Atuagagdliutit - 31.03.1966, Blaðsíða 27

cwlstati

v •:<< ••••••. • • •• ••• •••• • . .

CARLSBERG
GRAPE
FRU IT
TONIC
Kaskmi
J ^EST:
PAKI5TA>
Rajastak
BlHAR./CØ&T>
pp$!
imerusuerdlunilo
inumarigsiatdlagkumassunut
indiamiut milliuniligpagssuit
ukioK mana perdlertugssauput
72 italienske lastbiler, der her velsignes af pave
Paul på Peferspladsen i Rom, er en del af den
internationale hjælp til Indien.
italiamiut lasfbilé 72 påvimit Paulimit Petersplads-
ime, Romarmtume, pivdluarKuneicartut uvane taku-
neKarstnaussut inuiaKatigtt tamalåt Indiamut ikiu-
taisa ilagait.
INDIEN
Hungerramt område
DIREKTE
MUSIK
IMPORT
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGADE « . ESBJERG
Indiap inuisa 450 millioniussut %-e kisimik namagtumik neri-
ssagssaKartut.
inuit somitigigtaitsut oxartarput
Wdiamiut ikingnerpåmik 10 millionit
toKugaluarpata, åmalo millionerpå-
iungnik Indiap inue amerdligaluarpa-
ta ikiligaluarpatalunit, soKutåungit-
s°k, tåssame kångneK indiamiut pi-
ssusiata ilagingmago kiagtutdle soku-
tåungitsigalune. kångneKångikaluar-
pat indiamiut amerdliartornerat sua-
ingpatdlåsaKaoK, kångneKaraluartor-
dlo 1970-ime taimåitoK India 500 mil-
lioninik inoKartugssauvoK. ukioK må-
na kångneK aitsåt taima sualugtigi-
ssugssauvoK, tåssame nunap naggo-
rigsagkap ilarujugssua panernerssuar-
mit erKugausimangmat, taimaingmat-
dlo ukiunut avdlanut nalerKiutdlugo
karrit katerssugkat ukioK måna iking-
nerpåmik 10 millioner tonsinik iking-
nerusangatineKarput.
USA-p silarssuarme Kajussiagssa-
nik tunissagssiaKarnerpaussartup In-
dia ikiorsimavå Kajussanik 15 millio-
ner tonsinik angnertussuseKartug-
ssaugunartunik karrinik sivnerutita-
minit pissunik. præsident Johnson er-
sserKigsumik påsisitsisimavoK ilima-
galugo nunat avdlat Kajussiagssanik
niorKuteKartartut taimaisiorumårtu-
taoK, tåssame ukiune ardlalingne kar-
rinik sivnerutitamingnik nunanut
kommunistiussunut tunissaKartarner-
nnkut akigssarsivdluartarsimaKing-
naata.
Johnsonip ikiuniarnera soruname
erssiutauvoK ikiuniarneru j ugssuarmut
isumamit ajungitsumit pissumut. alia-
nartordle unauginarpoK xajussiagssat
tåuko 15 millionit imalunit 20 millio-
nit tonsit ajornartorsiutinik Kångisit-
sinaviångingmata, sordlume Kinutåi-
nait KinussartoK akimagtisinåungikåt.
nerissagssat ikigpatdlåt
ci'Kungitsutdlo
India nangminérdlune åssigingit-
sorpagssuartigut ilungersunaKissumik
kångnermut akiukaluarpoK, kisiåne
niérKanik inungortartunik kigdliler-
suiniarnerup, ukiune sisamane ang-
nertoKissumik pilerssårusiap — tåssa
nuna naggorigsagaK 13 millioner hek-
tarinik agdlisiniardlugo nunaleriner-
nailo pigssarsiat 25 millioner tonsinik
nrnerdlisiniardlugit imalunit kigdli-
lersugkanik pisissamerup — avdlå-
ngortisinåungilåt ilumortoK måna, tå-
ssa Indiap nunatåta — silarssup nu-
natåta 2,2 procentiata — nerissagssa-
Kartiniartugssaungmagit silarssup
inuisa 14 procenté.
