Atuagagdliutit - 28.10.1965, Blaðsíða 20

Får Inuit-partiet repræsen-
tation i landsrådet?
Partiet har fået en ny formand Kræver dansk amts-status for Grøn-
land, afskaffelse af fødestedskriteriet og indførelse af stats- og kommune-
skatter.
Grønlands eneste parti, Inuit-partiet,
har holdt en kongres i Godthåb den
16. og 17. oktober med deltagelse af
hovedbestyrelsesmedlemmer, kreds-
formanden i Godthåb (der også er
medlem af hovedbestyrelsen), to med-
lemmer fra kredsen i Godthåb, køb-
mand Anders Hove, Egedesminde, Pe-
ter Lyberth, Sukkertoppen og forfat-
ter Hans Lynge, der var repræsentant
for Danmarks-kredsen. Jonathan Boas-
sen skulle have deltaget på kongres-
sen som udsending fra Frederikshåb,
men var forhindret i at komme.
UDTALELSEN
Efter kongressen udsendte partiet
følgende udtalelse:
Hovedspørgsmålet for partiets
politiske arbejde er fremdeles at
gøre Grønland til en fuldt integre-
ret del af det danske rige, idet man
fra partiets side anerkender de ret-
tigheder og pligter, der er en følge
heraf. Til understregning af par-
tiets syn på rigsfællesskabet er der
i partiets nye love optaget kravet
om dansk amts-status for Grøn-
land. Den naturlige følge heraf er
opnåelse af ligeløn for alle, føde-
stedskriteriets afskaffelse og indfø-
relse af betaling af skat til stat og
kommune. Med hensyn til et even-
tuelt tillæg til udsendte anser par-
tiet den rigtigste fremgangsmåde at
være en forhandling herom imellem
implicerede organisationer og ar-
bejdsgivere.
Inuit-partiet ønsker at fremhæve, at
spørgsmålet om ligestilling ikke ensi-
digt skal ses i relation til Danmark,
men også skal praktiseres indenfor de
forskellige befolkningselementer i
Grønland. Man anerkender dog sam-
tidig, at der i en overgangsperiode kan
blive tale om forholdsregler til op-
hjælpning af særlige erhvervsgrupper
Det er dog endnu uafklaret, hvorvidt
helikopterne vil medtage passagerer,
eller om de kun vil flyve med post og
fragt, da en del af flyvningen mulig-
vis må ske på dispensation fra luft-
fartsmyndighedernes side på grund af
de særlige forhold, ruten og årstiden
betinger.
Der er heller ikke på nuværende
tidspunkt taget stilling til om helikop-
terne skal gennemføre tur-returflyv-
ningen i et stræk, eller om de skal
overnatte undervejs.
FORBEREDER RUTEN
På grund af tekniske og materielle
vanskeligheder har det endnu ikke
været muligt at gennemføre en for-
søgsflyvning til de tre byer, der i givet
fald vil blive befløjet to gange om må-
neden med undtagelse af den mørkeste
tid, perioden fra 15. december til 15.
januar. Forsøgsflyvningen vil dog blive
gennemført hurtigst muligt.
— Fra Grønlandsfly’s side er vi
indstillet på at etablere denne rute,
erklærer direktør Lauritsen. — Vi
planlægger og gennemfører de
praktiske forberedelser. Men de
nødvendige penge findes ikke på
vort budget, og derfor må natur-
ligvis de bevilgende myndigheder
afgøre, om vinterflyvningen til
CmånaK, Upernivik og K’utdligssat
skal blive til noget.
REGELMÆSSIG FLYVNING
PÅ DISKO-BUGTEN!
En række flyvninger til Disko-bug-
ten, der er medtaget i Grønlandsfly’s
vinterfartplan, er afhængige af luft-
fartsmyndighedernes godkendelse af
de foreløbige landingspladser i Chri-
stianshåb og Jakobshavn og af etable-
ringen af en interimistisk landings-
plads i Godhavn. Det drejer sig om
af betydning for landet, idet der her
tænkes på de tre hovederhverv fiske-
riet, fåreavl og fangererhvervet.
