Atuagagdliutit - 28.10.1965, Blaðsíða 21

ukioK atauseK KangiutoK
Krustjovip tunuarneranit
ajornartorsiutit angnertonissut Kimataisa ilåinångue kingorår-
taisa årKigkait
Bernard Ullmannimit Serge Romenskymiitdlo
Moskva (RB-speciad)
Sovjetunionime nålagkersuissunut Kutdlersaunerminit partimilo sujulerssor-
taussune Kutdlerpårtaunerminit Nikita Krustjovip tupåtdlangnartumik tunuar-
neranit ukiup atautsip nångiunerane kingorårtai „atautsimordlutik sujulerssui-
ssut“ sule Kremlime najuganarput — nauk tamdna nunat kitdlit Sovjetimik på-
sisimassaligtaisa ilimagisimångikaluaråt. agdlåt ilimanarpoK Krustjovimik ki-
ngorårsissut mardluk Alexei Kosygin nålagkersuissune KUtdlersaussoK Leonid
Breznjevilo partime KUtdlersaussoK sule atagatdlåsassut, pingitsåratigdlo atå-
tunigsså. Alexander Sjelepin, Andrei
Kirilenko Dmitri Poljansklo tamatu-
mane taineKakulassuput. tåuko ta-
marmik Krustjovip tunuamerata ki-
ngorna tåssångåinavik Kutdlerpånut
ångusimåput. Kosyginile Breznjevilo
atautsikordlutik Kutdlersaugatdlar-
put, Krustjovivdle soraerningornera-
nik oktoberip 14-iåne 1964-ime nalu-
naeruteKarnermit ukiup atautsip Kå-
ngiunerane ingerdlatsineK Krustjovip
ukiune arKanilingne ingerdlatsisima-
nenanit sule sunerneKarsimavoit.
atautsimérssuarnigssåt 29. marts 1966-ime pissug-
nalunaerutigssat pingårnerit nalunae-
Et år uden Krustjov
Hans efterfølgere har kun løst få af de store problemer, han efterlod sig.
Af Bernard Ullman og Serge Romensky.
Moskva, (RB-special).
Et år efter Nikita Krustjovs overraskende tilbagetræden fra posterne som
Sovjetunionens regeringschef og øverste partileder hersker den „kollektive le-
delse“, som overtog magten efter ham, fortsat i Kreml — mod de fleste vestlige
Sovjet-eksperters forventninger. Det synes tilmed givet, at Krustjovs to aflø-
sere, Alexei Kosygin som regeringschef og Leonid Breznjev som partileder vil
være ved roret endnu et stykke tid, i hvert fald til den 23. partikongres, der
begynder 29. marts 1966, og hvor de to topfigurer skal aflægge hoved-beret-
ningerne.
savdlutik partip 23-gssånik
ssap tungånut — atautsimérssuarnerme
rutigissagssarisavdlugit.
Krustjovip angnertoKissumik Sov-
j etunionime iluarsaerKingniameriga-
lua unigtineKarpoK suliat atausiåkår-
dlugit taimaititardlugit, sujuliminitdle
tunuartitaussunit ardlaKaicissunit av-
dlåussutigå kingorårtigissame nålag-
kersuinikut ingerdlatsinerat maling-
nauvfigisinaugamiuk. soraernertut i-
nuvdluardlune inuvoK, taimalo inusi-
naunerminut nangmineK pissuvoK.
nalimine suliarisimassaisa angnerssåt:
Stalinip nalåne politit någdliugtitsi-
nerat kingorårtaisa agtorsimångilåt.
„kukunerit“ iluarsinenarput
Krustjovip nutångorsainiarnerisa
erKarsautaisalo ilarpagssue sujuler-
ssuissungortut Kimåpait. inunanut av-
dlanut nunavdlo iluane tungassutigut
ingerdlatsinerme aulaj anginigssane
Krustjovip periatårtarnera tåssångåi-
nartartOK ilånilo sujumut encarsauti-
gineKarértarsimångitsoK Kosyginip
Breznj evivdlo tunuarsimårnerussut
erxarsardluarKårdlutigdlo aulaj angi-
ssai-tut periausiånit taorserneKarpoK,
suj ulerssuissungordlåt takordlulnara-
tik silatussusertik atorneruvdlugo i-
mgerdlatsigaluarput, ajornartorsiutit-
dle angnerssait Krustjovitutdle år-
Kigsmåungitsigait.
