Atuagagdliutit - 28.10.1965, Blaðsíða 30

Fare for »Vietnam-krig« i
Indonesien etter oprøret
SUKARNO MÅ HANDLE HURTIGT FOR AT HINDRE KAOS
Af AFP-korrespondenten M. K. MENON
Singapore, (RB-special).
Den seneste tids kupforsøg og uroligheder i Indonesien vil måske medføre,
at landet skal opleve en krig som den, der udkæmpes i Sydvietnam — måske
blot endnu blodigere og endnu mere langtrukken. Det er den uundgåelige slut-
ning, man må drage, når man analyserer den sidste tids begivenheder. Selv om
kupforsøget mod præsident Sukarno den 30. september løb ud i sandet, er den
virkelige krise først lige begyndt.
Den lidet kendte oberstløjtnant Un-
tongs kupforsøg synes at have med-
ført en mer eller mindre klar opde-
ling af de pro-kommunistiske og anti-
kommunistiske kræfter i ø-riget. Præ-
sident Sukarnos yndlingstanke om
„Nasakom" — en samling af de natio-
nalistiske kommunistiske og religiøse
grupper — har tilsyneladende lidt
skibbrud.
Selv om præsident Sukarno har haft
held til at bevare herredømmet over
situationen og, i hvert fald på over-
fladen, stadig holder sammen på sin
100 mand store regering, er faren for
nye rystelser ikke overstået. Inden for
hæren vil man have svært ved at
glemme, at seks af dens øverste gene-
raler blev myrdet, angiveligt af pro-
kommunistiske elementer, og vil næp-
pe lade nogen lejlighed gå fra sig til at
tage hævn. Det kinesisk-orienterede
kommunistiske parti er på den anden
side stærkt både militært og politisk.
Det er velorganiseret, har efter sigende
store våbenlagre, som det har fået fra
Kina, skjult mange steder i det store
rige, og partiet skal også have ind-
flydelsesrige sympatisører inden for
det indonesiske luftvåben. Det er der-
for ikke utænkeligt, at man en dag,
måske inden så længe, skal opleve en
styrkeprøve mellem hæren og det
kommunistiske parti, selv om parti-
ledelsen, støttet af Sukarno, fralægger
sig medansvar for kupforsøget.
MiSFORNØlELSE MED SUKARNO
På det første kabinetsmøde efter
kupforsøget meddelte Sukarno, at han
selv vil prøve at finde en politisk løs-
ning på de øjeblikkelige problemer,
når ro og orden er genoprettet. Indo-
neserne er vant til at lade Sukarno
bilægge politiske og andre stridig-
heder, men det er tvivlsomt, om han
har den samme autoritet som før, og
om hans personlige indflydelse stadig-
væk er stor nok til at samle de stri-
dende parter om sig. Hæren har alle-
rede åbent tilkendegivet sin misfor-
nøjelse med Sukarnos forsøg på at nå
til forståelse med luftvåbenet, der
øjensynligt støttede kuplederne. En
sådan åbenlys kritik af præsidenten
var utænkelig før kupforsøget.
Den 64-årige Sukarno, der har holdt
sig ved magten ved sin evne til at
bringe balance mellem de forskellige
oppositionsgrupper, må nu tage kam-
pen op med friske oppositionskræfter,
som kupforsøget — den første alvor-
lige udfordring til Sukarno — har ud-
løst.
FIRE OPGAVER
Præsidenten må snarest muligt i
520A
en mand
angut
en glad mand
angut nuånårtok
(/>
5
Z
g
z
>
<
gang med at løse følgende fire pro-
blemer:
1) Enigheden inden for de væbnede
styrker skal genoprettes. Kæren nærer
den dybeste mistillid til luftvåbnet
på grund af den stotte, dets chef, vice-
marskal Omar Dani, har givet oprø-
rerne. Flåden og politiet, hvis chefer
begge er antikommunister, står på
hærens side, og hæren må for sit ved-
kommende tage et opgør med de kom-
munistiske elementer, der har fundet
vej ind i hærens rækker.
2) Forholdet til det kommunistiske
parti (P. K. I.) skal ordnes. Det er den
almindelige opfattelse, at P. K. I. stod
bag kupforsøget, og at medlemmer af
partiets ungdomsforbund er ansvarlig
for drabene på de seks officerer. Der
er allerede fremsat mange krav om,
at partiet forbydes. Det er dog usand-
synligt, at Sukarno vil tage et så dra-
stisk skridt. Dels er partiet meget
stærkt, dels ville et forbud vække
mishag hos Indonesiens ven nr. 1,
Kina. Desuden ville en aktion mod
kommunisterne betyde, at magtbalan-
cen mellem de forskellige grupper
ville forskydes til fordel for hæren,
og herved ville Sukarnos egen position
svækkes. Kommunisterne er veludru-
stet til en guerillakrig og kunne måske
regne med støtte fra luftvåbenet, der
har mange kommunistiske sympatisø-
rer blandt sine ledende mænd. Skulle
Sukarno gå til kamp mod kommuni-
sterne, ville han også for stedse have
begravet sin kongstanke om „Nasa-
kom".
Helt undgå at reagere over for
kommunisterne kan Sukarno dog
næppe, idet han er under pres fra
de store muhamedanske partier og
fra indflydelsesrige kredse på Su-
matra, Celebes og andre øer, hvor
man ofte har udtrykt misfornøjelse
med Sukarnos samarbejde med
kommunisterne.
