Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 28.10.1965, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 28.10.1965, Blaðsíða 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 105-iat sisamångorneic 28. oktober 1965 ___Nr. 22 Afbetalingshandel øger KGHs salg betydeligt I flere byer er salget af varige kapisigdlit sumungnartarpat? skotlandimiut aulisagkanik misigssuissut mardluk Kalatdlit- nunavtine kapisilingnik 220-nik nalunaerKutsisimassut kapisig- dlit sumungnartamerat påsiniaraluardlugo — suliarput iluauutåusanersou ilisimanago ingerdlåparput, skotlandimio au- lisagkanik misigssuissoK Kenneth H. Balmain Kungujoriardlune oKarpoK — au- lisagkanik misigssuissoic av dia William M. Shearer åiparalugo Kåumatip ataut- sip ingerdlanerane kapisigdlit 220 Nup eruåne nalunaencutserérdlugit. kapisi- lingnik nalunaerKutsersuinerme aulisagkanik misigssut „Adolf Jensen“ atorne- KarpoK, dansken aulisagkanik misigssuivfingme sulissut ilagissåt Erik Holm- gård ikiortauvdlune. kapisigdlit nalunaeruutait tdkuteruingitsusagaluarpata su- lian maungåinåsaoK. I løbet af de første seks uger ef- ter afbetalingshandelens indførelse den X. september har KGH kunnet konstatere en betydelig stigning i salget af varige forbrugsgoder — dog stærkt varierende fra by til by. En rundspørge til handelscheferne om afbetalingshandelen i de første seks uger — fra den 1. september til den 15. oktober — giver følgende over- sigt: I Godthåb er salget af møbler for- øget med ca. 50 procent i sammenlig- ning med en tilsvarende periode før afbetalingshandelens indførelse, mens salget af køleskabe og radioer er ste- get med 35 pct. Det ventes, at der kom- mer mere gang i salget, når KGH flyt- ter møbeludsalget fra Pakhus 38 til isenkrambutikken, der er under om- bygning. I Sukkertoppen er der i den pågæl- dende periode solgt varer på afbeta- ling for i alt 80.000 kr. Deraf var for 15.000 kr. laksegarn, for 36.000 kr. på- hængsmotorer, for 5000 kr. hjemme- frysere, for 8000 kr. joller, for 3300 kr. køleskabe og for 5600 kr. vaskemaski- ner. Resten fordelte sig på andre for- brugsgoder. — I forhold til sidste år er der konstateret en stor tilbagegang 1 salget af laksegarn, mens der for de øvrige varer er sket en fordobling eller tredobling af salget. Derimod har sal- get af møbler på afbetaling været for- bavsende lille. Lichtenberg-fondet har nu passeret 50.000 kr. Kommandør Lichtenbergs Fond, der som bekendt finansierer uddannelsen af unge grønlandske sømænd, mest under deres ophold om bord på skole- skibene „Georg Stage" og „Danmark", har nu passeret 50.000 kr. oplyser fon- dets utrættelige forkæmper, bager- mester A. Echwald, Godthåb. To gave- breve på hver 500 kr. fra Carlsberg- fondet og Tuborgfondet har nu fået ..vægtskålen" til at vippe over 50.000 kr.-mærket. Bagermester Echwald fortæller, at forberedelserne til Kommandør Lich- tenbergs Fond startede i oktober for tre år siden. Først i maj 1963 kom der rigtig gang i arbejdet. Indtil nu er 11 grønlandske drenge sendt til uddan- nelse med „Georg Stage" og én med »Danmark", og fondets bestyrelse er gået i gang med at finde fire unge grønlændere, der skal sendes til Dan- mark til foråret. aningaussauteKarfik 50.000 kr.