Atuagagdliutit - 28.10.1965, Blaðsíða 7

Kritik - endnu engang
Vi ved udmærket, at myndigheder-
nes større aktivitet i de senere år er
blevet fulgt af en vedvarende kritik.
Det er ikke altid opløftende ord, myn-
dighederne benytter, når de svarer
kritikerne. Som eksempel kan nævnes
den ringe produktion, manglende ar-
bejdskraft, for ringe lærdom hos den
grønlandske befolkning, manglende
bevillinger. Man kan nøjes med at
nævne dem, men de viser, at den nu-
værende politik modsiger sig selv. Det
ved enhver, der har opholdt sig læn-
gere eller kortere tid i Grønland, ja,
selv nogle, der kender landsdelen blot
af omtale.
Der er mere end rigeligt af råvarer,
hører vi gang på gang. Har man nok
af dem, kan man så mangle penge?
Det tror jeg ikke. Myndighederne har
blot ikke grebet sagen rigtigt an. Man
kan lære meget af myndighederne
under den anden verdenskrig. Lands-
delens øverste og stærke mand den-
gang var stærk, bl. a. fordi han stolede
På den befolkning, hvor han virkede.
Denne tillid bar så gode frugter, at
selv „sinkerne blev kloge".
Lige op til den omtalte verdenskrig
måtte man ikke engang benytte pri-
mus i husene, fordi grønlænderne ikke
havde begreb om, hvor brandfarligt
petroleum er, blev der sagt! Det viste
sig dog, at de udmærket kunne have
med petroleum at gøre, for de brugte
det som olie i deres lamper under
krigen. Uden at nævne mange andre
forbedringer kan jeg blot sige: Grøn-
land blev afleveret til Danmark efter
krigen uden underskud. Man havde
endda fået tillid til grønlænderne.
Men i vore dage hører man ikke an-
det end det store underskud. Det er
som om, at myndighederne i vore dage
har ofret tilliden — for vi hører tit,
at man ikke kan opnå fremskridt uden
ofre, der ikke kan erstattes. (Man kan
vist ikke forstå, at staten skal blive
ved med at ofre inden for sit eget
område). Men da ofre bør være noget,
man har gavn af, skal man tænke sig
godt om, inden man handler. Et af
ofrene bør ikke være dette, at man
gemmer en del af landsdelens befolk-
ning, der har lært noget, og erstatter
den med udsendte, at erstatte huse
med altid tørre kældre med andre,
hvis kældre bliver fyldt med vand.
Det, man mest forarges over, er, at
man har løjet over for landsdelens
befolkning ved at sige, at de er blevet
ligestillet med alle andre statsborgere.
Det viser sig nemlig, at det, der blev
givet, var en forskelsbehandling. Nu
snakker man meget om at finde en
anden ordning i stedet for fødesteds-
kriteriet. Men man kan allerede på
nuværende tidspunkt se, at navnet,
kun dette og ikke dets hjerte, bliver
erstattet. Man kan kalde kriteriet hvad
som helst. Sålænge man ikke erstatter
dets hjerte med noget andet, forstum-
mer dets modstandere ikke, har man
en fornemmelse af.
Oplever man sådanne tilfælde i alle
andre lande er følgen: at erstatte dem,
der har skabt sådanne forhold med
andre. Hvis et land og dets befolkning
skal leve i fred og ro, må man ikke
lave uensartede love. Den nuværende
ordning går ud på, at de danske love
først skal tilpasses helt til de grøn-
landske forhold, inden de træder i
kraft. En del af deres tekster lyder,
som om de ser ned på grønlænderne.
En sådan politik peger ikke imod
fred og gensidig respekt og medvirker
ikke til, at hele landets beboere bliver
svejset sammen til et hele. Da Dan-
mark var ved at reformere efter den
anden verdenskrig, blev Danmark og
Grønland ligestillet ved en folke-
afstemning, fordi Danmark ikke kunne
undvære Grønland — og skulle have
overskud af landsdelen. Men så længe,
der begås fejl, bliver mulige over-
skudsforretninger til underskudsfor-
retninger.
Vi vil altid have muligheder for at
fjerne denne nedværdigelse, fordi vi
vil altid have grønlandske arbejdere
og fiskere, der er forhyret med andre
fiskere, som ellers kan blive selvstæn-
dige og gerne vil være selvstændige
fiskere. De tjener blot for lidt og har
ikke muligheder for at samle den nød-
vendige startkapital. Man må give dem
samme adgang som andre statsborgere,
de udsendte, for at de kan tjene penge
på de amerikanske baser i vort eget
land. Man behøver vist ikke engang
spørge, om der er nogle, der er villige
til at tage arbejde i disse områder, da
de fleste mennesker gerne vil opnå at
blive selvstændige. Det bør ikke være
sådan, at kun syddanske statsborgere
kan få adgang til at få arbejde på
Amerikas militærbaser i vort eget
land.
