Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 28.10.1965, Blaðsíða 27

Atuagagdliutit - 28.10.1965, Blaðsíða 27
Skal moskusokserne væk fra Søndre Strømfjord? Direktør J. G. Jennov har i et brev til „Berlingske Tidende" kritiseret an- bringelsen af moskusokser ved Søndre Strømfjord. Direktøren skriver bl. a.: I 1950 bragte jeg bl. a. i „Naturens Verden", „Dagens Nyheder" og et par svenske og norske tidsskrifter et for- slag om, for at betrygge moskusokse- bestandenes fortsatte beståen på Grøn- land, at overføre moskusokser til Vest- grønland, nærmere betegnet til Svar- tenhuk og NugssuaK-halvøen. Forsla- get blev dengang på det nærmeste reduceret in absurdum af Grønlands- departementet. Den 28. august 1952 vedtog imidler- tid det grønlandske landsråd, efter at en af mine artikler var fremlagt, en- stemmigt en henvendelse til Ministe- riet for Grønland, henholdsvis rege- ringen, om at få planen gennemført. Fra landsrådets side blev det specielt fremhævet, at både Svartenhuk og NugssuaK-halvøen var velegnede om- råder til omplantningen af dyrene. En hel del år senere bekvemmede man sig til at få overført moskus- okser til Vestgrønland, men, i stedet for at anbringe dyrene på de steder, der anbefaledes af dem, der vidste be- sked, anbragte man dem på omtrent det eneste sted, hvor de ikke burde være, nemlig ved flyvepladsen i Søn- dre Strømfjord. Selvfølgelig har både magister Chr. Vibe og „Berlingske Tidende", som det siges i artiklen, ret i, at en nedskyd- ning af okserne ved Søndre Strøm- fjord vil udløse et internationalt rama- skrig, men, „Berlingske Tidende" kun- ne passende have efterlyst et tilsva- rende dansk ramaskrig over grøn- landsautoriteternes meningsløse place- ring af de overførte dyr. På en eller anden måde må dyrene væk fra Søndre Strømfjords-området. Det er klart, at man ikke kan have løsgående moskusokser på startbaner- ne, og det givne er, at de sagesløse danske skatteborgere kommer til at betale for de „ansvarliges" fejldisposi- tioner. Men hvordan skal sagen ord- nes i praksis. At bygge en slags kinesisk mur om- kring flyveområderne vil blive fanta- stisk kostbart. Spørg blot direktør Andersen i Zoologisk Have om moskusoksetyren Hans’ evner i retning af at vælte mure. Måske kunne man ved at udnytte alle planteæderes salthunger lokke moskusokserne til at opsøge andre lokaliteter ved at udlægge saltet hø og saltslikstene. Ellers bliver der vel ikke andet at gøre end ved hjælp af de moderne giftpile, der nu anvendes overalt ved indfangning af vilde dyr, at få dyrene bragt i bevidstløs tilstand og derefter overført til Svartenhuk, NugssuaK-halvøen eller andet vel- egnet område. En bekostelig affære vil det blive, men Danmark kan ikke være bekendt, når man nu har realise- ret første del af omplantningen, så ikke at skaffe den gennemført på for- nuftig vis. Bilvej til Holsteinsborg fra Søndre Strømfjord? Medens det er yderst sjældent, at flyvemaskiner ikke kan lande i Søn- dre Strømfjord, kan det hænde, at passagerer og post mellem Søndre Strømfjord og de forskellige byer på Grønlands vestkyst hober sig op, når vejret driller den interne flyvning. Det ser nu ud til, at denne vanskelighed kan overvindes. Løsningen vil blot komme til at koste mange penge. Danish Arctic Contractors, sammen- slutningen af de danske ingeniørfir- maer, der er beskæftiget på de ameri- umingmait Kangerdlugssuar- mit nungneKasåpat? direktør J. G. Jennov „Berlingske Tidende“mut agdlagsimavoK uming- mait Kangerdlugssuarmut