Atuagagdliutit - 31.03.1966, Blaðsíða 26

Skumplast gør
skib synkefrit
Et praktisk talt synkefrit skib har
siden oktober sidste år besejlet det
japanske øhav. Det er den 1829 BRT
store færge „Sanuki Maru“, der blev
bygget i Kobe 1961 og siden har gjort
Der kommer stadig flere metoder
frem til afsaltning af havvand i et
stigende antal lande, som lider under
akut vandmangel. Sidste år blev der
bygget anlæg med en samlet kapaci-
tet på ca. 150 millioner liter afsaltet
havvand om dagen. Inden 1962 ud-
gjorde den samlede produktion kun
76 millioner liter ialt.
Forøgelsen i 1965 fordelte sig med
112 millioner liter om dagen i Europa,
22 millioner i Asien, 9 i Latinamerika
og 7 millioner liter om dagen i Afrika.
Sovjetunionen iværksatte sit første
storstilede projekt med to atomkraft-
tjeneste på de japanske statsbaners
rute mellem de to store øer Honshu
og Sbikoku.
Skibet var oprindelig opdelt i 11
vandtætte rum for at sikre det mod
værker, der skal udbygges til af-
saltning af havvandet. Sydeuropas an-
læg udvidedes stærkt, og Det fjerne
Østen fik sidste år sine første afsalt-
ningsværker.
For det meste foregår destillationen
ved hjælp af solarolie eller naturgas.
Solenergi vil dog blive anvendt ved
et anlæg, der snart er færdigt i Græ-
kenland, og atomkraft benyttes til af-
saltning i stor stil.
I udviklingslandene er det nu mest
aktuelt med små anlæg, og de eneste
lande, der i det hele taget planlægger
virkelig store projekter, er Israel, Den
forenede Arabiske Republik og USA.
I Florida har man f. eks. planer om
et anlæg, der skal give over 10 mil-
lioner liter ferskvand om dagen. Der
ligger også en plan færdig for Califor-
nien med et kombineret atomkraft- og
afsaltningsværk med en kapacitet på
hele 570 millioner om dagen. I Israel
er der blevet gennemført en forunder-
søgelse for et projekteret anlæg, der
skal producere ca. 380 millioner liter
ferskvand om dagen.
Teknikken er nu nået så vidt, at
man uden vanskelighed kan forsyne
tørre områder med ferskvand. Frem-
stillingen er imidlertid stadig for
kostbar til, at vandet kan bruges til
kunstig vanding. De forenede Stater
har nu iværksat et fem-årigt forsk-
ningsprogram med det mål at reducere
omkostningerne. Foreløbig regner man
med, at en effektiv udnyttelse af af-
saltnings-processens biprodukter, nem-
lig saltene, kan give ret betydelige
besparelser.
HYGIEJNISKE ARTIKLER
De verdenskendte, luftprøvede latex-
varer af ubegrænset holdbarhed, 3-5
års lagergaranti, kr. 2,50 - 5,20 - 6,40
- 8,40 pr. dus. Prøvesending med 15
stk. af forsk, mærker mod 6,00 kr. i fri-
mærker ell. eftkv. Prisliste i lukket ku-
vert uden afsenderadresse gratis.
City en gros Lager
Larsbjørnstræde 5 - København K.
Telf. (01 13) CE 12 540.
at kæntre og synke, hvis det skulle
blive beskadiget. Man fandt imidlertid,
at skønt skibet ikke ville synke, var
der dog fare for en kæntring, hvis to
eller flere af rummene fyldtes med
vand.
For at fjerne denne risiko, foreslog
de japanske statsbanens skibstilsyn en
helt ny metode, nemlig at fylde visse
rum i skibet med plastskummet poly-
uretan. Så kunne havvandet ikke
trænge ind i rummene, selv om skibet
skulle få en lækage.
