Atuagagdliutit - 28.10.1965, Blaðsíða 22

Vokser indlandsisen
stadig i tykkelse?
Franske, vesttyske, svejtsiske og
danske videnskabsmænd fortsætter i
1967 den internationale forskning på
Grønlands indlandsis. De skal bl. a.
fastslå, om isen bliver tykkere. Det
sker ved aflæsning af 100 aluminiums-
stænger, der blev plantet i indlands-
isen langs den 64. breddegrad i 1959.
Vaccinationen
besejrer polio
Sygdommen polio er ved at forsvin-
de i alle de lande, hvor man har ind-
ført almindelig vaccination i løbet af
de sidste 10 år. Dette kan tydeligt ses
af en ny rapport fra Verdenssundheds-
organisationen om antallet af polio-
tilfælde i forskellige lande i 1964.
Det fremgår f. eks., at Danmark kun
havde 2 tilfælde i sammenligning med
352 10 år tidligere, Finland 4 mod 790,
Island 0 mod 11 og Sverige 6 mod
1009 i 1954.
23 radioer til
ubemidlede
Grønlands Radiohjælpefond har si-
den sin start den 27. november 1964
givet 23 radioer til en samlet værdi af
knap 11.000 kr. til grønlændere, der
havde stort behov for en radio uden
selv at kunne købe én.
Som startkapital havde hjælpefon-
den 15.000 kr., deraf 10.000 kr. fra
Dansk Radiohjælpefond og 5000 kr. fra
ønskekoncerten efter radiostyrelsens
bevilling.
I 1965—66 regner fonden med at
have godt 14.000 kr. til rådighed, nem-
lig 4157 kr. overskud fra sidste regn-
skabsår, 5000 kr. fra Dansk Radio-
hjælpefond og 5000 kr. fra ønskekon-
certen. Dermed skulle man kunne give
30 dårligt stillede en radio til en gen-
nemsnitspris af 475 kr.
Radiohjælpefondens formand, radio-
fonichef Frederik Nielsen, håber dog
på velvillige bidrag fra befolkningen,
så fonden får øgede muligheder for at
hjælpe — uden at være afhængig af
tilskud fra offentlige kasser.
Den planlagte ekspedition vil koste
omkring 35 miil. kr., oplyste den vest-
tyske professor, dr. Bernhard Broc-
kamp, ifølge „Berlingske Aftenavis"
ved en international polarkongres i
Hamborg i begyndelsen af oktober.
Det vil blive vanskeligt at skaffe disse
penge — Danmarks eneste tilskud bli-
ver „laboratoriet", nemlig indlands-
isen — men det anses for givet, at
ekspeditionen kommer afsted.
Geodætisk Institut vil for øvrigt
foretage opmålinger i forbindelse med
ekspeditionen.
Hj emrej se-fartplan
for »KununguaK«
Såfremt isforholdene i Søndre
Strømfjord tillader det, gælder den
nuværende plan uændret indtil 15.
november. Derefter er planen: Ka-
ngerdlugssup sikuniarnera akornutåu-
sångigpat umiarssup angalanigssånik
nalunaerut måna atortoK avdlångora-
ne novemberip 15-iat tikitdlugo atu-
saoK. tamatumalo kingorna ima anga-
låsaoK: NarssarssuaK afg. autdl. 18.
nov. NarssaK 18. nov. Julianehåb —
K’aKontOK 18. nov. Kungnait-bugten —
Kungnait atåt 19. nov. Frederikshåb —
Påmiut 19. nov. Færingehavn — Ka-
ngerdluarssoruseK 20. nov. Godthåb
— Nuk 20. nov. Sukkertoppen — Ma-
nitsoK 21. nov. Holsteinsborg — Sisi-
miut 21.22. nov. Egedesminde — Au-
siait 22.23. nov. Christianshåb — K’a-
sigiånguit 23. nov. Jakobshavn — Ilu-
lissat 23.—24. nov. Egedesminde —
Ausiait 24. nov. Holsteinsborg — Sisi-
miut 25. nov. Sukkertoppen — Manit-
sok 26. nov. Godthåb — Nuk 26.-27.