migssine- Karsimanerat issomartorsiorsimav- dlugo. direktøre ilåtigut ima agdlag- Pok: 1950-ime ilåtigut „Naturens Ver- den“ime, „Dagens Nyheder“ime kisalo svenskit norgemiutdlo atuagagssiåine mardlugsungne agdlagdlunga suju- nersutigåra umingmait Kalåtdlit-nu- nåne nungutsailiorniardlugit uming- mangnik Kalåtdlit-nunåta kitånut nussissoKarKUvdlugo, Siggungmut (Svartenhuk) Nugssuarmutdlo. suju- nersut taimanikut isumaKångiussar- tutut Kalåtdlit-nunåta KutdlersaKar- fianit issigineKarpoK. augustivdle 28-åne 1952 Kalåtdlit- nunåne landsrådip tamarmiussup isu- maKatiglssutigå — agdlautigissama i- låta sarKumiuneKarnerata kingorna — Kalåtdlit-nunåta ministeriaKarfia nå- lagkersuissutdlo sågfigineKåsassut pi- lerssårut piviussungortineKarsinau- niåsangmat. landsrådimit ersserKig- sumik tikuarneKarpoK Sigguk Nug- ssuardlo umingmangnik nugsivigi- savdlugit piukunardluartussut. ukiut ardlagdlit tamatuma kingorna kisame umingmait Kalåtdlit-nunåta Kitånut nungnenarput, ilisimangnig- tutdle inåssutigissåinut pisinagit nungneKarfigssaringisatuaisa ilånik tainenarsinaussumut pissuneuarput, tåssa Kangerdlugssuarme mitarfiup erndnut. Stadig fremgang i torskefiskeriet I følge KGH’s opgørelse over tor- skefiskeriet i Grønland pr. 15. oktober er der i alt indhandlet 9923 tons torsk, en fremgang på 1802 tons eller 32,9 pct. i forhold til'1964. Sammenlignet med 1963 er der dog stadig en tilbagegang på 10,2 pct. Indhandlingen til filettering er ste- get med 1715 tons til 4409 tons, mens indhandlingen til tørring er steget med 167 tons til 925 tons. Indhandlingen til saltning faldt med 80 tons til 4589 tons. Blandt de enkelte distrikter ligger Sukkertoppen stadig klart i spidsen med en indhandling på 2129 tons, d v. s. en fremgang på 780 tons i for- hold til sidste år. I Holsteinsborg er der indhandlet 1500 tons, en fremgang på 513 tons, og i Egedesminde er ind- handlingen steget med 495 tons til 1367 tons. Den forholdsvis største fremgang er sket i NarssaK, nemlig med 226 tons til 600 tons. Julianehåb har omsider passeret sidste års ind- handling og opnået en fremgang på 21 tons. I Nanortalik er der stadig en alvorlig tilbagegang — fra 648 tons sidste år til 449 tons i år — og i Ang- magssalik er indhandlingen gået ned med 146 tons til 329 tons. Endvidere er der til Godthåb Fiske- industri (incl. Fiskenæsset) indhandlet 2023 tons flækket torsk pr. 15. oktober. sornguname magister Vibe Ber- lingske Tidendelo ilumorput agdlau- tigissame oKaramik umingmait Ka- ngerdlugssuarmitut autdlaiorarneKar- nerat inuiaKatigingnit tamalånit ag- soruj ugssuaK nåmagigtaitdliutigine- iKåsassoK, Berlingske Tidendevdle u- paruardluarsimasinaugaluarpå dan- skit taimatutdle agtigissorujugssuar- mik nåmagigtaitdliorsimasinaunerat Kalåtdlit-nunane OKartugssaussut i- sumaKångitsumik umassunik nutanik inigssinerat. Kanordlunit iliordlune umingmait Kangerdlugssuarmit pérsitariaKarput. sornguname umingmait piumassa- mingnik mitarfingme angalaortitari- neK ajornaKaut, danskitdlo akilerår- tartut pissunut agtumåssuteKångitsut „akissugssaussut" kukussumik iliuse- Karsimanerat akiligagssarilerpåt. Ka- nordle iliortOKåsava? mitarfik avatågut Kinap tcarmar- ssuatut itumik Karmåsavdlugo akisu- vatdlårujugssuåsaKaoK. umassunik katerssugausivigssuarme Kutdlersau- ssok Andersen aperinariarsiuk u- mingmaup anguteralaup Hansip Kar- manik upititseriatdlarKissusianik. naussunik umåssuteKartut tamar- mik tarajungernerssuat imaKa ilua- icutigalugo umingmait avdlamut nug- tiniameKarsinaugaluarput ivigkanik