Med hensyn til produktionsvirksom-
hederne, som stadig i stor udstrækning
drives af KGH, er partiets stilling den,
at disse virksomheder i videst muligt
omfang bør overgå til private virk-
somheder eller selskaber. Til finan-
ciering af denne udvikling skal peges
på tre muligheder, nemlig kapitalover-
førsel fra Danmark, som gøres skatte-
fri i 5 år, oprettelse af en landskasse-
financieret erhvervslånefond eller en
aktivisering af de grønlandske spare-
kassemidler.
Partiet vender sig stærkt imod den
meget langsomme udvikling af social-
forsorgen i Grønland, idet man finder
det i høj grad utilfredsstillende, at
man idag — tre år efter at socialin-
spektør Kaj Petersen gennem sine un-
dersøgelser for første gang fik fast-
slået de store sociale mangler i lands-
delen — tilsyneladende ikke er kom-
met længere end hvad der må beteg-
nes som lapperier på en i forvejen
helt utilstrækkelig socialforsorg.
Det vil af ovenstående være klart,
at Inuit-partiet har indtaget et socialt-
liberalt standpunkt i Grønlandspolitik-
ken, hvilket også er præciseret i par-
tiets fremtidige love.
Partiet, som hidtil har været tilbage-
holdende med hensyn til oprettelse af
kredsorganisationer og medlemsteg-
ning, agter i den kommende tid at på-
begynde dette arbejde, ligesom det er
hensigten inden landsrådets forårs-
møde til ministeriet at indsende en an-
søgning om udnyttelse af landsrådslo-
vens adgang for politiske partiers re-
præsentation i landsrådet gennem til-
lægsmandater.
NY FORMAND
På kongressen valgtes programsek-
retær Ulrik Rosing til formand. Han
flyvninger, der i givet fald skal finde
sted hver lørdag på ruterne Sdr.
Strømfjord—Egedesminde, Egedesmin-
de—Christianshåb—Jakobshavn og re-
tur, Egedesminde—Godhavn og retur
samt Egedesminde—Sdr. Strømfjord.
Vinterfartplanen, der træder i kraft
1. november, ser iøvrigt således ud
(afgangstider afhængige af solopgan-
gen):
Mandag: Godthåb — Sukkertoppen —
Holsteinsborg — Egedesmin-
de — Sdr. Strømfjord.
Tirsdag: Sdr. Strømfjord — Egedes-
minde — Holsteinsborg —
Sukkertoppen — Godthåb.
Godthåb — Sukkertoppen —
Sdr. Strømfjord og retur.
Sdr. Strømfjord — Holsteins-
borg Og retur.
Onsdag: Godthåb — Sukkertoppen —
Holsteinsborg — Egedesmin-
de — Sdr. Strømfjord.
Torsdag: Sdr. Strømfjord — Egedes-
minde — Holsteinsborg —
Sukkertoppen — Godthåb.
Godthåb — Sdr. Strømfjord
og retur.
Fredag: Godthåb — Frederikshåb —
Julianehåb og retur.
Lørdag: Godthåb — Sukkertoppen —
Sdr. Strømfjord og retur.
Endvidere de ovennævnte
flyvninger i Disko-bugten,
såfremt landingspladserne i
Christianshåb og Jakobshavn
godkendes, og der etableres
en landingsplads i Godhavn.
1 Sdr. Strømfjord mellemlander
ifølge SAS’ vinter fly veplan tre gange
om ugen et DC-8 jetfly på ruten Kø-
benhavn — Los Angeles. Desuden er
der fra og med 9. november hveranden
tirsdag en forbindelse København —
Sdr. Strømfjord og retur med en DC-
7C propelmaskine. Thule beflyves af
SAS hveranden onsdag med en DC-7C.
afløser således lærer Gaba Thorning,
som fungerede efter redaktør Jørgen
Fleischers tilbagetræden umiddelbart
efter folketingsvalget sidste efterår.
