanisutdle. påsisinauvdluarpara Kri-
stoffer Lynge nunavtine atorfigdlit
angnerit Kanga pissarneråtut oKause-
Karmat, tamåkume „pisorKat" taimåi-
tåinarmata. KangaunerussoK i-
kigtuinait kisimik eicungåssutaussunik
sarKumissumik uparuainigssamut sa-
pisersinaussarsimåput.
Inuit-partiata naligingmik akig-
ssauteKalernigssamik piumassarisså
Kr. Lyngep erKungitsumik ima oaau-
tigå:
„taimailiornigssaic nåpertunerdlune
— pingårtumik erKarsautigigåine Ka-
låtdlit-nunåne akileråruteKångikat-
dlartitdlugo — kalåtdlit aningaussar-
siaKartut Kavdlunåp ingmigsut ilini-
arsimassup Danmarkime akigssautai-
sa nalingånik? nålagauvfik pisorujug-
ssuaK kisime akileråruteKénginerup
saniatigut ingmikut tapiumasinauvoK.
månåkutdlo silarssuarme nålagauv-
fingmik sumigdlunit taimailiortoKa-
rumångilaK. sorme tauva piumassari-
neKåsava Danmark taimailiusassoK?"
oxauseKatigit kingugdlit tåuko nav-
suiauteKarfigilårdlåka: åmame sumig-
dlunit nålagauvfeKångilaK, ingmikor-
tume inuisa åssigingmik pisinautitau-
ssut sume inungorsimanerat nåpertor-
dlugo akigssausersuissumik. naliingi-
larput igdloKarfigssuarne igdloKarfi-
nguanilo akigssautit åssigingingmata,
nunavtinile nikingåssutaussutut agti-
gissumik akigssautit tungaisigut av-
dlane åssigingisitsissoKångilaK.
Inuit-partiata piumassarå åssiging-
mik akigssauteKarnigssaK — tåssa
Danmarkime akigssautit naleKatåinik
— tamånale peKatigalugo åma piuma-
ssaralugo nunavtine akileråruteKaler-
nigssaK. taimaingmat erKungilaK Kr.
Lynge oKarmat: .. akilerårutinutdle
tungassut årKingneKartinagit åssi-
gingmik akigssauteKartoKalersinåu-
ngilaK, sordlo tamåna Inuit-partip
piumassarigaluarå". — anguniagkav-
tine tamåna pivdlugo isumarput er-
sserKigsumik tusardliusimavarput. i-
låtigut isumairarpugut inonatigingnut
pingåruteKartOK ilikåsavdlugo inu-
nerme iluaKutigssanik angussaicarto-
KarsinåungitsoK nangmineK ikiutingi-
kåine. nunane avdlane tamane inuit
nangmingneK ikiutariaKartarput av-
icusiniagssanut, atuarfingnut per-
Kingnigssamutdlo tungassutigut il. il.
sorme tamåkununa nangmineK ikiu-
simångitsutut misigisimassariaKåsau-
gut?
akileråruteKånginermik OKalungneK
åma Kuiasårnertut agdlåt isumaKar-
figissariaKarpoK. Danmarkime imåi-
poK angnikitsunguanik akigssarsiag-
dlit akileråruteKartineKåsanatik. må-
nåkut kalåtdlit ima amerdlatigissut
taima ikigtigissunik aningaussarsiaKa-
ramik Danmarkimitugunik akileråru-
teKartineKåsångikaluarput. tamåko
tamaisa Kr. Lyngep nalungitdluarpai.
sorme tauva pissusivit susupagalugit
„akileråruteKångineK“ sagdliutdlugo
tikuarniarsimanerpå?
Ulrik Rosing.
atuartartut
agdlagait
Svar til M. Lynge
M. Lynge har fuldstændig ret i, at
det er uheldigt, at mange mennesker
synes, det er besværligt at piske mælk
ud — og i stedet giver børnene en
sodavand. Fra et ernæringsmæssigt
synspunkt er det i høj grad ønskeligt,
at folk drikker mælk.
Mælken er imidlertid også et glim-
rende nærings- og transportmiddel for
bakterier.
Faren for at sygdomme som tyfus,
paratyfus, difteri, skarlagensfeber,
halsbetændelse og tuberkulose over-
føres med mælken er meget stor, så-
fremt mælken ikke tilberedes og be-
handles rigtigt.