Fire rum på i alt 260 kubikmeter i
„Sanuki Maru“s midterparti er blevet
fyldt med plastskummet, og de japan-
ske statsbaner har nu besluttet at an-
vende denne metode ved alle de fær-
ger, der er under bygning. Desuden
skal færgerne på ruten Honshu—
Hokkaido moderniseres på samme
måde.
Polyuretan-skummet fremstilles på
basis af solarolie. Det består af
tolylendi-isocyanat og polyester og
bringes til at udvide sig ved tilsætning
af luftformig nitrogen og freon addi-
tiver. Polyuretans vægtfylde er 0,035,
hvilket er ca. en tyvendedel af træets
vægtfylde. Det kan kun absorbere
2 pct. vand, er praktisk talt brandsik-
kert og kan modstå tryk på indtil
200 kg pr. kvadratmeter.
Jor domflyvning
over begge poler
Den norskfødte polar-pioner Bernt
Balchen, der er oberst i det amerikan-
ske luftvåben, og som deltog i plan-
lægningen og åbningen af SAS’ polar-
ruter — verdens første — til Los
Angeles og Tokio i henholdsvis 1954
og 1957, har deltaget i den første ci-
vile jord omflyvning, som gik via både
Nord- og Sydpolen.
Turen foretoges med en firemotorers
Boing 707/320C fra Flying Tiger Line
og var bekostet af Pittsburg-firmaet
Rockwell Standard Corp. Turen gik
fra Honolulu til Honolulu med plan-
lagte mellemlandinger i London, Bue-
nos Aires og Christchurch (New Zea-
land) og med en ekstra mellemlanding
i Lissabon på grund af vindforholdene.
Distancen på 50.300 km blev tilbage-
lagt på 62 timer og 28 minutter,
hvoraf de 51 timer og 20 minutter til-
bragtes i luften. Undervejs blev der
sat fem verdensrekorder: pol-til-pol,
jorden rundt på langs, Honolulu-Lon-
don, Buenos Aires-Christchurch og
Christchurch-Honolulu.
Rekordflyvningen var nær gået i
vasken, fordi syv af de 20 passagerer
og hele besætningen på 10 mand sad
fast i en elevator i Lissabon i 40
minutter.
Polar-sikker
jasmin
Havet får betydning
som ferskvandskilde
Større indsats verden over for afsaltning af havvand.
TAGE SCHOUBOEA/s
ELEKTROTEKNISKE ARTIKLER OG VÆRKTØJ
FOR HANDEL OG INDUSTRI
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortorner-
mutdlo tungassut.
SKYTTEGADE 7 . KØBENHAVN N . TELEFON (01) 39 25 00
Den sovjetiske botaniker Nina
Alexandrova fra den botaniske have
i Murmansk har efter flere års forsøg
med en række jasminarter fundet
frem til forskellige sorter, der kan
klare sig i polarklimaet.
Nu er Nina Alexandrova gået i gang
med at eksperimentere med roser i
samarbejde med Ukraines videnskabe-
lige akademis botaniske have. Hun
håber også at finde roser, der kan
leve nord for polarcirklen.
plastikip Kapusså atordlugo
umiarssuaK kivinavérsagaK
Japanip xexertaisa akorne ukiarme
oktoberimitdle umiarssuarmik kivisi-
nåungitsumit angatdlaviginexalersi-
måput. tåssalo ikårtåussuax 1.829-nik
bruttotonsilik „Sanuki Maru“ 1961-
ime igdloKarfingme Kobeme sanane-
xarsimassox, tamatumalo kingoma
japanimiut Kimugtuitsuisa avxutane
ikårtautausimavdlune xexertaru j ug-
ssuit Honskup Shikokuvdlo akornåne.
autdlarxautåne umiarssuaK ingmi-
kortiternexarsimavox inérxanut 11-
nut imangnex ajortunut, ajoxuserne-
xåsagalu arpat kivinigssånut kingu-
nigssånutdlo isumangnaitdlisautitut.
isumaxartoxalersimavordle umiar-
ssuaK kivisinåungikaluardlune tai-
måitOK kingusinaunera årdlerinåsa-
ssok inérKat mardluk ardlagdlitdlunit
imagtusagaluarpata.