Krustjovip ingerdlatsinerme ,ami-
gautaussut årKingniaraluarpai parti-
me Kutdlersaussut avguatårdlugiit su-
liagssiortordlugit sordlo sulivfigssuit
ingerdlåneKarnerånik amalo nunale-
rinerup ingerdlåneKarnerånik isuma-
gingnigtunik, amalo aningaussarsdor-
nikut ingerdlatsinerme sujunersui-
ssartunik (Sovnarkhose-nik) nunap
ingmikortorujugssuisa aningaussar-
siornikut ingerdlåneKamerine aki-
ssugssaussugssanik pilersitsissardlune.
tåukule tamarmik sujulerssuissungor-
dlånik atorungnaersineKiarput. mana
OKautiginfiKarpoK årKigssussinerit er-
KartomeKartut aj omartorsiuterpag-
ssuarnik pilersitsisimassut ingerdlå-
neKåinarunik ajunårutaorujugssuarsi-
nauvdlutik agdlåt. partime Kutdler-
isaussut novemberime 1962-ime Krus-
tjovip avigpai OKautigalugo taimaili-
ornikut suniuteKarnerussumik sulili-
sassut. taimatut åndgssussineK Krus-
tjovip taimaitikumångilå, amerdlaid-
ssutdle isumagisimagunarpåt atui-
nartariaKångitsoK, tunuarneranime
Kåumat atauseK KångiutinartoK par-
time Kutdlersaussut avigsimanerat
taimaitineKarpoK, erssencingikalua-
migdlo oKautigineKarpoK partime
Kutdlersaussunik avitsisimanerata
tåuna tunuartitauneranut pissutau-
SSOK.
aningaussarsiornikut ingerdlatsi-
nermik åndgssussinera 1957-ime atu-
lersoK åma taimatut pivoK. nunap
ingmikortuine aningaussarsiornikut
ingerdlatsinerme sujunersuissartut
soraeruneKarput sulivfigssuaKarner-
me ministeriaKarfingnik angnertoKi-
ssunik oKausigssaKartitaussunik
taorsernøKardlutik — Krustjovip „i-
luarsaerKingnerata“ sujornagut aula-
jangissartugaluanik. taimailiornikut
KangaunerussoK ingerdlatsinerup
KutdlersaKartitauneranut utertoKar-
Pok, eKåinerussumigdle mana inger-
dlatsissoKardlune sulivfit atausiåkåt
Kanganit angnerussumik nangminér-
dlutik aulaj angisinaungmata.
nunalerinikut ingerdlatsinerme
sujulerssuissungordlåt sulivfigssu-
arne iluarsaemingnertut agtigi-
ssumik sule iliuseKarnidngitdlat.
Krustjovip nunalerinikut inger-
dlatsineK angnertorujugssuarmik
isumaginiarpå, tuaviussauvatdlå-
runartumigdle nunautigdlit nior-
Kutigssiaisa amerdlisiniaraluarne-
rat iluagtingitsorpoK, amalo kingo-
rårtai iluagtitsingitdlat. Sovjetu-
nion ukioK måna kingumordlune
nunanit kommunistiungitsunit kar-
rerpagssuarnik pisissarianarpoK —
sordlume åma 1963-ime karrinik
katerssuinerdliornerup kingorna
taimailiortariaKarsimassoK.
