Atuagagdliutit - 28.10.1965, Blaðsíða 28

»Læberne bliver blå
og maven udtæres-«
Koleraen, der kendtes allerede på Alexander den Stores tid,
vanskelig at udrydde — Nye epidemier i Asien
Geneve, (RB-special).
Læberne bliver blå, ansigtet
hærget, øjnene falder ind, maven
udtæres og lemmerne krymper
sig i krampe som blev de brændt
af en ild — således viser den for-
færdelige sygdom sig, som påkaldt
af præsternes forbandelse dræber
de tapre.
Denne beskrivelse stammer fra
Alexander den Stores tid og er fun-
det på en stensøjle i Indien. Det er
den første overleverede beskrivelse af
en af menneskehedens frygteligste
svøber ■— koleraen.
Tyve århundreder senere — i 1857
— gav en tysk forsker, Wilhelm Grie-
singer, den moderne videnskabs før-
ste beskrivelse af koleraen. Den sva-
rer næsten ord for ord til den oldin-
diske og er stadig anvendelig.
Sygdommens endemiske hjemsted
— d.v.s. det sted, hvor den altid fin-
des — er Ganges-deltaet, Indien, hvor
den høje fugtighedsgrad og den store
befolkningstæthed giver den bedst
tænkelige grobund for den voldsom-
me mave- og tarminfektion.
Koleraen hører til de „altid aktuel-
le“ sygdomme, der næppe kan ud-
ryddes. Bekæmpelsen af den er et
fast punkt på Verdens-sundhedsorga-
nisation WHO’s program. Arbejdet
koncentreres om at begrænse dens
virkninger og nedkæmpe de epide-
mier, der opstår. Netop i de sidste
uger er der udbrudt epidemier i Af-
ghanistan, i de fire østlige provinser
af Persien, i Bahrein og i Uzbekistan
i Sovjetunionen.
Gav stødet til samarbejde
Koleraens historie kan opdeles i tre
hovedperioder:
1. Indtil det 19. århundrede forekom
koleraen udelukkende i Asien og var
praktisk taget begrænset til Indien.
2. I 1817 spredte en usædvanlig
kraftig epidemi sig ud over Indiens
grænser og angreb andre dele af
Asien, Europa, Amerika og Afrika.
3. Siden 1923 har koleraen trukket
sig tilbage til sit oprindelige endemi-
ske område, og selv der synes den at
være mindre udbredt. Der har ikke
været større epidemier, bortset fra
begrænsede udbrud i Persien i 1939
og i Ægypten i 1947.
Koleraen hærgede Europa og USA
i seks voldsomme epidemier i forrige
århundrede og spredte en sådan
skræk og rædsel, at den drev natio-
nerne til det første internationale
sundhedssamarbejde.
Verdens første internationale sund-
hedskonference fandt sted i Paris i
1851 og førte til vedtagelsen af den
første sundhedskonvention. Ligesom
efterfølgende konventioner tog den
sigte på at bremse koleraen og an-
dre pestsygdomme.
Koleraen er stadig en af de syg-
domme som omfattes af Verdens
Sundhedsorganisationens karantæne-
bestemmelser.
Blev nedkæmpet,
men dukkede op igen
Med den tyske forsker Robert
Kochs opdagelse af kolerabacillen,
den såkaldte Komma-bacille, i 1884
fik man for første gang mulighed for
at bekæmpe sygdommen, bl.a. åbne-
des der mulighed for fremstilling af
vaccine. Sygdommen blev udryddet i
De forenede Stater i slutningen af for-
rige århundrede og har ikke været
kendt i Europa siden epidemien i den
første verdenskrigs fodspor i 1923.
Selv i det endemiske område er
antallet af sygdomstilfælde gået ned.
I Ganges-deltaet var der i perioden
1945—1949 gennemsnitligt 164.000 ko-
lera-dødsfald om året. Dette tal var
i 1960 gået ned til 11.000 dødsfald.
Men der var en skuffelse i vente.
En afart af koleraen, fremkaldt af
den såkaldte El-tor Komma-bacillen,
og som i århundreder havde været
begrænset til Celebes i Indonesien,
spredte sig til fastlandet og greb om
sig i mange områder, hvor den al-
mindelige kolera var blevet udryddet.
