Atuagagdliutit - 28.10.1965, Blaðsíða 27

Skal moskusokserne væk
fra Søndre Strømfjord?
Direktør J. G. Jennov har i et brev
til „Berlingske Tidende" kritiseret an-
bringelsen af moskusokser ved Søndre
Strømfjord. Direktøren skriver bl. a.:
I 1950 bragte jeg bl. a. i „Naturens
Verden", „Dagens Nyheder" og et par
svenske og norske tidsskrifter et for-
slag om, for at betrygge moskusokse-
bestandenes fortsatte beståen på Grøn-
land, at overføre moskusokser til Vest-
grønland, nærmere betegnet til Svar-
tenhuk og NugssuaK-halvøen. Forsla-
get blev dengang på det nærmeste
reduceret in absurdum af Grønlands-
departementet.
Den 28. august 1952 vedtog imidler-
tid det grønlandske landsråd, efter at
en af mine artikler var fremlagt, en-
stemmigt en henvendelse til Ministe-
riet for Grønland, henholdsvis rege-
ringen, om at få planen gennemført.
Fra landsrådets side blev det specielt
fremhævet, at både Svartenhuk og
NugssuaK-halvøen var velegnede om-
råder til omplantningen af dyrene.
En hel del år senere bekvemmede
man sig til at få overført moskus-
okser til Vestgrønland, men, i stedet
for at anbringe dyrene på de steder,
der anbefaledes af dem, der vidste be-
sked, anbragte man dem på omtrent
det eneste sted, hvor de ikke burde
være, nemlig ved flyvepladsen i Søn-
dre Strømfjord.
Selvfølgelig har både magister Chr.
Vibe og „Berlingske Tidende", som det
siges i artiklen, ret i, at en nedskyd-
ning af okserne ved Søndre Strøm-
fjord vil udløse et internationalt rama-
skrig, men, „Berlingske Tidende" kun-
ne passende have efterlyst et tilsva-
rende dansk ramaskrig over grøn-
landsautoriteternes meningsløse place-
ring af de overførte dyr.
På en eller anden måde må dyrene
væk fra Søndre Strømfjords-området.
Det er klart, at man ikke kan have
løsgående moskusokser på startbaner-
ne, og det givne er, at de sagesløse
danske skatteborgere kommer til at
betale for de „ansvarliges" fejldisposi-
tioner. Men hvordan skal sagen ord-
nes i praksis.
At bygge en slags kinesisk mur om-
kring flyveområderne vil blive fanta-
stisk kostbart. Spørg blot direktør
Andersen i Zoologisk Have om
moskusoksetyren Hans’ evner i retning
af at vælte mure.
Måske kunne man ved at udnytte
alle planteæderes salthunger lokke
moskusokserne til at opsøge andre
lokaliteter ved at udlægge saltet hø
og saltslikstene. Ellers bliver der vel
ikke andet at gøre end ved hjælp af
de moderne giftpile, der nu anvendes
overalt ved indfangning af vilde dyr,
at få dyrene bragt i bevidstløs tilstand
og derefter overført til Svartenhuk,
NugssuaK-halvøen eller andet vel-
egnet område. En bekostelig affære
vil det blive, men Danmark kan ikke
være bekendt, når man nu har realise-
ret første del af omplantningen, så
ikke at skaffe den gennemført på for-
nuftig vis.
Bilvej til Holsteinsborg
fra Søndre Strømfjord?
Medens det er yderst sjældent, at
flyvemaskiner ikke kan lande i Søn-
dre Strømfjord, kan det hænde, at
passagerer og post mellem Søndre
Strømfjord og de forskellige byer på
Grønlands vestkyst hober sig op, når
vejret driller den interne flyvning. Det
ser nu ud til, at denne vanskelighed
kan overvindes. Løsningen vil blot
komme til at koste mange penge.
Danish Arctic Contractors, sammen-
slutningen af de danske ingeniørfir-
maer, der er beskæftiget på de ameri-
umingmait Kangerdlugssuar-
mit nungneKasåpat?
direktør J. G. Jennov „Berlingske
Tidende“mut agdlagsimavoK uming-
mait Kangerdlugssuarmut migssine-
Karsimanerat issomartorsiorsimav-
dlugo. direktøre ilåtigut ima agdlag-
Pok:
1950-ime ilåtigut „Naturens Ver-
den“ime, „Dagens Nyheder“ime kisalo
svenskit norgemiutdlo atuagagssiåine
mardlugsungne agdlagdlunga suju-
nersutigåra umingmait Kalåtdlit-nu-
nåne nungutsailiorniardlugit uming-
mangnik Kalåtdlit-nunåta kitånut
nussissoKarKUvdlugo, Siggungmut
(Svartenhuk) Nugssuarmutdlo. suju-
nersut taimanikut isumaKångiussar-
tutut Kalåtdlit-nunåta KutdlersaKar-
fianit issigineKarpoK.
