Atuagagdliutit - 31.03.1966, Blaðsíða 18

Søndre Strømfjord-basens
kommunale administration
Kommunalbestyrelsen i Holsleinsborg ønsker basen I Søndre Strømfjord
administrativt nærmere tilknyttet det øvrige Grønland og Holsteinsborg
kommune.
Under landsrådets behandling af
forslaget om ændring i valganordnin-
gernes bestemmelser om den kommu-
nale valgkredsinddeling og antallet af
kommunalbestyrelsesmedlemmer vide-
rebragte Jørgen Olsen Holsteinsborg
kommunalbestyrelses syn på Søndre
Strømfjord-basen. Efter de nugæl-
dende regler henligger det militære
område i Sdr. Strømfjord administra-
tivt under Ministeriet for Grønland og
hører ikke med til nogen grønlandsk
kommune, hedder det i henvendelsen,
der fortsætter:
DEN KOMMUNALE
ADMINISTRATION FORETAGES FRA
KØBENHAVN
Størsteparten af bygningerne, lan-
dingsbanen, de amerikanske anlæg og
havnen er beliggende i Holsteinsborg
kommune. Elven, der går øst og syd
om landingsbanen og flertallet af for-
svarsområdets bygninger, danner
grænsen mellem Holsteinsborg og
Sukkertoppen kommuner.
Men den kommunale administration
foretages fra København. Kommunal-
bestyrelsen er af den opfattelse, at
denne ordning er forkert, og at Sdr.
Strømfjord såvel administrativt som
kommunalt bør lægges ind under Hol-
steinsborg kommune.
Folkeregistret føres nu i København.
Dette volder vanskeligheder og for-
gæves henvendelser til kæmnerkon-
toret i Holsteinsborg. Efter kommunal-
bestyrelsens mening bør der være et
folkeregister for Sdr. Strømfjord og
registret bør føres på stedet af en
person, der refererer til folkeregistret
i Holsteinsborg.
DET SIDSTE VALG VAR SLET IKKE
BLEVET FORBEREDT
Det er uheldigt, at kommunen ikke
har en repræsentant (kommunefoged)
i Sdr. Strømfjord, hvilket man bedst
så ved sidste folketingsvalg. Valget
var slet ikke blevet forberedt. Der var
ikke udpeget valgleder, og der var
ikke udsendt stemmemateriale før da-
gen før valget. Valglister er hidtil ud-
arbejdet af Ministeriet for Grønland.
De burde udarbejdes af en folkeregi-
sterfører på stedet.
Hvad med næste valg til kommunal-
bestyrelse og landsråd? Skal beboerne
i Sdr. Strømfjord atter afskæres fra
pårtåt nårtunigssamut nåpautipl-
lungnutdlo igdlersfttauvoK.
pdt silarssuarrae pitsaunerpåt sa-
nerpåtdlo, USA-me sanåt.
| REGARD
I Danmarks mest solgte mærke.
Verdens bedste og tyndeste
hygiejne-gummi fremstillet i
1USA.
—• Beskytter mod svangerskab og
I sygdomme.
såkutut atissait
tingmissartortartut Jåkerssue, nu-
tåt .............................. 225,00
såkutut Kåtigfle, nerutflt ......... 40,00
Kåtigorssuit, nutåt nasartait llu-
paKutaitdlo pértartut ...........215,00
Kåtigut nasartagdlit ilupaKUtig-
dlitdlo, nutåt ................. 158,00
jåkit våtinik ikiagdlit, sigtartug-
dlit, nutåt .................... 125,00
ånoråt nylonit, nutåt ............. 58,00
jåkit våtinik ikiagdlit, nutåt .... 78,00
sialugsiutit uliguaussat nasagdlit
nerutut, atorsimassut ........... 25,00
sialugsiutit, aorsuit-Kassertut, nu-
tåt ............................. 12,00
sialugsiutit uliguaussat nasartag-
dlit, nutåt ..................... 15,00
Kardlit sialugsiutit, nutåt, Korsuit
Kassertut ....................... 10,00
jåkit sialugsiutit, Korsuit-Kasser-
tut, nutåt ...................... 10,00
sialugsiutit atagdlåt, pitsagssuit,
ilue ånoråmernit, nutåt ......... 65,00
jåkit ilupaKUtigdlit, nutåt ........ 85,00
såkutut jåké ilupaKUtigdlit ator-
simassut ........................ 20,00
såkutfit tujulue nuerssagkat atu-
lårsimassut ..................... 12,00
sutdlisit, tungujortut, nutåt ...... 24,00
alersit sutdlisit nylonertagdlit,