nov. Færingehavn — Kangerdluar-
ssoruseK 27. nov. Frederikshåb — På-
miut 28. nov. Færingehavn — Ka-
ngerdluarssoruseK 29. nov. Godthåb
— Nuk 29. nov. Sukkertoppen — Ma-
nitsoK 30. nov. Holsteinsborg — Sisi-
miut 1. dec. Egedesminde — Ausiait
2. dec. Holsteinsborg —- Sisimiut 1. dec.
Egedesminde — Ausiait 2. dec. Hol-
steinsborg — Sisimiut 3. dec. Sukker-
toppen — ManitsoK 4. dec. Godthåb
— Nuk 4.—5. dec. Frederikshåb —
Påmiut 6. dec. Kungnait-bugten —
Kungnait atåt 6. dec. NarssaK 7. dec.
Julianehåb — K’aKortoK 7.—8. des. og
tauvalo København 16. dec.
sårugdligtat
amerdlerjdgput
Kalåtdlit-nunavtine oktoberip 15-iat
tikitdlugo KGH-p nautsorssuinerati-
gut påsineKarpoK sårugdligtat katit-
dlutik 9923 tonsiussut, sujornamut na-
lendutdlugit 1802 tonsinik imalunit
32,9 procentinik amerdlanerussut.
1963-ime pissarineKartunut nalenciut-
dlugit ukioK måna pissaussut sule 10,2
procentimik ikingneruput.
nerpinångordlugit niorKutigssiag-
ssatut tunissat 1715 tonsinik amer-
dleriarput 4409 tonsinut, panersiag-
ssatut tunissat 167 tonsinik amerdle-
riarput 925 tonsinut. tarajugagssatut
tunissat 80 tonsinik ikileriarput 4589
tonsinut.
igdloKarfit pigissaitdlo atausiåkåt
erKarsautigalugit ManitsoK tunissa-
KarfiunerssaujuarpoK 2129 tonsinik
pigssarsiviugame, sujornamut naler-
Kiutdlugo tåssane tunissat 780 tonsinik
amerdleriardlutik. Sisimiunut tuni-
ssat 1500 tonsiuput, 513 tonsinik amer-
dleriartut Ausiangnutdlo tunissat 495
tonsinik amerdleriarput katitdlutik
1367 tonsiuvdlutik. sujorna pissarine-
Kartut angnertussusé najorKutaralu-
git NarssaK sujuariarnerpauvoK, 226
tonsinik amerdleriarfiugame 600
tonsinut. K’aKortume tunissat sujor-
na tunissanit kisame amerdlaneruler-
simåput 21 tonsinik. — Nanortalik nå-
kartorfiunerpauvoK — sujorna 648
tonsinavfiugame ukioK måna 449
tonsinavfiugame — Angmagssaling-
mut tunissat 146 tonsinik ikileriarsi-
måput 329 tonsinut.
Kulåne taineKartut saniatigut Nung-
me sulivfigssuarmut (K’eKertarssuat-
siait ilångutdlugit) sårugdligit tisså-
tut inautsorssussat 2034 tonsit oktobe-
rip 15-iat tikitdlugo.
jutdlip naidtsisåj
Kangerdlugssuarme
naKitsit ingmikut ltoK agdlagartalik
„Jul i Grønland" (Kalåtdlit-nunåne
jutdle) Kangerdlugssuarme agdlagke-
rissarfiup 1960-ime sanatitå ukioK
måna kingumut atorneKåsaoK decem-
berip autdlarKautånit 25-ånut.
agdlagkat Kåtiguliorsimassut kalåt-
dlitdlo frimærkinik frimærkigdlit na-
Kitsimik taineKartumik naKissuserti-
niagkat taimailiornigssaK Kinutigalu-
go Kangerdlugssuarme agdlagkeri-
ssarfingmut nagsiuneKåsassut, KGH
nalunaerpoK.
sermerssuaK sule
ivssugtikiartorpa ?