Krustjovip akissugssåussusia
Krustjov soraerningomerme ki-
ngorna ingassagtajångitsumik pine-
KarpoK, tamanutdlo tusagagssamik o-
KautigineKarpoK sulivfigssuaKarner-
me nunauteKarnermilo ingerdlatsi-
nerne „kukussarnemut" pissussoK.
agdlåt pasineKarpoK nuånåkissautigi-
nardlugo nålagkersuinermik inger-
dlatsisimassutut, amalo erKarsauti-
givdluagåungitsunik nutåmik åndg-
ssussissarsimassutut pingårtumik nu-
nalerinikut. nunalerinerme namagsi-
ssaisa angnerssåt Kazakhstanime nu-
nap nutåp naggorigsameKamera sule
Kutdlersautitdlugule ajutorérpoK, tu-
nuarneratale kingorna aitsåt tamåna
tamanut tusagagssiarineKarpoK.
nunanut avdlanut tungassutigut i-
ngerdlatsinerme Kosyginip Breznj e-
vivdlo sujulimingnit kingornussait
nunap iluane ingerdlatsinermisutdle
artornartigiput, ajornartorsiutitdlo
Krustjovip Kimatai åncigsinausima-
ngilait. Krustjovip tunuamerata ki-
ngorna nalunaerput nunanut avdla-
nut tungassutigut ingerdlatsineK av-
dlångorane nanglneKåinåsassoK — å-
malume avdlångortoKangårsimångi-
laK.
rusit nålagkersuissortåvisa Krus-
tjovip ingerdlatsinerisa ilåt avdlå-
ngortlniaraluarpåt: Kinamut Sovjetip
pissusia, iluagtitsingitdlatdle, kinese-
rit Kutdlersaisa Krustjovip tunuarne-
ra issertuaratik nuånårutigåt, imaKa
nautsorssutigigamiko Kinap kommu-
nistiussup såkortOKissumik Sovjet-
unionimit issigineKarneranut Krus-
tjov nangmineK pissussoK. kineserit
rusitdlo partivisa Kutdlersait åma i-
sumaKatigingnialeraluarput, enninar-
dle påsinarsivoK isumaKatigingissu-
taussut anigomiardlugit piumassari-
ssat migdlilerdlugit isumaKatigigto-
KarsméungitsoK. måna rusit nålag-
kersuissorissait kineserit tåssaune-
rartarpait KrustjovertaKångikaluar-
dlutik tåussuma ingerdlatsineranik
nangitsissunik. tamatumuna ersser-
sineKarpoK Krustjovip nalånisutdle
ingmingnut såimåunigssåt ilimanå-
ngitsigissoK.
Europap kangia’tungånitunut nu-
nanut pissutsit avdlångorsimångi-
nguatsiarput, taimågdlåt nålagkersui-
ssungortut nåmaginalersimagunarpåt
Rumæniap nangminérniameruleme-
ra.
USA nunatdlo kommunistiungitsut
avdlat erKigseKatigalugit ingerdlatsi-
niaKatiginerat nanginarpoK, Krus-
tjovivdle nalånisutdle ersserKigtigi-
gunångitsumik. Vietnamime sor-
ssungneK tamatumunga pissutausi-
magunarpoK. Vietnamdle pivdlugo
Sovjetunione mianerssordluinarpoK
tunuarsimårtorujugssuvdlunilo Cuba-
me 1962-ime ajomartorsiomerup na-
låningarnit tunuarsimåmemjugssuv-
dlune. Krustjovimit ilikagaKarsima-
gunik tuaviupilussanik aulaj angertar-
neK nukerssorniarnerdlo iluaKutåu-
-ngitsut ilikarsimåsavait.
Sovjetunionime Kutdlersaussut a-
nguniagåt ersserKivigpoK: silatusår-
neK tunuarsimårnerdlo nunanut av-
dlanut tungassutigut ingerdlatsiner-
me.
nunane avdlamiut rusiningarnit
Krustjov maKaissinerugunarpåt.
Krustjov avdldngoriatårtartuvoK, o-
Kautsit kussanarsågkat atornagit på-
siuminartunik OKalugtardlune, ussa-
tinik påsiuminartunik atuiumanera
nunat avdlat nålagkersuissuinik ona-
loKateKartarnermine ingerdlatseriau-
sianut erssiutauvoK. måna Kutdler-
saussut piviussunut tunganerussunik
OKatdliseKartarput Krust jovitutdlo
nudnaremutiginatik.
uvdlune aggersune Kanoic pissoKa-
rumårnersoK erssericigsumik erKori-
arneK ajornaKaoK, ilimanåsaordle
Kutdlersaussut ilåta ilaminit sujuar-
Stykke for stykke er Krustjovs stor-
stilede forsøg på at reorganisere
Sovjetunionens samfunds-struktur ble-
vet standset, men han kan, i modsæt-
ning til mange af sine faldne forgæn-
gere, følge sin efterfølgeres politiske
færden. Han lever en pensionists kom-
fortable tilværelse, og at det er mu-
ligt, kan han takke sig selv for. Af alt,
hvad han har udrettet, har hans efter-
følgere i det mindste ikke rørt ved den
største omvæltning, der fandt sted i
hans tid, fjernelsen af Stalin-tidens
politi-terror.
