Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Side 1

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Side 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 105-at sisamangorneK 21. januar 1965 Nr. 2 Nungme mérårKanut inigssiaK utarosaugatdlartOK atulersoK igdlo mérårKanut inigssiatut sanåK årKigssorneKarsimassordlo Kalåtdlit-nunåne sujugdleK mérKanut inordlångajangnit åipag- sså avigdlugo ukiulinut inigssiaK atorKårtineKartoK — lands- kassip igdlup sananeranut V2 miil. kr. sivneKartut akuerssissu- tigisimagai, kalåtdlit mérartåinik ikiorsiniaKatigit mérårKanut inigssiamik ingerdlatsissut 100.000 kr. tunissutigisimavdlugit agdl., assil.: HANS JANUSSEN mardlungornerme januarip arKaneK-åipåne mérårKanut inigssiame „Amaut“- me, Nup igdloKarfiane nutåliorfit ildne „aulisartut igdloKarfiat“nitume ilag- singningnerme Kalåtdlit-nunåne mérårKanut inigssiatut ingmikut sanåK år- KigssorneKarsimassordlo sujugdleK OKartugssaussunit atorKårtineuarpoK. ig- dlume pissortaussup, fru Dagmar Larsenip, tikitdluarKussinerata kingorna landshøvding N. O. Christensen ilåtigut ima oKarpou: mérårKanut inigssiat pissariaKartineuaKaut tamanit ilisimaneKarunarpoK ikior- sissarnerme sulivfeKarfit Kalåtdlit- nunane amigautigineKaKissut. inuit a- tautsimut eKitertitaunerisa sulivfig- ssualiortiterneruvdlo kisalo taimatut ineriartornerup ajornartorsiutinik pi- lersitsissarnerata mérKanik isuma- gingnigtarfigssat pissariaKalersipai. pissariaKartineKartut tåssa mérårKa- nut inigssiat børnehavitdlo, mérKanut angerdlarsimavfit, inusugtunut anger- dlarsimavfit ajoraluartumigdlo anger- dlarsimavfik mérKat nålagtikuminait- sut iluamik pårineKarsinauvfiat isu- magineKarsinauvfiatdlo. amigautigi- neKarpoK. mérårKanut inigssiat KanoK pissa- riaKartiginerat landsrådip kangale OKatdlisigerérsimavå tamatumane tilngavigineKarpoK sulivfigssuali- ortiterneK, sulivfigssualiortiternig- ssamik 1959-ime pilerssårusiak pi- lermat autdlarnerdluartoK. lands- rådip ersserKivigsumik påsisimavå mérårKanut inigssiat igdloKarfing- ne ardlalingne sulissugssaKarniar- nermut KanoK pingåruteKartigi- ssut. G-60-ip isumaliutigssissutåne åma taineKarsimavoK igdloKarfing- ne mérKat ukioKångitsunit mar- dluk tikitdlugit ukiugdlit mérKat tamarmik 10 procenterissait mé- rårKanut inigssianititariaKåsassut. mérårKanut inigssianik sanaortor- higssamut landsrådip soKutigissaKar- hera inigssiap matuma sananeKarne- ragut erssersineKarpoK, landskasse- mime akiligaungmat. Nungme suliv- figssup sananeKarnera mérårKanut i- nigssiap sananeKarnigssånut pissutau- vok, aulisartutdlo igdloKarfiåne igdlut iluseKatånik sanassoKarniarmat aki- kikånersumik inilertorneKarsinaussu- migdlo åmale pitsauvigsumik sana- ssoKarsinaulerpoK. Sisimiut Kalåtdlit-nunåne mérår- Kanut inigssiamik ingerdlatserKårtu- put, nauk igdlo atomeKartoK mikiga- luaKissoK åtortulugkaluaKissordlo. au- nale mérårKanut inigssiavigtut sanåK sujugdleK. pissariaKartitsineK entar- sautigalugo autdlarniut mikigalua- KaoK, pingåKalunile. mérKanik isumagingnigtut aulajangisineKartarput kalåtdlit mérartåinik isumaging- nigfit amerdlanerssait peKatigigfing- nit iluaKusersuiniartunit nangminer- ssortunitdlo sananeKarsimassuput, peKatigigfitdlo tåuko ingerdlatsiner- me aningaussartutinik akilissarput landskassimit nålagauvfiuvdlo ani- ngaussauteKarfianit tapivfigineKar- tardlutik. mångånit kajumigsårneKa- rame peKatigigfik kalåtdlit mérartåi- nik ikiorsiniaKatigit suliagssamik ma- tuminga måne aitsåt OKåtårneKartug- ssamik soKutigingneKalune autdlar- ninialerpoK. igdluliornerme aningau- ssartutigssat ilait 100.000 kr. åma pe- Katigigfingmit tunissutigineKarput. peKatigigfiup sujuligtaissua, fru Lisbeth Hindsgaul, ukiarme sapåtip (nangisaoK kup. 11-me) Vuggestuens forstanderinde fru Dagmar Larsen trøster her et af børnene, der græder. — mérårKanut inigssiame pissortaussup fru Dagmar Larsenip mérKat ilåt KiassoK tugpat- dlersarå. En midlertidig vuggestue taget i brug i