Kalåtdlit-nunavta sermerssuata ili-
simatunit misigssorneKarnera 1967-i-
me nangineKåsaoK franskit, tyskit kit-
dlit, schweizimiut danskitdlo ilisima-
tuinit. påsiniagagssat ilagisavåt ser-
merssuaK ivssugtikiartomersoK. påsi-
niutigineKåsåput Kanaussaliat alumi-
miut 100 avdlorniussat sanimukartut
64-iat atuardlugo 1959-ime sermerssu-
armut ikussorneKarsimassut mor-
ssugkiartorsimanersut misigssorneri-
sigut.
ilisimassagssarsiornigssaK piarér-
sarneKarsimassoK 35 mill. kr. migssi-
liordlugit akeKåsassoK tyskit kitdlit i-
lisimatuat dr. Bernhard Brockamp o-
KarsimavoK inuiaKatigit ardlaliussut
autdlartitaisa issigtut pivdlugit Ham-
---------------------------
ti?
kungikilnut niorKute-KartartoK
Leverandør til
det kongelige danske hof
STEFF
LUXUS
MIDDAGSRETTER
- bedre kødkonserves
er aldrig lavet
STEFF-MAD er nem mad
Guldmedalje 1929 og 1959
UVDLO’K’ERK’ASIUTIT
PITSAUNERPAT
aitsåt tåssa aicerdlortigkat
pitsaoicateKdngitsut
STEFF-NERISSAGSSAUTAI
sanajuminartuput
guldmedaljesisimavoK
1929-ime 1959-imilo
burgime oktoberip autdlartinerane a-
tautsimérssuameråne, „Berlingske
Aftenavis" agdlagpoK. aningaussat
taimak amerdlatigissut pigssarsiarini-
arnigssåt ajornakusortugssauvoK —
Danmarkip tapissutigssatuå tåssauv-
dlune sermerssuaK misigssugagssaK
— ilimagineKarpordle ilisimassagssar-
siornigssaK piviussungortlneKåsassoK.
ilisimassagssarsiorneK iluagtitdlugo
nunap åssiliortut ugtortaiumårput.
mérKat nukigdlårnerat
nåpautaujungnailersoK
nåpaut mérKat nukigdlårnerat nu-
nane ukiune kingugdlerne Kuline akiu-
ssutigssamik kapuivfiussune tamane
tåmalerpoK. silarssuarme tamarme
perKingnigssamik isumagingnigtutitat
1964-ime nunane åssigingitsune mér-
Kat nukigdlårnerånik nåpauteKarsi-
manermik nalunaerutåne tamåna er-
sserKigsumik takuneKarsinauvoK.
OKautigineKartut ilagåt Danmarki-
me nåpartut mardluinaussut ukiut ku-
lit matuma sujornagut 352-ugamik,
Finlandime sisamåuput, uk. 10 matu-
ma sujornagut 790-iugamik, Islandime
nåpartoKångilaK uk. 10 matuma sujor-
nagut Kulit nåparamik Sverigimilo ar-
finillnait nåparput ukiut 10 matuma
sujornagut 1009 nåparamik.
radiut 23 pitsunut
Kalåtdlit-nunåne radiunik ikiorsi-
niardlune aningaussauteKarfik 27. no-
vember 1964-ime autdlartinerminit
radiunik 23-nik katitdlugit 11.000 kr-
ngajangnik akilingnik kalåtdlinut ra-
diumik pissariaKartitsivdluartunut
nangminérdlutigdle pisineK sapersu-
nut tunissuteKarsimavoK.
