Atuagagdliutit - 31.03.1966, Blaðsíða 4

Udviklingen er ikke håbløs
af kritikken. Kritikerne er jo som
regel ikke klar over vanskelighederne.
De ser tingene med danske øjne, og
når de opdager, at forholdene er
anderledes, stejler de. Selvfølgelig er
der meget at kritisere. Vi vil forbedre
forholdene, men det hele kan ikke
gøres på én gang. Folket heroppe kan
heller ikke forskånes for lidelser, men
jo større lidelser, desto stærkere be-
stræber en nation sig for at vokse fra
vanskelighederne.
SPØRGSMÅLET OM
ARBEJDSKRAFTEN
— De har gennem årene haft meget
at gøre med produktionen. Gælder
Deres optimisme også her?
— Jeg har selv på nært hold
fulgt udviklingen i fiskeriet fra
små robåde til store kuttere. Grøn-
lænderne kan administrere disse
moderne fartøjer til en kvart mili.
kr. Der er 19 kuttere over 36 fod
i Holstcinsborg, og økonomisk
klarer de sig godt. Det er en for-
bløffende udvikling, der er tale om.
Vi kan trygt gå fremtiden i møde.
Den store produktion viser den rig-
tige vej. I de kommende fem år
mangedobles produktionen. Nu er line-
bådene i gang. De har begynder-
vanskeligheder, dels af teknisk art og
dels på grund af manglende uddan-
nelse af personale. Men der er ingen
tvivl om, at disse vanskeligheder snart
bliver overvundet.
— Manglende arbejdskraft er et
stort problem i produktionen heroppe.
— Manglen på arbejdskraft er så
meget mere beklageligt, som vi nu for
første gang har en tilfredsstillende rå-
varetilgang i sigte. Vi får sikkert store
problemer på dette område, men der er
ingen tvivl om, at produktionen vil
finde sit leje. Problemer med at skaffe
tilstrækkelig arbejdskraft hænger
sammen med, at man i Grønland ikke
er vant til at være arbejdsslave. De
unge har ikke så stort et udgiftsbehov.
De har ikke rigtig lyst til at arbejde,
når de har haft en indtægt i 3—4
dage. Det ligger i blodet. Man er ikke
vant til den form for arbejde. Men
der skal en omstillingsproces til, og
man må huske på, at denne omstilling
til industrisamfund har taget årtier
i Europa.
— Fabrikkerne vil sikkert lide under
manglende arbejdskraft, så længe der
er tale om sæsonbetonede råvare-
tilførsler. Vi plejer at have 30—40 ar-
bejdere fra Kangåtsiaa kommune om
sommeren, og denne stabile arbejds-
styrke kunne være udvidet, hvis vi
ikke havde bolignød. Færingerne har
løst problemet med arbejdskraften på
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/1 O-mut angmassarpoK pericumautigssafdlo
aulisarnermutdlo atortugssat famaisa nioricufigissardlugit.
taratsut angmagssagssuifdlo nexitagssaf. iluarsagagssat tamarmik iluarsarne-
Karsinåuput. imap itissusianut ugtortautit radaritdlo ilångufdlugif.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også tor ekko- og radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
Det har været en stor belastning, at vi har måttet betale, hvad det
kostede, men ikke nær så meget som man måtte frygte, udtaler handels-
chef Torben Krogh, Holsteinsborg.
— Forholdene i det nye Grønland er ikke så dårlige, som man vil gøre dem
til. Udviklingen har vist, at intet er håbløst. I dag er der gode fremtidsperspek-
tiver. Vi har kunnet tage den enorme udvikling. Det har været en stor belast-
ning, og vi har måttet betale, hvad det kostede, men ikke nær så meget som man
måtte frygte. Vi er blevet forskånet for nedværdigende sociale tilstande, som
man kendte dem i Danmark i 20-erne og 30-erne. Vi grønlændere kan bedre
måle det og ved, at det lysner.
Dette siger den 51-årige handelschef
Torben Krogh, Holsteinsborg. Torben
Krogh er født og opvokset i Grønland
og har siden sit 23. år virket heroppe.
Han føler sig stærkt knyttet til Grøn-
land og plejer at sige, at man er grøn-
lænder, når man er født heroppe og
lægger sin livsbane heroppe. Torben
Krogh er en rigtig holsteinsborger,
frejdig og omgængelig, og han er
meget afholdt af sine bysfæller.
— Folk, der kender forholdene, som
de tidligere var i Grønland, er tilbøje-
lige til at råbe vagt i gevær, når der
kritiseres, fortsætter Torben Krogh.
Jeg føler mig ikke personlig truffet
Torben Krogh
Sælskind hænger til tørring uden for puissit amé panersigkat Sisimiune ig-
et af de nye huse i Holsteinsborg. dlut nutåt ilåta silatåne.
en udmærket måde. Mandskabet på
fiskefartøjerne udgør jo arbejdskraf-
ten. Hvis denne livsform kan vinde
indpas heroppe, kan man også løse
spørgsmålet om arbejdskraften. Ud-
stedsfolkene vil være velegnet som
besætningsmedlemmer, hvis de vil
indstille sig på at tage på langfart for
at klare hjemmets økonomi.
OMSTILLING TIL INDUSTRISAMFUND
— Det er også nødvendigt at om-
stille sig til livet i en by og bo i rig-
tige lejligheder.
