Atuagagdliutit - 28.10.1965, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 105-iat sisamångorneic 28. oktober 1965 ___Nr. 22
Afbetalingshandel øger
KGHs salg betydeligt
I flere byer er salget af varige
kapisigdlit sumungnartarpat?
skotlandimiut aulisagkanik misigssuissut mardluk Kalatdlit-
nunavtine kapisilingnik 220-nik nalunaerKutsisimassut kapisig-
dlit sumungnartamerat påsiniaraluardlugo
— suliarput iluauutåusanersou ilisimanago ingerdlåparput, skotlandimio au-
lisagkanik misigssuissoK Kenneth H. Balmain Kungujoriardlune oKarpoK — au-
lisagkanik misigssuissoic av dia William M. Shearer åiparalugo Kåumatip ataut-
sip ingerdlanerane kapisigdlit 220 Nup eruåne nalunaencutserérdlugit. kapisi-
lingnik nalunaerKutsersuinerme aulisagkanik misigssut „Adolf Jensen“ atorne-
KarpoK, dansken aulisagkanik misigssuivfingme sulissut ilagissåt Erik Holm-
gård ikiortauvdlune. kapisigdlit nalunaeruutait tdkuteruingitsusagaluarpata su-
lian maungåinåsaoK.
I løbet af de første seks uger ef-
ter afbetalingshandelens indførelse
den X. september har KGH kunnet
konstatere en betydelig stigning i
salget af varige forbrugsgoder —
dog stærkt varierende fra by til by.
En rundspørge til handelscheferne
om afbetalingshandelen i de første
seks uger — fra den 1. september til
den 15. oktober — giver følgende over-
sigt:
I Godthåb er salget af møbler for-
øget med ca. 50 procent i sammenlig-
ning med en tilsvarende periode før
afbetalingshandelens indførelse, mens
salget af køleskabe og radioer er ste-
get med 35 pct. Det ventes, at der kom-
mer mere gang i salget, når KGH flyt-
ter møbeludsalget fra Pakhus 38 til
isenkrambutikken, der er under om-
bygning.
I Sukkertoppen er der i den pågæl-
dende periode solgt varer på afbeta-
ling for i alt 80.000 kr. Deraf var for
15.000 kr. laksegarn, for 36.000 kr. på-
hængsmotorer, for 5000 kr. hjemme-
frysere, for 8000 kr. joller, for 3300 kr.
køleskabe og for 5600 kr. vaskemaski-
ner. Resten fordelte sig på andre for-
brugsgoder. — I forhold til sidste år
er der konstateret en stor tilbagegang
1 salget af laksegarn, mens der for de
øvrige varer er sket en fordobling eller
tredobling af salget. Derimod har sal-
get af møbler på afbetaling været for-
bavsende lille.
Lichtenberg-fondet har
nu passeret 50.000 kr.
Kommandør Lichtenbergs Fond, der
som bekendt finansierer uddannelsen
af unge grønlandske sømænd, mest
under deres ophold om bord på skole-
skibene „Georg Stage" og „Danmark",
har nu passeret 50.000 kr. oplyser fon-
dets utrættelige forkæmper, bager-
mester A. Echwald, Godthåb. To gave-
breve på hver 500 kr. fra Carlsberg-
fondet og Tuborgfondet har nu fået
..vægtskålen" til at vippe over 50.000
kr.-mærket.
Bagermester Echwald fortæller, at
forberedelserne til Kommandør Lich-
tenbergs Fond startede i oktober for
tre år siden. Først i maj 1963 kom der
rigtig gang i arbejdet. Indtil nu er 11
grønlandske drenge sendt til uddan-
nelse med „Georg Stage" og én med
»Danmark", og fondets bestyrelse er
gået i gang med at finde fire unge
grønlændere, der skal sendes til Dan-
mark til foråret.
aningaussauteKarfik
50.000 kr.-uteKalersoK
kommandør Lichtenbergip aningau-
ssauteKarfia ilisimaneKartutut kalåt-
dlit inusugtut umiartortungorniat i-
liniartitaussarneråne aningaussali-
ssartOK, pingårtumik umiarssuarne i-
liniarfiussune „Georg Stage“me åma
>,Danmark“ime iliniartitaunerine, ma-
na 50.000 kr. isivnerdlugiit aningau-
ssauteKalersimavoK, aningaussaute-
Karfiup ingerdlåneKarneranik scasu-
suitdlune isumagingnigtoic igfiortu-
Tieic A. Echwald, Nuk, OKalugtuarpoK.