-uteKalersoK kommandør Lichtenbergip aningau- ssauteKarfia ilisimaneKartutut kalåt- dlit inusugtut umiartortungorniat i- liniartitaussarneråne aningaussali- ssartOK, pingårtumik umiarssuarne i- liniarfiussune „Georg Stage“me åma >,Danmark“ime iliniartitaunerine, ma- na 50.000 kr. isivnerdlugiit aningau- ssauteKalersimavoK, aningaussaute- Karfiup ingerdlåneKarneranik scasu- suitdlune isumagingnigtoic igfiortu- Tieic A. Echwald, Nuk, OKalugtuarpoK. agdlagkat mardluk tamarmik 500 kr- nik tunissutitagdlit imiorfigssuit Carlsbergip Tuborgivdlo aningau- ssauteKarfinérsut pineKarmata 50.000 kr. sivnerneKarsimåput. igfiortuneK Echwald OKarpoK kom- mandør Lichtenbergip aningaussau- teitarfia autdlartlniarneKalersoiK okto- berime ukiut pingasut matuma sujor- nagut. aitsåtdle majime 1963-ime su- liaic autdlartitdluarpoK. måna tikit- dlugo kalåtdlit nukagpiancat anca- nigdlit „Georg Stage“me atauserdlo ..Danmark“ime iliniartugssat autdlar- tineKarsimåput, aningaussauteKar- fingmilo sujulerssuissut kalåtdlit inu- sugtut sisamat pigssarsiarinialersima- vait upernåro Danmarkiliartitagssat. forbrugsgoder blevet fordoblet. FEMDOBUNG I Jakobshavn er der solgt for 2800 kr. møbler, for 800 kr. symaskiner, for 3000 kr. hjemmefrysere, for 6500 kr. radioer, for 4300 kr. både, for 3200 kr. påhængsmotorer, for 1900 kr. jagtge- værer, for 2600 kr. vaskemaskiner og et elkomfur til 600 kr. I alt blev der solgt for 25.700 kr. på afbetaling, hvil- ket er en femdobling af salget i for- hold til en tilsvarende periode før af- betalingshandelens indførelse. I Frederikshåb er der efter handels- chefernes oplysning ikke sket nogen nævneværdig forøgelse i salget af va- rige forbrugsgoder. KGH modtog og bevilgede seks ansøgninger om rate- køb til et samlet beløb af 7538 kr. — Arbejdets formål er rent viden- skabeligt, siger Kenneth Balmain. Ind- til 1956 anede man intet om, hvor lak- sene fra de europæiske floder vok- ser op. De svømmer ud som små og vender tilbage som store laks efter 2—3—4 års forløb. Nu ved man, at mange af dem svømmer over Atlanter- havet. Men man ved stadig ikke med sikkerhed, hvor de vokser op. — Der kom for alvor liv i den spredte interesse, da det sidste år blev kendt, at der ved Grønland var fanget 1400 tons laks. Det er omtrent så meget, som der gennemsnitligt fanges i Skotland, hvor man har fisket laks i umindelige tider. Og det er også en pæn mængde i sammenligning med de 10.000 tons, der er gennemsnittet af den årlige totalfangst af laks i Nord- atlanten. Dertil kom, at laksefiskeriet i Europa dalede. — Derfor ville man naturligvis gerne vide, hvor grønlænderne har fået deres laks fra, fortsætter Kenneth Balmain. De kunne komme så mange steder fra — Norge, Sverige, England, Irland, Skotlandj Canada eller det nordlige USA. Alle disse lande er derfor in- teresseret. ROVFISKERI UMULIGT — En laks, som min kollega Wil- liam Shearer havde mærket i en skotsk flod, blev fanget i Grønland. Det var det første bevis for, at skotske laks svømmer til Grøn- land. Det gør andre europæiske laks også. Hvad vi nu forsøger at finde ud af, er, hvor de laks, der lever ved Grønland, drager hen. — Hvis de vender tilbage til euro- pæiske vande, kan det nok med en vis ret hævdes, at det grønlandske laksefisken skader