uvdlumlkut indiamio inuinaK uv-
dlormut kalorienik 1880-inik inussu-
teKartariaicarpoK — Danmarkime tåu-
ko mardloriautingajait pineKartarput
— tåssa inuniutigissagssatut isuma-
Karfigissanit 800—900 kalorienik
ikingnerussunit. asulume Indiame ka-
loriet sussusiat ajorivdlune — neri-
ssagssat umassunit pissut ikigpatdlå-
rujugssuardlutik nerissarineKartutdle
stivelsemik (Keråtarsaut) akoKarpat-
dlårdlutik — taimaingmatdlo kalorie-
nik erKortunik amigauteKarneK pissu-
tauvdlune nåpautit tamatuma kingu-
nere atomeKaKalutik.
indiamiut nerissagssanik pigssar-
siarisinaussamingnik erKortumik ne-
rissaKåsagunik nerissagssait nunap
inuisa 450 millioniussut ilåinut 150
millioninut nåmåsagaluarput. inuit
tåuko 450 millioniussut nerissagssat
pigineicartut åssigingmik avguåsaga-
luai-patigik umåsagåine mingnerpå-
mik nerissagssat %-inait nerissagssa-
risagaluarpait.
taimåitumik indiamiut kågput. tai-
måitumik ukiut tamaisa indiamiut
millioniligpagssuit perdlerdlutik to-
Kussai-put, taimåitumigdlo nunap iiå-
ne karrinik katerssuineK iluagtingit-
isorångat — ukioK månalo Indiap nu-
natåta ilarujugssuane iluagtingitsor-
simavoK — sule amerdlanerussunik
millionigdlit toKUssarput.
pisut nerrivinit
nåkålanikut namångitsut
aj ornartorsiut angnertorujugssuvoK,
taimågdlåtdlo KangerneKarsinåusaga-
luardlune silarssuarmiut tamarmik
teknikimut tungassutigut ineriartorsi-
massorujugssuit atautsimordlutik su-
liniarneratigut — ilisimatussutsikut
ilungersuanerit tamaisa ajornartor-
siumut atausinarmut — tåssa kång-
nerup nungutinigssånut — tugtitdlu-
git. nunat pisorssuit autdlarnisinåu-
put karrit sivnerutut uningatitatik
tuniutdlugit, tamåkule pissariaKara-
luaKalutik tåssauginartugssåuput a-
jomartordluinarfingme periautsit xå-
ngiutugssat. Indiap nangmineK pig-
ssarsiarisinaussai nerissagssaKarniar-
nigssamut teknikimutdlo tungassuti-
gut piorsagaunermut amigarput iluar-
siartutaunigssamut. niorKutigssanik
pisiortorsinåungilaK aningaussauteKå-
nginame. teknikimut tungassutigut
nåmagsissaKarsinauneK nåmånging-
mat amerdlanerussunik niorKutig-
ssiorsinåungilaK.
teknikimut tungassutigut ineriar-
tomigssamut pissariaKartumut Indiap
periusigssatuai tåssåuput taorsigag-
ssarsineK tunissutitdlo, kisiåne nunat
pisut sule påsivigsimångilåt sivneru-
titanit tunissuteKaminerneK nåmå-
ngitsoK, iluarsiniarnigssardle ima ilu-
Millioner indere sulter ihjel i år
ngersutariaKartigaoK pigdliuteKavig-
dlune aitsåt ingerdlåneKarsinauvdlu-
ne..
tamatuma påsineKarnigssåta tungå-
nut pissutsit imåituaratdlåsåput Cal-
cuttame akunitarfiup matuanit ani-
gåine takussariaxåsavdlutik avKuser-
nup sinåne inuit toKorartut, sauni-
kuinangajait nunåinaup avKusernisi-
gut ingerdlaortut Kingminit nagtora-
liussarssuarnitdlo malingneKardlutik,
imaxalo uvdlut ilane misigiumårdlu-
go inuit kågtut millioniligpagssuit
inuiangnut pisunut pikigtitsilernerat,
inuiåime tåuko pissusilersornerat ma-
lungnauteKartuarmat dronning Maria
Antoinettep mumisitsinerssuaK sujor-
Kutdlugo parisimiunut kågtunut o-
Kauserissainit tusåmassanit: „igfiau-
teKångitdiat? kågisortinarniardlit."
S. F.
Det vældige område mellem de nunarujugssuaK tifarnerit Kernertut
sorte linjer er ramt af tørke og akornåmtoK panerujugssuarsima-
misvækst. Kun enkelte af Indiens vok naggordlugtorujugssuångorsi-
delstater har haft en normal høst. mavdlunilo. Indiame nålagauvteKa-
tigif ilait atausiåkåt kisimik pissar-
nermigsut katerssisimåput.
overhovedet at komme på vej mod en
løsning. Det kan ikke importere, for
det har ikke valuta nok. Det kan ikke
producere mere, for det har det ikke
den tekniske kapacitet til.
