Atuagagdliutit - 28.10.1965, Blaðsíða 3

Atbetalingshandel. . .
(Fortsat fra forsiden)
I Upernavik blev der købt for ca.
13.000 kr. på afbetaling. Størstedelen
af det samlede salg har været kontant
på grund af gode indtjeningsmulig-
heder.
I Egedesminde blev der fra den 1.
september til den 15. oktober solgt for
ca. 36.000 kr. varige forbrugsgoder,
heraf for 8000 kr. på afbetaling. Det
skønnes, at salget er steget til mindst
det dobbelte, sammenlignet med en
tilsvarende periode før 1. september.
— Købelysten er dog også blevet sti-
muleret ved åbningen af den nye selv-
betjeningsbutik i august. Der er nu
langt bedre mulighed for at vise va-
rerne frem.
NÆSTEN KONTANTKØB
I NarssaK er afbetalingskøbene ho-
vedsageligt sket med stor udbetaling
og få rater, hvorfor de samme varer
sikkert ville være blevet købt kontant
en måned senere, såfremt afbetalings-
handelen ikke havde været. I NarssaK
giver lammeslagtningerne normalt en
vis pengerigelighed med deraf følgen-
de øgede køb af varige forbrugsgoder
på denne årstid. Kun ganske enkelte
ting er solgt på normal afbetalings-
kontrakt.
I Julianehåb er der i den omtalte
Periode afsluttet 21 afbetalingskon-
trakter til et samlet beløb af 16.155
kr. Der blev solgt radioer for 1575 kr.,
olieovne for 2523 kr., en vaskemaskine
til 1300 kr., en påhængsmotor til 2960
kr., et køleskab til 650 kr., en hjemme-
fryser til 1790 kr. og møbler for 5357
kr. Dette salg ville næppe være kom-
met i stand uden afbetalingshandelen.
I Thule har der endnu ikke været
salg på afbetaling.
I Nanortalik er afbetalingshandelens
indførelse uden betydning, da udhand-
lingsvirksomheden er overdraget til
Brugsforeningen, hvor man foreløbig
kun kan købe kontant.
Fra K’utdligssat, Umanak, Angmag-
ssalik og Scoresbysund foreligger ingen
opgørelse.
UBERETTIGET SKEPSIS
— Afbetalingshandelen skader na-
turligvis ikke omsætningen, erklærer
handelschef Carstensen, Godthåb. —
Og jeg har indtryk af, at køb på af-
betaling i almindelighed sker efter
moden overvejelse. Der har i hvert
fald her i Godthåb på ingen måde
været tilstrømning af kunder, der hav-
de ladet sig friste til at købe unød-
vendige varer. Dog er enkelte ansøg-
ninger om afbetalingskontrakter ble-
vet afslået.
Foreløbig tyder i hvert fald alt på,
at den stedvise skepsis mod afbeta-
lingshandelens indførelse har været
uberettiget. Salgsmetoden opfylder sit
formål: at give forbrugerne mulighed
for at erhverve nødvendige varer om-
gående, så de kan nyde godt af dem,
mens de sparer op.
Om nogle måneder vil afbetalings-
handelen sandsynligvis begynde at
vise sin skyggeside. Så vil de første
vanskeligheder med at klare de faste
afdrag være dukket op.
Hvor vandrer ...
(Fortsat fra forsiden)
blive med at overlade alt til tilfæl-
dighederne. Man må i det mindste
gøre et forsøg på at lære disse tilfæl-
digheder at kende. — Der gøres meget
for at bevare laksebestanden i Skot-
land, og nu vil vi gerne vide, hvad
de „skotske laks" foretager sig uden
for skotske farvande.
— Lord Balfours udtalelser i over-
huset har nok fremskyndet denne un-
dersøgelse. Sagen har jo nemlig også
et politisk aspekt. Man behøver blot
at tænke på den laksekrig, der føres
i det nordlige Stillehav, særligt mel-
lem Japan og Sovjetunionen. En lig-
nende konflikt kunne tænkes i Nord-
atlanten — og naturligvis kan man
ikke sidde med hænderne i skødet og
afvente begivenhedernes gang.
TIDLIGST RESULTATER OM
4—6 MÅNEDER
— Om vort arbejde vil bære frugt
-— vi håber, andet kan vi ikke gøre.
Det ville glæde os, om nogle af de
mærkede laks blev fanget i Grønland.
Vi ved nemlig endnu ikke, om laksen
vender om i Davisstrædet, eller om
den fortsætter nordpå til Baffins Bugt.
