Atuagagdliutit - 28.10.1965, Blaðsíða 14

GTO foreslår syv nye
grønlan dske hustyper
Men ingen ved endnu, om de skal opføres af præfabrikerede elementer
eller på traditionel vis.
Efter en foreløbig undersøgelse af mulighederne for at standardisere de grøn-
landske enfamiliehuse, så de kan opføres rationelt, har GTO efter aftale med
boligstøtteudvalget i Godthåb ladet danske arkitekter og ingeniører udarbejde
planer til syv hustyper. Husene er af forskellig størrelse, og de udstyres for-
skelligt, alt efter, om de opføres i en by eller på et udsted.
Der er i forslagene, der blev frem-
lagt for landsrådet til orientering, først
og fremmest lagt vægt på de bolig-
mæssige kvaliteter og planfunktioner-
ne, mens de tekniske og økonomiske
sider først nu undersøges nøjere. Hu-
sene skal imidlertid ikke blive væsent-
ligt dyrere end de nu anvendte typer,
der færdigmonteret koster omkring
1000 kr. pr. kvadratmeter.
De foreliggende planer er efter
GTO’s udsagn „et forsøg på at tilfreds-
stille de krav, der i Grønland må stil-
les til boliger af en rimelig pris, og de
krav, som rationelt byggeri stiller med
hensyn til ensartede mål, koncentra-
tion af installationer o. s. v.“
OPDELT I ENHEDER
Husene er 6 meter brede, mens
længden varierer. Den mindste type er
7,2 meter lang, den største 14,4. Målene
er baseret på, at både grundplaner og
SVENDBORG
OVNE
- der
hygger
og
varmer
SVEND-
BORGIP
KISSAR-
SSUTAI
takujuminartut kiagsaudkuminartutdlo
A/s L. LANGE*CO
GI. Kongevej 70-72 — Kbhvn. V.
ydervægge kan opdeles i 120 gange 240
cm elementer eller plader. Dermed er
der skabt mulighed for såvel avance-
ret elementbyggeri som en rationali-
seret, traditionel byggemetode med
fuld udnyttelse af materialerne. —■ Det
er muligt at sammenbygge husene som
dobbelthuse eller kædehuse af hensyn
til byggegrundenes effektive udnyttel-
se, installationer m. v. Hvert hus skal
have et udhus på 9 eller 12 kvadrat-
meter.
Husene er alle ved en langsgående
skillevæg delt i en 2,4 og en 3,6 meter
dyb zone. I den smalle del er samlet
rum som forstue, toilet, fyr/bryggers,
køkken og depot, mens den anden del
er forbeholdt sove- og opholdsrum.
DET PRAKTISKE FØRST
Opholdsstuerne, hvis størrelse alt
efter hustype varierer fra 13 kvadrat-
meter over 17,3 kvadratmeter til 21,6
kvadratmeter — afhængig også af de
andre rums mål — er planlagt sådan,
at alle døre ligger tilbage i stuen, så
der er størst muligt „roligt" rum til
møblering.
I de 13 kvadratmeter store sove-
værelser er der ved vinduesplacerin-
gen åbnet mulighed for, at der kan
opstilles såvel en dobbeltseng som to
enkeltsenge eller køjesenge. Desuden
er der plads til to barnesenge. Der er
faste skabe eller skabsrum i alle sove-
værelser.
Kamrene er på henholdsvis 6,2 og
8,6 kvadratmeter. Hvor der ikke er
opstillet faste skabe, er der beregnet
plads til, at sådanne kan opstilles.
Så mange rum som muligt har ad-
gang direkte fra forstuen, som er gjort
lidt større end normalt på bekostning
af vindfanget. Der er i alle typer ind-
bygget garderobeplads i forstuen.
ADSKILT BAD OG TOILET
Badeværelse og toilet er adskilt, da
der kun er tale om tørkloset. Toiletter-
ne er placeret så nær forstuen som
muligt af hensyn til renovationen.