tarajugkanik ujancanigdlo tarajugka- nik umingmait inigissåinit ungasigsu- mut ilioraivdlune. taimailiungikåine Karssut nutåliat toKunartugdlit uma- ssunik nujuartanik pissaKamiarnerme måna tamane atorneKartartut ator- dlugit umingmait ilisimajungnaersita- riaKåsåput ilisimajungnaersimaneri- nilo Nugssuarmut Siggungmutdlunit avdlamutdlunit piukunartumut nug- isrtariaKåsavdlutik. taimailiornigssaK akisusaKaoK, nugterineruvdle aut- dlarKautå nåmagsineKarérmat Dan- mark avdlatut iliorneK sapisaoK ki- siat nugterineK silatumik naggaserta- riaKardlugo. kanske baser heroppe, har ifølge „Ber- lingske Aftenavis" udarbejdet en skitseplan for Grønlands første virke- lige vej, som i givet fald skal for- binde Søndre Strømfjord med Hol- steinsborg. Bladet skriver bl. a.: Vejen har en samlet længde på 170 km, men heraf foreligger allerede stykker på tilsammen 15 km, således at den strækning, der skal bygges, bliver ca. 155 km. Vejen vil med priserne i dag kom- me til at koste ca. 40 mili. kr. — Planen er allerede udarbejdet for omkring halvandet år siden, fortæller civilingeniør Jens Thorsen, og den er forelagt Ministeriet for Grønland, som var interesseret, men nogen stilling til projektet er endnu ikke taget. Fordelen ved den projekterede vej vil først og fremmest være den, at der skabes en „året rundt" forbindelse mellem „luftbanegården" i Søndre Strømfjord og kysten. Fjorden i Søn- dre Strømfjord fryser til i slutningen af denne måned og er først sejlbar igen mod slutningen af juni. Det vil sige, at forsyningerne til Søndre Strømfjord — både til danskerne og til den amerikanske base — alle skal komme i den korte periode, hvor fjor- den er åben. Med en vej til kysten vil man — bortset fra eventuelle forsinkelser af pakis på vestkysten — kunne holde en forbindelse åben året rundt. Lige- ledes vil passagerer året rundt kunne nå til og fra Søndre Strømfjord med rutebil. De nye flyveforbindelser med helikoptere er udmærkede, men på længere sigt vil de være utilstrække- lige, da man især om vinteren er for afhængig af vejrets luner. Når turis- men i Grønland engang bliver en rea- litet, vil den projekterede vej være af største værdi for forbindelsen til de turiststeder ved Vestkysten, som vil komme. Teknisk set byder projektet ikke på vanskeligheder. Stort set skal vejen følge slæderuten fra Søndre Strøm- fjord til Holsteinsborg. Det vil sige, at dens første halvdel kommer til at ligge mindre end 50 meter over havet. Først mod slutningen af vejen ved kysten kommer man nogle steder op i 600 meters højde; i øvrigt gennem et enestående smukt terræn som vil gøre vejen til en turistattraktion af rang. Det vil tage i alt tre år at bygge vejen. Et år vil gå med detailprojekte- ring og to år med det praktisk bygge- arbejde. rTTTTTTTTTTT MASKINFABRIK AJ S Postkort, ægte foto 100 stk. eft. samme negativ 30,— kr. + porto. Fotostater ca. 75X100 cm. 50,— kr. Julekort, send Deres egne film 25 stk. 25,— kr. Fotohuset, Box 210, Esbjerg. A MARINEDIESEL A/B KØBENHAVN, HERLEV SØNDERLUNDVEJ 11« Telegramadr.: MARINEDIESEL KBHVN., TELEX 55G5 LISTER! BLACKSTONE | tamallguf pissusigssamisdrtumik §!