— I øvrigt venter vi ingen resulta-
ter før tidligt om 4—6 måneder, slut-
ter Kenneth Balmain, der den 21. ok-
tober forlod Godthåb for at vende til-
bage til Skotland sammen med sin
kollega. Måske kommer de igen til
næste år. Det afhænger bl. a. af de
resultater, deres nu afsluttede arbejde
vil give.
Grønlandske fiskere kan medvirke
til undersøgelsens heldige gennem-
førelse, nemlig ved at aflevere de
mærker, de eventuelt finder på fan-
gede laks.
— Fiskerne får 5 kr. for hvert
mærke, de afleverer, oplyser „Adolf
Jensen“s skipper, kutterforer Jakob
Mortensen. Men måske er ikke alle
klar over det. Mærkerne skulle
ellers være lette at opdage. Det er
to gule plasticplader, bundet sam-
men gennem fiskens bug med tyn-
de sølvtråde. De bærer inskriptio-
nen „DA 4“, det danske fiskeri-
ministeriums kodebetegnelse for
Grønland. Mærkerne skal helst af-
leveres med nøjagtige oplysninger
om tid og sted for fiskens fangst.
co.
kapisigdlit . . .
(xup. sujugdl. nangitaK)
ma aniingaussarsiorniku/t pingårtunik
suniutexarsmaungmata. skotlandimiut
tusintiligpagssuit kapisilingniamer-
mik inussuteKavingmata imalunit ka-
ipisilingniarnermut agtumåssuteKavi-
■ngikaluardlutik aningaussarsiordluar-
tineKarmata sut tamaisa piumassåi-
narmingnik pisineK ajornaKaut. pi-
ssartut ilisimaniardlugit OKåtårtaria-
xarpoK. — kapisigdlit angnertoiKissu-
mik Skotlandime nungutsailinexar-
put, månalo ilisimajumagaluarparput
„skotlandimiut kapisiliutait" Skot-
landip avatåne sulerissamersut.
— lord Balfourip Overhusime o-
uauserissai måna misigssuinivta pi-
viussungortineKajårneranut ilåtigut
pissutaugunarput. kapisigdlime påsi-
niarneKarnerat åma nålagkersuinikut
ingerdlatsinermut tungdssutexarpoK.
Maneragssup avangnå’tungåne kapi-
sigdlit pindussutaunerat, pingårtumik
Japanimit Sovjetunionimitdlo erxai-
ginartariaicarpoK. Atlantikup avang-
nå’tungåne taimaingajagtumik pindu-
toKdlersinauvoK — sorngunalume tai-
matut pissoKarnigsså utarKivdlugo ag-
ssait sardliåinardlugit igsianen ajor-
naKaoK.
(xup. sujugdl. nangitaK)
15,000 kr-nik nalilingnik. kapisigdlit
pissauvdluarmata xåumatip atautsip
ingerdlanerane xagssutit akilenneKar-
simåput.
Sisimiune akilersugagssarsiat 17,000
kr-ngajangnik naleKarsimåput, pisiat-
dle aké tamåkerdlugit akilerérdlugit
pisiarinexartut 20,000 kr. nalinginik
amerdleriarsimåput.
Upernavingme akilersugagssarsiat
13,000 kr. migssiliordlugit naleKarsi-
måput. inuit akigssarsiordluarsimang-
mata tunissat amerdlanerssaisa aké
tamaisa akilerérdlugit tuninexarsi-
rnåput.
Ausiangne septemberip autdlarKau-
tånit oktoberip 15-iånut atortut Ka-
xugumut piussugssat 36,000 kr. mig-
ssiliontunik akigdlit tunineKarsimå-
put, tåuko ilait 8000 kr-nik akigdlit
akilersugagssatut. nautsorssutigine-
KarpoK tunissat mingnerpåmik mar-
dloriautingorsimassut — septemberip
autdlarKautåta sujornanut maleridut-
dlugo. — pisiaKarnerulernermutdle
pissutaussututaoK issigineKarpoK niu-
vertarfiup nutåp tigoraigmartarfiu-
ssup augustime angmarneKamera,
tåussuma atulerneragut peKutit sar-
Kumitiniarnerat xanganit ajornångi-
nerulexingmat.