årdlerinaut tåuna pérumavdlugo ja-
panimiut Kimugtuitsuisa nåkutigdli-
ssoKarfia periautsimik nutårdluinar-
mik sujunersutexarsimavox, tåssa
umiarssup inéraisa ilait plasticip xa-
pussarssuarnik, polyurentanimik,
imerneKåsassut. tauvalo umiarssuaK
putugaluarpatdlunit imax inérxanut
isåsinåusångilax.
inérKat sisamat katitdlutik 260 ku-
bikmeterinik angnertussusigdlit „Sa-
nuki Maru“p xerxatungånitut plasti-
cip xapussarssuanik imemexarsimå-
put, Japanimilo nålagauvfiup ximug-
tuitsuinik suliaxartut måna aulaja-
ngersimåput periausex taimåitox a-
torniardlugo ikårtautinut sananexar-
tunut tamanut. kisalo Honshup Hok-
kaidovdlo akornåne ikårtautit tairna-
tut ilivdlugit nutarternexåsåput.
xapussarssuaK polyuretan sanane-
xartarpox solarolie atugaralugo. po-
lyuretanip oximåissuserå 0,035, tåssa
xissup oximåissusia pingasoriardlugo
oxinerussox. imeK taimågdlåt 2 °/o
mitdluarsinauvå ikuatdlagsinaunanilo
akiorsinauvdlugulo kvadratmeterime
atautsime naxitsinex 200 kilo anguv-
dlugo såkortussusilik.
tarajoK immgortitdlugo
atomip nukinganik
amerikamiut mexikomiutdlo påsisi-
massaxardluartue xanigtukut misig-
ssuilersugssåuput nukiliorfik atomip
nukinganik ingerdlatilik sananexå-
sagpat periusigssausinaussut tekniki-
mut aningaussanutdlo tungassut påsi-
niardlugit, tåussuma Californien Ari-
zonalo USA-mitut ama Baja Califor-
nia Sonoralo Mexikomitut pilersorsi-
nåusangmagit elektricitetimik imav-
dlo tarajuanit imiliamik.
sulexatigit navssåriniartugssauvåt
nukiliorfigssap nalerxutumik inigssi-
nigsså, reaktorit åssigingitsut misile-
rartugssauvdlugit, imavdlo tarajuiar-
nigssånut periausigssat åssigingitsut.
tamatumane pinexarput imermik
elektricitetimigdlo måna sujunigssa-
milo pissariaxartitat xanox agtigine-
rat migssiliusiusavdlugo. privatimik
atugagssat taimåtaox sulivfigssuarnut
nunalerinermutdlo.
misigssuinigssamut tungaviginexar-
pox isumaKatigissut igdluatungåne
USA Mexikolo igdluatungånilo ato-
mip nukinga pivdlugo nunat tamalåt
kåtuvfiåne, IAEA-me generaldirektø-
re dr. Sikvard Eklund.
aningaussartornarpatdlångitsumik
imap tarajuiarnigsså nåmagsinexarsi-
nåusagaluarpat silarssup inuisa amer-
dliartuinartut inussutigssanik piler-
sornexarneråne sujuariauterujugssu-
ssugssauvox. inoxajuitsorujugssuit
nautitsivigssångordlugit naggorigsu-
ngortinexarsinåuput.
Europa Amerikalo
a vigsår iar tor pat ?
tamåna pivdlugo erKarsautigineKartartoK ilumornersoK påsi-
niarneKåsaoK Thuleme ugtortainertigut.