nutåt ............................ 4,00
sisorautinut alersit, Kassertut, nu-
tåt .............................. 5,00
ilugdlit khakit, kaussarfigdlit, nu-
tåt ............................. 12,00
ilugdlit khakit kussanardluinar-
tut, nutåt ...................... 20,00
Kardlit khakit nutåtut itut ........ 16,00
uvineautit pitsavit Kardligtarit .. 11,50
skflt nutånik mångertunik alug-
dlit ............................ 24,00
støvlit nutånik aluligkat .......... 25,00
træskat nutånik aluligkat .......... 23,00
tupigssiaK, masajaitdlisagaK, sili-
ssusia 140 cm, sungårtoK tungu-
jortoK Korsugdlo. mcterimut.... 7,50
taskit, mikissut atorsimassut .... 3,00
iganermut atortut, atorsimassut.. 3,00
OKorutinut pok, atorsimassoK
angiss. 60X90 cm ................. 5,00
issaruarssuit, nutåt ................ 1,00
taskit atorsimassut ................ 6,00
tungigssiaK, nutåK pitsagssuaK,
siliss. 142 cm meterimut ......... 3,90
koreamiut nasalt, nutåt ............ 15,00
bldsit nuerssagkat nutåtut itut.. 12,00
madrasit putdlagtartut, pingaso-
Kiussat, nutåt .................. 48,00
såkutdt Jåké nutåtut itut .......... 15,00
såkutdt Kardlé atorsimassut .... 12,00
autdlåimut Kimiagssiak ningusoK
takiss. 2 m migss............. 3,00
Kipit merKuluagdlit aJOngitsut
atorsimassutdle ................. 12,00
USip sivneruss. nionuiteKarfik
Arhusgade 25, København 0.
Telefon TRla (01 76) 51 08.
tigunerine akiligagssanik tamanut
nagsitsissarpugut.
Army varer
US pllotparcajakke, ny ......... 225,00
US army-coats, dobb., br......... 40,00
US snowcoats m. hætte og afta-
geligt foer, nye ............... 215,00
Paccacoat m. hætte og foer, nye 158,00
US nylonpilot jakke, vatteret,
med lynlås og ærmelomme, ny 125,00
Anorak, quiltet nylon, ny ....... 58,00
Nappajakker, imit. med vatteret
foer, nye ..................... 78,00
US poncho-regnslag m. hætte, br. 25,00
Regnfrakker, grågrønne nye .... 12,00
Regnslag m. hætte nye ........... 15,00
Regnbenklæder, grågrønne, nye 10,00
Regnjakker, grågrønne, nye .... 10,00
Regntøj ekstra kraftig kvalitet
med lærredsvrang nyt pr. sæt 65,00
US NATO-jakker, dobb., nye .. 85,00
US feltjakker, dobb., br......... 20,00
US marinebusseronner, fine til
unge, uldne lidt br............ 12,00
Arbejdstøj, blåt, nyt, pr. sæt .... 24,00
Arbejdssokker, uld m. nylon, nye 4,00
Skisokker, grå, nye .............. 5,00
Kakiskjorter m. lommer, nye .. 12,50
Kakiskjorter, ekstra fine, nye .. 20,00
US kakibenklæder, uldne, som
nye ........................... 16,00
Netundertøj, fin kval. pr. sæt .. 11,50
Marinesko m. nye K-såler ........ 24,00
Fedtlæderstøvler, br. m. nye så-
ler ........................... 25,00
Træskostøvler, nye bunde ........ 23,00
Teltdug, 140 cm bredt, impræg-
nerede orange, grønt og blåt
pr. m........................... 7,50
US skuldertasker, små br...... 3,00
US énmands kogesæt, br........ 3,00
US køjesæk, ca. 60X90 cm br. .. 5,00
US beskyttelsesbriller, nye ..... 1,00
US skuldertaske, Webbing, br. .. 6,00
Lagenlærred, fin tæt kvalitet
142 cm bredt nyt pr. m.......... 3,90
Korea-huer, nye ................. 15,00
US battlebluscr, uld, som nye .. 12,00
Luftmadras, 3-delt, ny .......... 48,00
US officerjakker, som nye .... 15,00
US NATO-benklæder, br........ 12,00
Geværrem, kraftig, ca. 2 m ....... 3,00
Uldtæpper, tykke, gode, br....... 12,00
BEMÆRK: Egen Import og direkte salg
til private, derfor billigst og bedst.
US Overskudslager
Arhusgade, 25, København 0.
Telefon TRla (01 76) 51 08.
VI sender overalt pr. efterkrav.
mm* * m a
Cecil er altid
ensartet rullet.. I
Cecil naligxngmik imussau
ssarput. . I
— og sa kan
•" man smage den gode '•
tobak i Cecil..