Narssame akilersugagssarsiat amer-
dlanerit tigutsisilerujugssuardlugit ki-
ngornalo ikigtunguanik akilinikut nå-
magtitdlugit akiligagssatut pisiarine-
xarsimåput. akilersugagssarsissarnex
atugaulersimångikaluarpat xåumatip
atautsip xångiuneragut pisiarinexar-
tut aké tamaisa akilerdlugit pisiari-
tapissutaussartut
agdlineKangitdlat
landsrådip atautsiminerane oxatdli-
sigineKantut ilagåt palasip JensChem-
nitzip Agdluitsume méricat anger-
dlarsimavfiat „Gertrud Raskip encai-
nexautigsså" pivdlugo nalunaerutå.
tåussuma erKartornexamerane Jør-
gen Poulsen xinutexarpoK mérxat a-
ngerdlarsimavfiata ingerdlånexarne-
rane landskassip ukiumut tapissutigi-
ssartagai 10,000 kr-ussut amerdline-
xarKuvdlugit.
taimatut KinuteKarnenminut Jør-
gen Poulsenip pissutigå palasip Chem-
nitzip méncat angerdlarsimavfianik
agdlileriniaraluamermine Kalåtdlit-
nunåta ministeriaKarfianit akuerssår-
neKarsimånginera pivdlugo landsråd-
imit aningaussatigut xanordlo iliuse-
Karnikut tapersertariaKarnera — uki-
umut tapissutaussartup agdlineKarne-
ragut.
sujunersut matorKassumik atautsi-
minerme OKatdlisiginexarpoK, isuma-
xatigissutigineKardlune tapissutit ag-
dlineKåsångitsut.
pasissutigssat piårnerpåt
Kåumatit 4—6 Kangiugpata
— suliarput iluaxutaujumårnersox
naluvarput — neriugdluarpugut, av-
dlatut iliomeK saperavta. nuånåruti-
gisagaluarparput kapisigdlit nalu-
naerKutsigkavta ilait Kalåtdlit-nunå-
ne pissarinexaraluarpata. sulime na-
luvarput kapisigdlit Davisstrædimut
pinardlutik utertarnersut imalunit
Baffins Bugtimut avangnarpartertar-
nersut.
— Kåumatit sisamat-arfinigdlit ma-
turna kingoma aitsåt påsissutigssanik
pigssarsiumårnigssarput ilimagårput,
Kenneth Balmain naggatågut oxar-
poK. skotlandimiut aulisagkanik mi-
sigssuissut oktoberip 21-åne Nungmit
autdlarput nunamingnut uteriartor-
dlutik. imaxa åipågo aggerxigkumår-
simåpuf, aperKutaussutdle ilagåt su-
liax måna inemeKartox xanox kingu-
neKarumårnersoK.
misigssuinerup iluagtinigssånut ka-
låtdlit aulisartut suleKatausinåuput,
kapisilingnik nalunaerxutsigkanik pi-
ssaxarunik nalunaerxutat tuniuneri-
sigut.
— nalunaermitsiuneKartut kapi-
silingme atautsimitut aulisartut
fem kronisissutigissagssarait,“ “A-
dolf Jensen“ip nålagå Jakob Mor-
tensen OKarpoK. — tamåna imaxa
sule tamanit UisimaneKångilaK. na-
lunaerxutsiussat takulertornex a-
jornångitdlat, plasticiuput såtut
mardluk sungårtut, aulisagkap a-
xajå putuvdlugo ujalugssiaussanik
sølviussunik Kilersimassut. „DA 4“-
mik agdlagartaxarput— Danmark-
ime aulisarnermut ministeriaxar-
fiup Kalåtdlit-nunåne nalunaer-
nutsigkanut ilisarnautigititånik.
nalunaerKUtsiussat tuniunexdsdput
ersserKigsumik ilisimatitsissutiga-
lugo xanga sumilo kapisilik pissa-
rinexarsimanersoK åmalo Kanon
oximaitsiginersoK xanordlo takiti-
ginersox.
co
nexarsimåsagunaraluardlutik. ukiup
taimailinerane Narssame savårKanik
toKorainex pissutigalugo aningaussar-
siordluarnexartarpoK, taimalo ator-
tunik xaKugumut pissugssanik pisior-
tordluarneKartardlune. pisiat ardla-
Kångitsunguit taimågdlåt akilersugag-
ssarsissamerme isumaxatigissutit ma-
livigdlugit tunineKarput.