Spildevandet fra køkken og bade-
værelse ledes ud i terrænet.
Cigarssuak
Cerute cigårdlo agdlatdlo mamamtigiput
akimtigidlutigdlo
Manne cerute mamaKatiKångilak. Cigar spidsiicangi-
tsok påriuminartoK nungulernera mamaKatiKangitsoK.
Cigarnik topanigdlo pegiuminarnertaK. Manne cerut
Danmarkime pisiarinekarnertak. Tamalåpassuarnik
pulik topanik mamarnertåvok. Pigiuminaicalune.
AksiungilaK pisiariniaruk.
Tegningerne viser grundrids og indgangsfacade af det største hus på 91 m-, — titartagkat takutipåt igdlup angnerpåp 91
m2-ip tungavia savalo.
Gennem bryggers eller fyrrum
er der forbindelse mellem køkken
og forstue, så disse rum kan udnyt-
tes uden fare for, at opholdsstuerne
smudses til. I de større typer er der
endvidere spisekøkken, hvilket der
ikke er plads til i de mindste huse.
Dér har man til gengæld forsøgt
at skabe en nærmere kontakt mel-
lem køkken og opholdsstuen gen-
nem en åben forbindelse, adskilt af
et køkkenbord med overskab.
FORSKEL PÅ HUSE TIL
BYER OG UDSTEDER
Type 3 (46 kvadratmeter) er hoved-
sageligt beregnet til udsteder og opfø-
res uden centralvarme og vandinstal-
lation. I typerne B 4 (61 kvadratmeter),
B 5 (76 kvadratmeter) og B 6 (91 kvad-
ratmeter), der er beregnet til byer,
installeres oliefyret centralvarme.
Vandinstallationen forsynes med auto-
matisk pumpe, og der udføres varmt-
vandsinstallationer i køkken, bad og
bryggers.
I udstedsvarianterne U 4, U 5 og U 6
(samme størrelse som byudgaverne)
installeres kulfyret centralvarme med
radiatorer over vinduerne for at frem-
A r
pitsaunerpagi-
nait pigåvut
ukiorpagssuame tugtussaK
pigsigartoK danskit sikåjutåi-
nut cerutiutåinutdlo pitsauner-
pånut ilisamautausimavoK. pi-
siniagssamåleruvit tamåna er-
Kaimagiuk.
Deres garanti for
bedste kvalitet
Gennem generationer har den
springende hjort været kende-
tegnet for det fornemste dan-
ske fabrikat i cigarer og ce-
rutter — husk det, når De skal
foretage Deres indkøb.
A. M. HIRSCHSPRUNG
& SØNNER
KONGELIG HOFLEVERANDØR
me cirkulationen af det varme vand,
da fyrene ikke er automatiske. Der ud-
føres koldtvandsinstallation i køkken,
bad og bryggers, idet vandet må pum-
pes til en højdebeholder med hånd-
kraft. Varmt vand må fremstilles på
komfuret.
På udstederne tænkes køkkenet ud-
styret med gaskomfur undtagen i ty-
pe 3, der får kulkomfur. I byerne
bliver det enten gas- eller el-komfur.
I udstederne sker belysningen med
petroleumslamper, som med tiden kan
ventes afløst af de langt mere effek-
tive flaskegaslamper.
Udover disse typer er der varian-
terne 4a, 5a og 6a, hvor soveværelset
er erstattet med to kamre. Her er og-
så opholdsstuen mindre.
KUN FORSLAG
Både fra GTO’s og fra boligstøtte-
kontorets side fremhæves det, at de
foreliggende konstruktionsplaner kun
er udkast, der skal gennemarbejdes
grundigt, før de kan realiseres. Huse-
ne vil tidligst kunne blive opført i
1967, da byggeprogrammet for 1966 er
fastlagt for længst. Men man skal i
gang med at tilrettelægge byggepro-
grammet for 1967 allerede i begyndel-
sen af næste år, og fuldmægtig Ove
Holm, boligstøttekontoret i Godthåb,
venter derfor nyt om disse huse i
slutningen af november eller begyn-
delsen af december.