— tamatum-Cmalo tupa
pitsaussoic Cecilime
, plneicarslnauvoK .. I
— derfor er der
bedre træk i Cecil. . I \
— tairnåitumigdlo Cecil mit- j
dlukuminartussarpoK.. I .*
En lille pause... en hyggelig sludder... ild på en Cecil: Den er
altid perfekt rullet af fyldige, mættende blended-tobakker...
. ..så er der tid til en Cecil
unlngalåmeK ... ojcal&terujdmeK ... Cecil kukutdlugo: imuvdluagaK
tupanik pitsaussunik tupalik ...
— CeciliforfigsséngorpoK
at afgive deres stemmer? Mange er
dog fastboende på stedet og har været
det i længere tid, i alt fald længe nok
til at være valgberettigede, og de er,
lige som andre fastboende, borgere i
Grønland og i Holsteinsborg kommune.
Kommunalbestyrelsen ser gerne, at
der vælges et kommunalbestyrelses-
medlem i Sdr. Strømfjord.
Børnetilskud er hidtil ikke blevet
udbetalt, og mælkeordningen gælder
heller ikke på base-området.
DE NUVÆRENDE BÅND
Henvendelsen fortsætter: — Endelig
mener kommunalbestyrelsen, at det
rent politisk er uklogt, at man ikke
i Sdr. Strømfjord har et fast tilknyt-
ningspunkt til det øvrige Grønland.
Kommunalbestyrelsen ønsker at slå
fast, at der årene igennem har visit
sig større og større behov for en nær-
mere tilknytning mellem Sdr. Strøm-
fjord og den kommune, området hø-
rer til. Lægeligt tilses basen af di-
striktslægen i Holsteinsborg, præsten
holder regelmæssigt gudstjeneste der-
inde, kredsretten med domsmænd op-
holder sig til tider derinde flere dage
ad gangen, og politimæssigt hører Sdr.
Strømfjord under politiassistenten i
Holsteinsborg. Men kommunalt hen-
ligger området som en død enklave.
Man ønisker også at minde om, at
de amerikanske, militære myndighe-
der forlangte færselsreglerne på basen
godkendt af Holsteinsborg kommunal-
bestyrelse, for at disse kunne gøres
gældende overfor de danske statsbor-
gere på stedet.
Forslag om forsøgs-
fiskeri i Sydgrønland
Delte meninger i landsrådet, da det blev foreslået, at de nye langllne-
kuttere skal benyttes til forsøgsfiskeri i Sydgrønland uden for storis-
perioden.
Erik Egedes forslag om havfiskeri-
forsøg i Sydgrønland uden for storis-
perioden blev efterfulgt af en længere
drøftelse. Erik Egede mente, at fi-
skeriforsøgene, der er blevet foretaget
indtil nu, må betegnes som utilstræk-
kelige. Der er kun gennemført forsøg
i fjordene og nær kysten. I Midtgrøn-
land har man gavn af de andre natio-
ners fiskeres erfaringer. De har vist
vejen, og nu har de nye langline-
kuttere fisket med gode resultater.
Fiskeriet i Sydgrønland er altid blevet
generet af storisen, sagde Erik Egede,
og fortsatte:
— Jeg finder det nødvendigt, at
der bliver foretaget fiskeriforsøg uden
for storis-perioden. Der bor over 7000
mennesker i den sydlige del af Grøn-
land, eller over 1/5 af Grønlands be-
folkning. Kun et begrænset antal er-
hververe driver fåreavl i „det grønnne
område", og fåreavlen vil i de kom-
mende år kun brødføde en mindre del
af Sydgrønlands befolkning.
UENIGHED I RÅDET
— Det meste af året foregår fiskeriet
indenskærs, og fangererhvervet kan
ikke drives som i Nordgrønland. Vi
må allerede på nuværende tidspunkt
tænke på at skaffe gode erhvervs- og
arbejdsmuligheder til den voksende
befolkning. Det er besluttet at bygge
flere mindre industrianlæg i området,
og hvis disse anlæg skal have råstof-
fer, må vi udnytte de isfrie perioder.
Jeg synes, at vi skal bede KGH om
at undersøge om der ikke kunne fore-
tages fiskerifonsøg i Sydgrønland med
de nye langlineskibe uden for storis-
perioden, sluttede Erik Egede sin fore-
læggelsestale.
Alibak Josefsen kunne i første om-
gang ikke gå ind for, at de nye lang-
lineskibe bliver benyttet til forsøg,
fordi fiskeriet med disse skibe ifølge
r"~———-------------------------
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
OKaluglartuf angatdlåtagkat
afornikut — oicaluglartuvdlo
nQtai 10
85,00 kr. + nagsiOnerata akia ilångut-
aiugo tigunerane akiligagssångordluglt
nagshineKåsåput
Kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
RECORD
SKRAA
holder smagen
længere!