ikiorsiniarfik autdlarKåumut 15.000
kr-nik aningaussaKarpoK, tåuko ilait
10.000 kr. danskit radiunik ikiorsiniar-
tut aningaussauteKarfiånérdlutik 5000
kr-tdlo kigsautigissanérdlutik radio-
styrelsip akuerssissutigissai.
aningaussauteKarfiup nautsorssutigå
1965—66-ime 14.000 kr. sivneKartut
atugagssariumårdlugit, 4157 kr. naut-
sorssuivfingmit kingugdlermérsut,
5000 kr. danskit radiunik ikiorsiniar-
tut aningaussauteKarfianérsut 5000
kr-tdlo kigsautigissanérsut. tauva a-
kigssaKångitsut 30 radiumik avgua-
Katigigsitdlugit 475 kr-nik akilingmik
tunineKarsmåusåput.
radiunik ikiorsiniardlune aningau-
ssauteKarfiup pissortå Frederik Niel-
sen neriugpoK inuit nangmineK ka-
jumissusertik maligdlugo laningaussa-
nik tunissuteKartarumårtut, taimaili-
ornikut aningaussauteKarfik angner-
tunerussumik ikiusinauniåsangmat —
OKartugssaussut aningaussanik tapl-
ssuteKartångikaluartitdlugit.
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
Vedrørende kredsretterne i
Nanortalik, Julianehåb og NarssaK
På given foranledning henledes opmærk-
somheden på, at ovennævnte kredsretter
har fælles kredsdommer, der har sit hoved-
kontor i Julianehåb.
For at undgå unødvendige forsinkelser
henstilles det, at al post og telegrammer
til nævnte kredsdommer adresseres: kreds-
dommeren, Julianehåb.
Nanortagdlip, K’aKortup
Narssavdlo kredsretinut
tungassoK
plssuteKartumik sianigerKuneKåsaoK
kredsretit Kulåne taineKartut atautsimik,
K’aKortume agdlagfeKarfeKartumik, kreds-
dommereKarmata.
pissariaKångitsumik kinguartortitsinavér-
sårnigssaK anguniardlugo sujunersutigine-
KarpoK kredsretinut Kulåne taineKartunut
agdlagkat nalunaerasuautitdlo tamaisa i-
matut agdlagarserneKartarKuvdlugit:
kredsdommeren, Julinehåb.
Grønlands Landsret
Godthåb, den 15/10 1965.
H. Brøndsted
landsdommer.
Verdens mindste
fabriksskib
Ifølge „Fish Trades Gazette" har
verdens mindste fabriksskib, „Røn-
stad", haft en knap 8 ugers tur til ban-
kerne ud for Vestgrønland. Fangsten
blev på 120 tons filetter, som blev
frosset med skind, sorteret og pakket
i 10 punds blokke.
Da fartøjet kun er lidt større end
en almindelig nordsøtrawler, vækker
dets nærværelse blandt giganterne i
den internationale fiskerflåde ud for
Grønland stor interesse. Hvis det nor-
ske skib fortsat kan mestre forholdene
og fiske lønsomt, laver dette „vikinge-
skib" fiskerihistorie, skriver „Fish
Trades Gazette".
umiarssuit aulisagkanik
SLitdlivit mingnerssåt
„Fish Trades Gazette“me agdlautigi-
ssaic maligdlugo umiarssuit aulisag-
kanik niorKutigssiorfit silarssuarme
mingnerssåt „Rønstad" sapåtit aku-
nere arfineK-pingasungajait Kalåt-
dlit-nunåta kimut sineriåta avatåne
ikånerssuarne aulisarsimavoK. pissa-
rineKartut aulisagkat nerpé 120 tonsit
amertalerdlugit Kerititat, ingmikorti-
terdlugit portomeKarsimåput 10
pundinik oKimåissusilikutårdlugit.