den europæiske laksebestand. Men hvis laks det i grunden er, og hvem der har ret til at fiske dem — det skal vi fiskeri- biologer heldigvis ikke tage stilling til. Men jeg kan da i hvert fald sige, at man ikke fisker for små laks ved Grønland, og at alene den grønland- ske vestkysts enorme udstrækning i forbindelse med den ringe befolk- ningstæthed og det deraf følgende spredte fiskeri gør et begreb som „rov- fiskeri af laks" absurd. Grønlænderne kan simpelthen ikke drive rovfiskeri. LAKSEKRIG FORUDE! — Men jeg vil dog gøre opmærksom på, at laksefiskeriet har meget stor betydning for Skotland. Ikke så meget for erhvervsfiskerne — de klarer sig nogenlunde og kan jo i givet fald fiske andet end laks — men tusinder af I Christianshåb er salget af varige forbrugsgoder steget med skønsmæs- sigt 50 pct. Især salget af påhængsmo- torer, støvsugere og hjemmefrysere er steget betydeligt. I Godhavn har man ikke kunnet notere nogen nævneværdig stigning i salget. 10 kunder har købt for ialt 4268 kr. på afbetaling. Der blev solgt en del laksegarn. Fire fiskere købte på afbetaling laksegarn for ialt 15.000 kr. Garnene blev delvis betalt i løbet af en måned på grund af god fangst. I Holsteinsborg har der været afbe- talingssalg for knap 17.000 kr., mens kontantsalget blev forøget med 20.000 kr. mennesker lever af, at sportsfiskere, først og fremmest fra England, ofrer store summer for at få lov til at stå ved en flod og fiske laks. Falder lakse- bestanden i de skotske floder, kan en hel erhvervsgren bryde sammen. — Det var derfor, Lord Balfour rejste laksespørgsmålet i det britiske overhus i foråret. Er hans initiativ måske den direkte anledning til Deres arbejde heroppe? — Nej, det er det ikke. Som sagt har vort arbejde rent videnskabeligt formål. Vi vil vide mere om laksens livshistorie. Helst vil vi nøjagtigt kun- ne følge dens liv fra dens udklækning, til den bliver fanget. Noget andet er så, at undersøgelserne også er vigtige fra et økonomisk synspunkt. Når det nu engang er sådan, at tusinder af skotter direkte eller indirekte lever af laksefiskeriet, kan man ikke ved- (Fortsættes side 3). akilersugagssarsissardlune niu- vernerup autdlartineranit septem- berip autdlaruautånit pissumit sa- påtit akunerisa sujugdlit arfinig- dlit ingerdlanerane KGH-p påsisi- mavå nioruutigssat sivisumik piu- ssugssat tunineuartartut amerdle- riangåtsiarsimassut — igdlouar- fingnile åssigingitsune tunissat a- merdlåssusé åssigingisitåKalutik. sapåtit akunerine arfinilingne aki- lersugagssarsivdlune niuverneK piv- dlugo niuvertut aperKuteKarfigineri- sigut — tåssa septemberip autdlar- Kautånit oktoberip 15-iånut — aki- ssutisiavut imåiput: Nungme peicutit tunissat 50 procen- timik amerdleriarsimåput akilersu- gagssarsissarnerup atugaulernerata sujornagut taimatut sivisutigissumik tuniniainermut nalendutdlugit, nig- dlatårtitsivit radiutdlo tunissat 35 procentinik amerdleriarsimåput. naut- sorssutigineKarpoK tunissartagkat a- merdlanerulerumårtut KGH igdlume atortugssanik niuvertarfiutimine må- na sanariringneKartume peKutinik tu- niniaissarKilerpat, sanariKinerup malå- — suliaa ilisimatut sulianut taimåg- dlåt tungavoK, Kenneth Balmain o- KarpoK nangigdlunilo: — 1956 tikit- dlugo iliisimaneKångivigpoK