Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Qupperneq 15

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Qupperneq 15
Lillebæltikut ikårtarfigssap suliarinera autdlartineKartoK ikårtarfik nutåK pisontamut mikigissulersumut tapertaussug- ssaK ukiut sisamat — tatdlimat Kångiugpata inersimåsaoK — ikårtarfiup sananeKamerane ukiume sujugdlerme inuit 400 ki- ngornalo 600 sulissorinenåsaput — Danmarkime bilit avitusi- nigssait angnertouissut sanaortorneKåsassut uvdlune måkunane Lillebæltikut ikårtarfigssau, bilinut ikårtarfiussugssaK, Fynime Staurby Skovimit Jyllandime Lyngs Oddemut atassugssau sananeKa- lersoK teknikumingeniørit atuagagssidne Ingeniør- og Bygningsvæsenimit ag- dlautigineKarpoK. ikårtarfik tåssauvoK Fynime bilit avKuserngata autdlarKåumut Gribs- vadimit Nørre Åbymut sananeitartup ilåssutigssåinåtut issigissariaKartoK. Lillebæltikut ikårtarfigtågssaK ineru- ne Fynime bilit avKUserngat Jyllandi- me bilit avangnamut kujamutdlo av- Kusernge ingmingnut atåssusigagssa- rai, ikårtarfik 1080 meterinik takissu- seKåsaoK, ikårtarfiup nunamut aula- jangerssutai avituserngitdlo avKuser- ngit avdlat atåtigortut ilångutdlugit 1760 meterinik takissusekåsaoK. ikår- tarfiup agfaine mardlungne tamane bilinut sanileringnut pingasunut av- KuteKåsaoK, ikårtarfiuvdlo KerKane bilit avKutaisa avigsårutåt 1,6 meteri- mik silissuseKåsaoK; åmalo ikårtar- fiup saneraine igdlugtut bilinut mo- torimingnik unigtorsimassunut uni- ngaorniartunutdlunit inigssaKåsaoK. inuit 400—600 suliagssåt ikårtarfigssaK ingeniørit sulivfiu- tanit Chr. Ostenfeldt & W. Jønsoni- mit pilerssårusiorneirarnikuvoK. ikår- tarfiup toricavigssaisa mardluk, napa- ssuliartagssaisa cementiussut mar- dluk, nuname aulajangerfigssaisa Mardluk nunamilo bilit avKutigssaisa avKuserngit atåinltugssat mardluk sa- Haneicarnigssait sulissugssarsiuneKar- sinråput, suliaKarumassut nalunaeru- tait novemberip 17-iåne angmarne- Kardlutik. akikinerpåmik akigssarsiv- dlutik suliumassut 57,6 miil. kr-nik a^igssarsiumåput akisunerpåmigdlo a*iigssarsivdlutik suliumassut 85,3 mill- kr-nik akigssarsiumavdlutik. su- .lorna julime akiussut najorKutaralu- git Chr. Ostenfeldt & W. Jønsonip nautsorssuinermine ilimagisimavå a- ningaussartutigssat katitdlutik 65 mili. kr-usassut — ikårtarfiup toricavigssai mardluk napassuliartagssailo cementi- ussut mardluk 32,5 mili. kr-Kåsavdlu- tik, ikårtarfiup Fynime nunamut au- la jangerfigsså avKusinerdlo avKUser- ngup avdlap atånltugssaK 18,0 miil. kr-Kåsavdlutik kisalo ikårtarfiup Jyl- landime aula jangerfigsså avKUsiner- dlo avKUserngup avdlap atånltugssaK 14,5 miil. kr-Kåsavdlutik. cemente i- långutdlugo suliagssat 65 miil. kr-Kå- sassut nautsorssutigineKarpoK, ce- mente ilångånago 62 mili. kr-Kåsassut. sulissartoKarneK pivdlugo mini- steritncarfik amtinilo agdlagfit su- liagssanik inersussissarfiussut su- leKatigigdlutik ukiup sujugdliup a- tautsip migssåne sulissugssanik 400 migssiliortunik pigssarsiniartug- ssåuput. kingusingnerussukut suli- ssorineKartugssat 600 angumåsa- vait. HimagineKarpoK ikårtarfilior- nigssaK sOKUtigineuangårmat suli- ssugssarsiniarnigssaK ajornartor- siutaunaviångitsoK. Fredericiame sulissartut peuatigigfidne sujulig- taissoK Immanuel Pedersen suli- ssugssaKarnigssaK pivdlugo isu- makuluteKångilaK. — Fredericiap, Vejlep Koldingivdlo erKånut sulissartut mana katerssuti- nartutut OKautigissariaKarpoK. suli- ssartorpagssuit ardlalikutårdlutik bi- limik Fredericiamit 100 kilometerinik ungasigtigissumit agdlåt måna aggiå- put, oirarpoK. ikårtarfigtårtariaicalerpoK Lillebæltikut nutåmik ikårtarfeica- lernigssaK pissariaKalivigsimassoK på- sineKarsinauvoK civilingeniør