angatdlat Nordsøme kilisautinit na-
linginaussunit angnerulåginarmat Ka-
låtdlit-nunåta avatåne aulisartartut
inuiaKatigit ardlaliussut angatdlateru-
jugssuinik aulisaKateKarnera agsut
soKutigineKarsimavoK. norgemiut a-
ngatdlatåt „Rønstad" pissaKardluar-
tåinåsagpat taimalo ingminut akiler-
sinaussumik aulisåsagpat „vikingit u-
miarssuåt" aulisamermut pingårute-
KaKissumik takutitsisassoK „Fish
Trades Gazette" agdlagpoK.
ervngup akia
åssigingilaK
Nungme avisérKap „Nungmio“p ag'
dlautigissågut Nungme ervngup akia
issornartorsiomeKarmat GTO navsui-
auteKarsimavoK OKautigalugo GTO i"
mermik pilersuinerme iluanåruteKar-
tugssåungitsoK. imermigdle pissartut
åssigingitsumik akilissarput, aperKU-
taussardlune atausiardlune pajungne-
Karnerme imeK KanoK angitigissoK
pigssarsiarineKartartoK.
imermik pissartut tamarmik bilip l~
ngerdlaneranut slangitdlo ikussorne-
rinut åssigingmik akilissarput seks
kronit mardloriardlugit, aperKutåusa-
nane angnertumik ingmånguardlunit
imermik pinersut. taimaingmat imeK
kubikmetere atauseK 13,50 kr-KarpoK
imermigdle 4 kubikmeterinik sisama-
:nik atautsikut pissut kubikmeterimut
9 kr-nik akilissarput.
imermik pajugtuissut biliutigdlit i"
meK kubikmeter atauseK 7,50 kr-si-
ssutigissarpåt, ervnguvdlo kisimitdlu-
ne akia kubikmeterimut 1,50 kr-
inaungmat imeK angnikitsungordlugo
tuniussaK kisiat GTO-p aningaussar-
sissutigissarpå.
GTO-p nalunaerutigåtaoK ervngup
igdloKarfingne avdlane aigtorneKar-
tarnerane Nungmisut nautsorssueri-
auseKåsassoK. igdloKarfitdle pissuse
najorKutaralugit agssartuinerup erv-
nguvdlo aké åssigingissuteKartarsi-
nåuput.
GRENAA
MOTOREN
sikunlk aj om artorslu teKar-
slnauneK plssutlgalugo mo-
torlt åssiglngltsut tamar-
mlk plslarltlneKarslnåuput
sisangmlk mångertomlult-
sumlk s arp 6 ulungnaler-
dluglt.
Af hensyn til lavanakellg-
hedeme kan
aUe motortyper
leveres med
skrueblad af
rustfrit stål.
— angatdlatlnut tamanut
— til alle formål
nakuaa lsumangnalt-
sok OUatungltaoK
IkussQkumlnartoK
slvlallmlk plussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
atorslnaoK
I
I
I
I
I
I
I
I
plnekarsInauvoK 25-nlt 330 hestillngnut 1—J Sma 3
cyllnderekardlune. elektrisk omstyrlnglllk — 2 takta
Seml-Diesel, lngnåtdlaglssamlk autdlartartoK ulug-
tartunlgdlo sarplllk. — akikltsut nåvferardlugltdlo akllersomeKaralnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cyllndret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Dlesel med ■
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler). m
Populære priser og betalingsvilkår.
m grenm motorfabrik ■
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66 I
ukiut tamaisa ingnerup igdlut ardlaligssuit pi-
satait ilångutdlugit nungutltarpai. ikualdlag-
tornlkut pigissatit tamåkivigdlugit ånaisinau-
vatit; ikuatdlagtornigssamutdle sitdlimaserti-
simaguvit nutånik pisårtornigssamut akigssa-
Kåsautit.
ikuatdlagtornigssamut sitdlimasertiniartut
kæmnerip ikiorsinauvai. månåkorpiaK tama-
tuminga oKaloKatiginiaruk.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring I Grønland siden 1882
Kaiatdllt-nunSne 1882-imtt sltdlfmaslssartOK
22