„BLOD OG HÆVN"
3) Præsident Sukarno må prøve at
afværge nye optøjer mellem tilhæn-
gere af de politiske grupper. Folke-
massernes vrede over den sidste tids
begivenheder, en vrede der specielt er
rettet mod kommunisterne, har sat
følelserne i kog, og råbet om „blod og
hævn“ lyder i alle egne af landet.
Hvis kommunisterne „går ud Pa
gaden" for at svare igen, er der fare
for landsomfattende, blodige urolig-
heder, der kan få det vidtstrakte ørige
til at falde fra hinanden. Sukarnos
gentagne advarsler mod at tænke pa
hævn er et udtryk for den frygt, der
næres for nye sammenstød.
4) Endelig må præsident Sukarno
overveje sin egen sikkerhed. I en af
sine radiotaler oplyste han, at oprø-
rerne havde forsøgt at gøre det af med
ham ved at angribe Halim-luftbasen,
hvor han havde søgt tilflugt. Sukarno,
der har overlevet en halv snes atten-
tater, er trods alt, hvad der er sket,
fortsat et samlingsmærke, og skulle
han forsvinde fra skuepladsen, ville
en vild magtkamp straks bryde ud.
Sukarnos helbred har ikke været det
bedste de seneste år, og de enerveren-
de begivenheder i den seneste tid har
sikkert været en belastning.
Det er for tidligt at forudse, hvad
Sukarno vil foretage sig, men én ting
er sikker: Han må tænke hurtigt og
optræde beslutsomt, hvis han skal be-
vare sin stilling og hindre en borger-
kriglignende udvikling.
Hvorfor ikke udnytte den
eksplosive motorisering?
Bilmæssigt er Grønland kun 20 år efter Danmark — nu venter vi på afgifterne.
Motoriseringen i Grønland skrider
hastigt frem — så hastigt, at det bliver
forståeligt, at vejbyggeriet ikke kan
holde trit.
Der er i dag et motorkøretøj pr. 40
indbyggere. Et tilsvarende motorise-
ringsniveau havde man i Danmark i
1946 — efter en meget længere ud-
vikling, og med et så udbygget vejnet,
som man i Grønland aldrig kan få det.
Det har fjelde og fjorde sat en effek-
tiv stopper for.
Der er 112 almindelige personbiler
i offentligt eje (deriblandt KGH og
GTO) og 83 privatejede. Af erhvervs-
biler — lastbiler, jeeps, taxaer og en-
kelte busser — er der 245 i offentligt
eje og 271 i privat eje. 16 motorcykler
ejes af det offentlige, 122 af privat-
personer.
I alt er der således 195 personbiler,
516 erhvervsbiler og 122 motorcykler.
Tilsammen bliver det 833 motorkøre-
tøjer, hvoraf de 377 ejes af det offent-
lige og 460 af private. Dertil kommer
de skønsmæssigt 250 motorkøretøjer,
der for tiden indføres årligt.
Man vil derfor næppe ret længe
endnu slippe for afgifter på biler
og benzin i Grønland — men for-
håbentlig når afgifterne ikke så
astronomiske højder som i Dan-
mark, hvor man skal betale for to
biler, hver gang man køber én.
LUKSUSKØRSEL BELASTER VEJENE
Afgifter på motorkøretøjer er en
nærliggende indtægtskilde for det of-
fentlige. Og den må betragtes som så
meget mere nærliggende her i Grøn-
land, fordi en bil ikke kan køre læn-
gere end fra den ene ende af en by
til den anden, og al privatkørsel derfor
må betegnes som en luksus, der kun
belaster det offentlige vejnet.
Med den nuværende bestand ville
f. eks. en afgift på private motorkøre-
tøjer på gennemsnitligt 400 kr. årligt
give 75.000 kr. En benzinafgift på 25
øre pr. liter for privatforbrugere
benzinprisen ville dermed for dem na
op på de 80 øre, der måtte betales
før prissænkningen i 1964 — ville give
100.000 kr. årligt. Og hvis man afkræ-
vede en indførselsafgift på i gennem-
snit 2500 kr. for hvert privat motor-
køretøj, ville man efter et forsigtigt
skøn få 200.000 kr. årligt. Det giver
groft regnet tilsammen 375.000 kr. år-
ligt — sandsynligvis betydeligt mere,
fordi indtægterne fra benzinafgiften
og den årlige motorafgift ville stige
med den øgede motorisering.
AFGIFTENS BETYDNING
375.000 kr. årligt er nok til, at afgif-
terne vil give overskud efter fradrag
af administrationsomkostningerne. Og
selv om det ikke drejer sig om mange
penge, kan de få betydning for gen-
nemførelsen af mindre projekter, som
landskassen nu ikke har råd til. —'
Desuden kunne disse afgifter få en vis
psykologisk betydning — landskassen
ville ikke længere være helt så af-
hængig af befolkningens ryge- og
drikkevaner.
Sidst, men ikke mindst: Når det
bliver dyrere at købe en bil og at
bruge den, vil potentielle bilister
måske tænke sig om to gange, før de
køber en bil. Og det vil således vare
lidt længere, før de få og korte grøn-
landske veje er helt ufremkommelige
på grund af biler.
co.
FREMSTILLET MED SÆRLIGT HEN-
BLIK PA ANVENDELSE PA STEDER.
HVOR FRISK GÆR IKKE KAN FAES.
AKTIESELSKABET
DAN I se O
8.KRISTIANIAGADE, KØBENHAVN
TØRGÆR
TII BAGrNXNCr
f
30