Lad mig nævne endnu en skæv lov:
En grønlandsk arbejder kan ikke få
udrustningspenge, selv om han er ude
at rejse flere gange i løbet af et år.
Men en udsendt, der i forvejen får
mange goder forærende, får 300 kr. i
udrustningspenge, blot han har været
ude at rejse tre dage. Så længe der
findes så mange modsigende love, får
de ansvarlige politikere ikke fred, og
det er deres egen skyld. Det er heller
ikke underligt, hvis man bliver ved
med at kritisere dem. Kritikken vil
først forstumme, når lovene er blevet
lavet om.
Der er nok en eller anden, der vil
sige, at det læserbrev er ikke andet
end kritik. Sådan sagde også vor egen
minister, C. P. Jensen, for nylig. Men
jeg vil sige, at man ikke behøver at
kræve ros, når man har udført et godt
arbejde. Det vil blot være på sin plads,
hvis man gennemfører ens ord i valg-
talerne.
Elias Lundblad,
Godthåb.
POUL ANDERSEN A/S
GRØNTTORVET 34
København Valby.
TIgr. adr.: Groenparken.
Spisekartofler i frostsikret emballage leveres overalt i Grønland.
Import - Export.
»mm
"ministere OKåtårserusugpa?”
direktør Hans C. Christiansenip Kalåtdlit-nunåta ministeria Carl P. Jensen nuiialo aperivai,
direktør Hans C. Christiansenip nulia såmiane KenarpoK. KiterdleK tåssauvoK husholdnings-
konsulent Merete Jensen savårKanik Kerissunik atortOKardlune »kukukiiarKatut uta«liorsi-
rnassoK. nerissagssat igdlingnartut »nerissagssiomermik ilitsersutit - Kalåtdlit-nunanul
tungatitat« ilitsersutitaisa ilat atordlugo sananeKarsimåput.
„VIL MINISTEREN SMAGE?”
spørger direktør Hans C. Christiansen, hvis frue står til venstre for ham. minister for Grøn-
land, Carl P. Jensen og dennes frue. Det er husholdningskonsulent Merete Jensen, i midten,
som er mesterkok for de forlorne kyllinger af grønlandsk, dybfrosset lam. Den lækre ret er en
opskrift fra KOGEBOG FOR GRØNLAND, som nu er udkommet.
nutårsiagssaK'.
"nerissagssiomermik ilitsersutit-
Kalåtdlit - nunånut tungatitat”
Ernæringsrådip husholdningslærerinde Caia Hansen, Jens Rosing, Jørgen Egede (nugterissoiv)
KGH-lo suleKatigalugit nerissagssiomermik ilitsersut nalimut naleriaitOK Kalåtdlit-nunanutdlo
tungatitaK pilersisimavå. nerissagssiomermik ilitsersut, kalåtdlisortOK Kavdlunåtortordlo, kalålimi-
nerinarnik nerissagssiornigssamik ilitsersutåungilaK, kisiånile niu-
vertarfingme pineuarsinaussut avdlat ilånguneKarsimavdlutik. sar-
KumiuneKarnerane, KGH-mit isumagineKarsimassume, Carlsbergs
Mindelegat for Brygger I. C. Jacobsen ama Ministeriet for Grønland
tapTssutei<arsimåput. Kupernerit 294 ....
mamaKaorme...
kitåne igdloKarfingne angisune tamane niuvertarfingne takutitsinerit avKUtigalugit kalåtdlit
OKåtårsitineKartarsimåput »nerissagssiomermik ilitsersutit« maligdlugit nerissagssiarine-
Karsimassunik. atuagai; niuvertarfingme idmerdloruk.
JO, VIST SMAGER DET GODT...
Ved butiksdemonstrationer i alle større byer langs vestkysten fik den grønlandske befolkning
allerede i sommeren forsmag på de mange dejlige retter, som KOGEBOG FOR GRØNLAND
giver anvisning på. Se bogen i butikken.
NYHED:
KOGEBOG
FOR GRØNLAND
Ernæringsrådet har i samarbejde med husholdningslærerinde
Caia Hansen, Jens Rosing, Jørgen Egede (oversættelse) og
KGH udarbejdet en tidssvarende kogebog for hjemmene i
Grønland. Kogebogen, der er to-sproget, er ikke alene baseret
på grønlandske produkter, men også på
det øvrige sortiment i butikkerne. Carls-
bergs Mindelegat for Brygger I. C. Jacob-
sen og Ministeriet for Grønland har ydet
støtte til udgivelsen, som forestås af KGH.
294 sider....
7