— Det er en fejl, at byudviklingen
i Grønland delvis planlægges af plan-
økonomer, der ikke rigtigt tager hen-
syn til de menneskelige følelser. Man
må jo huske på, at mennesker ikke
burde bo i sardindåser. Heroppe er vi
vant til naturlige byggegrunde med
små huse, der passer ind i naturen.
Etagehuse passer ikke til livsformen
heroppe. Man kan ikke slæbe en sæl
op på 4. sal, og det er den føde, som
folk heroppe holder mest af. Men nu
om dage er man nødt til at bygge efter
byens krav, og en dag vænner man
sig nok til at bo i moderne huse. Om
20 år har byboerne vel fundet deres
livsmønster. Vi skal have vor tid.
Godthåb er i dag en pæn by. Hol-
steinsborg har været Grønlands pæne-
ste by. Nu vokser den for hurtigt, men
vi har sat en kampagne i gang for at
gøre byen smuk igen og håber at få
resultat ud af det.
— Levefoden stiger i Grønland. I
overskuelig fremtid vil man heroppe
leve så godt som i andre udviklede
samfund. Det er 'statussymbolerne, der
driver værket i en velfærdsstat. Man
vil have det lige så godt som naboen.
Det vil også blive ledetråden i det
fremtidige Grønland.
— Hvad med udstederne?
— Udstederne er vore problembørn.
Dér kan man leve, som man er født
til og finde en fri tilværelse, som by-
boerne vil finde misundelsesværdig.
Der er mennesker, som ikke kan løs-
rive sig fra denne tilværelse, og de
behøver ikke at føle sig mindrevær-
dige af den grund. Vi kan ikke lade
større udsteder uden erhvervsmulig-
heder. Kolossale sociale problemer
opstår, når de store fiskere flytter fra
udsteder til byerne. At udstedsbørnene
nu går i byskoler, viser, hvilken vej
udviklingen går.
De vil få byvaner. Kesultatet bliver
nok, at 90 pct. af befolkningen i Grøn-
land vil bo i byerne i overskuelig
fremtid. Men om 50 år vil udviklingen
gå den modsatte vej. Byerne bliver
for store, folk vil bo udenfor.
PENGENE ANVENDES FORNUFTIGT
— Holsteinsborg er efterhånden en
stor by.
— Ja, det er den næststørste by i
Grønland. Vi har som andre steder
udviklingsproblemer at kæmpe med,
men Holsteinsborg har gode betingel-
ser for at blive en stor by. Der er et
udmærket torskefiskeri om sommeren
og så store rejefangster om vinteren,
at byens to fabrikker ikke kan klare
tilførslerne. I den strengeste vinter-
periode er der god fangst af sæler og
hvidfisk. Der er stadig hvalrosser, men
interessen er ikke så stor mere, efter
at KGH er holdt op med at indhandle
spæk.
— Jeg tror, at Holsteinsborg er den
by i Grønland, hvor middelstanden er
størst. Skibsværftet beskæftiger til
stadighed 60—70 mand, og for kvin-
dernes vedkommende er der altid ar-
bejde at få på de to fabrikker. Byen
har en god økonomi, og der er velind-
rettede huse. Fiskerne har en god og
istabil indtægt, men de viser ikke in-
teresse for investering i varige for-
brugsgoder som den øvrige befolkning.
Købekraften er usædvanlig god. Bu-
tiksomsætningen stiger på grund af
de øgede indtægter. De private butik-
ker har rigeligt at handle med, uden at
KGH’s omsætning går ned. Pengene
anvendes fornuftigt, og man benytter
sig ikke meget af afbetalingshandel.
Der er masser af kød i Holsteinsborg
i øjeblikket, men vi har problemer
med transport. Vi må kim indhandle
fisk på fabrikken, og kan ikke komme
af med kødet. Men der er den mulig-
hed, at fiskerne her i byen søger kon-
takt med fiskeriforeninger i byerne
sydpå og på den måde skaber en for-
retning. „Agdlen" og „Avok“ er nu
indsat i kystfart i vintermånederne.
Det transportmæssige grundlag for
samarbejde med fiskeriforeningerne i
andre byer er således til stede.
Julut.
Hundested Motoren
DEN MEST LYDSVAGE MOTOR
mofåre nipikinerpåK
16—375 HK
FÅ DEN LEVERET MED
3-BLADET OMSTYRBAR
SKRUE, som er specielt
egnet til jagt på hvaler,
sæler og andre havpatte-
dyr.
Isskrueblade i alumini-
umsbronze er nu stan-
dardudstyr, kan også på
bestilling leveres med ud-
vendigt gummistøtteleje
omkring torenden at skruehovedet. Dette giver en lydsvag gang at
skrueakslen samtidig med, at denne understøttes ved kørsel i is
pingasunik uluterneKarsmaussunik ulungnalingnik sarpilerdlugo piniar-
niaruk, tauva ariangniarnerme, puissiniarnerme milumassunigdlo imarmiu-
nik avdlanik piniarnerme atordluarsinaussangnik motorexalisautit.
ulungnat sikusiutit aluminiumsbronzeussut måna sanaortugkane atorne-
Karpuf, ingmikufdlo piniarnexariitdlugit sarpTt niaxussåta sujumut isuata’-
tungågut silatimikut gumminik lejigdlit pineKarsinåuput. sarpit taiméilut
akselé nipikitsuararssuput sikusiortitdlunilo gummit lejit akselimut igdler-
sutåuput.
A/s Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
4