Indiens eneste mulighed er at skaffe
sig lån og gaver rtil den nødvendige
tekniske udvikling, men de rige lande
har endnu ikke for alvor set, at det
ikke bare er at give en smule af et
overskud, men at løsningen er så van-
skelig, at der skal virkelige ofre til.
Indtil man indser det, vil man stadig
kunne gå ud ad en hoteldør i Calcutta
og se folk dø på fortovet, se levende
skeletter vandre på landevejene, fulgt
af hunde og gribbe, og måske en dag
opleve de sultende millioners oprør
mod de rige nationer, hvis holdning
stadig er præget af dronning Marie
Antoinettes berømte ord til de sul-
tende parisere forud for revolutionen:
„Har de ikke brød? Lad dem spise
kager."
S. F.
Kun mad nok til en tredjedel af Indiens 450 millioner indbyggere.
Der er kynikere, som hævder, at der dør mindst 10 millioner indere hvert år,
og at nogle millioner fra eller til ikke spiller nogen rolle, for sulten er en del
af den indiske natur og lige så selvfølgelig som varmen. Uden sulten ville den
indiske befolkningseksplosion være katastrofal, og trods den vil Indien i 1970
have 500 millioner indbyggere. I år bliver sulten større end nogensinde, for
store landbrugsarealer er ramt af tørke, så høsten ventes at blive mindst 10
millioner tons mindre end i jævne år.
USA, som er verdens største hvede-
producent, har givet Indien en blanco-
check på hvede, som kan blive af en
størrelse på 15 miil. tons fra over-
skudslagrene. Præsident Johnson har
i tydelige vendinger ladet forstå, at
han forventer, at andre hvedeprodu-
cerende lande følger aktionen op, så
meget mere som de nu flere år i træk
har tjent sig rige på leveringer af
deres overskud til kommunistiske lan-
de.
Johnsons tilbud er naturligvis i den
ånd, tilbuddet er givet, udtryk for
storsind. Det tragiske er blot, at 15
mili. tons hvede eller for den sags
skyld 20 miil. tons ikke løser proble-
merne, lige så lidt som almisser kan
rehabilitere en tigger.
FOR LIDT MAD OG FORKERT MAD
Indien selv kæmper en fortvivlet
kamp mod sulten på mange fronter,
men hverken forsøg på børnebegræns-
ning, en storstilet fireårsplan, der skal
øge landbrugsarealerne med 13 miil.
ha og landsbrugsproduktionen med 25
miil. tons eller rationeringer kan æn-
dre den kendsgerning, at Indien på
2,2 pct. af verdens landområde skal
føde 14 pct. af verdens befolkning.
I dag må gennemsnitsinderen leve af
1880 kalorier om dagen mod næsten
det dobbelte i Danmark og i alt fald
800—900 kalorier mindre end det, der
anses for forsvarligt. Tilmed er kalo-
riesammensætningen i Indien forkert
— med alt for lidt animalsk føde og
alt for megen stivelse — med talrige
mangelsygdomme til følge.
Hvis inderne skulle emæres korrekt
af den føde, der er til rådighed, ville
der være nok til 150 millioner af de
450 millioner mennesker, der befolker
landet. Hvis alle 450 millioner delte
det, der er, ville der være to tredjedele
af det minimum; der skal til for at
overleve, til rådighed for hver.
Derfor sulter inderne. Derfor dør
der hvert år millioner af indere af
sult, og derfor dør, hver gang
hosten slår fejl et sted — og i år
slår den fejl i enorme områder af
Indien — endnu mange flere mil-
lioner.
KRUMMER FRA DE RIGES BORD
ER IKKE NOK
Problemet er så enormt, at en løs-
ning kun kan findes i hele den teknisk
højtudviklede verdens fællesindsats —
i en koncentrering af alle videnskabe-
lige anstrengelser omkring det ene
problem at afskaffe sulten. De vel-
havende lande kan starte med at for-
ære deres overskudslagre bort, men
det vil være nødløsninger, så nødven-
dige de end er. Indiens egne ressour-
cer kan ikke skaffe både mad og den
tekniske udbygning, der skal til for
27