Per Milnerip teknikumingeniørit atuagag- ssiåne Ingeniør- og Bygningsvæsini- me agdlautigisså atuaråine. tåussuma OKautigå kingugdlermik uvdlup unu- avdlo atautsip ingerdlanerane julime 1964-ime nautsorssuineKarmat påsi- neKartoK ikårtarfikut måna atorne- Kartukut bilit 17.700 ikårsimassut, 1963-ime uvdlup unuavdlo atautsip i- ngerdlanerane ikårtunit 900-nik amer- dlanerussut. bilit ikårtarfikortartut ukiune aggersune taimatut amerdliar- tcrussåsagpata 1969-ip aussaunerane bilit 22.000 sivneKartut ikårtarfikut i- kårtalersimåsåput. ikårtarfingme bi- lit avKutåt 5,6 meterinarnik silissuse- Karmat ersserKigdluinarpoK ikårtar- fiup åiperneKamigsså pissariaKar- dluinalersimassoK. Per Milnerip nalunaerutigåtaoK Fy- nime bilit avKusinigssåinut aningau- ssalissutigssat 1965/66-ime 25 miil. kr- ussut, ikerasauvdlo igdlua’tungåne Lyngs Oddemit Koldingimut bilit av- lcutigssånik sananigssame 5 mili. kr. atugagssångortineKarsimassut. Lille- bæltip erKåne 1965/66-ime sanaortu- gagssanut aningaussalissutigssat ka- titdlutik 62 mili. kr-ussugssåuput, ta- måne suliagssanut aningaussalissuti- gineKartartut amerdleriarujugssué- spvdlutik. tamatumane erKåne bilinut avicusiniliagssatut pilerssårutigine- Kartut aulajangiuneKarsimassut uku- put: Lillebæltikut ikårtarfigtågssaK 1969-ime 1970-imilunit atorneKaler- pat Odensemit 10 kilometerinik ka- ngisingnerussukut Korsebjergip erKå- tigut bilinut avKusiniliamut pineK a- jornarungnåisaoK, Fynimilo bilinut avKusiniliåkut 35 kilometerit migssi- liordlugit takitigissukut Lillebæltime ikårtarfiup tungånut ingerdlariardlu- ne bilinut avKUsiniliaK 20 kilometerit migssiliordlugit takissusilik atordlugo Koldingip tungånut ingerdlanringneK ajornarungnåisaoK. bilit avKusinigssarpagssue Lillcbæltip erKåne suliagssat suli- ssugssaKartiniarneråne sanågssanik suliaKartugssan sulissartoKarnerdlo Broen er i realiteten blot en forlæn- gelse af den fynske motorvej, som er under bygning for første etapes ved- kommende mellem Gribsvad og Nørre Åby. Den nye Lillebæltsbro skal en- gang forbinde motorvejen over Fyn med den jyske motorvej mod nord og syd. Broen bliver 1080 meter lang og med ankerblokkene samt viadukterne i land i alt 1760 meter. Den får tre vognbaner i hver retning og en mid- teradskillelse på 1,6 meter samt i hver side en vigeplads for biler med motor- stop etc. ARBEJDE TIL 400—600 MAND Hængebroen er projekteret af inge- niørfirmaet Chr. Ostenfeldt og W. Jønson. Arbejdet med opførelsen af to strømpiller og to betontåme, to an- kerblokke og to viadukter har været i licitation, og tilbuddene åbnedes den 17. november. Laveste tilbud var på 57,6 miil. kr. og det højeste på 85,3 mili. kr. Chr. Ostenfeldt og W. Jøn- son havde på basis af prisniveauet i juli sidste år regnet med en samlet udgift på 65 miil. kr. — fordelt med 32,5 miil. kr. på de to strømpiller og to betontårne, 18 miil. kr. på anker- blok og viadukt på Fynssiden og 14,5 mili. kr. på ankerblok og viadukt på pivdlugo ministeriaKarfik Middel- fartip avangnåne barakiliortitsisåput sulissartunit 150-init najugarineuar- tugssanik. avKusiniortiternerme Kut- dlersaKarfiup neriutigå sulissartoKar- neK pivdlugo ministeriaKarjiup ag- dlagfit Danmarkime suliagssanik i- nersussissarfiussut avnutigalugit nu- name tamarme sulissugssarsiornerati- gut sulivfigssaerusimassut angnermik sulissugssarsiarineKarsinaujumårtut. Per Hilnerip erKartorpå Limfjorde atautdlugo bilinut avKusiagssaK, ilå- tigut taivdlugo kangerdlup atåne av- Kusinermut avKUserngit sivinganer- tait kissagsagaussariaKåsagunartut. suvdluliordlune avKusiniortoKartit- dlugo aningaussartutigssat ikililemi- ardlugit avKuserngit