Atuagagdliutit - 31.03.1966, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiuf 106-iat
sisaméngorneK 31. marts 1966
Nr. 7
I morgen, den 1. april, fylder Iands-
rådsmedlem Jørgen Olsen, 50 år.
Jørgen Olsen er kendt i Grønland
»g i Danmark for sin evne til klart
at skue problemernes kerne. At
han ikke er bange for at sige sin
mening fremgår også af et fødsels-
dagsinterview, som bringes på
side 12.
aKago aprilip 1-iåne landsrådimut
ilaussortaK Jørgen Olsen 50-inik
ukioKalisaoK. Jørgen Olsen nunav-
tine Danmarkilo ilisimaneKarpoK
ajornartorsiutit iternga tikitdlugo
Påsisinaussaramigit. isume sarKU-
miutisavdlugo Kunungitson ma-
lungnarportaoK inuvigsiorneranut
atatitdlugo aperssorneKarnerane
KuperneK 13-ime ilånguneKartume.
Efter en tre timer lang generaldebat besluttede landsrådet, at den kom-
mende formand skal vælges blandt medlemmerne, og at formanden
selv repræsenterer sin valgkreds.
Den kommende landsrådsformand vil være at finde blandt rådets medlem-
mer. Spørgsmålet om landsrådets valgte formand er nu afgjort. Et enigt lands-
råd vedtog at gå ind for, at den kommende formand skal komme fra landsrådets
midte. Dermed godkendte landsrådet Grønlandsministeriets forslag, som i øvrigt
er udarbejdet i overensstemmelse med landsrådets forslag herom. De 15 af
rådets 16 medlemmer stemte for, at formanden skal vælges i rådets kreds.
Kun Elisabeth Johansen stemte imod forslaget. Samtidig besluttede landsrådet
med 12 stemmer imod 3, at den kommende formand skal repræsentere sin
valgkreds i landsrådet.
Efter en redegørelse af formanden,
hvis ordlyd bringes andet steds i her
i bladet, begyndte generaldebatten om
det vigtige spørgsmål, der varede i
næsten tre timer. Hidtil havde der
hersket en lille smule usikkerhed i
rådet om, hvordan den kommende
formand skal vælges. Men det var
uden tvivl formandens klare rede-
gørelse, der gjorde udslaget ved lands-
rådets enstemmige beslutning om, at
formanden skal vælges blandt med-
lemmernes kreds.
En anden faktor, der fik betydning
for rådets beslutning var, at Oluf
Høegh ved debattens indledning trak
sit forslag om, at formanden skulle
kunne vælges uden for rådets kreds,
tilbage.
LANDSRÅDETS SELVRESPEKT
— Jeg har flere gange foreslået, at
den mulighed må være åben, at rådet
vælger sin formand uden for sin
kreds, udtalte Oluf Høegh. Jeg har den
opfattelse, at mit forslag er blevet
misforstået. Jeg mente, at rådet burde
kunne vælge en formand uden for
sin midte, hvis der ikke fandtes et
egnet emne blandt medlemmerne. Af
formandens redegørelse fremgår det
imidlertid, at det ikke ville være en
demokratisk fremgangsmåde, hvis rå-
det skulle vælge sin formand uden for
sin kreds. Indenrigsministeriet havde
også den opfattelse, at det lovteknisk
ville være vanskeligt at vælge forman-
den uden for medlemmernes kreds.
Indenrigsministeriet udelukkede dog
ikke, at man brugte en anden frem-
sujuligtaissugssaK idnigåusaoK
landsrådip nangminen akornanit
INGEN BETÆNKELIGHED
Jørgen Olsen: For mig er det ganske
klart, at rådet bør vælge sin formand
blandt medlemmerne. Jeg mener også,
at formanden bør repræsentere sin
valgkreds. Suppleanten må først ind-
kaldes, når formanden af tvingende
grunde ser sig ude af stand til at
passe sit arbejde i landsrådet.
I dag er kommunikationsforholdene
forbedret så meget, at formanden uden
større vanskeligheder kan kontakte
sine vælgere. Under mere stille perio-
der har formanden gode muligheder
for at berejse sin valgkreds.
Erik Egede: Jeg har hele tiden fast-
holdt, at formanden vælges i rådets
midte. Efter formandens redegørelse
er dette endnu mere indlysende. Jeg
er enig med Jørgen Olsen i, at for-
manden bør repræsentere sin valg-
kreds. Med de kommunikationsmulig-
heder, vi har til rådighed i dag, vil
der ikke være noget i vejen for, at
formanden berejser sin valgkreds.