En anden ordning var ikke mulig, da
tre af hovedbestyrelsensmedlemmer
var afskåret fra at deltage i et afgø-
rende møde. Thorning blev valgt som
næstformand.
Tolk Peter Nielsen blev partisekre-
tær, Thomas Berthels kasserer. Over-
radiotelegrafist Gerth Rosing og kreds-
formanden i Godthåb, diskoteksleder
Lars Svendsen, blev medlemmer af
Kalåtdlit-nunavrtine partituaK, Inu-
it-partiat, Nungme atautsimérssuarsi-
mavoK oktoberip 16-iåne 17-iånilo
hovedbestyrelsimut ilaussortat pexa-
tauvdlutik, kisalo Nungme kredsip
sujuligtaissua, Nup kredsiane ilau-
ssortat mardluk, niuvertOK Anders
Hove, Ausiait, Peter Lyberth, Manit-
sok, atuagkiortordlo Hans Lynge,
Danmarkime kredsimut sivnissussoK.
Jonathan Boassen Påmiunit autdlar-
titauvdlune peKataussugssaugaluaK a-
kornutexardlune aggingitsorsimavox.
OKauserissaK
atautsimérssuamerup kingonna par-
ti imåitumik otKauserissaxarpox:
partip politikip tungåtigut sulia-
Karnermine pingårnerpautituarni-
arpå Kalåtdlit-nunåta danskit nå-
lagauvfidnut ilångutivigdlune ilå-
nguneuarnigsså pisinautitauvfit pi-
ssugssauvfitdlo tamatuma kingu-
nerissagssai partip tungånit akue-
rineKartåsavdlutik. nålagauvfing-
mut atautsimut atanatigingneK piv-
dlugo partip isumånut erssertcig-
sautitut Kalåtdlit-nunåta danskit
amtiåtut issiginenalernigssånik pi-
umassarissaK partit inatsisåinut
nutånut ilånguneKarpoK. tamatu-
ma pissusigssamisut kingunerisa-
vai kikut tamarmik naligingmik
akigssarsianartitaulernigssåt, sume
inungorsimanerup aulajangiutau-
nerata pårnenarnigsså åmalo nå-
lagauvfingmut kommunimutdlo a-
kileråruteKalernigssaK. aggersita-
nut tapisiaKartitsiumårnigssap tu-
ngåtigut periausigssatut ertcorner-
påtut partip issigå tamatuma pe-
Katigigfingnit tamatumånga agtor-
nenartunit sulisitsissunitdlo onalo-
KatigissutigineKarnigsså.
Inuit-partiata ersserKigsarumavå
naligigsitaunigssamik aperKut Dan-
markimuinaK tungatitdlugo issigine-
xåsångitsox, kisiåne ama Kalåtdlit-
nunåne inuit åssigingitsukutårtut a-
ikornåne atortineKåsassoK. taimåitor-
dle tamåna pexatigalugo akueriuma-
nexarpox ukiune ikårsålerfiussune i-
nutigssarsiortut ingmikortut nunamut
pingårutexartut ikiorserneKarnigssåt
sulissutigineKarsinåusassoK, tåssuna-
lo inutigssarsiutit pingårnerit pinga-
sut, aulisarneK, savautexarnex piniar-
tutdlo, pineKarput.
tunissagssiorfit sule KGH-mit ang-
nertoxissumik ingerdlånexartut tu-
ngaisigut partip isumå unauvoic: tu-
nissagssiorfit tamåko sapingisamik
angnerpåmik sulivfingnut nangminer-
ssortunut pexatigigfingnutdlunit tu-
niunexartariaxartut. taimatut inger-
dlausøKamigssap aningaussalersugau-
nigssånut avxutausinaussut pingasut
tikuarnexåsåput, tåssa Danmarkimit
aningaussalissarnigssaic ukiune tat-
dlimane akilerårutexartitåusångitsu-
nik, landskassip aningaussalersugånik
inutigssarsiornermut taorsigagssarsi-
ssarfeKalernigssaK imalunit Kalåtdlit-
nunåne sparekassit aningaussautaisa
sulisineKalernigssåt.