augustivdle 28-åne 1952 Kalåtdlit-
nunåne landsrådip tamarmiussup isu-
maKatiglssutigå — agdlautigissama i-
låta sarKumiuneKarnerata kingorna —
Kalåtdlit-nunåta ministeriaKarfia nå-
lagkersuissutdlo sågfigineKåsassut pi-
lerssårut piviussungortineKarsinau-
niåsangmat. landsrådimit ersserKig-
sumik tikuarneKarpoK Sigguk Nug-
ssuardlo umingmangnik nugsivigi-
savdlugit piukunardluartussut.
ukiut ardlagdlit tamatuma kingorna
kisame umingmait Kalåtdlit-nunåta
Kitånut nungnenarput, ilisimangnig-
tutdle inåssutigissåinut pisinagit
nungneKarfigssaringisatuaisa ilånik
tainenarsinaussumut pissuneuarput,
tåssa Kangerdlugssuarme mitarfiup
erndnut.
Stadig fremgang
i torskefiskeriet
I følge KGH’s opgørelse over tor-
skefiskeriet i Grønland pr. 15. oktober
er der i alt indhandlet 9923 tons torsk,
en fremgang på 1802 tons eller 32,9 pct.
i forhold til'1964. Sammenlignet med
1963 er der dog stadig en tilbagegang
på 10,2 pct.
Indhandlingen til filettering er ste-
get med 1715 tons til 4409 tons, mens
indhandlingen til tørring er steget med
167 tons til 925 tons. Indhandlingen
til saltning faldt med 80 tons til 4589
tons.
Blandt de enkelte distrikter ligger
Sukkertoppen stadig klart i spidsen
med en indhandling på 2129 tons,
d v. s. en fremgang på 780 tons i for-
hold til sidste år. I Holsteinsborg er
der indhandlet 1500 tons, en fremgang
på 513 tons, og i Egedesminde er ind-
handlingen steget med 495 tons til
1367 tons. Den forholdsvis største
fremgang er sket i NarssaK, nemlig
med 226 tons til 600 tons. Julianehåb
har omsider passeret sidste års ind-
handling og opnået en fremgang på
21 tons. I Nanortalik er der stadig en
alvorlig tilbagegang — fra 648 tons
sidste år til 449 tons i år — og i Ang-
magssalik er indhandlingen gået ned
med 146 tons til 329 tons.
Endvidere er der til Godthåb Fiske-
industri (incl. Fiskenæsset) indhandlet
2023 tons flækket torsk pr. 15. oktober.
sornguname magister Vibe Ber-
lingske Tidendelo ilumorput agdlau-
tigissame oKaramik umingmait Ka-
ngerdlugssuarmitut autdlaiorarneKar-
nerat inuiaKatigingnit tamalånit ag-
soruj ugssuaK nåmagigtaitdliutigine-
iKåsassoK, Berlingske Tidendevdle u-
paruardluarsimasinaugaluarpå dan-
skit taimatutdle agtigissorujugssuar-
mik nåmagigtaitdliorsimasinaunerat
Kalåtdlit-nunane OKartugssaussut i-
sumaKångitsumik umassunik nutanik
inigssinerat.
Kanordlunit iliordlune umingmait
Kangerdlugssuarmit pérsitariaKarput.
sornguname umingmait piumassa-
mingnik mitarfingme angalaortitari-
neK ajornaKaut, danskitdlo akilerår-
tartut pissunut agtumåssuteKångitsut
„akissugssaussut" kukussumik iliuse-
Karsimanerat akiligagssarilerpåt. Ka-
nordle iliortOKåsava?
mitarfik avatågut Kinap tcarmar-
ssuatut itumik Karmåsavdlugo akisu-
vatdlårujugssuåsaKaoK. umassunik
katerssugausivigssuarme Kutdlersau-
ssok Andersen aperinariarsiuk u-
mingmaup anguteralaup Hansip Kar-
manik upititseriatdlarKissusianik.
naussunik umåssuteKartut tamar-
mik tarajungernerssuat imaKa ilua-
icutigalugo umingmait avdlamut nug-
tiniameKarsinaugaluarput ivigkanik
tarajugkanik ujancanigdlo tarajugka-
nik umingmait inigissåinit ungasigsu-
mut ilioraivdlune. taimailiungikåine
Karssut nutåliat toKunartugdlit uma-
ssunik nujuartanik pissaKamiarnerme
måna tamane atorneKartartut ator-
dlugit umingmait ilisimajungnaersita-
riaKåsåput ilisimajungnaersimaneri-
nilo Nugssuarmut Siggungmutdlunit
avdlamutdlunit piukunartumut nug-
isrtariaKåsavdlutik. taimailiornigssaK
akisusaKaoK, nugterineruvdle aut-
dlarKautå nåmagsineKarérmat Dan-
mark avdlatut iliorneK sapisaoK ki-
siat nugterineK silatumik naggaserta-
riaKardlugo.