Oluf Høegh: Som jeg sagde, får for-
manden mangeartede opgaver og et
stort ansvar. Han får svært ved at
passe sit arbejde tilfredsstillende, hvis
han samtidig skal repræsentere sin
valgkreds. Han vil blive savnet i sin
kreds, og vælgerne får vanskeligheder
ved at kontakte ham. Udvalgsmedlem-
merne i landsrådet har dette problem
at slås med. Landsrådets opgaver og
dermed formandens vil vokse i de
kommende år. I den forbindelse må
rådet ikke vise kortsynethed. Man må
jo også regne med, at formanden ofte
foretager tjenesterejser til Danmark.
Efter min mening er man absolut
nødt til at foretage nyvalg i den valgte
formands kreds, medmindre man vil
foretrække at indkalde hans suppleant
som stemmeberettiget medlem af
landsrådet. Dette må ikke betyde, at
en enkelt valgkreds får to repræsen-
tanter i landsrådet. Der er 16 stem-
mer i rådet. Hvis en afstemning skulle
resultere i stemmelighed, må forman-
dens stemme veje dobbelt.
FORMANDENS OPGAVER
Elisabeth Johansen var enig med
Oluf Høegh i, at suppleanten måtte
indkaldes som stemmeberettiget med-
lem. — Formandens opgaver kunne
ikke sammenlignes med de opgaver,
som udvalgsmedlemmerne har i dag,
udtalte hun. Flere talere nævnte de
gode kommunikationsforhold, men det
er stadig vejret, som d mange tilfælde
bestemmer, hvornår man kan rejse
i Grønland. Derfor mener jeg, at
(Fortsættes side 3).
højskolime
akunerit pingasut sivisutigissumik cmatdlmeKarermat landsrå-
dip aulajangerå sujuligtaissugssaK ninigausassoK landsrådimut
ilaussortat akornanit sujuligtaissuvdlo Kinigauvfine nangmineK
ilaussortauvfigisagå.
landsrådimut sujuligtaissungortugssaK ilaussortat nangmingneic akornåni-
tugssauvoic. landsrådip Kinigkamik sujuligtaissugssånik apernut mana aulaja-
ngivfigineKarpoK. landsrådip isumaKatigigdlune akuerå sujuligtaissugssaK
ilaussortat akornanit KinerneKåsassoK. tarnatumuna landsrådip akuerå nunav-
tinut ministereKarfiup sujunersutå, suliarineKarsimassoK landsrådip tamatu-
minga sujunersutå tungavigalugo. ilaussortanit 16-iussunit 15-it taisinerme
akuerssiput sujuligtaissup ilaussortat akornanit KinerneKartarnigssånik. Eli-
sabeth Johansen kisime sujunersumut akerdliuvoK. peuatigalugo landsråde
aulajangerpoK sujuligtaissup Kinigauvfine ilaussortauvfigissdsagå. tamatumi-
’aga taisinerme 12 isumanatauput pingasutdle akerdliuvdlutik.
Kinigkamik sujuligtaissoKalernig-
ssaic pivdlugo måna sujuligtaissussoK
navsuiauteKarérmat, apericut tamåna
PingåKissoK oKatdlisigineKalerpoK, na-
lunaerKutap akunere pingasungajait
sivisussuseKartumik. månamut lands-
rådime nalornissomeKalersimagaluar-
Pok sujuligtaissup KanoK KinerneKar-
tarnigssånik. sujuligtaissuvdle nav-
suiautå ersserKigsoK, OKausertai ta-
Wåkerdlugit normorume uvane ilå-
PguneKartoK, pissutauvdluinarunar-
Pok landsrådip isumaKatigigdlune au-
lajangerneranut sujuligtaissup ilau-
ssortat akornanit KinerneKartarnig-
ssånik.
avdla rådip aulajangerneranut pi-
PgåruteKartOK tåssa oKatdlinerup aut-
ålartinerane Oluf Høeghip sujunersu-
ne tunuartingmago, tåssa sujuligtai-
ssup ama rådip avatånit Kinigaussar-
sinaunigssånik sujunersutigisima-
ssane.