Kalåtdlit-nunåne inungnik ikiorta-
rialingnik ikiuissarnerup ingerdlausia
partip arripatdlårujugssuartutut issi-
hovedbestyrelsen. Købmand Anders
Hove blev nord-sekretær og lederen
af det fiskerifaglige kursus, Jens
Kreutzmann, syd-sekretær.
— Hvornår bliver partiet repræsen-
teret i landsrådet, Ulrik Rosing?
— Vi håber, at afgørelsen om et
ekstra mandat kan ske inden det næste
landsrådsvalg. Da vi er Grønlands
eneste parti, der er i modsætningsfor-
hold til flere punkter i landsrådet, bl. a.
i fødestedskriteriet, mener vi på grund-
lag af en stemme-procent på 42 ved
sidste folketingsvalg at have så stor
en vælgerskare bag os, at vi kan ud-
nytte loven om Grønlands landsråd og
kommunalbestyrelser m. v. af 27. maj
1950 § 4 stk. 4, hvor der står: — Ved
kongelig anordning kan antallet af
medlemmer udvides med tillægsman-
dater for at tilvejebringe en passende
repræsentantion for forskellige opfat-
tleser og interesser, der måtte gøre
sig gældende i befolkningen.
— Hvor mange kredse findes der
for øjeblikket?
— Kun to, én i Godthåb og én i
Danmark. Kongresdeltagerne fra Ege-
desminde og Sukkertoppen vil forsøge
at starte kredse snarest muligt i deres
hjembyer, og i andre byer skal vi prø-
ve at danne kredse så snart som mu-
ligt. Udover de kredse, der bliver dan-
net i byerne, gives der frit løb til at
starte vælgerforeninger på mindre
steder.
FORETRÆKKER KILDESKAT
— Hvad er alternativet til afskaf-
felse af fødestedskriteriet?
gå ndmaginångitdluinartutinenarmat
uvdlume — socialinspektør Kaj Pe-
tersenip misigssuinermigut sujugdler-
mérdlune nålagauvfiup ilåne tåssane
ikiuissarnerup amigauteKarnerujug-
ssuanik aulajangiussineranit ukiut
pingasungoréraluartut — ikiortaria-
lingnik ikiuissarnermut nåmångitdlui-
narérsumut ilårtutåinamik taissaria-
lingnit angnertunerussumik ingerdla-
riarneKarsimångitsutut ingmat.
suj uline OKautigineKartunit ersser-
xigsumik takunexarsinauvox Inuit-
partiata Kalåtdlit-nunånut politike-
xarnermine inuit inuniarnikut åssi-
giåmik pinexarnigssåt isumagigå, ta-
månalo partip sujunigssamut inatsi-
saine åma ersserxigsarnexarpox.
kredsine peKatigigfiliomigssap ilau-
ssortagssarsiornigssavdlo tungåtigut
parti månamut tunuarsimårnerusima-
galuardlune tamatumfnga sulinialer-
nigssax uvdlune tugdliutune pilersså-
rutigå, taimatutdlo pilerssårutauvox
landsråde upernagssamut atautsimi-
lersinago ingmikut xinigkanik partit
politikimik suliagdlit landsrådime i-
laussortaxarsinautitaunerånik lands-
rådexa'rnermik inatsisit atortinexaler-
nigsså ministeriamut xinutiginiardlu-
go.
sujuligtaissoK nut Sk
programsekretær Ulrik Rosing su-
juligtaissumut xinernexarpox. iliniar-
titsissox Gaba Thorning årxigssuissup
Jørgen Fleischerip inatsissartunut i-
laussortagssanik ukiarme xinersine-
rup kingunitsiångua tunuartumuit ki-
ngorårtaussox taorserdlugo. avdlatut
årxigssussinex ajornarsimavox ho-
vedbestyrelsimut ilaussortat pingasut
atautsimlnerme pingårutexavigsume
najusinausimångingmata. Thorning
sujuligtaissumut tugdlertut xineme-
xarpox. nugterissox Peter Nielsen
partime agdlagtungorpox, Thomas
Berthels aningausserissungordlune. o-
verradiotelegrafist Gerth Rosing
Nungmilo kredsip sujuligtaissua, nu-
tausivingme pissortax Lars Svendsen,
hovedbestyrelsimut ilaussortångorput.
niuvertox Anders Hove Avangnåne
agdlagtungorpox aulisartutdlo atuar-
tinexameråne pissontax Jens Kreutz-
mann Kujatåne agdlagtungordlune.