agdlagkat mardluk tamarmik 500 kr-
nik tunissutitagdlit imiorfigssuit
Carlsbergip Tuborgivdlo aningau-
ssauteKarfinérsut pineKarmata 50.000
kr. sivnerneKarsimåput.
igfiortuneK Echwald OKarpoK kom-
mandør Lichtenbergip aningaussau-
teitarfia autdlartlniarneKalersoiK okto-
berime ukiut pingasut matuma sujor-
nagut. aitsåtdle majime 1963-ime su-
liaic autdlartitdluarpoK. måna tikit-
dlugo kalåtdlit nukagpiancat anca-
nigdlit „Georg Stage“me atauserdlo
..Danmark“ime iliniartugssat autdlar-
tineKarsimåput, aningaussauteKar-
fingmilo sujulerssuissut kalåtdlit inu-
sugtut sisamat pigssarsiarinialersima-
vait upernåro Danmarkiliartitagssat.
forbrugsgoder blevet fordoblet.
FEMDOBUNG
I Jakobshavn er der solgt for 2800
kr. møbler, for 800 kr. symaskiner, for
3000 kr. hjemmefrysere, for 6500 kr.
radioer, for 4300 kr. både, for 3200 kr.
påhængsmotorer, for 1900 kr. jagtge-
værer, for 2600 kr. vaskemaskiner og
et elkomfur til 600 kr. I alt blev der
solgt for 25.700 kr. på afbetaling, hvil-
ket er en femdobling af salget i for-
hold til en tilsvarende periode før af-
betalingshandelens indførelse.
I Frederikshåb er der efter handels-
chefernes oplysning ikke sket nogen
nævneværdig forøgelse i salget af va-
rige forbrugsgoder. KGH modtog og
bevilgede seks ansøgninger om rate-
køb til et samlet beløb af 7538 kr.
— Arbejdets formål er rent viden-
skabeligt, siger Kenneth Balmain. Ind-
til 1956 anede man intet om, hvor lak-
sene fra de europæiske floder vok-
ser op. De svømmer ud som små og
vender tilbage som store laks efter
2—3—4 års forløb. Nu ved man, at
mange af dem svømmer over Atlanter-
havet. Men man ved stadig ikke med
sikkerhed, hvor de vokser op.
— Der kom for alvor liv i den
spredte interesse, da det sidste år blev
kendt, at der ved Grønland var fanget
1400 tons laks. Det er omtrent så
meget, som der gennemsnitligt fanges
i Skotland, hvor man har fisket laks
i umindelige tider. Og det er også en
pæn mængde i sammenligning med de
10.000 tons, der er gennemsnittet af
den årlige totalfangst af laks i Nord-
atlanten. Dertil kom, at laksefiskeriet
i Europa dalede.
— Derfor ville man naturligvis gerne
vide, hvor grønlænderne har fået deres
laks fra, fortsætter Kenneth Balmain.
De kunne komme så mange steder fra
— Norge, Sverige, England, Irland,
Skotlandj Canada eller det nordlige
USA. Alle disse lande er derfor in-
teresseret.
ROVFISKERI UMULIGT
— En laks, som min kollega Wil-
liam Shearer havde mærket i en
skotsk flod, blev fanget i Grønland.
Det var det første bevis for, at
skotske laks svømmer til Grøn-
land. Det gør andre europæiske laks
også. Hvad vi nu forsøger at finde
ud af, er, hvor de laks, der lever
ved Grønland, drager hen.
— Hvis de vender tilbage til euro-
pæiske vande, kan det nok med en
vis ret hævdes, at det grønlandske
laksefisken skader den europæiske
laksebestand. Men hvis laks det i
grunden er, og hvem der har ret til
at fiske dem — det skal vi fiskeri-
biologer heldigvis ikke tage stilling til.
Men jeg kan da i hvert fald sige, at
man ikke fisker for små laks ved
Grønland, og at alene den grønland-
ske vestkysts enorme udstrækning i
forbindelse med den ringe befolk-
ningstæthed og det deraf følgende
spredte fiskeri gør et begreb som „rov-
fiskeri af laks" absurd. Grønlænderne
kan simpelthen ikke drive rovfiskeri.