§| piuntaguvlf LISTER TYPE SL3MG/R I ALLE TILFÆLDE — FOR EFFEKTIVITETENS SKYLD §|: pingasunik cylinderilik silåinarmik -Sg nigdlarsautillk 4-takt marine diesel- iiii motor såkortdssusillk 12 */< bhk 1800 o/m, såkortussusia avdldngujaltsoK. g;g umiatsiånut tamanut namagtunik gg: LISTER dieselmotoreKarpoK. igg 3-cyl. luftkolet 4-takt marlnediesel- igg motor, der udvikler 12 ■/» blik ved gg; 1800 o/m kontinuerlig ydelse. Der er en LISTER dieselmotor for igg; enhver bådtype. i;!;:;:;: bilmut Kangerdlugssuarmit Sisimiunut avKuteualisava? KaicutigorssuåinaK tingmissartut Kangerdlugssuarmut mineK sapertar- titdlugit ilaussut agdlagkatdlo Ka- ngerdlugssup nunavtalo kitåne igdlo- Karfit åssigingitsut akomåne angat- dlåssagssat amerdliartuinarsinaussar- put sila sinerissame tingmissartor- nermut akornutauleriartoK. taimatut ajornartorsiuteKalertarneK anigorne- KarsinaulinguatsiarpoK, årKinigssardle aningaussarpagssuarnik akeaartug- ssauvoK. Danish Arctic Contractors, danskit sulivfiutaisa nunavtine amerikamiut såkutoKarfine suliaKartut kåtuvfiat „Berlingske Aftenavis“ime agdlauti- gineKartut maligdlugit nunavtine av- Kusinivit sujugdlersagssånik sanane- Kåsagaluarunilo Kangerdlugssuarmit Sisimiunut atassugssamik pilerssåru- sioratdlarsimavoK. avise ilåtigut ag- dlagpoK: avKUsineK katitdlune 170 km-inik takissuseKartugssåusaoK, ilåle 15 km- isut takitigissoK avKusiniorérmat sa- naneKartugssaK 155 km migssilior- dlugit akeKartugssåusaoK. uvdlume akiussut nautsorssutigalu- git avKUsineK 40 mili. kr. migssilior- dlugit akeKartugssåusaoK. — pilerssårusiaK ukiup åipagssåta agfå migssiliordlugo matuma sujorna- le suliarineKarérsimavoK civilingeniør Jens Thorsen oKalugtuarsimavoK, tai- simavdlugo Kalåtdlit-nunavta mini- steriaKarfianut sarKumiuneKarsima- ssok; pilerssårut soKutigineKarsima- galuarpoK Kanordle pissoKarnigsså sule aulajangivigineKarsimångilaK. avKusiniortoKaraluarpat Kanger- dlugssuarme tingmissartut mitarfiat sineriagdlo ukioK kaujatdlagdlugo ingmingnut atåssuserneKåsagaluarput. KangerdlugssuaK Kåumatip uma nå- lernerane sikussarpoK junivdlo nåler- nerane aitsåt sikuertardlune. tai- maingmat atortugssat — danskit a- merikamiutdlo mitarfingmitut ator- tugssait — kangerdlup sikuersimane- rinåne agssartomeKarsinåuput. Kitåta sikuata kingusinårtitsisinau- nera erKarsautigisångikaine sineri- ssamut avKusineKarnikut ukioK kau- jatdlagdlugo atåssuteKarneK angune- KarsinauvoK. ilaussutaoK ukioK kau- jatdlagdlugo rutebilimik Kangerdlug- ssuarmut ångusmåusåput. helikopterit SLAGTERIERNES CENTRAL Uklorpagssuarne Handellmut pisisItsissartQsImassok Mangeårig leverandør til Den kgl. grønlandske Handel frt ATELIER ELEKTRAA/s Kompagnistræde 22 Ml 4222 KØBENHAVN atordlugit ilaussut angatdlåneualer- nerat ajungivigkaluarpoK ukiutdle i- ngerdlaneråne helikopterit nåmag- kungnåisåput, pingårtumik ukiunera- ne silamit unigtineKartåsagamik. ta- komariat Kalåtdlit-nunånut inger- dlaortalerpata Kitåne takornariartit- sissarfigssanut avKUsinigssaK pingå- ruteKaru j ugssuarumårpoK. teknikimut tungassutigut avKUsini- agssaa ajornartorsiutigssåungilaK. Ka- ngerdlugssuarmit Sisimiunut Kimug- sit avKutåt malinangajagdlugo avicu- siniortoKarsinauvoK. avKusiniagssap agfå imamit 50 meterinik Kutsingne- rungitsume suliarineKartugssauvdlu- ne. avmisinigssap naggatåta tungåne aitsåt ardlaKångitsune 600 meterisut Kutsigtigissukut avKUsiniortariaKå- saoK, avKUsiniorfigssap eruå alianait- sorujugssugame takornarianit nuåna- rineKåsaKalune. avKUsiniagssaa ukiune pingasune sananeKarsinåusaoK, ukioK atauseK pilerssårusiortariaKåsavdlune ukiut- dlo mardluk sanassariaKåsavdlune. Giv Dem selv en pose drops i dag — og husk! — den skal være fra Galle & Jessen ☆ sukuarKanik ilumiulingnik uvdlume pisigit pugssiår- Kamik erKaima—^jugdlo! pugssiåraK uvånga pissu- sangmat Galle & Jessen 27

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.