I løbet af de fire år, der er gået
siden sygdommen i 1961 nåede fast-
landet, har El-tor koleraen spredt sig
til Sydkorea, Japan, Sydvietnam,
Cambodia, Thailand, Burma, Pakistan,
Indien og Nepal, og nu meldes der så
om epidemier i Afghanistan, Persien,
Bahrein og Sovjet.
El-tor Kommabacillen blev opdaget
i 1905 i karantænestationen El-tor ved
Det røde Hav. De første kendte ofre
var nogle pilgrimme, der havde væ-
ret i Mecca. De viste ingen ydre tegn
på at være døde af kolera, men ved
obduktionen fandt man Komma-ba-
ciller, der reagerede nøjagtigt som
kolera-baciller, og som desuden inde-
m/s .FRIDA DAN”
REDERIET J. LAURITZEN
KØBENHAVN
holdt stoffet Haemolysin — en gift,
der dræber de røde blodlegemer.
At kolera El-tor er en afart af den
almindelige kolera og ikke en selv-
stændig sygdom, blev afgjort af Ver-
denssundhedsorganisationen i 1962. I
en rapport fra en videnskabelig un-
dersøgelse fastslås det, at El-tor kole-
raen er en variant, der i sine væsent-
lige træk er identisk med den al-
mindelige kolera.
Ringe dødelighed
Opstår der en koleraepidemi, af-
hænger dens hurtige standsning
først og fremmest af, at sygdom-
men straks konstateres, og at der
iværksættes en effektiv behand-
ling.
Samtidig alarmeres Verdenssund-
hedsorganisationens hovedkvarter i
Geneve, så andre lande kan orienteres
om situationen og forberede sig på at
imødegå en udbredelse af epidemien
til deres område.
Siden 1961 har Verdenssundheds-
organisationen forsøgt at hjælpe de
lande, der blev ramt af epidemierne.
Med moderne medikamenter er kole-
raen ikke længere den dødelige fare
som den var tidligere. Man regner
med, at dødeligheden er den samme
som for tyfus — ca. 3 pct.
Blandt de forholdsregler, som Ver-
denssundhedsorganisationen har truf-
fet for at bremse sygdommens udbre-
delse, er oprettelsen af en vaccine-
bank, hvorfra der hurtigt kan sendes
vaccine til truede områder.
Man har oprettet et kolera-bakterio-
logisk institut i Calcutta og udgivet
en lærebog i kolera-diagnosticering,
behandling og kontrol, hvori alle de
mest moderne fremgangsmåder er be-
skrevet.
Der er iværksat et omfattende
forskningsprogram for at forbedre de
eksisterende metoder til behandling af
kolera, og for straks at kunne videre-
bringe de nyeste opdagelser udsender
organisationen jævnligt et særligt
kolera-tidsskrift med titlen „Cholera
Information".
Gennem disse foranstaltninger reg-
ner Verdenssundhedsorganisationen
med, at det vil lykkes at hindre yder-
ligere spredning af El-tor koleraen,
men de vigtigste forudsætninger for
at standse sygdommen er bedre sani-
tetsforhold — først og fremmest klo-
akker og rent vand.
Ure - briller
Briller leveres omg. efter recept
Nye ure — schweitzer-værk
Stort udvalg i urlænker og -remme
Sendes overalt på Grønland
Kalåtdlit-nun&t tamåkerdlugo nag-
sitsissarpugut
Holger Dik Jensen
Nørregade 30 — Køge
Reparation af ure omgående
nalunaennitanik pilertortumik
iluarsaissarpugut
eraaimajuk atit sumiflneritdlo
_______ agdlåsagagkit
SKI
Vort store illustrerede vinter-
sportskatalog tilsendes gratis.
Kataloget omfatter bl. a. 33 for-
skellige slags ski, 7 slags ski-
stave, 8 skibindinger, 10 slags
skistøvler og masser af dejlig
beklædning og tilbehør.
sisorautit
ukidnerane timerssOtinut kata-
logerput åssiliartalik akexångit-
sumik piniarneKarsinauvoK. i-
maisa ilagait sisorautit éssigl-
ngitsut 33-t, ajåupissat arfineK-
mardluk, singersarfit arfineK-
pingasut, kamigpait sisorautit
Kulit, atissat atortugssaitdlo na-
linginait.
<?/eSicAe
SPORT
> Nørre POFV*
Nørregade 36
KØBENHAVN K.
28