Atuagagdliutit - 28.10.1965, Blaðsíða 2

Vikingerne kom først
Amerikanske videnskabsmænd har fundet bevis for, af Amerika blev
opdaget af vikingerne: et verdenskort fra 1440 med Vinland indtegnet.
Efter otte års undersøgelser er videnskabsmændene sikre på, at dette verdenskort fra 1440 er ægte. Det viser
øverst til venstre Vinland — Amerika — som Leif Erikssonså det år 1002 — 490 år før Columbus genopdagede
Amerika. Bemærk den nøjagtighed, hvormed det sydlige Grønland er gengivet,
ukiut arfinen-pingasut misigssuinerup kingorna ilisimatut Kularungnaerput una silarssup åssinga 1440-mersoK ilu-
mut taimanernérsoK. Kutdliuvdlune såmerdliuvoK Vinland — Amerika — Leif Erikssonip ukiume 1002-me takusså —
Columbusip Amerikamik „navssårKingnera“ ukiunik 490-inik sujoruutdlugo. Kalåtdlit-nunavta kujatåta ernorKig-
sårtumik åssiliorneKarsimanera tupingnåinarpoK.
vikingit sujugdliusimåput
amerikamiut ilisimatut Amerikap vikinginit navssår ineKarsi-
manera pivdlugo ugpernarsautigssanik navssårsimåput: 1440-
mit nunap-åssiliaK Vinland ilånguneKarsimavdlune
Dette er beviset for, at Amerika blev
opdaget af vikingerne. Med denne ud-
talelse, der degraderer Christophorus
Columbus til en dristig sømand, blev
hosstående kort for nylig afsløret for
offentligheden af videnskabsmænd
ved det amerikanske Yale-universitet.
Det har taget videnskabsmænd fra
dette universitet og kolleger fra Bri-
tish Museum i London 8 år at nå frem
til denne slutning. Så længe varede
undersøgelserne, der blev gennemført
med al den grundighed, moderne vi-
denskabelige metoder giver mulighed
for. Efter forskernes opfattelse kan
der herefter ikke være tvivl om kor-
tets ægthed: Det beviser, at Erik den
Rødes søn, Leif Eriksson, kaldet Leif
den Lykkelige, satte sin fod på ameri-
kansk jord allerede år 1002 — næsten
500 år før Columbus i 1492.
Det 28 gange 40 cm store kort, der
er tegnet på pergament, hører til en
rejsebeskrivelse, som en munk forfat-
tede efter andres beretning, formo-
dentlig under et kirkemøde i Basel,
Svejts, omkring år 1440. Det blev „fun-
det" af en amerikansk antikvarbog-
GAVE-RADIO
Vort katalog er fyldt med gode
gaveideer og forefindes på alle
telegrafstationer i Grønland. —
Telegramadresse: GAVERADIO.
Kataloget sendes gratis til Dem
på opfordring.
GAVE-RADIO
katalogiuterput tunissutigssanik
isumagssarsinartorujugssuvoK
Kalåtdlit-nunånilo nalunaera-
suartauserivingne tamane taku-
neKarsinauvdlune. — telegram-
emiaråine: GAVERADIO peru-
sugtut katalogimik akeKångitsu-
mik nagsineKarsinåuput.
GAVE — RADIO
Østbanegade 17 . København 0.
handler under en rejse i Europa. I
1957 bragte han bogen med kort og
rejsebeskrivelse til universitetsbiblio-
teket i New Haven. Rejsebeskrivelsen
omhandler tre munkes rejse til mon-
golernes land i 1200-tallet, og verdens-
kortet må have været tænkt som en
illustration til denne beretning.
TROEDE DET VAR EN 0
Kortets sensation findes i det øver-
ste venstre hjørne: Vinland, placeret
omtrent dér, hvor det nordøstlige
Canada ligger. Landet er tegnet som
en ø, vel fordi vikingerne aldrig rejste
langt nok ind i landet til at kunne
konstatere, at det var et fastland. I
øen er to dybe indskæringer, der efter
forskernes mening forestiller Hudson-
bugten og St. Lawrence-floden.
Ved kortet over Vinland står der på
latin: „Øen Vinland, opdaget af Bjarni
og Leif tilsammen". — En Bjarni Her-
jolfsson sejlede langs med landets kyst
i året 986, da han af en storm var
blevet bragt ud af kurs på vej fra
Island til Grønland. Om det er denne
Bjarni, der hentydes til, vides ikke
med bestemthed.