suvdlulianut a- tanere sapingisamik sivinganårneKar- tarput. ukioK måna nålagauvfiup ani- ngaussartutigssainit angnertuneru- ssunut ilaussutut ingeniørip taivai Københavnime bilinut avKusior- nigssame atugagssångortineKarsi- massut 43 miil. kr., agdlagpordlo: — Københavnime avKusiniagssat tainenartut sule autdlartineKångit- dlat, neriutigårputdle erninaK aut- dlarnerneKarsinaujumårtut. Lyng- byvejime Åboulevardimilo avKU- siniagssavut autdlarnersinauju- mavdlugit tamane avKuserngit si- ligsineKarnigssåinut akornutaussut pisiariortorneKarnigssåt måna aut- dlarnertariaKalerpoK. avKusiniagssat pilerssårusiorneKa- rérsut autdlarteriéinångorsimassut avdlat Per Milnerip taigugaisa ardla- Kartut uko ilagait: — taineKarsinåuput Roskildemit Holbækimut bilit avKutigssåt 30 kilo- meteringaj angnik takissuseKartug- ssaK. tamåne ikårtarfiliagssat sujug- dlit sulissugssarsiuneKarput B3-imit- dlo Høsten Torpimut Køgep kujatåni- tumut avKusiniagssaK 50 kilometeri- ngaj angnik takissuseKartugssaK. ta- måne ikårtarfiliagssat ilait suliarine- Kalerérput. avKusiniagssat taineKar- tut kingugdlit mardluk tamarmik 1960-it nålerneråne inersimåsassut pi- lerssårutigineKarpoK. taineKarsinau- vortaoK Randersip avatågut avKusi- niagssaK 10 kilometerit migssiliordlu- git takissuseKartugssaK. tamåne ikår- tarfiliagssat sujugdlit sulissugssarsiu- neKarérput. 1965-ime upernarnerane avKUsiniat mardluk atugaulersug- ssåuput: Slagelse avarKutdlugo avKu- siniair 10 kilometerinik takissusilik Roskildelo avarKutdlugo avicusiniaK 6 kilometerinik takissusilik. tamåko i- nerpata Danmarkime bilinut avKusi- niat 100 kilometerit migssiliordlugit takissuseKalersimésåput. den jyske side. I de 65 mili. kr. er medregnet cement. Uden cement lyder tallet på 62 mili. kr. Arbejdsministeriet og amts- arbejdsanvisningskontorerne skal i samarbejde prøve at skaffe de ca. 400 mand, som i det første års tid må i sving. Senere skal der bruges en styrke på indtil 600 mand. Det antages, at der er så stor interesse for broprojektet, at arbejdskraften ikke bliver svær at få. Formanden for Arbejdsmændenes fagforening i Fredericia, Immanuel Pedersen, ser ikke skeptisk på arbejdskraft- situationen. — I øjeblikket er situationen den, at arbejderne nærmest strømmer til „trekant-området", siger han. For ti- den kommer mange arbejdere kørende sammen i biler fra egne, som ligger i en afstand af 100 km fra Fredericia. DET HASTER MED EN NY BRO At det haster med den nye Lille- bæltsbro fremgår af en artikel, civil- ingeniør Per Milner har skrevet i tek- nikumingeniørernes tidsskrift „Inge- niør og Bygningsvæsen". Han nævner, at de sidste tællinger viser en juli- døgntrafik i 1964 på den gamle bro på ikke mindre end 17.700 køretøjer, en stigning fra 1963 på 900 køretøjer. Forestiller man sig blot denne jævne stigning fortsat fremover, vil trafik- ken i sommeren 1969 overstige 22.000 køretøjer. Da den nuværende bro med 5,6 meter kørebane skal tage al denne trafik, er det helt klart, at det haster endog overordentlig meget med en af- lastning. Per Milner oplyser videre, at der til motorvejsanlæggene på Fyn er af- sat 25 miil. kr. i 1965—66 og til anlæg- gene på den anden side af bæltet, motorvejen fra Lyngs Odde til Kol- ding, 5 miil. kr. Dette vil sige, at der til anlægsarbejderne ved Lillebælt er afsat i alt 62 mili. kr. i 1965—66, hvil- ket for området i det hele vil betyde en kraftig aktivitetsstigning. Planerne for motorvejene i området er ganske klare: når Lillebæltsbroen bliver åb- net i 1969 eller 1970, skal man kunne køre ind på motorvejen ved Korse- bjerg ca. 10 km øst for Odense, fort- sætte ca. 35 km ad den fynske motor- vej til