„FEJLTAGELSER" RETTES
På andre områder er mange af
Krustjovs reformer og tanker forladt
af den nye ledelse. I det ydre er der
sket en drastisk ændring fra Krustjovs
impulsive, farvestrålende, undertiden
noget uovervejede optræden til Kosy-
gins og Breznjevs mere tilbageholden-
de, køligt vurderende holdning til både
udenrigspolitiske og indenrigspolitiske
problemer. Det er klogskab mere end
visioner, der præger den ny ledelse,
men den har så lidt som Krustjov
formået at løse de grundlæggende pro-
blemer.
Krustjov søgte at løse de store or-
ganisatoriske mangler ved at dele par-
tiledelsen i en „industri-linie“ og en
„landbrugs-linie“ og ved at oprette
økonomiske råd (Sovnarkhoser), der
skulle have ansvaret for den økono-
miske ledelse af et stort distrikt. Begge
disse reformer er blevet opgivet af de
nye herskere i Kreml. De har, siges
det nu, afstedkommet mange proble-
mer og kunne medføre en katastrofe
i det lange løb. Krustjov indførte de-
lingen af partiledelsen i november 1962
med den motivering, at den ville re-
sultere i en mere effektiv partiledelse.
Krustjov holdt fast ved dette system,
men det har åbenbart været klart for
mange, at det ikke burde videreføres,
for allerede en måned efter hans til-
bagetræden blev delingen ophævet, og
det blev antydet, at denne parti-re-
form var en af årsagerne til hans fald.
På samme måde er det gået med
hans reformering af den økonomiske
struktur, der blev indført i 1957. De
økonomiske regional-råd er blevet op-
givet og industri-ministerier med vidt-
gående beføjelser genindført. Man er
herved til dels vendt tilbage til den
gamle centralisering, omend under en
mere smidig form, idet de enkelte
virksomheder vil få større råderum
end tidligere.
På landbrugsområdet har de nye
ledere endnu ikke taget skridt til
at indføre så gennemgribende re-
former som inden for industrien.
Landbruget var Krustjovs hjerte-
barn, mens hans, måske noget over-
hede, forsøg på at sætte produk-
tionen i vejret lykkedes ikke, og
det er heller ikke lykedes for hans
efterfølgere. Sovjetunionen måtte
igen i år indføre store mængder
korn fra den vestlige verden, så-
ledes som det også var tilfældet
efter den dårlige høst i 1963.
KRUSTJOVS ANSVAR
Krustjov er blevet behandlet lem-
peligt efter at være blevet pensione-
ret, men han er offentligt blevet gjort
ansvarlig for „fejltagelser" inden for
industri og landbrug. Han er blevet
beskyldt for „eventyr-politik", og for
at have iværksat lidet gennemtænkte
reformer, specielt inden for landbru-
get. Hans største initiativ her, opdyrk-
ningen af ny jord i Kazakhstan, blev
en fiasko endnu mens han var ved
magten, men først efter hans tilbage-
træden er det blevet fastslået offent-
ligt.
På det udenrigspolitiske område
overtog Kosygin og Breznjev en lige
så tung arv som på det indenrigs-
politiske felt, og de har ikke formået
at løse de opgaver, Krustjov efterlod
sig. Selv erklærede de efter Krustjovs
fald, at den udenrigspolitiske linje
ville blive fortsat uændret, og der er
da heller ikke sket iøjnefaldende æn-
dringer.