NYT OG FRUGTBART LAND
Oven over kortet står en mere ud-
førlig tekst, der oversat lyder: „Gen-
nem Guds vilje opdagede Bjarni og
Leif Eriksson, efter en lang færd fra
øen Grønland sydpå mod de fjerneste
dele af det vestlige hav medens de
sejlede mod syd gennem isen, et nyt
land, så frugtbart, at der tilmed vok-
sede vinstokke. Erik, den hellige stols
legat og biskop over Grønland og til-
stødende områder, ankom til dette i
sandhed vældige og meget rige land
i den almægtige Guds navn under vor
signede fader Paschalis’ sidste år; blev
dér i lang tid, både sommer og vinter,
og vendte senere tilbage i nordøstlig
retning til Grønland og fortsatte der-
fra, ydmygt følgende sin Herres vilje".
Den omtalte pave må være Paschalis
II, der var pave fra 1099 til 1118.
Ifølge kortets tekst skulle „biskoppen
af Grønland“ således være rejst til
Vinland i 1117. Imidlertid var der in-
gen særskilt biskop for Grønland på
denne tid. Derimod var Eiriksson
Gnupsson biskop over Island, og han
foretog ifølge islandske skrifter en
rejse til Vinland år 1121. Udelukkes
kan det ikke, at han også foretog en
rejse i 1117.
DET MANGLENDE LED
Men måske, mener videnskabsmæn-
dene, vil alle disse spørgsmål blive
opklaret, hvis man engang finder den
rejsebeskrivelse af Leif Erikssons
færd, som den munk, der tegnede kor-
tet, må have fået sine oplysninger fra,
og som kortet også kan have været en
illustration til.
Kortet viser i øvrigt en ret detalje-
ret gengivelse af Middelhavslandene
og De britiske Øer, mens Skandinavi-
en er tegnet meget forvrænget som på
alle datidens kort, og Afrika og Asien
næppe kan genkendes. Men Island og
Grønland ligger, hvor de skal, og især
de sydlige dele af Grønland er forbav-
sende korrekt gengivne.
FØLER SIG KRÆNKET
Mens de amerikanske og britiske
videnskabsmænd først efter 8 års in-
tensiv forskning turde give kortet blåt
stempel — nu kalder de det „århun-
dredets største historiske opdagelse"
— har kritiske røster ikke spildt én
dag med at undersøge kortet, før de
betegnede det som svindel. Særlig fra
spansk og italiensk side er kortet ble-
vet skarpt angrebet. Columbus var
italiener, men opdagede Amerika i
den spanske krones tjeneste. Derfor
betragter både spaniere og italienere
kortet og den konklusion, videnskaben
drager deraf, som en krænkelse af
deres nationale værdighed.
Yale-universitetet har nu udsendt
kortet og den medfølgende beskrivelse
af en rejse til mongolernes land i bog-
form — kort og håndskrift i nøje foto-
grafisk gengivelse, ved siden af over-
sættelse og kommentarer. Bogen vil
næppe dæmpe diskussionen om den
sensationelle opdagelse.
Amerikap vikinginit navssdrine-
Karneranut tamåna ugpernarsau-
tauvoK. taima OKausertalerdlugo
nunap-åssiliaK tåuna uanigtu-
kut tamanut sarKumiunenarpoK
Amerikame Yale-universitetime i-
lisimatunit, taimalo Christophorus
Columbus migdliatdlagtineKardlu-
ne imarsiortumut sapisersumut.
ilisimatut universitetimit tåssånga
pissut åma ilisimatoKatait Londonime
katerssugausivigssuarmit (British Mu-
seum) pissut ukiune 8-ne sulerérdlu-
tik aitsåt tamåna angussarisimavåt. i-
lisimatussutsikut periautsit moderneu-
ssut atordlugit perKigsårsinåussuseK
nåpertordlugo misigssuinerit taima si-
visutigisimåput. misigssuissussut påsi-
ssåt nåpertordlugo nunap-åssingata
piviussunera KularutigineKarsinau-
jungnaivigpoK: tåussuma ugpernar-
sarpå Erik Augpalugtup ernera Leif
Eriksson, taineKartartoK Leif iluanå-
rajugtoK, Amerikap nunatånut tung-
maisimassoK ukiume 1002-mile — Co-
lumbusip 1492-ime tikitsinera ukiunik
500-ngajangnik sujorxutdlugo.