I Danmark har der været flere store
mælkeepidemier. København havde i
1939 en epidemi af skarlagensfeber,
hvor der i løbet af 9 dage blev kon-
stateret 408 tilfælde af denne sygdom,
der kunne føres tilbage til én patient
med sygdommen. Denne patient havde
uheldigvis været beskæftiget på pro-
duktionsstedet.
I Kolding sås en epidemi af svær
halsbetændelse, hvor 2500 af en be-
folkning på 18.000 blev angrebet. Ad-
skillige af patienterne fik desuden
følgesygdomme som gigtfeber, hjerte-
Flere undermålsfisk i Grønland
Jeg læste E. Munch Ellingsens ind-
læg i A/G fra den 8. oktober 1964 om
torskefiskeriet i vort land. På en ræk-
ke områder har Munch Ellingsen ret
i sine betragtninger, men der er også
andre ting, der er grund til at påpege.
Han sammenligner de grønlandske
fiskere med færøske fiskere, men
glemmer — sådan som KGH ofte gør
— at færingerne får mere for fisken
end grønlænderne.
Men der er også en anden ting, som
man må tage med i betragtning: I
Grønland måles torsken fra krave-
benet til det sted, hvor halefinnen
begynder. På Færøerne måler man
torsken fra kravebenet til spidsen af
halen. Sådan forholder det sig, så
vidt jeg ved. Den sidste tomme, som
man i Grønland ikke medtager, bety-
der at man i Grønland får langt flere
undermålsfisk end på Færøerne. Dette
betyder atter, at de grønlandske fiske-
re mister en god indtægt.
Jeg er ikke uvidende om, at man i
Grønland prøver på at holde fiske-
priserne så langt nede som muligt,
men jeg tror, at det ville være muligt
at forhøje torskepriserne. Dette vil be-
tyde større råvaretilgang til filet-
fabrikkerne. Hidtil har man favorise-
ret rejefiskeriet i Diskobugten i pris-
mæssig henseende.
Det er derfor ikke så underligt, at
fiskerne foretrækker rejefiskeri frem
for torskefiskeri i sommersæsonen.
Hvis rejefiskeriet absolut skal have
første prioritet, er der så ikke mulig-
hed for udvidelse af anlæggene i
Diskobugten, så kapaciteten fordobles
også af hensyn til beskæftigelses-
muligheder, således at en rejekutter
kan tjene 180.000 kr. pr. sæson. Dette
vil være muligt efter Munch Elling-
sens skøn, hvis man fordobler kapa-
citeten af anlæggene. Det vil ikke
være så ringe en indtægt suppleret
med anden form for fiskeri uden for
rejesæsonen.
Peter Kleist Nielsen,
Skibby.
uattimliuuuiuuiiitiluiiikliiiliuiiiiidhuii:::::
- den kysægte
læbestift...
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde.
kukingnut. tarnutip
læbestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkekate-
kdngitsut,
S%Sa(
sygdomme, nyresygdomme og øre-
betændelse, der var 11 dødsfald som
med sikkerhed skyldes disse følgesyg-
domme. Epidemien opstod på grund
af bakterier — der var ført med mæl-
ken — fra ét menneske, der arbejdede
med fremstilling af mælk. Den pågæl-
dende led af en svær halsbetændelse.
Gladsaxe havde ligeledes en alvor-
lig epidemi i 1941, også af halsbetæn-
delse. Blandt de mange angrebne døde
23. I dette tilfælde overførtes bakteri-
erne ligeledes med sødmælk.
Disse eksempler er nævnt for at
fremhæve betydningen af, at mælke-
fremstillingen foregår så omhyggeligt
og renligt som overhovedet muligt,
samt hvor farligt det kan være, hvis
der under mælkefremstillingen til-
føres bakterier.
Recombineringsanlæggene („meka-
niske køer“) er uhyre vanskelige at
rengøre, og af det før nævnte frem-
går det, hvor vigtigt det er, at renlig-
heden gennemføres til punkt og
prikke.
De retningslinjer vedrørende mæl-
kefremstillingen der er givet af sund-
hedsmyndighederne, er således ikke
„krakileri" eller anden form for at
spænde ben for folk, der vil lave
mælk, men simpelthen for at sikre
befolkningen en mælk der ikke frem-
byder sundhedsfare.