Godthåb Den første specielt til vuggestue opførte og indrettede bygning i Grøn- land med plads til 24 børn i 0—IV2 års alderen indviet. — Landskassen har bevilget over en halv mili. kr., og Foreningen til Hjælp for grøn- landske Børn, der driver vuggestuen, har skænket 100.00 kr. fil dækning af anlægsudgifterne. Tekst og foto: HANS JANUSSEN. Tirsdag den 12. januar blev Grønlands første specielt til vuggestue opførte og indrettede bygning officielt indviet ved en reception i vuggestuen „Amaut“, der ligger i et af Godthåbs nye kvarterer, Fiskerbyen. Efter forstanderindens, fru Dagmar Larsens, velkomst sagde landshøvding N. O. Christensen bl. a.: STORT BEHOV FOR VUGGESTUER Alle vil vide, at Grønland er under- forsynet med sociale institutioner. Befolkningskoncentration og industri- alisering samt de til denne udvikling knyttede tilpasningsproblemer ligger bag et erkendt behov for børneinsti- Torskefiskeriet lovende i år En rig torskeårgang fra 1960 vil iår gøre sig gældende, og der vil blive gjort forskellige forsøg for at intensivere torskefiskeriet. Trods stor ned- gang i torskefiskeriet var 1964 et rekordår, takket være de rige lakse- forekomsfer. Udsigterne for torskefiskeriet synes 1 år at være lysere end de to fore- Saende år, hvor der har været en be- tydelig nedgang i produktionen. Fi- skeribiologerne siger, at en rig torske- ‘trgang fra 1960 vil komme til at gøre SI£ gældende i år. Også for det næste ar tegner fiskeriet godt. I år vil der blive gjort forskellige forsøg f©r at intensivere torskefiske- riet. i løbet af sommeren sættes de tire første søgående fiskerfartøjer i drift. Kutterflåden øges med 35 nye 1 ar- I denne uge går forsøgskutteren ”Sujumut“ igang med enbådsflyde- trawi. Den form for fiskeri venter man sig en hel del af. MELLEM 18 OG 20 MILL. KR. I 1964 var der tilbagegang i torske- fiskeriet på 55 pct. i forhold til re- kordåret 1962. Slutresultaterne i fiske- riet som helhed viser imidlertid, at at der i 1964 har været tale om en for- øgelse af fiskernes indtægter på ca. 1,3 miil. kr., sammenlignet med re- kordåret 1962. Den samlede forøgelse af fiskernes indtægter i 1964 udgør ca. G miil. kr. i forhold til 1963, til trods for, at torskefiskeriet i 1964 gik ned med 32,5 pct., sammenlignet med 1963. I 1964 er der fra fiskerne i Grøn- land alt i alt afsat for mellem 18—20 (Fortsættes side 3) tutioner. Det gælder vuggestuer og børnehaver, og det gælder børnehjem, ungdomshjem og desværre også et hjem, hvor vanskelige børn kan få den rette pasning og behandling. Landsrådet har tidligere drøftet behovet for vuggestuer. Udgangs- punktet var her den industrialise- ring, som rigtigt tog fart med in- dustriprogrammet af 1959. Det stod landsrådet klart, at vuggestuer i en række byer var en afgørende forudsætning for løsningen af det vitale arbejdskraftproblem. Det har også fundet udtryk i G-60- udvalgets betænkning, hvor man forudsætter, at der vil være behov for vuggestuepladser til 10 pot. af børnene i alderen 0—2 år i byerne. Landsrådets aktive indstilling til disse problemer viser sig i vuggestuen her, der er opført af landskassen. Op- Godthåb Fiskeindustri får fra 1. marts en ny driftsleder. Det er den 42-årige revisor Martin Nedergaard, Skagen. Martin Nedergaard har gennem sit ar- bejde og sin færden i en fisker- by som Skagen lært så meget om fiskeri og fiskeforarbejd- ning, at han er godt rustet til sin nye stilling. Nungme sulivfigssuau suju- lerssuissortåsaoK martsip aut- dlarKautåne. taimatut atorfi- nigtugssax tåssa nautsorssuseri- ssok 42-nik ukiulik Martin Ne- dergaard, SkagenimmgånérsoK. tåuna suliaminut tungatitdlugo aulisarnermik aulisagkatdlo su- liarineKartarnerånik påsissa- KardluarsimavoK atorfigtåminut piukunauteKardluardlune. Martin Nedergaard førelsen af Godthåb Fiskeindustri var den ydre tilskyndelse, og i den valgte bygningsramme efter Fiskerby-møn- stret fandt man en overkommelig og hurtig, men, som det vil ses, også fuldt