nunap-åssiliarujugssuaK 28X40 cm-
iussoK amerme agdlagfigssiame titar-
tarneKarsimassoK atavoK angalaniler-
ssårumut inuit avdlat nalunaerutåt
nåpertordlugo måtutup angutip sulia-
risimassånut, imaKa Basel-ime
Schweitz-imitume, ilagit atautsimine-
rata nalåne ukiup 1440-p erKåne. tåu-
na „navssårineKarsimavoK" amerika-
miumit Kanganitsanik atuagaerniar-
tartumit Europame angalassumit.
1957-ime atuagaK nunap-åssinganik
ilalik angalanilerssårutitaligdlo New
Haven-ip universitetiata bibliotekia-
nut angerdlåusimavå. angalanilersså-
rume encartorneKarpoK måtutut a-
ngutit pingasut mongolit nunånut a-
ngalanerat 1200-kune, nunavdlo åssi-
nga nalunaerumut tåssunga åssiliar-
taussugssatut atomeKarsimavoK.
KCKcrtausoråt
nunap-åssingata uivssuminartortå
Kulåne teKerKuane såmiatungånipoK:
Vinland, inigssineKarsimassoK Cana-
dap kangisigsortåta mana inigissåta
migssåne. nunap-åssinga Keicertatut
titartarnøKarsimavoK, pissutigigunar-
dlugo vikingit tivfartertarsimånging-
mata taimalo nunavingmut atanera
påsisinausimanago. KCKertaic mar-
dlungnik takisunik kangerdlugtaKar-
poK, tåukulo ilisimatut isumåt malig-
dlugo tåssåusåput Hudsonip kanger-
dliumanerssua kugssuardlo St. Law-
rence-floden.
Vinlandip åssingata Kulåne latine-
risut agdlagsimavoic: „KexertaK Vin-
land, navssårineKartoK Bjarni-mit
Leif-imitdlo atautsimordlutik." —
Bjarni Herjolfsson sineriak sinerdlugo
umiartorsimavoK ukioK 986 anorer-
ssuarmit tigsukåuneKarsimagame Is-
landimit Kalåtdlit-nunånut ingerdla-
titdlune. tåuna Bjarni pineKarnersoK
aulaj angivigsumik ilisimaneKångilaK.
nuna nutåK naggorigsordlo
nunap-åssingata Kulåne oKauser-
taussut amerdlaneruput nugterdlugit
imåitut:
„KeKertamit Grønlandimit kujåmut
imap kitdliup ungasingnerssainut si-
kut avicutigalugit kujåmukardlutik
sivisumik angalarérdlutik Gutip piu-
massåtigut Bjarni Leif Erikssonivdlo
nuna nutåK navssåråt naggoringåra-
me vlnigssanik agdlåt naussulik. Erik,
igsiavissårssup iluartup (påvip) siv-
nissorisså Grønlandimutdlo biskorpiu-
ssok nunanutdlo tåssunga atassunut,
ilumortumik OKautigalugo nunarujug-
ssuarmut tåssunga pisorujugssuar-
mutdio pivoK Gutip ajugaKångitsup
arxane atåtavta pivdluartup Pascha-
lis-ip ukiuane kingugdlerme; sivisu-
mik tåssanipoK, aussax ukiordlo, ki-
ngusingnerussukutdlo uterdlune a_
vangnamut kangimut Grønlandip tu-
ngånut tåssångalo manigutdlune i-
ngerdlaricigdlune Nålagkame piuma-
sså maligdlugo."
påve erKartorneKartoK tåssausivia-
saon; Paschalis II 1099-imit 1118-imut
påviussoK. nunap-åssingata oKauser-
tai maligdlugit „Grønlandip biskorpia'
Vinlandimut angalasimdsaoK 1117-ime-
kisidne tamatumane nalåne Kalåt-
dlit-nunåt ingmikut biskorpeKdngi-
lau. kisidne Eiriksson Gnupsson ls-
landimut biskorpiuvoK, islandimiutdlo
agdlagautitOKait nåpertordlugit Vin-
landimut angalasimavoK ukioK 1121-
imdisinauvdluarpoK 1117-ime åma a-
ngalasimassoK.