På ét punkt har sovjetledeme søgt
at dreje Krustjovs politik ind i et nyt
spor, nemlig i forholdet til Kina, men
uden resultat. Krustjovs tilbagetræden
blev hilst med utilsløret glæde af de
kinesiske ledere, muligvis fordi de reg-
nede med, at Krustjov var personligt
ansvarlig for den hårde kurs, der blev
fulgt over for Den kinesiske Folke-
republik. Der blev da også optaget
forhandlinger mellem de sovjetiske og
de kinesiske partiledere, men det viste
sig hurtigt, at der ikke kunne opnås
enighed om et kompromis, der kunne
fjerne uoverensstemmelserne. Kineser-
ne fordømmer nu den ny ledelses poli-
tik som „krustjovisme uden Krustjov"
og har dermed tilkendegivet, at der er
lige så lidt udsigt til forsoning nu som
under Krustjov.
Forholdet til de østeuropæiske lande
synes ikke at være undergået ændrin-
ger, bortset fra at de nye ledere synes
at have forsonet sig med Rumæniens
mere selvstændige kurs.
Over for De forenede Stater og
andre vestlige lande fortsætter de nye
Kreml-ledere sameksistenspolitikken,
men knap så entuasiastisk som Krust-
jov, hvad man måske kan forklare
med Vietnam-krigens virkninger. Det
er dog værd at lægge mærke til, at
Sovjetunionen har forholdt sig yderst
forsigtigt og tilbageholdende i Viet-
nam-spørgsmålet og har undladt at
lægge op til en dramatisk og farlig
styrkeprøve som den, der udspilledes
under Cuba-krisen i 1962. Har de lært
noget af Krustjov, må det have været
faren ved at træffe overilede beslut-
ninger og spille med musklerne.
Mottoet for den kollektive ledelse i
Sovjetunionen er tydeligt nok besin-
dighed og tilbageholdenhed på det
udenrigspolitiske område.
Omverdenen savner sikkert Krust-
jov mere end russerne gør. Krustjov
havde temperament, han talte jævnt
og ligetil, og hans brug af letfattelige
ordsprog var ved at være et kende-
tegn for hans diplomatiske sprogbrug.
Som en kontrast hertil er Kosygin,
Breznjev og andre i sovjetledelsen
mere realitetsbundne, og de undgår
omhyggeligt al den festivitas, der var
omkring Krustjovs person.
Hvad fremtiden vil bringe, har man
ingen sikre tegn på, men det vil ikke
være ulogisk at antage, at en eller
anden lederskikkelse vil bryde frem
af kollektivet og optræde i det mindste
som „holdleder". Navne som Alexan-
der Sjelepin, Andrei Kirilenko og
Dmitri Poljensky er ofte nævnt i den-
ne forbindelse. Alle er steget hurtigt
i graderne siden Krustjovs tilbage-
træden. Indtil videre tegner Kosygin
og Breznjev i fællesskab ledelsen, og
den er, endnu et år efter meddelelsen
om Krustjovs pensionering den 14.
oktober 1964, stadig under indflydelse
af den afsatte leders 11 år lange
regime.
-------------------------—---------
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
OKalugtartut angafdlåfagkaf
afornikut — oxalugfartuvdlo
nufai 10
85,00 kr. + nagsiunerata akia ilångut-
dlugo tigunerane akiligagssångordlugit
nagsiuneKåsåput
Kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
------------------------------J
EM. Z. SVITZER
Trælastforretning
Vallensbækvej 67—69, Glostrnp
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiomer-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, idssugssiagssat,
avdlatdlo
selv
det er
letfere
end De
tror ...
VI har alle populære musikinstrumenter i
største udvalg — også brugte. */» firs ga-
ranti på alle Instrumenter. Forlang vort
store, gratis, billedrige katalog.
nangmineK nipilerssorit
ilimagissangn.it ajornånginasavat
nipilerssOtit tamalårpagssuit nuånarlne-
Kartut pigåvut — åma atornlkut. nipller-
ssøtlt tamarmik ukiup Kencanut Kularna-
vérKusigåuput •— tåssa ukiup KerKa Kångl-
ngitsok aseroraluarpata akekångltsumlk
lluarsartlnekarsinåuput. agdlagtitslvlgssau-
terput angnertdK, akeaångitsOK åssillarta-
kakissordlo unga piniarniaruk:
MUSIKHUSET
Rådhuspladsen 1 — Århus C
21