— Ulrik Rosing, parti xaxugo lands-
rådime ilaussortaxalisava?
— neriutigårput landsrådimut ilau-
ssortagssanik tugdliane xinersissoxa-
lersinago ilaussortat amerdlisinaune-
rinilk aulajangissaxarumårtox. Kalåt-
dlit-nunavtine partituaugavta ardla-
ligtigut landsrådimut akerdliussox
sordlo sume inungorsimanex najorxu-
taralugo akilersugaunermut isuma-
xarpugut kingugdlermik inatsissartu-
nut ilaussortagssanik xinersinexar-
mat xinersissut 42 procentinit ilaler-
nexarsimanerput tungavigalugo Ka-
låtdlit-nunåne landsråde kommunal-
bestyrelsitdlo il. il. pivdlugit inatsit
majip 27-ånit 1950-imit pissume § 4-
me ingmikortut sisamåt iluaxutigini-
arsinaugigput. itåuna ima oxauserta-
xarpox: kungip perxussutåtigut ilau-
ssortat autdlartitanik ingmikut xinig-
kanik amerdlisinexarsinåuput isumat
— Fødestedskriteriet kan ikke er-
stattes med noget andet end lige-
stilling. Det har hele tiden været
vores overbevisning, se f. eks.
Inuit-avisiat fra maj-måned. Hvis
vi skal glide ind i forholdene i det
danske rige, er der ingen anden
udvej. I den forbindelse vil jeg ger-
ne pege på, at partiet går ind for,
at alle — både danske og grønlæn-
dere — får ens behandling også med
hensyn til løn. Efter vor opfattelse
er det arbejdsgiverne og fagfor-
eningerne, der skal fastsætte løn-
nens størrelse ved overenskomst-
forhandlinger.
— Partiet vil indføre skat i Grøn-
land?
— Ja, vi har drøftet flere mulighe-
der: proportionalskat, der anvendes i
dag i Danmark, kildeskat og forbru-
gerskat. Vi valgte at anbefale kilde-
skat, da vi mener, at administrations-
omkostningerne bliver minimale, når
man benytter dette system. Denne
form for beskatning er også ved at
blive indført i Danmark. Administra-
tionsomkostningerne vil sluge alt for
meget, hvis man skal have proportio-
nalskat. Hvis forbrugerskat skal ind-
føres, vil de børnerige familier komme
til at betale meget mere end deres
lønmæssigt ligestillede. Dette er uret-
færdigt efter vor mening.
— Lad mig til slut præcisere vor
anerkendelse for forholdsregler til op-
hjælpning af særlige erhvervsgrupper
heroppe i overgangsperioden. Vi går
ind for subsidier f. eks. i form af bil-
liggørelse af fiske- og fangstredskaber.
soxutigissatdlo åssigingitsut nunap i"
nuisa akornåne pingårtfnexalersima-
ssugssat nalerxutumik sivnissortaxa-
lersinaorxuvdlugit.
— kredsit måna xanox amerdlati-
gait?
— mardluinåuput, atausex Nungme
atauserdlo Danmarkime. atautsimér-
ssuarnerme pexataussut Ausiangnit
Manitsumitdlo pissut igdloxarfing-
mingnut utemiariarunik kredsinik
autdlartitsiniardlutik oxåtårissug-
ssåuput, igdloxarfingnisaox avdlane
sapingisamik piårtumik autdlartitsi-
niåsaugut. igdlbxarfingne tamane
kredsinik autdlartitsinigssax ajomå-
sagunarmat xinersissartut pexatigig-
finik autdlartitsiniåsaugutaox — pe-
xatigigfit taimåitut igdloxarfingne
mingnerussune, niuvertorusexarfing-
ne asimioxarfingnilo autdlartikumi-
narnerusangmata.
aningaussarsiat tigunerine
akilerårtarnigssaK piumagåt
— sume inungorsimanex maligdlu-
go akilersugaunermut suna taortauti-
niarpisiuk?