forsvarlig løsning. Holsteinsborg må have æren af at have drevet den første vuggestue i Grønland i yderst beskedne og primi- tive rammer, men her har vi den første egentlige anlagte vuggestue. Det er en spæd begyndelse, målt med behovet, men det er en vigtig begyn- delse. BØRNEFORSORGSUDVALGET VÆLGER HVEM DER KOMMER I VUGGESTUEN Hovedparten af de grønlandske bør- neinstitutioner er anlagt for midler, fremskaffet af private, velgørende foreninger, der samtidig har påtaget sig driften med tilskud fra landskas- sen og statskassen. På opfordring her- fra har Foreningen til Hjælp for grøn- landske Børn med glæde og den mest aktive interesse påtaget sig opgaven med dette vigtige pionerarbejde. For- eningen har samtidig rundhåndet skænket 100.000 kr. som bidrag til dækning af anlægsudgifterne. Foreningens formand, fru Lisbeth Hindsgaul, opholdt sig en uge i Godt- håb i efteråret og viste herunder den mest levende interesse for problemer- ne omkring færdiggørelsen og indret- ningen af vuggestuen og fastlæggelsen af retningslinjerne for den fremtidige drift. Jeg vil specielt her nævne, at besættelsen af vuggestuepladserne ved denne lejlighed helt blev hen- skudt til det kommunale børnefor- sorgsudvalgs kompetence. Jeg kan uden overdrivelse fastslå, at fru Hindsgaul tænker på os i dag og er ked af, at hun ikke kan være til stede. Fru Ane Holm har æren af at have navngivet vuggestuen. Forslaget „Amaut“ vakte helt berettiget begej- string. Det er et både ærefuldt og krævende navn. Vore dages grønlæn- derinde bærer ikke den spæde på sin varmende ryg, men vuggestuen kan sikre barnet tryghed og pleje, mens samfundet lægger beslag på den unge moders arbejdskraft. IKKE FULDT BELAGT ENDNU Formanden for det kommunale bømeforsorgsudvalg i Godthåb, fru Ane Holm, takkede på udvalgets veg- ne for den store gave, som Godthåb by har modtaget. Fru Ane Holm ud- trykte håbet om, at vuggestuen må medvirke til at overvinde de meget store problemer, myndighederne har at kæmpe med i nutidens Grønland inden for børneforsorgen. Fru Holm bad forstanderinden om at videre- bringe kommunalbestyrelsens tak til Foreningen til Hjælp for grønlandske Børn, og hun udtrykte sin tak og glæde over den tillid, der er vist det kommunale børneforsorgsudvalg fra foreningens formand, fru Lisbeth Hindsgaul. Forstanderinden, fru Dagmar Lar- sen, fortæller, at der er plads til 24 børn i vuggestuen. Hvis der er behov, kan vi tage 30 børn. Vuggestuen star- tede den 14. december med 11 børn, men børneantallet svinger fra dag til dag. Vi havde kun to børn mellem jul og nytår. I dag til den officielle ind- vielse har vi 16 børn, siger fru Larsen og fortsætter: — Vi har både grønlandske og dan- ske børn. Det er fru Ane Holm, bør- nenes mødre henvender sig til, når de ønsker at få anbragt deres småbørn (Fortsættes side 11) sårugdlit måna isumavdluarnartut 1960-ime sårugdlit suvfivdluarneråne pingortut ukioK måna au- lisarnerme malungniutugssaussut, åssigingitsunigdlo misiline- KartugssaussoK sårugdlingniarneK angnertusarniardlugo. så- rugdlit nåkariaraluaKissut 1964 pigssarsiviunerpaussoK kapisi- leKardluaratdlartitdlugo ukiut kingugdlit mardluk sårug- dlingniarneK nåkariangåtsiartarsi- mavdlune ukioK måna isumavdluar- narnerunidnguatsiarpoK. aulisagkanik misigssuissut OKautigåt 1960-ime så- rugdlit suvfivdluarneråne pingortut ukioK måna aulisarnerme malungniu- tugssaussut, åipågumutdlo aulisarneK neriunauteKartortaoK. ukioK måna åssiglngitsunik misili- neKartugssauvoK sårugdlingniarneK angnertusarniardlugo. aussap ilågut avatåsiutigssat sujugdlit sisamat atu- lisåput. umiarssuårKat 35-nik nutånik aussaK måna ilåsåput. akunerme uva- ne „Sujumut“ misiliUsaoK Kalorssuar- nik ikerinåkut kaligtagkanik. taima- tut aulisartarneK ukioK måna isumav- dluarfigineKangåtsiaKaoK. 1964-ime sårugdlingniarneK kingua- riarsimavoK 55 pet-imik, 1962-imut a- (Kiip. 3-me nangisaoK)

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.