kapisig- dlit Europame kungne pingortut sume agdliartortamersut. kapisigdlit miki- ssunguvdlutik imånut sisugångamik ukiut mardluk-pingasut-sisamat Kå- ngiunerisigut utertarput angisungor- simavdlutik. mana ilisimaneKalerpoK ilarpagssuisa AtlantikoK ikårtaråt. sulile ersserKigsumik ilisimaneitångi- laK sume agdliartortamersut. — soKUtigingningneK angnikitsui- naugaluarpoK, sujomale Kalåtdlit- nunåne kapisigdlit 1400 tonsit pissa- rineKarsimassut dlisimaneKalermat soKutigissaKarneK agdlerujugssuar- poK. sujorna måne pissarin ewartut Skotlandime ukiorpapilorujugssuame kapisilingniarfiusimassume avguaaa- tigigsitsinerme pissarineicartartutut a- merdlatigingajagput. kapisigdlit At- lantikup avangnåne ukiumut pissari- neKartantut avguaicatigigsitdlugit 10,000 tonsiussut erKarsautigigåine sujorna Kalåtdlit-nunåne pissarine- xartut ikigissagssåungitdlat. åma er- KaimassariaxarpoK Europame kapisi- ligtariineKartut ikileriartut. — taimaingmat tupingnångilax ili- simajumaneKalermat kalåtdlit kapisi- ligtarissartagait sumingånérsunersut, Kenneth Balmain mangigpox. — nu- narpagssuarnit pissusinåuput: Norge- mit, Sverigimit, Tuluit-nunånit Ir- landimit, Skotlandimit, Canadamit USA-vdlunit avangnå’tungånit. tai- maingmat nunat taigomeKartut ta- marmik påsissaxarusugput. piniapilugtunik oicarneK ajornaicaoK — kapisilik åiparma William Shearip Skotlandime kuit ilane nalunaerKutsersimasså Kalåtdlit- nunåne pissarineKarpotc. tåuna su- jugdlermik påsissutigårput kapi- sigdlit Skotlandimérsut Kalåtdlit- nunånut ingerdlassarnerånut. ka- pisigdlit Europame nunanit avdla- nitaoK pissut Kalåtdlit-nunåliar- tarput. måna påsiniaraluagarput ne Kuerssup 38-p Kaliane pexutaerni- arame. Manitsume pivfigssap tainexartup ingerdlanerane akilersugagssatut tu- nineKarsimåput niorKUtigssat katit- dlutik 80,000 kr-nik naligdlit. scagssu- tit 15,000 kr-nik naligdlit, motorit a- ngatdlatit aKuinut ikutagkat 36,000 kr-nik naligdlit, Kerititsivit 500 kr- nik naligdlit, umiatsiancat 8000 kr- nik naligdlit, nigdlatårtitsivit 3000 kr- nik naligdlit errorsissutitdlo 5000 kr- nik naligdlit. sivnere atortugssanik å- ssigingitsunik avdlanik pisissutigine- Karput. — sujomamut nalerKiutdlugo Kagssutit tunissat iikileriarujugssuar- put, tunissatdle avdlat ilait mardlori- autingorput pingasoriautingordlutig- dlunit. peKutitdle akilersugagssångor- dlugit tunissat ikigtuararsstisimåput. tatdlimariautingortut Ilulissane peicutit 2800 kronik nalig- dlit tunineKarput, merssorfit 800 kr- nik naligdlit, Kerititsivit 3000 kr-nik naligdlit, radiut 6500 kr-nik naligdlit, umiatsiåi'Kat 4300 kr-nik naligdlit, motorit angatdlatit aKuinut ikutagkat tåssa kapisigdlit Kalåtdlit-nunåta imartainitut sumungnartamersut. — Europame kungnut utertarpata erKUingajagtumik OKautigineKarsmau- gunarpoK Kalåtdlit-nunåne kapisi- lingniarnikut Europame kapisigdlit i- kililerneKartut. kiavdle kapisiliutigi- gad, kikutdlo kapisilingnik aulisamig- ssamut pissugssaunersut Kujanartu- mik aulisagkanik misigssuissut aula- jangerniagagssaringilåt. OKarsinauvu- ngale kapisigdlit mikivatdlåt Kalåt- dlit-nunåne pissarineicarneK ajortut, Kalåtdlit-nunåtalo kimut sineriå tai- mak takitigissorujugssungmat taima- lo akugtutigissunik inoKarmat — ta- mane