ilagssaralua amigautaussoK
ilisimatut isumaKarput aperxutit
tamåko tamarmik påsineKarsinåusa-
gunaraluartut navssårineKaraluarpat
Leif Erikssonip angalaneranik ag-
dlautigissaK måtutup nunap-åssinga-
nik titartaissup nalunaerutisivfigisi-
masså, imaKalo angalanilerssårumut
tåssunga nunap-åssinga åssiliartausi-
masinauvoK.
nunap-åssinga takussutigssauvok
nunat Akugdlerssup sineriainitut åma
Tuluit-nunåta ingmikortitårdluagau-
kulugtumik åssilineKarnerånut,
Skandinaviale nunap-åssingisut itsar-
nitsatut avdlatut agsut øKungassumik
titartarneKarsimavdlune. kisiåne Is-
land Grønlandilo inigssamingniput,
pingårtumigdlo Kalåtdlit-nunåta ku-
jatåtungå tupingnåinartumik erKor-
tumik åssiliorneKarsimavoK.
narrujumisineKartutut misigissut
amerikamiut tuluitdlo ilisimatuisa
ukiut 8 perKigsårtorujugssuarmik su-
lerérdlutik nunap-åssinga ilumorne-
rarsinaulerpåt — månalo taisimavdlu-
go „1900-kune historiamut tungassu-
tigut navssåt angnerssåt", issornar-
torsiuissut uvdlox atausinardlunit a-
siutingilåt nunap-åssinga misigssor-
dlugo, piaréramigdlo taivdlugo per-
Kuserdlumik. pingårtumik spaniamiut
italiamiutdlo tunganit nunap-åssinga
såkortumik såssutarineKarpoK. Colum-
bus italiamiuvoK, kisiåne Amerika
navssårå spaniamiut kungiånut kiv-
fartordlune. taimåitumik spaniamiut
italiamiutdlo nunap-åssinga tamatu-
mungalo tungatitdlugit ilisimatut o-
Kauserissait issigait inuiagtut atarKi-
ssariaKarnermingnik narrunarsautitut.
måna Yale-universitetip nunap-å-
ssinga mongolit nunånut angalaniler-
ssårutitalik atuagkatut ilusilerdlugo
naKitertisimavå — nunap-åssinga ag-
ssangmigdlo agdlagkat erxorKigsår-
tumik åssilivdlugit nugternerata o-
KauserineKartutdlo saniatigut. nav-
ssåK uivssuminartorssuaK pivdlugo o-
KatdlineK atuagkap migdlisigunångi-
vigpå.
Fuldendt
skønhedspleje
Verden over gør TOKALON
det smukke køn endnu smukkere.
TOKALON er cremer og
pudder — til Dem.
TOKALON er Ikke kostbar
og gør derfor daglig skønhedspleje
tU en selvfølge.
aitsåt tåssa kussagtinartut
sllarssuaK tam&kerdlugo TOKALONlt
arnartavut lngagdluglt kussag-
titltarpal.
TOKALON tåssa cremet puddet-
dlo — llingnut atugagsslat.
TOKALON aklsOJångltdlat
taimåitumik uvdlut tamåklavdluglt
atortarlånguåklt.
^Toka
I
En gros:
amerdlasQngordlugit ak.lkineru.sau-
migdlo uvane pinenarsinåuput:
WILLY RASMUSSEN & CO.
Lersø Parkalle 111 . København 0
Dagcreme — Skin Food — Skin Beauty Cream — Pudder
ATLAS PELIKAN
Del nyeste og mes! moderne ekkolod på markedet. Det
har 10 gange større sendestyrke end Atlas Supergraph, og
det har naturligvis Atlas sorf/grå forstærker, der er en yder-
ligere forbedring af »den hvide linie*. Det viser ikke alene
sorte fisk over lys bund, men viser hvor fiskestimerne er
tættest oppe i vandet. Det har en lang række nyheder og
forbedringer, 4 måleområder udvendig omskiftelige, 4 papir-
hastigheder, variabel sværfningsgrad og er glimrende egnet
for horisontallodning. Kr. 9.875,00.
J0HS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4 - KØBENHAVN 0