kanske baser heroppe, har ifølge „Ber-
lingske Aftenavis" udarbejdet en
skitseplan for Grønlands første virke-
lige vej, som i givet fald skal for-
binde Søndre Strømfjord med Hol-
steinsborg. Bladet skriver bl. a.:
Vejen har en samlet længde på 170
km, men heraf foreligger allerede
stykker på tilsammen 15 km, således
at den strækning, der skal bygges,
bliver ca. 155 km.
Vejen vil med priserne i dag kom-
me til at koste ca. 40 mili. kr.
— Planen er allerede udarbejdet for
omkring halvandet år siden, fortæller
civilingeniør Jens Thorsen, og den er
forelagt Ministeriet for Grønland, som
var interesseret, men nogen stilling
til projektet er endnu ikke taget.
Fordelen ved den projekterede vej
vil først og fremmest være den, at der
skabes en „året rundt" forbindelse
mellem „luftbanegården" i Søndre
Strømfjord og kysten. Fjorden i Søn-
dre Strømfjord fryser til i slutningen
af denne måned og er først sejlbar
igen mod slutningen af juni. Det vil
sige, at forsyningerne til Søndre
Strømfjord — både til danskerne og
til den amerikanske base — alle skal
komme i den korte periode, hvor fjor-
den er åben.
Med en vej til kysten vil man —
bortset fra eventuelle forsinkelser af
pakis på vestkysten — kunne holde
en forbindelse åben året rundt. Lige-
ledes vil passagerer året rundt kunne
nå til og fra Søndre Strømfjord med
rutebil. De nye flyveforbindelser med
helikoptere er udmærkede, men på
længere sigt vil de være utilstrække-
lige, da man især om vinteren er for
afhængig af vejrets luner. Når turis-
men i Grønland engang bliver en rea-
litet, vil den projekterede vej være af
største værdi for forbindelsen til de
turiststeder ved Vestkysten, som vil
komme.
Teknisk set byder projektet ikke på
vanskeligheder. Stort set skal vejen
følge slæderuten fra Søndre Strøm-
fjord til Holsteinsborg. Det vil sige,
at dens første halvdel kommer til at
ligge mindre end 50 meter over havet.
Først mod slutningen af vejen ved
kysten kommer man nogle steder op
i 600 meters højde; i øvrigt gennem et
enestående smukt terræn som vil gøre
vejen til en turistattraktion af rang.
Det vil tage i alt tre år at bygge
vejen. Et år vil gå med detailprojekte-
ring og to år med det praktisk bygge-
arbejde.
rTTTTTTTTTTT
MASKINFABRIK AJ S
Postkort, ægte foto
100 stk. eft. samme negativ 30,— kr.
+ porto.
Fotostater ca. 75X100 cm. 50,— kr.
Julekort, send Deres egne film
25 stk. 25,— kr.
Fotohuset, Box 210, Esbjerg.

A
MARINEDIESEL A/B
KØBENHAVN, HERLEV
SØNDERLUNDVEJ 11«
Telegramadr.:
MARINEDIESEL
KBHVN., TELEX 55G5

LISTER!
BLACKSTONE |
tamallguf pissusigssamisdrtumik §!§|
piuntaguvlf
LISTER TYPE SL3MG/R
I ALLE TILFÆLDE — FOR
EFFEKTIVITETENS SKYLD §|:
pingasunik cylinderilik silåinarmik -Sg
nigdlarsautillk 4-takt marine diesel- iiii
motor såkortdssusillk 12 */< bhk 1800
o/m, såkortussusia avdldngujaltsoK. g;g
umiatsiånut tamanut namagtunik gg:
LISTER dieselmotoreKarpoK. igg
3-cyl. luftkolet 4-takt marlnediesel- igg
motor, der udvikler 12 ■/» blik ved gg;
1800 o/m kontinuerlig ydelse.
Der er en LISTER dieselmotor for igg;
enhver bådtype. i;!;:;:;:

bilmut Kangerdlugssuarmit
Sisimiunut avKuteualisava?