tamåne aulisarfiuvdlune — tau- va kapisigdlit piniapilungneKarnerå- nik OKartarneK ilumungineragagssau- vok. kalåtdlit piniapilugsinåungivig- put. pilernguneKalerumårpat? erssericigsarumavarale kapisiling- niarneK Skotlandimut pingåruteKar- rtorujugssussoK. auiisartuvigtut inu- tigssarsiutilingnut pingåruteKavigsu- ngikaluarpoK — tåukume ajorpatdlå- ngitsumik ingerdlatsiput åmalo kapi- silisåisagaluarunik aulisagkanik av- dlanik napåssuteKarsinåuput. inuitdle tusintiligpagssuit inussutigåt sukisaer- sautiginardlugo aulisartartut, pingår- itumik Tuluit-nunånérsut, aningau- ssarpagssuamik akilivdlutak kungne aulisartamerat. Skotlandime kungne kapisigdlit ikileriåsagaluarpata dnu- tigssarsiutit ingmikortut ilåt atorsi- naujungnaerdluinartugssauvoK. — tamånamiuna pivdlugo lord Bal- fourip upernåK tuluit inatsissartuisa ardlåne Overhusime kapisigdlit OKat- dlisigitikai. OKauseRarnera måne suli- nivsinut pissuterpiåungila? — nåmik, pissuterpiåungilaK. OKau- tigineKarérsutut suliarput ilisimatu- sarnerinarmut tungåssuteKarpoK. ka- pisigdlit inuneråne OKalugtuagssartat ilisimassaKarfiginerujumavavut. kapi- sigdlit suangnit tukerKåmerinit pi- ssarineKarnere tikitdlugit erKordlui- nartumik maligtarerusungnerugaluar- pavut. avdlauvordle misigssuinerit å- Kilp. 3-me nangisaou) 1900 kr-nik naligdlit, autdlaisit 1900 kr-nik naligdlit, errorsissutit 2600 kr- nik naligdlit igavfigdlo ingnåtdlagia- tortOK atauseK 600 kr-lik. akilersu- gagssångordlugit tunissat katitdlutik 25,700 kr-nik naleKarput, akilersugag- ssarsissamerup atugaulernerata su- jornagumut nalerKiutdlugo tunissat tatdlimariautingordlutik. Påmiune niuvertup nalunaerutå mallgdlugo atortut jcaKugumut piu- ssugssat tunineKartut amerdleriangår- simångitdlat. akilersugagssarsiumav- dlune Kinutexamerit arfinigdlit KGH- ip pisimavai akuerisimavdlugitdlo, ni- orxutigssat katitdlutik 7538 kr-nik naleicardlutik. K’asigiånguane atortut Kaxugumut piussugssat tuninøKartartut 50 pro- centimik amerdleriarsimasorineKar- put. pingårtumik motorit angatdlatit aKuinut ikutagkat, pujoralangnik mit- dluautit (støvsugerit) Kerititsivitdlo tunissat amerdleriardluarsimåput. K’eicertarssuarme tunissat amer- dleriangårsimångitdlat. pisissartut ku- lit katitdlutik 4268 kr-nik nalilingnik akilersugagssarsisimåput. Kagssuter- påluit tunineKarsimåput, aulisartut sisamat exalungnut Kagssutinik aki- lersugagssarsisimangmata katitdlutik (nup. 3-me nangisaou) (Fortsættes side 3) Hvor vandrer laksene hen? To skotske fiskeribiologer har mærket 220 grønlandske laks for at få svar på spørgsmålet. — Himlen må vide, om vort arbejde bærer frugt, erklærer den skotske fiskeri- biolog Kenneth H. Balmain med et fatalistisk smil, efter at han sammen med sin kollega William M. Shearer i løbet af en måned har mærket 220 laks i far- vandene omkring Godthåb. Arbejdet er foregået fra fiskeriundersøgelsesskibet „Adolf Jensen" med den danske fiskeriassistent Erik Holmgård som medhjælper. Hvis mærkerne ikke dukker op igen, har arbejdet været forgæves. akiler sugagssarsissarnikut tunissat amerdleriåloKissut igdloKarfingne ardlalingne atortut sivisumik piussugssat tuni- ssartagkat mardloriåumik amerdlåssuseKalersimassut

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.