LAKSEKRIG FORUDE!
— Men jeg vil dog gøre opmærksom
på, at laksefiskeriet har meget stor
betydning for Skotland. Ikke så meget
for erhvervsfiskerne — de klarer sig
nogenlunde og kan jo i givet fald fiske
andet end laks — men tusinder af
I Christianshåb er salget af varige
forbrugsgoder steget med skønsmæs-
sigt 50 pct. Især salget af påhængsmo-
torer, støvsugere og hjemmefrysere er
steget betydeligt.
I Godhavn har man ikke kunnet
notere nogen nævneværdig stigning i
salget. 10 kunder har købt for ialt 4268
kr. på afbetaling.
Der blev solgt en del laksegarn. Fire
fiskere købte på afbetaling laksegarn
for ialt 15.000 kr. Garnene blev delvis
betalt i løbet af en måned på grund
af god fangst.
I Holsteinsborg har der været afbe-
talingssalg for knap 17.000 kr., mens
kontantsalget blev forøget med 20.000
kr.
mennesker lever af, at sportsfiskere,
først og fremmest fra England, ofrer
store summer for at få lov til at stå
ved en flod og fiske laks. Falder lakse-
bestanden i de skotske floder, kan en
hel erhvervsgren bryde sammen.
— Det var derfor, Lord Balfour
rejste laksespørgsmålet i det britiske
overhus i foråret. Er hans initiativ
måske den direkte anledning til Deres
arbejde heroppe?
— Nej, det er det ikke. Som sagt
har vort arbejde rent videnskabeligt
formål. Vi vil vide mere om laksens
livshistorie. Helst vil vi nøjagtigt kun-
ne følge dens liv fra dens udklækning,
til den bliver fanget. Noget andet er
så, at undersøgelserne også er vigtige
fra et økonomisk synspunkt. Når det
nu engang er sådan, at tusinder af
skotter direkte eller indirekte lever
af laksefiskeriet, kan man ikke ved-
(Fortsættes side 3).
akilersugagssarsissardlune niu-
vernerup autdlartineranit septem-
berip autdlaruautånit pissumit sa-
påtit akunerisa sujugdlit arfinig-
dlit ingerdlanerane KGH-p påsisi-
mavå nioruutigssat sivisumik piu-
ssugssat tunineuartartut amerdle-
riangåtsiarsimassut — igdlouar-
fingnile åssigingitsune tunissat a-
merdlåssusé åssigingisitåKalutik.
sapåtit akunerine arfinilingne aki-
lersugagssarsivdlune niuverneK piv-
dlugo niuvertut aperKuteKarfigineri-
sigut — tåssa septemberip autdlar-
Kautånit oktoberip 15-iånut — aki-
ssutisiavut imåiput:
Nungme peicutit tunissat 50 procen-
timik amerdleriarsimåput akilersu-
gagssarsissarnerup atugaulernerata
sujornagut taimatut sivisutigissumik
tuniniainermut nalendutdlugit, nig-
dlatårtitsivit radiutdlo tunissat 35
procentinik amerdleriarsimåput. naut-
sorssutigineKarpoK tunissartagkat a-
merdlanerulerumårtut KGH igdlume
atortugssanik niuvertarfiutimine må-
na sanariringneKartume peKutinik tu-
niniaissarKilerpat, sanariKinerup malå-
— suliaa ilisimatut sulianut taimåg-
dlåt tungavoK, Kenneth Balmain o-
KarpoK nangigdlunilo: — 1956 tikit-
dlugo iliisimaneKångivigpoK kapisig-
dlit Europame kungne pingortut sume
agdliartortamersut. kapisigdlit miki-
ssunguvdlutik imånut sisugångamik
ukiut mardluk-pingasut-sisamat Kå-
ngiunerisigut utertarput angisungor-
simavdlutik. mana ilisimaneKalerpoK
ilarpagssuisa AtlantikoK ikårtaråt.
sulile ersserKigsumik ilisimaneitångi-
laK sume agdliartortamersut.