rådip ingminut tatiginera
— ardlaleriardlunga sujunersute-
kartarsimavunga periarfigssaKartaria-
kartortaoK sujuligtaissup ilaussortat
avatånit Kinigaussarsinaunigssånut,
Oluf Høegh oKarpoK. isumaKarpunga
suj unersutiga påsinerdlungneKarsi-
hiassoK, isumagissarame tåssa rådip
avatånit sujuligtaissugssarsiortaria-
KartoK ilaussortat akornåne piuku-
PartoKångikångat aitsåt. sujuligtai-
ssuvdle navsuiautånit påsinarpoK
inuit Kinigåinik naKisimaneKångitsu-
n>ik nålagkersuissoKarnerme periau-
siussunut akerdliusagaluartoK suju-
ifgtaissoK KinerneKåsagpat rådip ilau-
ssortaisa avatånit. nuname nangmi-
nerme suliagssatigut ministereKarfik
isumaKarportaoK inatsisiliornerup
tungåtigut ajornakusortugssaussoK
sujuligtaissoK rådimut ilaussortat ava-
tånit Kinigåusagpat. nuname nangmi-
nermile ministereKarfiup ajornarsåru-
tingilå avdlatut periauseKartoKåsag-
pat. kisiånile sujunersutigå avicutig-
ssatut iluamérsutut issigineKarsinåu-
sångigpat tunuartikumavara tåssu-
ngalo taorsiutdlugo sujunersuteKar-
niardlunga sujuligtaissup sivnissugsså
ilaussortåusassoK taiseKatausinauti-
taussoK. puigortariaKångilarpume su-
juligtaissoK åssiglngitsunik suliagssar-
pagssuaKåsangmat angnertumigdlo a-
kissugssåussuseKardlune.
Jørgen Poulsen: isumakulungnarto-
Kartingitdluinarpara sujuligtaissoK
ilaussortat akornanit Kinigåusagpat.
Kinersissartut nalungilåt piukussatik
Kinigaugångamik inatsisiliornerup tu-
ngåtigut KanoK angnertutigissumik
suniuteKdlersinaussartut. kularissa-
riaKångilaK 1967-ime Kinersinigssame
sujuligtaissumut piukunartunik ardla-
lingnik KinigagssångortitaussoKaru-
mårtoK. sianitdliornertut issigisavara
landsråde aulajangigaudsagpat inuit
Kinigåinik atautsimitartoKamerme
(Kup. 3-me nangisaoK)
Folkedans på højskolen
gangsmåde, men hvis mit forslag ikke
skulle være en farbar udvej, vil jeg
trække det tilbage, og i stedet frem-
sætte et forslag om, at formandens
suppleant bliver et stemmeberettiget
medlem. Vi må jo ikke lukke øjnene
for, at formanden får mangeartede op-
gaver og et stort ansvar.
Jørgen Poulsen: Jeg nærer ikke be-
tænkeligheder ved, at formanden væl-
ges blandt rådets medlemmer. Væl-
gerne ved, at deres kandidater får stor
indflydelse på lovgivningsarbejdet,
hvis de bliver valgt. Der er ingen
tvivl om, at der ved valget i 1967
vil være flere gode formandsemner
at finde blandt kandidaterne. Jeg ville
finde det uklogt, hvis rådet ved-
Oluf Høegb
tog en beslutning i modstrid med en
gammel tradition blandt de folkevalgte
forsamlinger. Min opfattelse herom er
blevet bestyrket af formandens rede-
gørelse. Kun det medlem, der ikke har
tillid til sig selv, vil finde på at vælge
en formand uden for kreds.
Peter Jensen var glad. for, at Oluf
Høegh trak sit forslag tilbage. — Jeg
nærer ingen betænkeligheder ved, at
formanden vælges af rådets kreds,
sagde han. Det er kun de bedste blandt
kandidaterne, der vælges til lands-
rådet. Det vil også være tilfældet i
1967. At vælge en formand udefra
vil ikke øge landsrådets selvrespekt.
kalagtdrtut
Som et led i undervisnin-
gen på Knud Rasmussens
Højskole i Holsteinsborg
har eleverne en ugentlig
tolkedanseaften. Folkedan-
sen foregår i højskolens
store klasseværelse under
ledelse af en ekspert i
grønlandske folkedanse. Vi
henviser i øvrigt til midter-
siderne, hvor vi bringer en
billedreportage fra det
daglige liv på højskolen.
senip Højskoliane atuartitsi-
nermut atatitdlugo iliniartut
sapåtip akuneranut atau-
siardlutik kalagtortmeKar-
tarput, højskolip atuarfigtår-
Sisimiune Knud Rasmus-
ssuane kalagtornermik på-
sisimassalik sujulerssuissora-
lugo.
normorume uvane Kuper-
nerne Kiterdlerne ilångu-
pavutaoK højskolime uv-
dluinarne inunermik åssili-
ssat.
Formanden skal vælges
i landsrådets midte