K’aKortume pivfigssame taineKar-
tume akilersugagssarsinerme isuma-
xatigissutit 21 katitdlutik 16,155 kr-
nik naligdlit .atsiornexarsimåput. ra-
diut 1575 kr-nik naligdlit tunineKar-
put, kiagsautit oliatortut 2523 kr-nik
naligdlit, errorsissut atausex 1300 kr-
lik, motore angatdlatip aicuanut iku-
tagaK 2960 kr-lik, nigdlatårtitsivik a-
tauseK 650 kr-lik, Kerititsivik atausex
1790 kr-lik pexutitdlo 5357 kr-nik na-
kigdlit. akilersugagssanik niorxute-
-KartoKångikaluarpat taimatut amer-
dlatigissunik tunissaxartoKarsimana-
viångikaluarpox.
Thuleme akilersugagssanik sule pi-
sineK ajornaxaox.
N anortalingme akilersugagssarsi-
ssalerneK suniuteKångilaK niorKutig-
ssanik tuniniainex brugsforeningimit
pisiat aké tamaisa akilerserérdlugit
tunissaKartartumit ingerdlåneKanmat.
K’utdligssanit, Umånamit, Angmag-
ssalingmit Scoresbysundimitdlo na-
lunaerutinik tigussaKångilagut.
pissuteKångitsumik KularneK
— akilersugagssarsivdlune niuver-
neK sornguname tunissaKartarnermut
akornutåungilaK, niuvertox Carsten-
sen, Nuk, OKarpox. — isumaxarpunga
inuit amerdlanertigut erxarsardluar-
xårdlutik akilersugagssarsissartut.
måne Nungme pisiniutut ingassavig-
sutut onautigineK ajornaKaut, ilua-
mik atorfigssaKartitaringisamingnik
ussernartorsiortineKartut. akilersu-
gagssarsiniartutdle ardlaKångitsunguit
itigartineKarput.
— måna tikitdlugo påsisorårput a-
kilersugagssarsivdlune niuvernerup i-
luamik ingerdlånexarnigssånik Ku-
larneK pissutigssaKarsimångitsoK. tu-
niniaissautsip sujunertane erKortipå:
pisissartut nioixutigssanik pissariaKa-
vigsunik erninavik pigssarsisinaune-
rat, sipårnermik nalåne atordluagag-
ssamingnik.
Kåumatit ardlaKångitsut .akilersu-
gagssarsissarnerup iluardluångitsor-
tai påsinarsiumårsimåput; taimanikut
akiliutigssat aulajangersimassut aki-
lerniarnerisa ajomartorsiutaulernerat
autdlarnersimåsagunarmat.
akilersugagssarsissarnikut. . .
UmånaK Upernivigdlo
tingmissartorfiusassut
ukiunerane tingmissartortitsinigssap piviussungortineKarnigssa
KularissariaKarunångitsoK tingmissartortitseKatigit Kutdlersåt
V. Lauritsen OKartoK
ilimanardluinarpoK ukiunerata ingerdlanerane Vmånamut, Upernavingmut
K’utdligssanutdlo helikopterinik ingerdlassoKartalerumårtoK. Kalåtdlit-nunav-
tine tingmissartortitseKatigit Omåname Vpernavingmilo mivfigissartagagssanik
piarérsailerérput helikopterit motorinut autdlartitsissutinik ukiuneranilo moto-
rit autdlartineKartarnerine kiagsautinik pilersuilerdlutik. pilerssårutit piviu-
ssungortineKarnigssånut aningaussanik nålagauvfiup atortitagssainik akuerssi-
ssartut Kanox oxarnigssåt aperKutaugaluartOK Kularutigingivigpara ukiunerane
tingmissartortitsissarnigssax piviussungortinexarumårtoK, Kalåtdlit-nunavtine
tingmissartortitseKatigit Kutdlersåt V. Lauritsen nalunaerpox.
sulile ersserKigsumik påsineKangi-
lax helikopterit ilaussoKartåsanersut
imalunit agdlagåinarnik nagsiussåi-
narnigdlo angatdlåssisanersut, ting-
missartut avKutigissartagagssaisa i-
lait tingmissartortitsinerme OKartug-
ssaussut ingmikut .akuerssinerisigut
pissugssåusagunarmat ingerdlavigi-
ssartagagssame pissutsit ingmikut itut
ukiuneralo pissutigalugit.
åma månangåK sule aulajangerne-
KarsimångilaK helikopterit uvdlup a-
tautsip ingerdlanerane utersårtåsa-
nersut imalunit avKutimingne unui-
ssåsanersut.
teknikikut atortutigutdlo ajornar-
torsiutit pissutigalugit måna tikitdlu-
go sule OKåtårutaussumik igdloxar-
fingnut taineKartunut pingasunut
tingmissartortoKarsinausimångilaK.
rtingmissartorfigineKalisagpatale xåu-
måmut mardloriardlune tikitagag-
ssåusåput, taimågdlåt tårnertusiner-
pauvfiane decemberip 15-iånit jånuå-
rip 15-iånut tikineKåsanatik. oxåtåriv-
dlune tingmissartortitsinigssaK sapi-
ngisamik piårnerpåmik pissugssau-
vox.