— soKUtigingningneK angnikitsui-
naugaluarpoK, sujomale Kalåtdlit-
nunåne kapisigdlit 1400 tonsit pissa-
rineKarsimassut dlisimaneKalermat
soKutigissaKarneK agdlerujugssuar-
poK. sujorna måne pissarin ewartut
Skotlandime ukiorpapilorujugssuame
kapisilingniarfiusimassume avguaaa-
tigigsitsinerme pissarineicartartutut a-
merdlatigingajagput. kapisigdlit At-
lantikup avangnåne ukiumut pissari-
neKartantut avguaicatigigsitdlugit
10,000 tonsiussut erKarsautigigåine
sujorna Kalåtdlit-nunåne pissarine-
xartut ikigissagssåungitdlat. åma er-
KaimassariaxarpoK Europame kapisi-
ligtariineKartut ikileriartut.
— taimaingmat tupingnångilax ili-
simajumaneKalermat kalåtdlit kapisi-
ligtarissartagait sumingånérsunersut,
Kenneth Balmain mangigpox. — nu-
narpagssuarnit pissusinåuput: Norge-
mit, Sverigimit, Tuluit-nunånit Ir-
landimit, Skotlandimit, Canadamit
USA-vdlunit avangnå’tungånit. tai-
maingmat nunat taigomeKartut ta-
marmik påsissaxarusugput.
piniapilugtunik
oicarneK ajornaicaoK
— kapisilik åiparma William
Shearip Skotlandime kuit ilane
nalunaerKutsersimasså Kalåtdlit-
nunåne pissarineKarpotc. tåuna su-
jugdlermik påsissutigårput kapi-
sigdlit Skotlandimérsut Kalåtdlit-
nunånut ingerdlassarnerånut. ka-
pisigdlit Europame nunanit avdla-
nitaoK pissut Kalåtdlit-nunåliar-
tarput. måna påsiniaraluagarput
ne Kuerssup 38-p Kaliane pexutaerni-
arame.
Manitsume pivfigssap tainexartup
ingerdlanerane akilersugagssatut tu-
nineKarsimåput niorKUtigssat katit-
dlutik 80,000 kr-nik naligdlit. scagssu-
tit 15,000 kr-nik naligdlit, motorit a-
ngatdlatit aKuinut ikutagkat 36,000
kr-nik naligdlit, Kerititsivit 500 kr-
nik naligdlit, umiatsiancat 8000 kr-
nik naligdlit, nigdlatårtitsivit 3000 kr-
nik naligdlit errorsissutitdlo 5000 kr-
nik naligdlit. sivnere atortugssanik å-
ssigingitsunik avdlanik pisissutigine-
Karput. — sujomamut nalerKiutdlugo
Kagssutit tunissat iikileriarujugssuar-
put, tunissatdle avdlat ilait mardlori-
autingorput pingasoriautingordlutig-
dlunit. peKutitdle akilersugagssångor-
dlugit tunissat ikigtuararsstisimåput.
tatdlimariautingortut
Ilulissane peicutit 2800 kronik nalig-
dlit tunineKarput, merssorfit 800 kr-
nik naligdlit, Kerititsivit 3000 kr-nik
naligdlit, radiut 6500 kr-nik naligdlit,
umiatsiåi'Kat 4300 kr-nik naligdlit,
motorit angatdlatit aKuinut ikutagkat
tåssa kapisigdlit Kalåtdlit-nunåta
imartainitut sumungnartamersut.
— Europame kungnut utertarpata
erKUingajagtumik OKautigineKarsmau-
gunarpoK Kalåtdlit-nunåne kapisi-
lingniarnikut Europame kapisigdlit i-
kililerneKartut. kiavdle kapisiliutigi-
gad, kikutdlo kapisilingnik aulisamig-
ssamut pissugssaunersut Kujanartu-
mik aulisagkanik misigssuissut aula-
jangerniagagssaringilåt. OKarsinauvu-
ngale kapisigdlit mikivatdlåt Kalåt-
dlit-nunåne pissarineicarneK ajortut,
Kalåtdlit-nunåtalo kimut sineriå tai-
mak takitigissorujugssungmat taima-
lo akugtutigissunik inoKarmat — ta-
mane tamåne aulisarfiuvdlune — tau-
va kapisigdlit piniapilungneKarnerå-
nik OKartarneK ilumungineragagssau-
vok. kalåtdlit piniapilugsinåungivig-
put.