Geodætisk Institutip aussaro aut-
dlarnertugssauvå Kalåtdlit-nunåta
Canadavdlo akornåne ungasissusex
påsiniarniardlugo Kalåtdlit-nunåta
Canadavdlo akornåne agdliartorner-
sox. såkutit nutåliaunerpåt atordlugit
ugtortainerit taimåitut ingerdlånexar-
sinåuput kukussutigisinaussat angni-
kingåramik 10 centimeterinit mingne-
ruvdlutik, ukiutdlo 5—10 xångiuneri-
sigut ugtortainexarxigpat ungasissu-
sex angnerulersimåsanersox xular-
naitsumik oxautiginexarsmångusaox.
ungasissutsinik ugtortainerit ilauti-
nexarput nunarssup xalipånik misig-
ssuinigssarpagssuarnut, tåukulo i-
ngerdlånexartugssåuput nunarpag-
ssuarnit nunat tamalåt ilisimatussut-
sikut pexatigigfiata, I.C.S.U.-p ilau-
ssortainit.
professor Ejnar Andersen, Geodæ-
tisk Institutimit pissox nalunaerpox
sumerpiax ugtortaivigssat sule aula-
jangernexarsimångitsut, kisiåne Thu-
lep erxåne Kalåtdlit-nunåta Canadav-
dlo xaningneruvfiata nalåne pissug-
ssaujumårput.
ugtortainigssamut pissutaussox tå-
ssauvox isumatoxax imaingmat, Ame-
rika Europalo ingmingnut ungasigdli-
galugtuinartut. ilisimaneKarpox nuna-
vigssuit tåuko akornåne itisumik
Kuvnerssuaxartox, tåussumalo ilå Ka-
låtdlit-nunåta Canadavdlo akomånit-
dlune. taimåitumik Kalåtdlit-nunåta
Canadavdlo akornåne ugtortainigssax
aulaj angiunexarsimavox pissutigalu-
go, ikiutausinaussut måna piginexar-
tut atordlugit Europap Amerikavdlo
akornåne ungasissutsimik ugtortai-
nigssax ajornakusortorujugssusang-
mat.
siikasuliaK sukanerpåK
amerikamiut tingmissartuisa nutau-
nerpårtåt, YF-12 A, Lockheed-fabrik-
imit suliarinexarsimassox xutsissutsi-
kut sukåssutsikutdlo sukanerpauvfit
xulingiluat angussarisimavai silar-
ssuarme nagdlernexångitsutut akueri-
nexarsimassut. tingmissartox suju-
muinax tingmivdlune akunermut 3312
kilometerinik ingerdlasimavox, ang-
malortuvdlo kigdliligkap iluane ting-
mivdlune akunermut 2716,5 kilomete-
rit atorsimavdlugit, 24,4 kilometeri-
nigdlo xutsissusexalersimavdlune.
Øges afstanden mellem
Europa og Amerika?
Afstandsmålinger ved Thule skal skabe klarhed om gammel teori.
Geodætisk Institut vil til sommer
indlede en måling af afstanden mellem
Grønland og Canada for at søge kon-
stateret, om kløften mellem Grønland
og Canada udvides. Målinger af denne
art kan med de nyeste elektroniske
instrumenter udføres med en fejlmar-
gin på mindre end 10 centimeter, og
når målingerne gentages om 5—10 år,
vil man med sikkerhed kunne sige,
om afstanden er forøget.
Afstandsmålingerne er et led i „The
Upper Mantel Project", som omfatter
en lang række undersøgelser af jord-
skorpen. En lang række lande, der er
medlemmer af den internationale
union af videnskabelige selskaber,
I. C. S. U., deltager.
Det nøjagtige sted for målingerne
er endnu ikke udpeget, oplyser pro-
fessor Ejnar Andersen, Geodætisk In-
stitut, men det bliver et sted i Thule-
regionen, hvor afstanden mellem
Grønland og Canada er mindst.
Årsagen til målingen er en gammel
hypotese om, at afstanden mellem
Europa og Amerika bliver større og
større. Man ved, at der eksisterer en
dyb kløft mellem de to kontinenter,
og at en gren af denne kløft går op
mellem Grønland og Canada. Man har
derfor valgt at foretage de første af-
standsmålinger mellem Grønland og
Canada, fordi målingen af afstanden
mellem Europa og Amerika med de
nuværende hjælpemidler er en meget
vanskelig opgave.
26