— Kalåtdlit-nunåne tingmissar-
tortitseKatigit tungånit angalaor-
tarfigssat Kulåne tainexartut aut-
dlartikusugpavut, direktør Laurit-
sen oxarpoK. — piar års arnerit pi-
ler ssårusiorpavut piviussungorti-
savdlugitdlo. aningaussatdle pissa-
riaxartut aningaussane atugag-
ssavtitut akuerssissutigineKarsima-
ssune ilåungitdlat. taimaingmat a-
ningaussanik nålagauvfiup atorti-
tagssainik ak uerssissartut sor-
nguname aulajangerumårpåt O-
månamut, Upernavingmut K’ut-
dligssanutdlo ukiunerane tingmi-
ssartortitsissarnigssavut piviussu-
ngortineKarumårnersut.
Kalåtdlit-nunåne tingmissartortit-
seKatigit ukiunerane Diskobugtimut
tingmissartortitsissamermingne ig-
dloKarfit tikitagagssaisa ilait tingmi-
ssartortitsinerme Kutdlersaussut aku-
erssigpata aitsåt tikinexartarsinåu-
put, mitarfiugatdlartugssat K’asigiå-
nguane, Ilulissane K’exertarssuarmilo
akuerineKarKårtugssaungmata. tåuko
akuerinexarsmaugpata sila ajortinago
arfiningornerit tamaisa tikinexartar-
tugssåuput tingmissartunit Kanger-
dlugssuarmérdlutik Ausiangnut, Au-
siangnit Ilulissanut uterdlugulo, Au-
siangnit K’exertarssuarmut uterdlu-
gulo kisalo Ausiangnit Kangerdlug-
ssuarmut ingerdlassartugssanit.
ukiunerane tingmissartortitsineK
novemberip autdlarKautåne atulersug-
ssaK ima issikoKarpoK (seKernup nui-
ssarnera uvdlakut autdlartamerne a-
perKutaussåsavdlune):
atausing.: Nuk —■ ,Manitsox — Si-
simiut — Ausiait — Ka-
ngerdlugssuaK.
mardlung.: KangerdlugssuaK — Au-
siait — Sisimiut •— Ma-
nitsoK Nuk.
Nuk — ManitsoK — Ka-
ngerdlugssuaK — uter-
dlugulo.
Kangerdlugssuax — Si-
simiut — uterdlugulo.
pingasung.: Nuk — ManitsoK — Si-
simiut — Ausiait — Ka-
ngerdlugssuaK.
sisamång.: KangerdlugssuaK — Au-
siait — Sisimiut — Ma-
nitsoK — Nuk.
Nuk — Kangerdlugssuax
— uterdlugulo.
tatdlimång.: Nuk — Påmiut — K’a-
xortoK — uterdlugulo.
arfining.: Nuk — Manitsox — Ka-
ngerdlugssuaK — uter-
dlugulo.
taigornexartut saniatigut Diskobug-
timut tingmissartortitsineKartåsaoK
K’asigiånguane Ilulissanilo mivfiusi-
inaussut akuerinexåsagpata åmalo
K’eKertarssuarme mitarfeKalisagpat.
SAS-ip ukiunerane angalaortitsi-
ssarnigssaminik nalunaerutå malig-
dlugo sapåtip akunerata atautsip i-
ngerdlanerane tingmissartorssuit DC-
8 jetit Københavnimit Los Angelesili-
artautit pingasoriardlutik Kanger-
dlugssuarmut akunitåsåput. tamatuma
saniatigut novemberip Kulingiluånit
mardlungorneK avdlortardlugo Kø-
benhavnimit Kangerdlugssuarmut u-
terdlugulo DC-7C, tingmissartoK sar-
pilik, ingerdlassåsaoK. Thule pingasu-
ngornex atausex avdlortardlugo DC-
7C-imik angatdlateKardlune oming-
nexartdsaoK.
^ *** Den gyldne, ^ ^
S smidige OMA margarine
er lige velegnet til bordbrug
og madlavning! — Sig navnef: OMA margarinel
\
\
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
åssigingmik piukunarpoKl OKautigluk atex:
O M A margarinel
3