pilernguneKalerumårpat?
erssericigsarumavarale kapisiling-
niarneK Skotlandimut pingåruteKar-
rtorujugssussoK. auiisartuvigtut inu-
tigssarsiutilingnut pingåruteKavigsu-
ngikaluarpoK — tåukume ajorpatdlå-
ngitsumik ingerdlatsiput åmalo kapi-
silisåisagaluarunik aulisagkanik av-
dlanik napåssuteKarsinåuput. inuitdle
tusintiligpagssuit inussutigåt sukisaer-
sautiginardlugo aulisartartut, pingår-
itumik Tuluit-nunånérsut, aningau-
ssarpagssuamik akilivdlutak kungne
aulisartamerat. Skotlandime kungne
kapisigdlit ikileriåsagaluarpata dnu-
tigssarsiutit ingmikortut ilåt atorsi-
naujungnaerdluinartugssauvoK.
— tamånamiuna pivdlugo lord Bal-
fourip upernåK tuluit inatsissartuisa
ardlåne Overhusime kapisigdlit OKat-
dlisigitikai. OKauseRarnera måne suli-
nivsinut pissuterpiåungila?
— nåmik, pissuterpiåungilaK. OKau-
tigineKarérsutut suliarput ilisimatu-
sarnerinarmut tungåssuteKarpoK. ka-
pisigdlit inuneråne OKalugtuagssartat
ilisimassaKarfiginerujumavavut. kapi-
sigdlit suangnit tukerKåmerinit pi-
ssarineKarnere tikitdlugit erKordlui-
nartumik maligtarerusungnerugaluar-
pavut. avdlauvordle misigssuinerit å-
Kilp. 3-me nangisaou)
1900 kr-nik naligdlit, autdlaisit 1900
kr-nik naligdlit, errorsissutit 2600 kr-
nik naligdlit igavfigdlo ingnåtdlagia-
tortOK atauseK 600 kr-lik. akilersu-
gagssångordlugit tunissat katitdlutik
25,700 kr-nik naleKarput, akilersugag-
ssarsissamerup atugaulernerata su-
jornagumut nalerKiutdlugo tunissat
tatdlimariautingordlutik.
Påmiune niuvertup nalunaerutå
mallgdlugo atortut jcaKugumut piu-
ssugssat tunineKartut amerdleriangår-
simångitdlat. akilersugagssarsiumav-
dlune Kinutexamerit arfinigdlit KGH-
ip pisimavai akuerisimavdlugitdlo, ni-
orxutigssat katitdlutik 7538 kr-nik
naleicardlutik.
K’asigiånguane atortut Kaxugumut
piussugssat tuninøKartartut 50 pro-
centimik amerdleriarsimasorineKar-
put. pingårtumik motorit angatdlatit
aKuinut ikutagkat, pujoralangnik mit-
dluautit (støvsugerit) Kerititsivitdlo
tunissat amerdleriardluarsimåput.
K’eicertarssuarme tunissat amer-
dleriangårsimångitdlat. pisissartut ku-
lit katitdlutik 4268 kr-nik nalilingnik
akilersugagssarsisimåput. Kagssuter-
påluit tunineKarsimåput, aulisartut
sisamat exalungnut Kagssutinik aki-
lersugagssarsisimangmata katitdlutik
(nup. 3-me nangisaou)
(Fortsættes side 3)
Hvor vandrer laksene hen?
To skotske fiskeribiologer har mærket 220 grønlandske laks for at få svar
på spørgsmålet.
— Himlen må vide, om vort arbejde bærer frugt, erklærer den skotske fiskeri-
biolog Kenneth H. Balmain med et fatalistisk smil, efter at han sammen med
sin kollega William M. Shearer i løbet af en måned har mærket 220 laks i far-
vandene omkring Godthåb. Arbejdet er foregået fra fiskeriundersøgelsesskibet
„Adolf Jensen" med den danske fiskeriassistent Erik Holmgård som medhjælper.
Hvis mærkerne ikke dukker op igen, har arbejdet været forgæves.
akiler sugagssarsissarnikut
tunissat amerdleriåloKissut
igdloKarfingne ardlalingne atortut sivisumik piussugssat tuni-
ssartagkat mardloriåumik amerdlåssuseKalersimassut