Lillebæltsbroen og videre til Kolding ad ca. 20 km motorvej. STORE MOTORVEJSPROJEKTER For at forsøge at takle problemet lokalt ved Lillebælt bliver der, i sam- arbejde mellem bygherre og arbejds- ministeriet, opført en barakby nord for Middelfart med plads til 150 mand. Ved i øvrigt at lade arbejdskraft- spørgsmålet set på landsbasis kanali- sere gennem arbejdsministeriet og derigennem gennem de lokale ar- bejdsanvisningskontorer, håber vej- direktoratet at kunne udnytte en eventuel arbejdskraftreserve mest muligt. Per Milner omtaler motorvejstun- nelen under Limfjorden og siger bl. a., at der ved nedkørslen til motorvejene sikkert bliver nødvendigt på en stræk- ning at foretage opvarmning af køre- banerne. Det er en almindelig foran- staltning ved tunnelanlæg, hvor man af økonomiske grunde vil være til- bøjelig til at anlægge de tilstødende veje med kraftigst mulig stigning. Af andre toppunkter i investe- ringer for dette finansår nævner ingeniøren motorvejene i Køben- havn, hvortil der er afsat 43 miil. kr. Han siger: — Disse arbejder er endnu ikke kommet i gang, men vi håber, at det nu endelig kan lykkes at få hul på bylden og i hvert fald få taget fat på de mange ekspropriationer, der er nødven- dige for, at selve arbejderne med Lyngbyvejen og Åboulevardlinjen kan komme i gang i marken. Per Milner nævner en række andre strækninger, hvor projektering afløses af arbejde i marken: — Der kan nævnes Holbækmotor- vejen fra Roskilde til Holbæk, små 30 km, hvor de første broarbejder nu er budt ud i licitation, Vest- og Syd- motorvejen fra B 3 til Høsten Torp syd for Køge, små 50 km, hvor også de første broarbejder er påbegyndt. Beg- ge disse strækninger skulle efter pla- nerne være færdige sidst i 60’erne. Man kan nævne omfartsvejen om Randers, ca. 10 km, der er på samme stade, de første broer udbudt. Til for- året 1965 vil to strækninger blive åb- net; det er omfartsvej en om Slagelse på 10 km og omfartsvejen om Roskil- de, 6 km, således at vi da har ca. 100 km motorvej herhjemme. sullamlk Uinlarslmassup OKausS suliallo pltsaunerpaussarput FOLKEURET, ukiune 25-ne atortartOK uvavtlne lmåinaK akenarpoK kr. 62,50 — kr. 75,00 — luxus (pitsaunerpSt) .... kr. 87,50 — akungnagtut talmågdlftt .. kr. 50,00 arnat nalunaerxutSralt, taima pltsautiglssut ............. kr. 75,00 — pitsaunerpåtdlo ......... kr. 85,00 nalunaerkutårkat guldlvit 14- karatlgdlit: arnat ..................... kr. 150,00 angutit ................... kr. 187,50 isardssat, pitsagssutt, Kasuer- sårutlt atuvfasltdlQnit ... kr. 35,00 piumassatlt x-llinåsavatit — atit sumiQ- ssusitdlo agdlariardluglt nagslutdlugtt: Urmagermester AXEL HANSEN Vigerslev Alle 7, København, Valby importør Axel Hansen-lmlt plsissaruvit pisiat ajorigugko utertisinauvat. Slslmlunut plssaruvit nlorkutlgssautivut frk. Thomsenlme takusinauvatit. - A. E. SØRENSEN V REDERI Svendborg Den nye hængebro over Lillebælt. Tegningen er fra teknikumingeniørernes tidsskrift „Ingeniør- og Bygningsvæsen." — Lillebæltikut ikårtarfigtågssaK. titartagaif teknikum- ingeniørit atuagagssianit „Ingeniør- og Bygningsvæsenimit pissfivok. Arbejdet med hængebroen over Lillebælt er i gang Den nye bro, der skal aflaste den gamle Lillebæltsbro skal være færdig om 4—5 år. — Under brobygningen skal der beskæftiges 400 mand det første års tid og senere 600 mand. — Store motorvejsprojekter i Danmark. Ved denne tid tages der fat på bygningen af motorvejshængebroen over Lille- bælt mellem Staurby Skov på Fynssiden og Lyngs Odde på den jyske side, skriver teknikumingeniørernes tidsskrift „Ingeniør og Bygningsvæsen". 15

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.