DANSKE ELEMENTHUSE
KAN IKKE BRUGES
— Det mest betydningsfulde spørgs-
mål er, om husene skal opføres af
lokale håndværkere på traditionel vis
— evt. med standardiserede døre,
trapper, køkken o.s.v. — eller om de
skal opføres som elementbyggeri, er-
klærer arkitekt Bjerregård, GTO’s
rådgivende sektion. — Umiddelbart
lyder det indlysende, at det letteste
ville være at få sendt danske ele-
menthuse herop. Det er gennemar-
bejdede konstruktioner af tildels frem
ragende kvalitet.
— Men klimaforskellen vælter
det hele. En almindelig dansk tag-
konstruktion f.eks. ville blive blæst
af i den første hårde grønlandske
storm. Ydervæggenes isolation er
utilstrækkelig. En regnbyge af
grønlandsk format vil presse van-
det lige igennem. Varmeanlæggene
kan ikke klare de store kulde-
grader, der mangler vindfang, kort
sagt: Hvor gode de danske ele-
menthuse end er, under 'grønland-
ske forhold duer de ikke.
EN DYR HISTORIE
— Det betyder altså, at skulle vi
have elementhuse herop, måtte de ny-
konstrueres fra grunden. Vi må have
en så stor sikkerhedsmargin, at kon-
struktionerne kan klare de værst tæn-
kelige betingelser. For fabrikanten be-
tyder dette enten inye maskiner eller
kostbare ændringer ved de bestående.
Under alle omstændigheder en dyr
proces. Og da vi kun kan aftage et
trods alt begrænset antal element-
huse heroppe —• også fordi etagebyg-
geriet bliver stadig mere fremher-
skende —• er det vel ikke gorbavsen-
de, at flere store danske elementhus-
fabrikker allerede har svaret nega-
tivt på en forespørgsel.
— Hvis en dansk fabrik skulle væ-
re interesseret i at producere de fore-
slåede huse som elementhuse, er det
i hvert fald tvivlsomt, om det vil
medføre besparelser. — Men som sagt
er de foreliggende planer kun for-
slag, slutter arkitekt Bjerregård.
TO ANDRE TYPER PROJEKTERES
I øvrigt arbejdes der med to andre
små hustyper til bl.a. Umamak og
Upemavik. De skal om muligt præ-
fabrikeres og være af meget enkel
konstruktion, så de kan opføres af
bygherren selv eller dog med et mi-
nimum af faglært arbejdskraft. Pla-
nerne udarbejdes efter boligstøtteud-
valgets udkast, oplyser fuldmægtig
Holm.
Midlerne til disse huse vil blive
søgt uden for boligstøttefonden til ud-
steder og bopladser. Husene skal af-
hjælpe den mest presserende bolig-
nød i Nord- og Østgrønland, og det
ventes, at også unge grønlændere, der
etablerer sig som fåreholdere i Syd-
grønland, vil kunne få omfattende
hjælp til opførelse af sådanne huse.
LISTER
BLACKSTONE
HJÆLPEAGGREGATER
Lister Blackstone lys- $$$
maskiner 2 — 45 KVA
Til såvel stationære som
maritime formål. Leve- $$£
res med benzin- el. die-
selmotor.
Lister Blackstone Kåu- %$$$$
marnutinut motorit 2 —
45 KVA nuname angat-
dlatinilo atorneKarsi-
naussut. benzinatortu-
ngordlugit solaritortu- $$$$■,
ngordlugitdlo pineK a-
jornångitdlat.
Marinediesel A/S n.uucmiavu,
Herlev SønderlundveJ 218
Telegramadr.: MARINEDIESEL
Telex 5565 København
14