L 3-delt J
tf RECORD
l SKRAA.
m
y*BR<Z»RBRAUN*||M
Dobbelt
sovseti
sukulugssax pitsaoKatcxangitsok
Kivdlålugtumik pulik
avdlamt. mardloriéumik iv&eKarneruvoK
tuimåitumigdlo sivisunerujugssuarmik
sUsungneKurturdlune.
BRØDR. BRAUN
Danmarkime sukulugssallorfit angnersåt
G-60 bør være rentabelt. Han anbe-
falede at benytte „Sujumut“, der er
på 50 tons, til forsøgene. „K’ioKe, der
også er på 50 tons, driver selv om
vinteren langlinefiskeri ude på ban-
kerne, sagde Josefsen.
Oluf Høegh støttede Erik Egede, da
han sagde, at den oprindelige tanke
i G-60 med de nye langlineskibe var,
at man skulle undersøge om de kunne
benyttes til helårsfiskeri. — Jeg øn-
sker ikke, at disse skibe skal benyt-
tes udelukkende for at skaffe råvarer
til fabrikkerne. Jeg ønsker, at de skal
virke til gavn for alle fiskere, sagde
Erik Egede, og mindede om, at „Su-
jumut“ ikke kan benyttes ved Kap
Farvel, fordi den er gammel og fordi
der kræves større fartøjer til det uro-
lige farvand ved området.
Alibak Josefsen trak efter Erik Ege-
des nærmere redegørelse for forslaget
sin udtalelse tilbage og erklærede for-
slaget sin støtte.
Anthon Petersen undrede sig over,
at Erik Egede fremkom med sit forslag
på et så sent tidspunkt under valg-
perioden. Forsøgskutterne „Immanuel"
og „Sujumut" havde i flere år over-
vintret i Sydgrønland, og de havde
været velegnede til forsøgene.
— Erik Egede nævnte ikke, hvilke
både, der skal foretage forsøgsfiskeri.
Hvis de nye langlineskibe benyttes,
er jeg ikke i tvivl om, at de får under-
skud. Hvem skal betale underskuddet?
sagde Anthon Petersen. ,
Erik Egede mindede Anthon Peter-
sen om, at det oprindeligt havde væ-
ret hensigten, at de nye langlineskibe
også skulle benyttes i Sydgrønland.
Men lige før de blev sat ind i fiskeriet,
besluttede man, at de skulle kunne
svare sig. — Da fiskeriforsøgene i
Midtgrønland startede, spurgte vi
ikke: Hvem skal betale underskuddet?
sagde Erik Egede og nævnte, at lands-
rådet for fire år siden havde bevil-
get 300.000 kr. til fiskeriforsøgene i
Midtgrønland.
SKAL DER SKAFFES FLERE PENGE
TIL FORSØGSFISKERI!
Oluf Høegh sagde, at norske og fær-
øske fiskere driver fiskeri i Sydgrøn-
land, når storisen forsvinder. Nord-
mændene fisker mest ved Nanortalik
Banke og færingerne ved Kap Farvel
— alle med godt udbytte. Han mente
ikke, at man skulle være ængstelig
for et eventuelt underskud, når
staten skal drive forsøgsfiskeri.
Alibak Josefsen undrede sig over, at
et lokalt ejet langlineskib på 150 tons
ikke kunne drives rentabelt, når andre
landes langlineskibe kan fiske med en
god fortjeneste ved Nanortalik Banke.
Harald lgnatiussen støttede forsla-
get, men Knud Kristiansen havde be-
tænkeligheder. — Efter min opfat-
telse er de nye langlineskibe fuldstæn-
dig frit stillet med hensyn til, hvor
de må fiske, og vi fra landsrådet kan
ikke dirigere deres bevægelser, sagde
han bl. a. og henstillede, at de fik
et års frist til at vise, om de kan drive
rentabelt fiskeri, før man beder dem
om at foretage forsøgsfiskeri.
Hans Lynge foreslog, at lands-
rådet fremkom med en udtalelse,
der understreger overfor ministe-
ren, hvor vigtigt det er at få flere
penge til forsøgsfiskeri. — Det er
nødvendigt med forsøgsfiskeri, så-
længe fiskeriet ikke kan drives
rentabelt, sagde han.
Formanden svarede, at landsrådet
endnu ikke kan fremkomme med et
formuleret forslag til ministeriet. Han
foreslog, at sekretariatet undersøger
sagen nærmere, og at landsrådet gen-
optager drøftelsen af forslaget under
den ordinære samling.
18