—■ sume inungorsimaneK malig-
dlugo akilersugauneK avdlamik
taorteKartitariaKångilaK, taimåg-
dlåt naligigsitaunermik. tamåna i-
sumagiuarsimavarput, sordlo ta-
ktik Inuit-avisiat majime sarKU-
mersoK. Danmarkime pissutsit
putdlavigisaguvtigik avdlamik xi-
nigagssaKångilaK. tamatumunga
tungatitdlugo tikuarusugkaluarpa-
ra partip anguniarå inuit tamar-
mik — danskit kalåtdlitdlo — åssi-
gingmik pinenarnigssåt akigssau-
tit tungaisigut. uvagut isumarput
maligdlugo sulisitsissut sulissutdlo
peKatigigfé akigssautit angissusig-
ssåinik aulajanginiartugssåuput i-
sumaKatigingniarnertigut.
— Kalåtdlit-nunåne akilerårutexa-
lernigssax partip pilersiniarpå?
— åp, periautsit ardlagdlit oxatdli-
sigåvut: proportionalskat mana Dan-
markime atornexartox, aningaussat
tigunerine akilerårutinik ilångarne-
xarértarnerat åmalo pisiagssatigut a-
kilerårutexartitsinex. aningaussat ti-
gunerine akilerårutit ilångautaussar-
nigssåt inéssutigårput isumaxaravta
taimatut akilerårtitsinerme sulissunut
akigssaiautit amerdlavatdlårnaviå-
ngitsut. itaimatut akilerårtitsissarnex
åma Danmarkime atugaungajalerpox.
Danmarkime måna atornexartox atu-
sagaluaråine ingerdlatsinerme ani-
ngaussartutigssat amerdlavatdlåru-
jugssuåsaxaut. niorxutigssatigut aki-
lerårtitsinexaraluarpat ilaxutarit mé-
raxarnerussut inungnit akigssarsiar-
xorloxatimingnit angnermik akilerår-
tartugssåusåput. isumarput maligdlu-
go tamåna nåpertutingilax.
— naggatågut ersserxigsardlara u-
kiune ikårsårfiussune nunavtine inu-
tigssarsiortut ilaisa ikiorsernexarsi-
naunerånik oxauserissarput. isuma-
xarpugut nålagauvfingmit taplssutiti-
gut aulisarnerme piniarnermilo ator-
tut akikmerussungortiniartariaxartut.
Vinterflyvning til
Umanak og Upernivik
Næppe tvivl om, af planerne bliver realiseret, oplyser direktør Lauritsen,
Grønlandsfly.
Der er stor sandsynlighed for, at der i løbet af vinteren etableres en heli-
kopterforbindelse til VmånaK, Upernivik og K’utdligssat, der ikke kan besejles
af kystskibene om vinteren. Grønlandsfly er allerede i færd med at forberede
landingspladserne i OmånaK og Upernivik ved at udstyre dem med startgene-
rator og varmeovne til vinterstarter, og selv om planernes realisering natur-
ligvis afhænger af de bevilgende myndigheder, er jeg ikke i tvivl om, at vinter-
flyvningen vil blive gennemført, erklærer direktør V. Lauritsen, Grønlands-
fly A/S.
Inuit-partiat landsrådime ilaussortaicalisava?
parti nutåmik sujuligtaissoKalersoK ★ piumassarigå Kalåtdlit-
nunavta Danmarkime amtitut pineKalernigsså, sume inungor-
simaneK maligdlugo akigssauteKartitaunerup atorungnaersine-
Karnigsså åmalo nålagauvfingmut kommuninutdlo akilerårta-
lernigssaK
20