KaicutigorssuåinaK tingmissartut
Kangerdlugssuarmut mineK sapertar-
titdlugit ilaussut agdlagkatdlo Ka-
ngerdlugssup nunavtalo kitåne igdlo-
Karfit åssigingitsut akomåne angat-
dlåssagssat amerdliartuinarsinaussar-
put sila sinerissame tingmissartor-
nermut akornutauleriartoK. taimatut
ajornartorsiuteKalertarneK anigorne-
KarsinaulinguatsiarpoK, årKinigssardle
aningaussarpagssuarnik akeaartug-
ssauvoK.
Danish Arctic Contractors, danskit
sulivfiutaisa nunavtine amerikamiut
såkutoKarfine suliaKartut kåtuvfiat
„Berlingske Aftenavis“ime agdlauti-
gineKartut maligdlugit nunavtine av-
Kusinivit sujugdlersagssånik sanane-
Kåsagaluarunilo Kangerdlugssuarmit
Sisimiunut atassugssamik pilerssåru-
sioratdlarsimavoK. avise ilåtigut ag-
dlagpoK:
avKUsineK katitdlune 170 km-inik
takissuseKartugssåusaoK, ilåle 15 km-
isut takitigissoK avKusiniorérmat sa-
naneKartugssaK 155 km migssilior-
dlugit akeKartugssåusaoK.
uvdlume akiussut nautsorssutigalu-
git avKUsineK 40 mili. kr. migssilior-
dlugit akeKartugssåusaoK.
— pilerssårusiaK ukiup åipagssåta
agfå migssiliordlugo matuma sujorna-
le suliarineKarérsimavoK civilingeniør
Jens Thorsen oKalugtuarsimavoK, tai-
simavdlugo Kalåtdlit-nunavta mini-
steriaKarfianut sarKumiuneKarsima-
ssok; pilerssårut soKutigineKarsima-
galuarpoK Kanordle pissoKarnigsså
sule aulajangivigineKarsimångilaK.
avKusiniortoKaraluarpat Kanger-
dlugssuarme tingmissartut mitarfiat
sineriagdlo ukioK kaujatdlagdlugo
ingmingnut atåssuserneKåsagaluarput.
KangerdlugssuaK Kåumatip uma nå-
lernerane sikussarpoK junivdlo nåler-
nerane aitsåt sikuertardlune. tai-
maingmat atortugssat — danskit a-
merikamiutdlo mitarfingmitut ator-
tugssait — kangerdlup sikuersimane-
rinåne agssartomeKarsinåuput.
Kitåta sikuata kingusinårtitsisinau-
nera erKarsautigisångikaine sineri-
ssamut avKusineKarnikut ukioK kau-
jatdlagdlugo atåssuteKarneK angune-
KarsinauvoK. ilaussutaoK ukioK kau-
jatdlagdlugo rutebilimik Kangerdlug-
ssuarmut ångusmåusåput. helikopterit
SLAGTERIERNES
CENTRAL
Uklorpagssuarne Handellmut
pisisItsissartQsImassok
Mangeårig leverandør til
Den kgl. grønlandske Handel
frt
ATELIER
ELEKTRAA/s
Kompagnistræde 22 Ml 4222
KØBENHAVN
atordlugit ilaussut angatdlåneualer-
nerat ajungivigkaluarpoK ukiutdle i-
ngerdlaneråne helikopterit nåmag-
kungnåisåput, pingårtumik ukiunera-
ne silamit unigtineKartåsagamik. ta-
komariat Kalåtdlit-nunånut inger-
dlaortalerpata Kitåne takornariartit-
sissarfigssanut avKUsinigssaK pingå-
ruteKaru j ugssuarumårpoK.
teknikimut tungassutigut avKUsini-
agssaa ajornartorsiutigssåungilaK. Ka-
ngerdlugssuarmit Sisimiunut Kimug-
sit avKutåt malinangajagdlugo avicu-
siniortoKarsinauvoK. avKusiniagssap
agfå imamit 50 meterinik Kutsingne-
rungitsume suliarineKartugssauvdlu-
ne. avmisinigssap naggatåta tungåne
aitsåt ardlaKångitsune 600 meterisut
Kutsigtigissukut avKUsiniortariaKå-
saoK, avKUsiniorfigssap eruå alianait-
sorujugssugame takornarianit nuåna-
rineKåsaKalune.
avKUsiniagssaa ukiune pingasune
sananeKarsinåusaoK, ukioK atauseK
pilerssårusiortariaKåsavdlune ukiut-
dlo mardluk sanassariaKåsavdlune.
Giv Dem selv en
pose drops i dag —
og husk! —
den skal være fra
Galle & Jessen
☆
sukuarKanik ilumiulingnik
uvdlume pisigit pugssiår-
Kamik erKaima—^jugdlo!
pugssiåraK uvånga pissu-
sangmat Galle & Jessen
27