Det centrale i retningslinjerne for
mælkefremstilling er elementær hygi-
ejne, hvor der stilles krav om rene
redskaber og beholdere, der kun be-
nyttes til dette formål, samt absolut
rent vand, der bedst skaffes ved at
anvende kogt vand.
Såfremt man ønsker mælk fremstil-
let på et egentlig mejeri med recom-
bineringsanlæg, må dette drives af
virkelige faguddannede mejerister.
Dette kan foreløbigt kun blive aktuelt
i de store byer på grand af de store
omkostninger.
Den mest enkle og sikre måde at
fremstille mælk på, er stadig med
piskeris, hvad enten dette nu er hånd-
eller el-drevet. Ved denne metode må
man dog også følge de samme ret-
ningslinjer ved rengørelse og frem-
stilling. Her er redskaberne imidlertid
meget lettere at renholde.
M. Lynge efterlyser indført frossen
mælk. Jeg går ud fra, der menes „ind-
ført" fra Danmark.
Frossen mælk vil kræve en enorm
frysekapacitet både på skibe og i by-
erne, og da holdbarheden er relativ
kort, er dette ikke en særlig god løs-
ning.
Endelig tager det også tid at tø
frossen mælk op.
Hvad angår familier der slår sig
sammen om en ko, findes der ingen
Kujåssut
lektoritut atorfivne tunuarnera piv-
dlugo inuvdluarKussuterpagssuit nuå-
nersut agdlagkatigut telegramitigut
atuagagssiatigutdlo Kujåssutigingår-
pavut. jutdlime pivdluaritse inuvdlu-
aritsilo. —
Buggikut.
naridut
Atuagagdliutine nr. 25-me 1964, å-
ssilissane kungip paniata tikerårnera-
nit pissune OKautigineKarpoK kungip
pania hestimik tunineKarsimassoK
Henning Lundimit Kanisartormiumit.
tamåna kukunerungmat nanungniar-
para Hanning Høeghimit KaKortuku-
lormiumit hestiarKamik tunineKar-
mat.
Henning Lund.
forbud, så længe mælkefremstillingen
er på helt privat basis, mælken må
ikke sælges.
M. Lynge nævner, at der godt må
sælges pølser, kaffe m. m. Det er gan-
ske rigtigt, for her er der ikke tale
om den samme fare for overførelse af
farlige bakterier som ved mælk. Op-
bevares pølser fornuftigt, frembrin-
ger de ingen fare for epidemier. Pøl-
serne er lettere konserverede, idet de
er varmrøgede ved en temperatur på
ca. 50 grader — dette virker dræben-
de på bakterierne.
Is er ganske rigtigt et mælkepro-
dukt og et godt næringsmiddel for
bakterierne. Hvis man imidlertid
overholder de retningslinjer, der er
givet for renholdelse af ismaskinerne,
er risikoen mindre end ved fremstil-
ling af mælk, bl. a. fordi temperaturen
på is er konstant lav, hvorfor bakte-
riernes vækstmuligheder i is er dår-
ligere end i mælk.
Birgit Esmark,
kostkonsulent.
Flere læserbreve på side 14
atuartartut agdlagait sule Kup.
14-ime ilanarput
EM. Z. SVITZER
Trælastforretning
Vallensbækvej 67—69, Glostrup
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
Souvenirs og gaveartikler
Håndmalede porcelænsvarer i stort udvalg, med deres firma eller by-
navn, og desuden utallige brugs- og smykkeartikler — fændstikeiuier i
læder og træ — skohorn — notesblokke — spejle og kuglepenne o. s. v.
med og uden påtrykt navn.
Reklamen til Deres bedste kunde.
E. J. Nexelø Olsen,
Hvddkløvervej 9,
Aarhus N. Danmark.
WEDELA
er kvalitet
Skift til Wedéla, så er De sikker
på sko, der sidder... sko, der
holder ... fornemme sko med
sål og bindsål i ægte læder ...
dansk kvalitet, når den er bedst.
Deres skotøjshandler viser Dem
med glæde de mange modeller.
WEDELA kamigpait
ilumut pitséussusianut KularnavérKuiigssauvoKl
SKO —SKO
FORNEMSTE DANSKE FABRIKAT
Med lædersål, der holder dobbelt så længe
13